søndag den 5. august 2012

Eric

Som nyfødt


Et par uger gammel

 Ca 5 mdr gammel - bemærk hans øjne...

 Næsten eet år gammel

På ferie på Sicilien, lige fyldt eet år...

Forhindringsløb

Samme uge, som vi var kommet hjem, deltog vi i et forhindringsløb for børn med min internationale mødregruppe. Dvs, Silke deltog, Eric rendte rundt og inhalerede små tomater (drengen har en god appettit) og lavede ulykker, og jeg rendte på skift efter een af dem,..

Silke synes det var meget sjovt. Først skulle man fylde et glas med vand, så kravle igennem en tunnel med vandet. Så samle klodser. Så løbe blandt kegler..
Derefter skulle man vælte en plasticdunk med en bold. Så skulle man vifte med det amerikanske flag for at vise man var færdig med den del af ruten, og så kunne endnu et barn starte. Der var to hold, og to eens ruter. Derefter skulle man gå på line hen over et sjippetov, for til sidst at hælde vandet i endnu en stor plast-mælkekarton. Derefter skulle man baldre en ballon.. 'Vinderen' var det hold med mest vand i dunken. Og gæt hvad! Begge hold vandt....


 Eric inhalerede en hel bakke tomater..



 Præmen: Klistermærker til hvert barn (og een slikkepind- som sagt, min internationale mødregruppe og ikke den amerikanske...

Nej- dette er ikke Eric og Eric. Det er Eric og Adam, som ligner Eric. De har samme krøller og Eric er ca 2 mdr ældre end Adam...

Eric 2 år:-)

Selve Erics fødselsdag blev jo fejret med familien på selve dagen, 22 juli. Ugen efter havde vi inviteret en bunke danskere til en lille 'dansker-fest' med temaet 'Eric 2 år'.
Vi serverede hjemmebagt rugbrød, lagkage, fiskepinde, pølser, frugt, grøntsager - ja, det var en rigtig børnefødselsdag. Silke hjalp med at lave lagkagen (igen, hjemmebagte lagkagebunde, da den slags ikke kan fås i USA). Eric var glad for gaverne, og vi var glade for selskabet..:





Næh, er de til mig, begge to?

fredag den 3. august 2012

Besøg fra Danmark

Claus ældre bror kom forbi med sine to yngste børn henover den weekend, hvor Eric fyldte to. Det var hyggeligt at se lidt familie, og børnene nød det!

Om søndagen, på Erics fødselsdag, havde vi lavet pandekager til morgenmad, og han fik åbnet gaver:

 Her får han en hjemmelavet arbejdsbænk. Stort hit

 Med pandekage

Derefter tog vi i Seaworld San Diego. Eric havde feber, og blev mere og mere sløv, så det blev en kort tur. Vi fik dog prøvet lidt forskelligt, og der var en kæmpe frø og en kæmpe isbjørn, som Silke var meget betaget af. Vi fik et billede af hende, fætter O, kusine J, og isbjørnen ...
Vi skulle have spist ude, grundet Erics fødselsdag, men endte med at bestille maden hjem, i stedet, da vi ikke kunne tage ham med ud den aften. Dagen efter var han snottet, og hostede, men det var det.. et held at han ikke vil kunne huske det senere...

De sidste playdates..

som jeg arrangerede i juli og august (nu skal jeg jo til at søge job, så har 'sagt op' som playgroup-coordinator pr. 1 sept).

I juli arrangerede jeg en 'picture scavenger hunt' hvor alle fik udleveret et papir og skulle 'finde' de ting, der stod på det. Havde været sjovere med en 'rigtig' jagt med hold, men med så mange små børn under 2, og amerikanske mødre der kommer og går pga forskellige sovetider for ungerne, var det noget besværligt.

Billeder:


Gynge- set nedenfra

 Sandlegetøj, i brug
Et barn, fra frø-perspektiv

I denne uge havde jeg så arrangeret en 'bag-rugfler' playdate. Det gik meget godt, og de fleste kunne godt lide rugflerne.. (jeg fik ikke taget billeder)...

I går arrangerede jeg så en 'Royal Playdate'. Silke er helt besat af prinsesser i øjeblikket - jeg klippede farvet pap ud, medbragte tape, limstifter og glitter, samt klistermærker, og violá, flotte kroner:




Den med kronerne var meget popoulær...

Efter vi kom hjem

har vi alle lidt af kulturchock i varierende grad. Jeg er træt af overfladiskheden, ikke at kunne sige ting direkte - og jeg er så syg og træt af at skulle ind i en bil, næsten hver gang jeg skal noget. Det er til at græde over (og kaste op over..)

Jetlagget har ikke hjulpet, det tog os flere uger at slippe af med det denne gang.

Jeg har også fået arbejdstilladelse. Men - i Danmark véd jeg godt, hvilke jobs jeg skal søge. Jeg védk hvordan et CV sættes op. Jeg ved hvordan jeg skal søge jobbene, og ca. hvad jeg skal have i løn. Stillingesbetegnelserne og løn her er ikke nødvendigvis det samme. Jeg har en kandidatgrad, så jeg ville da være ked af at skulle arbejde til 12 dollars i timen (mindsteløn? glem det.. Barsel? glem det. Barn syg? få en babysitter..). Det, jeg hører fra alle er, at det er meget svært i øjeblikket. Det kan godt være at det er sandt, men jeg har da absolut ikke behov for at høre det!!

Her er det meget normalt at man får en professionel til at skrive sit CV. Eftersom en stor del af min arbejdserfaring kan overføres til USA, og min uddannelse er international, giver det mening at få hjælp, og få det hele oversat til en amerikansk 'kontekst'. En anden ting der er meget vigtig her er hvilket universitet man lige har gået på, om det er et 'godt' universitet, så man tilhører 'overklassen', eller et dårligt universitet. Så jeg har fundet data der viser at CBS af Eduniversal bliver rangeret som verdens 3. bedste Business School, osv.

Derudover har jeg skrevet mig op til to kurser på det lokale universitet (UCSD) som er ret poupolært - auditing og International Trade Operations. Den første ligger i høj grad op af min erhvervserfaring (regnskab mv) og den anden ligger meget tæt op af min uddannelse (Cand.Merc.Int). Det er om aftenen, mandag og onsdag, to aftener om ugen fra oktober til december. Så må vi se hvordan det er.

Jeg har kontaktet en professionel, der kan hjælpe med CV mv. Så må vi se hvordan de næste par uger går... Puha, det er skræmmende. Om ikke andet, så er vi enige om, at finder jeg ikke et job inden december, ja, så napper vi nok barn nr. 3 og tager hjem efter de 2 år...

Boston, Burlington og Barbercue (USA 8, 2003)

Hej...

Om onsdagen den foerste uge tog Hope os med ud for at Bowle. Jeg har ikke
vaeret ude at bowle i…jeg tror det er 5 –6 aar, saa det var ganske
underholdende.

Torsdag tog vi til ‘hovedstaden’ I Vermont, som hedder Montpelier. Jeg forstaar
ikke rigtigt hvorfor vi tog afsted, eftersom det eneste vi egentlig gjorde, var
at gaa paa en indisk restaurant…..Da vi omsider kom ud derfra, var det naesten
mørkt (det bliver moerkt ved 21-tiden her, jeg savner de lyse nætter) Derefter
gik vi rundt og saa lidt paa byen, som ikke virkede synderligt stor, men var
ganske smuk, med en del gammeldags bygninger og ‘lilleby’- atmosfære. Der var
en del teenagere der saa en smule forhutlede ud på gaderne – ungdommen I USA
har ingen steder at gå hen…Så de skatede og ‘hang ud’ foran den lokale kirke.
Om fredagen var vi inviteret til middag hos Piia, den finske kvinde jeg vist
har skrevet om foer. Hun bor 5 minutters gang fra os. Da jeg ankom (paa gaaben,
jeg havde vaeret ude at loebe og ankom derfor senere..)var hun meget chokeret
over at jeg havde gaaet alle 3-400 meter fra Church-Orr House helt over til
Piia!! Vi var ogsaa inviteret til en barbercue hos en af familierne her I
omraadet – de havde sat et telt op I baghaven som laa ca.150 meter fra selve
huset. Vi spiste ved teltet, hvor grillen ogsaa var – da de skulle transportere
madrester mv(der var ikke meget) tilbage til huset, tog de bilen(!!!) Vores hus
ligger 100 m fra lejren, men ofte har folk tilbudt os lift…Chokerende. Jeg gav
naesten en pige et hjerteslag I dag, da jeg sagde at jeg ikke har koerekort…Jeg
mener, jeg har jo ikke brug for det, og ingen adgang til bil…De bliver
chokerede naar jeg forklarer at jeg cykler eller tager toget.

Om loerdagen tog vi til Burlington, som er en af de stoerre byer i omraadet.
Det tager ca. 2 timer i bil. Vi tog 'varevognen' (organisationen her har en
varevognslignende bil med plads til 15 personer)eftersom vi havde inviteret
teenagevejlederne. Vi startede med at gaa lidt rundt ved vandet, og var
derefter paa 'Eco museum', som er et museum der udstiller ting omkring natur og
oekologi. Det var nu mest for boern - der var mange 'hands on' udstillinger
(det goer de meget herovre, synes jeg. Ikke at det er en daarlig ting.)

Hollys (en af teenagevejlederne) soester arbejder paa en kinesisk
buffetrestaurant i Burlington, saa vi spiste der. Det var virkelig flot...Der
var en million forskellige ting (dersvaerre var meget friteret)og en million
forskellige desserter, gudskelov var der ogsaa frugt og salat...Hele denne
kaempebuffet kostede 7 dollars, og viste sig saa at vaere gratis, da de var
meget imponerede over at vi kommet helt fra Europa for at arbejde frivilligt.

Vi gik lidt rund og saa paa hovedgaden og indkoebscentrene. Meget hyggelig
lille by.
Derefter tog vi hjem, da Kathy havde 'booket' os til en pot-luck, fordi
Vershires historical society havde arrangeret et foredrag. Det var en meget
skuffende oplevelse. Amerikansk mad er altsaa ikke god, den er soed og fed og
underlig...Foredraget var kedeligt, vi var alle traette og sad og halvsov.

Derefter tog vi paa det naermeste diskotek(som ligger en halv times koersel
vaek) - Electra. I doeren skulle vi vise pas for at komme ind, og de
undersoegte vores tasker og koerte metaldetektorting over os...Tal om
paranoia! De spillede kun techno, hvilket ingen af os kan lide - saa jeg gik
op og bad DJ'en om at spille bare en madonna sang, eller noget vi kunne
relatere til - forklarede at vi var fra Europa og pt mest lyttede til 80'er
musik. Og han gjorde det skam!! Han kom med en hilsen til 'my friends from
Europe' og satte noget madonnamix paa...

Vi havde problemer med Latitia, som jo kun er 19 og derfor ikke kan drikke. Vi koebte en oel til hende, men i doeren
havde de malet det midterste af oversiden af hendes hender med selvlysende
farve..Saa da hun drak af denne oel, var der en belastende personage som gik op
og sagde det til vagten, som droenede ned for at holde oeje med os. Piia
forklarede at hvis hun blev snuppet var det op til 2 aars faengsel. Dette
stoppede ikke Latitia fra at blive ved med at proeve at drikke sin oel, men vi
synes ikke at det var sjovt, da vi blev holdt oeje med - saa vi maatte hele
tiden fjerne den fra hende. Alle vi andre gik ud og danse, mens hun sad og
surmulede i et hjoerne. Musikken til trods, det var rart at faa danset!!

Vi tog hjem ved 1-tiden, og skulle af sted til Boston kl.8 naeste dag. Det er
en koeretur paa 3 timer herfra, jeg sov heldigvis hele vejen. I Boston saa vi
Cambridge og Harvard universitet, som er meget smukt og gammelt, med en helt
speciel atmosfaere. Boston virker naesten europaeisk i sin stil, og har en smuk
havn og gaagade, hvor der var et marked..som vi selvfoelgelig besoegte. Jeg er
glad for at jeg fik set Boston.

Vi har paa nuvaerende tidspunkt vaeret til flere forskellige midddage hos
forskellige familier - mere om dette, jeg vil blot naevne at en typisk
amerikansk barbercue bestaar af fede boeffer der er smaekket paa en gril,
poelser, hvide burgerboller og poelsebroed, pasta, chips, ketchup mm, en eller
anden fedtet kage, salat (som regel ren salat uden noget i...andet end salat...)
og hvis man er heldig er der frugtsalat. Dessert er ristede skumfiduser. Det er
faktisk meget sjovt at riste skumfiduser, man bliver fedtet og klistret, der
gaar ild i dem etc...Det er faktisk ret klamt. Vi blev ved med at undre os
over, hvor groentsagerne var henne?

Dette er ikke en typisk sommerlejr - boernene tager hjem om eftermiddagen.
Mange andre steder bor de i selve lejren et par uger. Dette kan bl.a. forklares
ved, at de i USA kun har ca. 12 dages ferie ud over weekenderne (oh skoenne
kapitalisme) saa det er rart at have et sted at deponere boernene, som jo har
en noget laengere ferie. Det virker meget integreret i amerikansk kultur, det
virker ikke som om de har daarlig samvittighed, snarere mener de at det
udvikler boernene, hvilket det paa en maade vel ogsaa goer...Det er ogsaa et
tilbud til boernene om at laere. Paa min lejr har vi dog bekymrede foraeldre,
der nogle gange deltager i en gruppes aktiviteter og hjaelper en dag eller et
par timer.

Jeg maa smutte nu, skal paa 'arbejde'...Beklager eventuelle fejl, jeg har haft
travlt denne morgen...

KH Maja