onsdag den 31. oktober 2012

Nokias halloween fest

Nokias halloween fest havde superhelte-tema. Nu går amerikanerne jo meget op i Halloween, så det er relativt nemt at finde nogle gode kostumer. Jeg fik købt til os på Amazon.com - men måtte sende Erics tilbage da der allerede var huller i det. Endte med at måtte købe et spiderman-kostume til ham..

Her er billeder:

Erics dragt er for stor - str 2 år stumpede, så vi måtte op i 3-4 år, som er for stor. Men så kan den sikkert genbruges næste år!

Ja jeg vidste det jo godt da jeg giftede mig med ham... Men nu ved I andre det! Min mand er nemlig supermand-
Med superdatter


Og for een gangs skyld lykkedes det Claus at tage billeder af mig hvor jeg har make-up på, og ikke har et barn hængende eet eller andet sted.. Og jo det blev lidt koldt at have på, så nu har jeg købt et par tights til. Nederdelen blev ved med at blæse op hvilket ikke var så fedt!
Bemærk superheltinde-støvlerne. Ret høje, men faktisk ok at gå i!


 Der var lidt hoppeborge og andet opstillet...

Nokia havde hyret superhelte, man kunne blive fotograferet med - fra højre: Den sorte enke, Thor, Captain America, og een jeg ikke aner hvem er. Og selvfølgeligt i midten, SuperSilke!

Der var også en tunnel der hvor der var uhyggelige væsner, fx en vampyr i en kiste, skeletter osv - for enden fik man en slikpose (men det opdagede vores børn ikke hæhæ) .

Maden var ikke god. Det var typisk amerikansk barbercue, dvs nogle pølser, noget grønt fedtet ind i mayonaise, noget tørt laks, en masse forskellig pasta, og nogle hvide burgerboller med noget sødt kød som fyld (adr). Der var vand, sodavand og øl, og et enormt kagebord. Jeg er ikke til kager, og er heller ikke tilhænger af at ungerne får for meget -så de fik lov til at vælge een småkage hver. Lidt over 6 blev det mørkt og så trillede vi hjem...

Græskar og Danish Butter Cookies

Claus skar nogle flotte græskar ud til ungerne. Det var lørdag. Onsdag kunne jeg smide dem ud, da de var begyndt at mugne og var fyldt med fluer. Så varmt var her i starten af oktober, ja!


Hvis man savner Danmark.. (jeg hader Danish butter cookies -jeg har arbejdet på plejehjem.. og i det hele taget synes jeg at småkager generelt ikke er særligt lækre...)


 

Julepynt

Var i Wal-mart i andet ærinde, og de havde simpelthen en hel sektion - ja, et helt rum faktisk - dedikeret til julepynt (og her snakker vi start-oktober).




 Sort og hvid-julepynt (til republikanerne)

 Pink og lilla julepynt (bemærk især lyserød julemand og feen)


Cupcake-julepynt- åbenbart meget in her
 

Turkis julepynt

Ja, alt i USA er bare mere overdrevet...

tirsdag den 30. oktober 2012

Jobsøgning 6 - når man må melde et job til FBI..

Ja, denne historie er noget trist. Jeg kan stadig ikke grine af det...

Jeg fik tilbudt et job - kundeservice, arbejde hjemmefra. Der var en samtale (foregik over telefonen, ikke unormalt her, når det er hjemme-jobs..). Jeg kiggede aftalen igennem, det gjorde mand og et par cand.merc venner også. Og det så fint ud. Den første måned var også prøvetid, hvilket også var fint. Det lignede et reelt job. Jeg googlede firmaet, og det så reelt nok ud - altså, det eksisterede og der var ingen 'dårlige' anmeldelser af det fra tidligere medarbejdere med videre.

Så blev jeg oprettet i deres database og fik de første papirer. Her knækkede filmen så. Det viste sig at de ville have at jeg på min egen personlige konto skulle få indbetalt penge, som jeg så skulle overflytte videre til fx. Asien og Europa. FRA MIN EGEN PERSONLIGE KONTO!!! Det er det, man kalder hvidvaskning af penge. Og så dum er jeg jo ikke...

Det stod altså heller ikke i aftalen. Så vi ringede til FBI - just in case- da vi kan blive smidt ud af landet for kriminelle ting... De tog vores oplysninger, og sagde de ville ringe tilbage (hvilket de ikke gjorde - white collar crime er ikke højt på listen).

Men øv, hvor var jeg sur og ked af det. Det der med at finde et job er en kamp her. Der er så mange scams - og jeg har søgt et par jobs hvor jeg er groft overkvalificeret (jeg har erfaringen) som jeg ikke har fået. De var til 10-12 dollars i timen. Kan I forestille Jer hvor frustrerende det er at stå med en cand.merc, erfaring, og så skulle arbejde til 55 kr i timen? Det kan vi jo ikke engang få dækket ungernes daginst. til. Fortsættes...


 

Jobsøgning 5

Når man opretter sig på jobsider, er man ude for mange af den slags her. Se fx den sidste del af 3. 'I do not want to work independently etc' - og i dette tilfælde er det netop et job der kræver at man arbejder independently.. eh. Det er ligesom når de spørger om man har planlagt at udøve terror, når man skal ind i landet - hvem i alverden ville dog svare ja? Hul i hovedet.. læs resten og græd...

Are you interested in a full-time or part-time position?






.. og hvem ville svare ja til den sidste i 4, når jobbet netop omhandler retail-salg..

Halloween-pynt

Gik en tur i mit kvarter med unger og veninder og deres unger i dag, og fik taget billeder af amerikanernes vilde oppyntning til Halloween...
















Ikke alle pynter op, men dem der gør - de gør noget ud af det!

fredag den 19. oktober 2012

Vores grønne fe og blå alf

Vi fik igen taget professionelle billeder af den samme fotograf - denne gang med børnene udklædt.