.. Så løb Claus og jeg vores første Californiske halvmarathon, i søndags...Raptor Ridge, i Escondido (ca 20 min fra os). Vi skulle ankomme senest 6.45. Det er en tur på ca 20 min, så jeg havde arrangeret med en babysitter at hun kom kl 6, så vil lige kunne nå at overlevere (de er selvfølgeligt en babysitter ungerne kender..).
De sov stadigt, da vi kørte. Forneden af bjerget var det koldt, og meget tåget.
Starten af ruten - og ja, det er bjerget vi skal op ad, i baggrunden. Det er ret stort. Bemærk tågen, der ligger henover dalen.
Det sendte os af sted i 'Waves' (hold), så fx - 1-80 først, så 80-160 osv, med ca 5 min mellemrum.
De første 4,5 mil (ca 7,5 km) var det relativt plant - det hele foregik på grusstier. Det var stadig koldt, og tåget. Derefter begyndte opstigningen - og dén var hård! På en strækning af 1200m steg ruten 120m, hvorefter vi skulle 80m ned igen over de næste 1500m. Derefter et fladt stykke mod vendepunktet for at løbe tilbage i samme spor - 80m op og 120m ned. Nedturen var væsentligt hårdere for anklerne, da den foregik i grus - forestil Jer at skride i grus, med 50 m frit fald til den ene side - nej tak! Jeg fik et par billeder her, men i løb - så de er ikke så gode...
Udsigt, på vej tilbage
Løbere på vej tilbage, foran os
Claus, på vej tilbage (vi havde begge hydra-packs på, eget medbragt vand var obligatorisk)
Og den -indtil videre- grimmeste medalje, jeg har fået for noget... Vi fik også et ølglas.. eh..
De sidste 4,5 mil var de samme som de første - og hårde. De hårdeste. Jeg fik en vabel og ømme ankler. Løbet startede og sluttede samme sted, det var en 'frem og tilbage' tur. Vi var hjemme lidt over 10 - og børnene havde opført sig pænt.. Heldigvis..
De sov stadigt, da vi kørte. Forneden af bjerget var det koldt, og meget tåget.
Starten af ruten - og ja, det er bjerget vi skal op ad, i baggrunden. Det er ret stort. Bemærk tågen, der ligger henover dalen.
Det sendte os af sted i 'Waves' (hold), så fx - 1-80 først, så 80-160 osv, med ca 5 min mellemrum.
De første 4,5 mil (ca 7,5 km) var det relativt plant - det hele foregik på grusstier. Det var stadig koldt, og tåget. Derefter begyndte opstigningen - og dén var hård! På en strækning af 1200m steg ruten 120m, hvorefter vi skulle 80m ned igen over de næste 1500m. Derefter et fladt stykke mod vendepunktet for at løbe tilbage i samme spor - 80m op og 120m ned. Nedturen var væsentligt hårdere for anklerne, da den foregik i grus - forestil Jer at skride i grus, med 50 m frit fald til den ene side - nej tak! Jeg fik et par billeder her, men i løb - så de er ikke så gode...
Udsigt, på vej tilbage
Løbere på vej tilbage, foran os
Claus, på vej tilbage (vi havde begge hydra-packs på, eget medbragt vand var obligatorisk)
Og den -indtil videre- grimmeste medalje, jeg har fået for noget... Vi fik også et ølglas.. eh..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar