onsdag den 31. oktober 2012

Julepynt

Var i Wal-mart i andet ærinde, og de havde simpelthen en hel sektion - ja, et helt rum faktisk - dedikeret til julepynt (og her snakker vi start-oktober).




 Sort og hvid-julepynt (til republikanerne)

 Pink og lilla julepynt (bemærk især lyserød julemand og feen)


Cupcake-julepynt- åbenbart meget in her
 

Turkis julepynt

Ja, alt i USA er bare mere overdrevet...

tirsdag den 30. oktober 2012

Jobsøgning 6 - når man må melde et job til FBI..

Ja, denne historie er noget trist. Jeg kan stadig ikke grine af det...

Jeg fik tilbudt et job - kundeservice, arbejde hjemmefra. Der var en samtale (foregik over telefonen, ikke unormalt her, når det er hjemme-jobs..). Jeg kiggede aftalen igennem, det gjorde mand og et par cand.merc venner også. Og det så fint ud. Den første måned var også prøvetid, hvilket også var fint. Det lignede et reelt job. Jeg googlede firmaet, og det så reelt nok ud - altså, det eksisterede og der var ingen 'dårlige' anmeldelser af det fra tidligere medarbejdere med videre.

Så blev jeg oprettet i deres database og fik de første papirer. Her knækkede filmen så. Det viste sig at de ville have at jeg på min egen personlige konto skulle få indbetalt penge, som jeg så skulle overflytte videre til fx. Asien og Europa. FRA MIN EGEN PERSONLIGE KONTO!!! Det er det, man kalder hvidvaskning af penge. Og så dum er jeg jo ikke...

Det stod altså heller ikke i aftalen. Så vi ringede til FBI - just in case- da vi kan blive smidt ud af landet for kriminelle ting... De tog vores oplysninger, og sagde de ville ringe tilbage (hvilket de ikke gjorde - white collar crime er ikke højt på listen).

Men øv, hvor var jeg sur og ked af det. Det der med at finde et job er en kamp her. Der er så mange scams - og jeg har søgt et par jobs hvor jeg er groft overkvalificeret (jeg har erfaringen) som jeg ikke har fået. De var til 10-12 dollars i timen. Kan I forestille Jer hvor frustrerende det er at stå med en cand.merc, erfaring, og så skulle arbejde til 55 kr i timen? Det kan vi jo ikke engang få dækket ungernes daginst. til. Fortsættes...


 

Jobsøgning 5

Når man opretter sig på jobsider, er man ude for mange af den slags her. Se fx den sidste del af 3. 'I do not want to work independently etc' - og i dette tilfælde er det netop et job der kræver at man arbejder independently.. eh. Det er ligesom når de spørger om man har planlagt at udøve terror, når man skal ind i landet - hvem i alverden ville dog svare ja? Hul i hovedet.. læs resten og græd...

Are you interested in a full-time or part-time position?






.. og hvem ville svare ja til den sidste i 4, når jobbet netop omhandler retail-salg..

Halloween-pynt

Gik en tur i mit kvarter med unger og veninder og deres unger i dag, og fik taget billeder af amerikanernes vilde oppyntning til Halloween...
















Ikke alle pynter op, men dem der gør - de gør noget ud af det!

fredag den 19. oktober 2012

Vores grønne fe og blå alf

Vi fik igen taget professionelle billeder af den samme fotograf - denne gang med børnene udklædt.









 

onsdag den 17. oktober 2012

Send mere regn, tak..

I torsdags (10 oktober) havde jeg besøg af min danske mødregruppe. Alle vores mænd arbejder for Nokia, og vi er alle ankommet inden for 10 mdr, og ingen af os er vilde med varmen, eller at være hjemmegående.. (vi er 3 - mig, J og N, og i alt 6 børn under 5). Vi gik en tur. Det var overskyet. OG DET BEGYNDTE AT REGNE!

Det var dejligt. Det duftede godt. Det har ikke regnet rigtigt her siden 29 april... Så det var tiltrængt. Regnen der strømmede rundt på gaderne var beskidt. Vi endte med at gå drivvåde tilbage, mine unger blev smidt i varmt bad, de to andre fik tørretumblet deres tøj og pakkede sig ind i tæpper imens, de andre børn fik tørt tøj på.. Ih det var skønt!! Der blev lavet varm kakao!

Send mere regn, tak.

Wildfire-season

Ja, SD og det sydlige CA kan ikke rigtigt præstere ordentligt efterår. Man kan købe efterårsfarver og stofblade i butikkerne, men udenfor har vi stadig 25-35 grader. Og helt ærligt, det er ved at være for meget!!

Det havde ikke regnet siden 29 april da vi havde nået den 10. oktober,  og sommeren har været ekstremt varm. Nu er vi så gået ind i 'wildfire-season', hvor der er stor risko for skovbrande, som kan brede sig til hele bydele. I vores lokale naturreservat står der at man ikke må tænde ild, ryge osv. Det samme står ved vores lokale bjergsti. Og ja, der skal bare eet skod smidt det forkerte sted til at få alt til at gå op i flammer.

For nyligt var det vores naboer i Murrieta, der var ramt... (Ca een time fra SD).

Her er råd fra SD brandvæsen med hvad man selv kan gøre. Jeg kender folk, der har en nødpakke klar, med pas, kørekort og lignende, hvis man skal evakueres i en fart. I børnehaven har vi fået besked på at alle børn skal have en nødpakke - emergency pack- klar. Den skal være i en stor ziploc, og indeholde fx lidt legetøj, vand, snack-bar, lommelygte med videre.

Lidt skræmmende, egentlig..

Jeg vil hellere have efterår, end jeg vil have skovbrand-år..

(der er endda lavet en tv-serie der hedder 'wildfire-season'. Har vist fire sæsoner indtil videre... )