Ja, nu har jeg haft mit kørekort i vel over et år. Jeg kan med det samme sige - jeg bliver aldrig helt tryg ved eller helt glad for at køre bil. Jeg ønsker ikke at få bil når vi vender hjem til Dk. Mit største problem er ikke at køre, eller trafikken - det er i højere grad at finde vej.
Det hjalp også da det gik op for mig at de fleste andre billister også gerne vil overleve. Min far sagde altid 'biler er mordvåben' og jo, det kan de da være for cyklister. Men jeg blev ved med at forestille mig at bilen ville tage magten fra mig og slå nogen ihjel.
Faktisk skræmmer fodgængere og cyklister mig her - og busser. Der er så få af den slags, at jeg tænker - hvad f--- gør jeg nu' og er ekstra opmærksom. Fodgængere har 'right of way' i CA, dvs, vader de ud foran mig, skal jeg stoppe. Det ville jeg altid gøre, men hvis de gør det et sted man ikke forventer det? Kan man så nå det? Jeg hader bytrafik. Til min store overraskelse føler jeg mig tryggere på motorvejen end andre steder. Der er ikke helt så meget at tage stilling til.
Mørkekørsel er heller ikke min kop the. Jeg har dårligt nattesyn - og man ser altså dårligere i mørke. Jeg er ikke længere skrækslagen for mørkekørsel, men det tog næsten et år.
Som fodgænger er man meget obs på biler, for vi er så få der ofte vælger at gå og cykle, at billisterne slet ikke er vant til det. Ser man sig ikke for, kan det gå gruelig galt...
Jeg synes det er rædselsfuldt at skulle stoppe børn ind i bil for at skulle noget som helst - jeg kan ikke forstå at nogen forbinder det med frihed.. Jeg føler mig bundet af det. Jeg savner min cykel og offentlig transport (og jo en bil er bekvem når man køber ind... men det er så ligesom det)
Vi har flere gange været på køreferier nu, til vegas, death valley etc, og ... ARGH... 6 timer i bil (længere med stop) med 2-3 førere og 2 børn. Jeg hader det. Hellere toget til Jylland - der kan børnene rende frit og vi andre skal ikke holde øje med trafik. Man kan også amme i et tog!
Det hjalp også da det gik op for mig at de fleste andre billister også gerne vil overleve. Min far sagde altid 'biler er mordvåben' og jo, det kan de da være for cyklister. Men jeg blev ved med at forestille mig at bilen ville tage magten fra mig og slå nogen ihjel.
Faktisk skræmmer fodgængere og cyklister mig her - og busser. Der er så få af den slags, at jeg tænker - hvad f--- gør jeg nu' og er ekstra opmærksom. Fodgængere har 'right of way' i CA, dvs, vader de ud foran mig, skal jeg stoppe. Det ville jeg altid gøre, men hvis de gør det et sted man ikke forventer det? Kan man så nå det? Jeg hader bytrafik. Til min store overraskelse føler jeg mig tryggere på motorvejen end andre steder. Der er ikke helt så meget at tage stilling til.
Mørkekørsel er heller ikke min kop the. Jeg har dårligt nattesyn - og man ser altså dårligere i mørke. Jeg er ikke længere skrækslagen for mørkekørsel, men det tog næsten et år.
Som fodgænger er man meget obs på biler, for vi er så få der ofte vælger at gå og cykle, at billisterne slet ikke er vant til det. Ser man sig ikke for, kan det gå gruelig galt...
Jeg synes det er rædselsfuldt at skulle stoppe børn ind i bil for at skulle noget som helst - jeg kan ikke forstå at nogen forbinder det med frihed.. Jeg føler mig bundet af det. Jeg savner min cykel og offentlig transport (og jo en bil er bekvem når man køber ind... men det er så ligesom det)
Vi har flere gange været på køreferier nu, til vegas, death valley etc, og ... ARGH... 6 timer i bil (længere med stop) med 2-3 førere og 2 børn. Jeg hader det. Hellere toget til Jylland - der kan børnene rende frit og vi andre skal ikke holde øje med trafik. Man kan også amme i et tog!
