Ja, i december fandt vi ud af at vi ventede nr. 3. Det var planlagt, men gik noget hurtigere end forventet. Jeg havde også håbet på at få et job først. Jeg lavede en aftale med min læge, men blev så informeret om at når det var graviditet, skulle jeg havde assignet en OB/GYN (gynækolog). Øh godt så. Vi blev sendt til San Marcos (pæn køretur, øv) for en skanning og blodprøve da jeg var 9+..
Her i USA anbefaler de en moderkageprøve eller fostervandsprøve når man er 35 eller over. Vi var enige om at det gjorde vi kun, såfremt skanning/blodprøve viste høj risiko.
Man bliver skannet meget mere her, så vi var til skanning allerede i uge 9, og samtale. Jeg skulle også undersøges for tuberkulose og cystisk fibrose (det gør man bare her).. og nogle andre ting jeg ikke kan huske hvad var, infektioner mv.. Jo, om jeg havde haft røde hunde mv. Tuberkulosetesten foregår ved at de sprøjter noget ind i underhuden på een, og hvis man 48 timer efter ikke har en reaktion (rødme, hævelse) har man ikke tuberkulose. Så nu ved jeg da at jeg ikke har tuberkulose... Men hvorfor de ikke tjekkede Claus, fatter jeg ikke. Det er vel lige skidt om moren eller faren har tuberkulose?
Jeg fik en god OB/GYN (Fødselslæge) som jeg kommer fast til ca. hver måned. Det er rart ikke bare at blive smidt fra person til person, som jeg har oplevet det i Danmark.
Claus kunne heldigvis komme med til alle skanninger. Det er ikke fedt at sidde der alene, hvis der nu er noget galt. Heldigvis viste NF gode tal så de mente slet ikke at der var grund til moderkagebiopsi eller lignende.
Hende der foretog MD-skanningen i uge 21 var utroligt dygtig og viste os det hele og talte os igennem det. Skærmen blev kørt op til mit ansigt - hun viste os hjerte (her ser de blot om der er 4 hjertekamre - intet m flow mv) hjerne rygmarv, så at der var 5 fingre på hver hånd (flere eller færre kan åbenbart tyde på kromosomfejl) at barnet kunne åbne/lukke hånden, osv. Virkeligt professionel og dygtig - nok en af de bedste skanninger vi har haft. Til sidst zoomede hun ind på kønnet - vi ville jo gerne vide det. Min fornemmelse havde hele tidens sagt at det er var en pige. Og ganske rigtigt, der var ikke megen tvivl om at det var en lillesøster.. Silke blev jublende glad, da vi fortalte det - hun har flere gange sagt 'jamen hvis det bliver en lillebror, så prøver I bare igen, mor..'. Eh. Måske ikke...
I skrivende stund er jeg næsten 30 uger henne, og det er ved at være hårdt, ikke mindst pga varmen, og lillesøster sparker så meget om natten, at jeg ikke får nok søvn.. Det er også derfor der har været lidt stilhed på bloggen. I starten var jeg syg og træt, og så tog jeg 3 fag for at nå det meste af mit accounting certificate inden jeg føder... Så vi har haft bare en lille bitte smule travlt..
Her i USA anbefaler de en moderkageprøve eller fostervandsprøve når man er 35 eller over. Vi var enige om at det gjorde vi kun, såfremt skanning/blodprøve viste høj risiko.
Man bliver skannet meget mere her, så vi var til skanning allerede i uge 9, og samtale. Jeg skulle også undersøges for tuberkulose og cystisk fibrose (det gør man bare her).. og nogle andre ting jeg ikke kan huske hvad var, infektioner mv.. Jo, om jeg havde haft røde hunde mv. Tuberkulosetesten foregår ved at de sprøjter noget ind i underhuden på een, og hvis man 48 timer efter ikke har en reaktion (rødme, hævelse) har man ikke tuberkulose. Så nu ved jeg da at jeg ikke har tuberkulose... Men hvorfor de ikke tjekkede Claus, fatter jeg ikke. Det er vel lige skidt om moren eller faren har tuberkulose?
Jeg fik en god OB/GYN (Fødselslæge) som jeg kommer fast til ca. hver måned. Det er rart ikke bare at blive smidt fra person til person, som jeg har oplevet det i Danmark.
Claus kunne heldigvis komme med til alle skanninger. Det er ikke fedt at sidde der alene, hvis der nu er noget galt. Heldigvis viste NF gode tal så de mente slet ikke at der var grund til moderkagebiopsi eller lignende.
Hende der foretog MD-skanningen i uge 21 var utroligt dygtig og viste os det hele og talte os igennem det. Skærmen blev kørt op til mit ansigt - hun viste os hjerte (her ser de blot om der er 4 hjertekamre - intet m flow mv) hjerne rygmarv, så at der var 5 fingre på hver hånd (flere eller færre kan åbenbart tyde på kromosomfejl) at barnet kunne åbne/lukke hånden, osv. Virkeligt professionel og dygtig - nok en af de bedste skanninger vi har haft. Til sidst zoomede hun ind på kønnet - vi ville jo gerne vide det. Min fornemmelse havde hele tidens sagt at det er var en pige. Og ganske rigtigt, der var ikke megen tvivl om at det var en lillesøster.. Silke blev jublende glad, da vi fortalte det - hun har flere gange sagt 'jamen hvis det bliver en lillebror, så prøver I bare igen, mor..'. Eh. Måske ikke...
I skrivende stund er jeg næsten 30 uger henne, og det er ved at være hårdt, ikke mindst pga varmen, og lillesøster sparker så meget om natten, at jeg ikke får nok søvn.. Det er også derfor der har været lidt stilhed på bloggen. I starten var jeg syg og træt, og så tog jeg 3 fag for at nå det meste af mit accounting certificate inden jeg føder... Så vi har haft bare en lille bitte smule travlt..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar