fredag den 16. marts 2012

Silkes fødselsdag

Silke blev 4 år den 16. marts. Hun havde været småsyg et par dage forinden, haft lidt feber og kastet op to gange natten til onsdag. Hun sov/døsede det meste af onsdagen, men var friskere om aftenen. Torsdag var hun sådan set ok, omend lidt træt, og fredag var hun helt frisk- så vi holdt hendes fødselsdag alligevel. Hun hjalp selv til med at lave de flotte lagkager (vi bagte selv bundene, og cremen kom onkel Torben med). ..Jeg bryder mig ikke om lagkager, men det var det Silke ville have. Hun snakkede meget om at 'nu er der kage, så bliver alle glade' - ja jeg ved altså ikke hvad de lærer hende i den pre-school...Vi havde købt noget gyselig glasur, gyselige neon-lys, gyseligt drys osv.. (igen, Silke fik lov til at vælge)

Fredag morgen stod vi med trætte børn (Eric ville ikke sove torsdag) og skulle lige bage boller, stege cocktailpølser mv - støvsuge og den slags. Vi havde: sørget for grønt-snack, lækre hjemmelavede koldthævede boller, fiskepinde, frikadeller og cocktailpølser (som plejer at være et hit hos børn -men her har de en kraftig, røget bismag, så ingen kunne lide dem - så ved vi det..), nogle hjemmebagte rugfler, og nogle lækre små mariehøns-snacks som een af mine veninder lavede:

Der var juice, mælk og gatorade...og vand (samt kaffe og the til de voksne).
Ud over Silke & Eric var der yderligere 4 små danske piger (i alderen 3½ til 4½), og en lillebror til, der dog var noget yngre end Eric... Det gik egentlig fint nok. Der var den sædvanlige 'moar, moar' osv, der var den sædvanlige slåssen om tingene som der er i den alder. Der var den sædvanlige renden frem og tilbage. Erics nye ord er min 'mimimimi' som han går og siger hele tiden (kun afbrudt af 'moarmoarmoarmoar'). Der fulgte to mødre med til alle de ekstra børn ( et sæt tvillinger, og et barn uden forældre - de bor i nærheden og hun er i samme pre-school som Silke, så det var intet problem)
Eric blev desværre hurtigt træt, og kunne slet ikke overskue al den mad, han forsøgte at grabse alt til sig. Ellers fik de leget godt, men hold da op hvor blev her rodet..Silke kunne næsten ikke spise af bar spænding. Lysene blev tændt i lagkagen, og der blev sunget fødselsdagssang for Silke...
Der blev også set lidt 'Timmy Time' og Peter Pedal.
Senere gik vi ned i den park der ligger lige ved siden af vores hus.



Efter ca. en halv time gik vi tilbage.. da var klokken knap halv to.. Silke & Eric begyndte at blive trætte og hysse, så mens vi sagde farvel til eet barn, lykkedes det mig at putte dem. Så hyggede vi resterende voksne os (det var ikke planlagt, men ja, sådan er det bare) og ved 3-tiden begyndte folk at drysse hjem.

Kl. 4 kom Claus hjem, til en træt kone, et rodet hjem, men lagkage og diverse rester - og sovende børn.. Det er een af de dage, hvor man som 'desperate housewife' tager et glas vin kl 4 og siger -.. kl er altid 5 et eller andet sted i verden...

Resten af historien samt fortælling om gaver følger i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar