.. De første par dage lå Lucia med drop med sukker og antibiotika samt væske. Hun var for udmattet til at spise meget hos mig, og sutterefleksen var ikke helt udviklet endnu (sker ml uge 35 og 37 siger de). Fredag kom hun af og begyndte at die mere hos mig - men mælken var ikke løbet til endnu - hun fik det jeg pumpede ud, lidt råmælk, i en flaske, og en enkelt gang lidt erstatning. Så begyndte min produktion at stige og de var meget imponerede over hvor meget mælk jeg producerede. Søndag sagde jeg til en børnelæge at jeg var bekymret over at mælken ikke var løbet til endnu, det plejer at tage ca 3 dage - og fik at vide at man nogle gange ikke opdagede det ved barn nr 3, 4 etc, og især fordi jeg ammede Eric længe, skulle jeg ikke regne med at mærke det. Men jeg kunne jo se det var råmælk jeg lavede. Mandag vågnede jeg op og kunne konkurrere med Dolly Parton, så det var vist den teori..
Hun fik noget antibiotisk glop på øjnene - det brugte man i Danmark da jeg blev født, men gør det ikke længere. Jeg ved ikke hvad det skal gøre godt for..
Fredag mente lægerne at hun havde haft en apnø episode ud fra hvad monitorene sagde. Når de har haft det vil lægerne her beholde dem i 5-7 dage. Jeg tudede (ville jo gerne hjem) og blev ret sur på en arrogant, filmstjernelignende ældre læge der talte ned til mig (jeg er ret allergisk overfor folk der taler ned til mig..) I kender sikkert typen fra film, totalt karikatur - bølgende stålgråt hår, 'jeg har arbejdet her i 25 år blabla' .. Suk. Alle de andre læger var søde nok. Sygeplejerskerne var generelt også søde, med den sædvanlige undtagelse, en gammel mavesur dame. Generelt vil jeg sige de var væsentligt mere kundeserviceorienterede og flinke end i dk. De blev kommenteret meget på hendes fine runde hovede 'she doesn't look like a vaginal birth'. Sådan så Silke nu også ud. Måske fordi de kommer så hurtigt?
Lørdag aften var Lucias bilirubin tal steget, så hun røg i lyskasse (de tolererer lavere tal for for tidligt fødte, og disse har også en øget risiko for gulsot). Det var ret hårdt for hun kom kun ud for at die og få skiftet ble - jeg kunne ikke sidde med hende, for eksempel. Silke og Eric havde også begge to gulsot, men på et niveau hvor det ikke var behandlingskrævende. De var også mere til termin. Silke er født 38+0, 3140 gr og 48 cm, Eric er født 36+5, 3190 og 51 cm - han var så færdigbagt at vi kom hjem indenfor 24 timer selvom han kom før uge 37. Lucia født 35+1 2935 gr og 49 cm. Noget tyder på jeg føder tidligere og tidligere - i det mindste har ungerne god vægt og længde. Ville have været belastende hvis de oven i var nogle små kravl.
I lyskasse
Hun kom ud mandag aften
De forklarede os ret godt at Lucia er det man kalder 'late premature baby' (født mellem uge 34+0 og 36+0) eller som de kalder dem 'impostors'. De ligner babyer født til termin, og de opfører sig generelt sådan - men de kan have enkelte vejrtrækningsproblemer, da et center i hjernen først færdigdannes efter uge 36. Ligeledes ser de ofte for lavt blodsukker og problemer med at die i starten, fordi sutterefleksen ikke er helt moden/udviklet. Der er oftere gulsot (gulsot rammer dog også mange til termin babyer) men de tidligere børn tåler det ikke så godt. De vil sove mere, og kan af samme årsag være svære at få til at die nok, end børn tættere på termin. Jeg har sidenhen snakket med mange der har født uge 34 til 36 og fælles for næsten alle var at det var endt med en kortere eller længere indlæggelse på neonatal pga mange af de samme problemer som Lucia havde. En sjælden gang i mellem er børn tættere på fuldbårne i den alder og kan komme hjem, ligesom børn født til termin også KAN have problemer - det er bare mere sjældent.
Men de var meget søde på neonatal - de synes det var spændende at vi var fra Europa, og at jeg cyklede allevegne med de andre, og at vi kun havde een bil..
Jeg skiftede selv Lucias ble - og hver gang hun skulle skiftes/fodres skulle hendes temperatur tages med et arm-termometer (og vi ved alle hvor pålidelige de er, ikke). De tog også alt for mange blodprøver i forhold til hvad man ville gøre i Danmark. Blodsukker hver 3 time (selv efter det havde været stabilt længe) og bilirubin 2 gange dagligt til at starte med. De tog også elektrolytter for væske.. Vi synes det var for meget og en fornuftlig læge (efter mit forslag) skar det ned til een blodprøve om dagen.
I stedet for een lille apnøalarm som sidder på barnet og kan bæres med rundt (som man gør det i Danmark) var Lucia sat til: 1 iltmåler. 1 hjerterytmemåler og 1 puls måler (same same, er det ikke?) og en åndedrætsmåler. Jævnligt fik hun møffet en af tingene af, eller signalet forsvandt - især når jeg havde hende oppe for at amme oplevede vi ofte at noget faldt af. Så kom der en sygeplejerske styrtende, og forstyrrede amningen - jeg var ret træt af det til sidst.
En zillion ledninger...
Jeg ammede hvad Lucia kunne holde til, hun blev hurtigt træt og de lidt præmature har ikke samme suttekraft som de fuldbårne, og supplerede op med hvad der blev malket ud. Jeg malkede meget ud, sagde de (jeg har ingen referenceramme så lidt svært for mig selv at sige noget om det). Der var hele tiden en bimlen af en eller anden alarm, kald efter en læge, eller børn der skreg - så jeg sov elendigt. Jeg kunne få madbiletter gratis til deres kantine - salatbaren var god, og kaffen, alt andet så-så. 10 minutters gang væk lå et supermarked, så jeg fyldte lidt op med noget frugt, grønt og bagels, jeg kunne snacke af. Der var også restauranter på den anden side af krydset - her tog vi ungerne hen jævnligt.
Claus og de store kom på besøg een gang om dagen mens jeg boede på Lucias værelse - der var en lænestol der kunne slås ud til seng, og jeg kunne låne sengetøj samt håndklæder, så jeg camperede der. Claus tog fri for at kunne tage unger og støtte mig (nej, mænd har ikke barselsorlov 14 dage efter fødslen som i Danmark - vi er, undskyld mig, r*vforkælede i Danmark). Det ville nu være rart - men han har en flink chef!
Det var rædselfuldt at have ungerne der - jo dejligt at se dem skam, men 1) Eric rendte rundt og pillede ved ALT - hev i snore, trykkede og skruede på ting. Ikke så smart.. Jeg havde jo en alarmknap til at få fat i sygeplejersken med:-S. 2) Silke snakkede meget højt og råbte og lyttede ikke til os - vækkede Lucia ved lejlighed og forstyrrede andre børn. Vi tog dem som regel med ud til frokost/aftensmad så de fik lidt tid med mig. Silke begyndte at sove med min natkjole derhjemme fordi hun savnede mig.
Silke i min natkjole
Silke aer lillesøster
På 5 dagen efter fødsel tog jeg en løbe (lunte) tur, til personalets store bestyrtelse - men det gik fint. Havde jo også løbet til uge 30 og havde en nem fødsel. Jeg havde min kindle og min laptop med, hvilket altså reddede mit ophold. Så jeg kunne snakke lidt med folk og være online. Her i USA laver man også diverse test- for fx stofskiftesygdomme (vi har ikke fået svar endnu) og høreprøve (bestod). Når barnet er født før uge 36 laves der derudover en car-seat test - barnet sættes fast i bilsædet med monitorering og skal sidde der en time uden at ilt/puls dropper. Det gik fint - Lucia sov helt roligt gennem det hele.
Jeg forstod aldrig at de sagde jeg lavede en masse mælk - jeg troede Lucia spiste det hele. Men da vi skulle hjem kom de med den frosne mælk for et par dage.
Og det var bare den frosne. Der var en pose fra køleskabet med 8 flasker. Claus fik et grineflip da han så det..
Lucia blev udskrevet onsdag, da hun var 7 dage, og vi kunne endelig få vores lille pige med hjem..
Pga hvad de kalder 'immature breathing pattern' skal vi give Lucia koffein i mælk hver dag, til hun er minimum 40 uger gammel eller længere. Det gøres ikke med børn i den alder i dk. For at føle os lidt trygge har vi købt en angel care monitor over amazon, som detekterer hvis hendes vejtrækning pauser/stopper.
PS - min bedste veninde her er dansk neonatal sygeplejerske, derfor kan jeg lidt bedre sammenligne. Hun var forbi og var i totalt chok over at alle babyerne var hooket op på disse monitorer, og at Lucia lå i kuvøse for at få lys.
Pps. Mht navnet - vi havde fået at vide at i USA skal man vælge navn før man forlader hospitalet. Det passer så ikke - man har masser af tid til at vælge. Men det er en god idé at gøre det på hospitalet, for det er der man udfylder alle de papirer man skal bruge til fødselsattest og social security number. Claus havde en liste, jeg havde en liste (og vi havde jo snakket lidt på forhånd) og vi syntes hun lignede en Lucia. Det syntes Silke ikke. Hun ville have Rosa, Lise, Lisa eller Silke Rose. Vi endte så med kompromiset Lucia Rose. Lidt meget med to navne, men så kan hun da altid selv vælge.. Og de passer ok sammen.
Fredag mente lægerne at hun havde haft en apnø episode ud fra hvad monitorene sagde. Når de har haft det vil lægerne her beholde dem i 5-7 dage. Jeg tudede (ville jo gerne hjem) og blev ret sur på en arrogant, filmstjernelignende ældre læge der talte ned til mig (jeg er ret allergisk overfor folk der taler ned til mig..) I kender sikkert typen fra film, totalt karikatur - bølgende stålgråt hår, 'jeg har arbejdet her i 25 år blabla' .. Suk. Alle de andre læger var søde nok. Sygeplejerskerne var generelt også søde, med den sædvanlige undtagelse, en gammel mavesur dame. Generelt vil jeg sige de var væsentligt mere kundeserviceorienterede og flinke end i dk. De blev kommenteret meget på hendes fine runde hovede 'she doesn't look like a vaginal birth'. Sådan så Silke nu også ud. Måske fordi de kommer så hurtigt?
Lørdag aften var Lucias bilirubin tal steget, så hun røg i lyskasse (de tolererer lavere tal for for tidligt fødte, og disse har også en øget risiko for gulsot). Det var ret hårdt for hun kom kun ud for at die og få skiftet ble - jeg kunne ikke sidde med hende, for eksempel. Silke og Eric havde også begge to gulsot, men på et niveau hvor det ikke var behandlingskrævende. De var også mere til termin. Silke er født 38+0, 3140 gr og 48 cm, Eric er født 36+5, 3190 og 51 cm - han var så færdigbagt at vi kom hjem indenfor 24 timer selvom han kom før uge 37. Lucia født 35+1 2935 gr og 49 cm. Noget tyder på jeg føder tidligere og tidligere - i det mindste har ungerne god vægt og længde. Ville have været belastende hvis de oven i var nogle små kravl.
I lyskasse
De forklarede os ret godt at Lucia er det man kalder 'late premature baby' (født mellem uge 34+0 og 36+0) eller som de kalder dem 'impostors'. De ligner babyer født til termin, og de opfører sig generelt sådan - men de kan have enkelte vejrtrækningsproblemer, da et center i hjernen først færdigdannes efter uge 36. Ligeledes ser de ofte for lavt blodsukker og problemer med at die i starten, fordi sutterefleksen ikke er helt moden/udviklet. Der er oftere gulsot (gulsot rammer dog også mange til termin babyer) men de tidligere børn tåler det ikke så godt. De vil sove mere, og kan af samme årsag være svære at få til at die nok, end børn tættere på termin. Jeg har sidenhen snakket med mange der har født uge 34 til 36 og fælles for næsten alle var at det var endt med en kortere eller længere indlæggelse på neonatal pga mange af de samme problemer som Lucia havde. En sjælden gang i mellem er børn tættere på fuldbårne i den alder og kan komme hjem, ligesom børn født til termin også KAN have problemer - det er bare mere sjældent.
Men de var meget søde på neonatal - de synes det var spændende at vi var fra Europa, og at jeg cyklede allevegne med de andre, og at vi kun havde een bil..
Jeg skiftede selv Lucias ble - og hver gang hun skulle skiftes/fodres skulle hendes temperatur tages med et arm-termometer (og vi ved alle hvor pålidelige de er, ikke). De tog også alt for mange blodprøver i forhold til hvad man ville gøre i Danmark. Blodsukker hver 3 time (selv efter det havde været stabilt længe) og bilirubin 2 gange dagligt til at starte med. De tog også elektrolytter for væske.. Vi synes det var for meget og en fornuftlig læge (efter mit forslag) skar det ned til een blodprøve om dagen.
I stedet for een lille apnøalarm som sidder på barnet og kan bæres med rundt (som man gør det i Danmark) var Lucia sat til: 1 iltmåler. 1 hjerterytmemåler og 1 puls måler (same same, er det ikke?) og en åndedrætsmåler. Jævnligt fik hun møffet en af tingene af, eller signalet forsvandt - især når jeg havde hende oppe for at amme oplevede vi ofte at noget faldt af. Så kom der en sygeplejerske styrtende, og forstyrrede amningen - jeg var ret træt af det til sidst.
En zillion ledninger...
Jeg ammede hvad Lucia kunne holde til, hun blev hurtigt træt og de lidt præmature har ikke samme suttekraft som de fuldbårne, og supplerede op med hvad der blev malket ud. Jeg malkede meget ud, sagde de (jeg har ingen referenceramme så lidt svært for mig selv at sige noget om det). Der var hele tiden en bimlen af en eller anden alarm, kald efter en læge, eller børn der skreg - så jeg sov elendigt. Jeg kunne få madbiletter gratis til deres kantine - salatbaren var god, og kaffen, alt andet så-så. 10 minutters gang væk lå et supermarked, så jeg fyldte lidt op med noget frugt, grønt og bagels, jeg kunne snacke af. Der var også restauranter på den anden side af krydset - her tog vi ungerne hen jævnligt.
Claus og de store kom på besøg een gang om dagen mens jeg boede på Lucias værelse - der var en lænestol der kunne slås ud til seng, og jeg kunne låne sengetøj samt håndklæder, så jeg camperede der. Claus tog fri for at kunne tage unger og støtte mig (nej, mænd har ikke barselsorlov 14 dage efter fødslen som i Danmark - vi er, undskyld mig, r*vforkælede i Danmark). Det ville nu være rart - men han har en flink chef!
Det var rædselfuldt at have ungerne der - jo dejligt at se dem skam, men 1) Eric rendte rundt og pillede ved ALT - hev i snore, trykkede og skruede på ting. Ikke så smart.. Jeg havde jo en alarmknap til at få fat i sygeplejersken med:-S. 2) Silke snakkede meget højt og råbte og lyttede ikke til os - vækkede Lucia ved lejlighed og forstyrrede andre børn. Vi tog dem som regel med ud til frokost/aftensmad så de fik lidt tid med mig. Silke begyndte at sove med min natkjole derhjemme fordi hun savnede mig.
Silke i min natkjole
På 5 dagen efter fødsel tog jeg en løbe (lunte) tur, til personalets store bestyrtelse - men det gik fint. Havde jo også løbet til uge 30 og havde en nem fødsel. Jeg havde min kindle og min laptop med, hvilket altså reddede mit ophold. Så jeg kunne snakke lidt med folk og være online. Her i USA laver man også diverse test- for fx stofskiftesygdomme (vi har ikke fået svar endnu) og høreprøve (bestod). Når barnet er født før uge 36 laves der derudover en car-seat test - barnet sættes fast i bilsædet med monitorering og skal sidde der en time uden at ilt/puls dropper. Det gik fint - Lucia sov helt roligt gennem det hele.
Jeg forstod aldrig at de sagde jeg lavede en masse mælk - jeg troede Lucia spiste det hele. Men da vi skulle hjem kom de med den frosne mælk for et par dage.
Lucia blev udskrevet onsdag, da hun var 7 dage, og vi kunne endelig få vores lille pige med hjem..
Pga hvad de kalder 'immature breathing pattern' skal vi give Lucia koffein i mælk hver dag, til hun er minimum 40 uger gammel eller længere. Det gøres ikke med børn i den alder i dk. For at føle os lidt trygge har vi købt en angel care monitor over amazon, som detekterer hvis hendes vejtrækning pauser/stopper.
PS - min bedste veninde her er dansk neonatal sygeplejerske, derfor kan jeg lidt bedre sammenligne. Hun var forbi og var i totalt chok over at alle babyerne var hooket op på disse monitorer, og at Lucia lå i kuvøse for at få lys.
Pps. Mht navnet - vi havde fået at vide at i USA skal man vælge navn før man forlader hospitalet. Det passer så ikke - man har masser af tid til at vælge. Men det er en god idé at gøre det på hospitalet, for det er der man udfylder alle de papirer man skal bruge til fødselsattest og social security number. Claus havde en liste, jeg havde en liste (og vi havde jo snakket lidt på forhånd) og vi syntes hun lignede en Lucia. Det syntes Silke ikke. Hun ville have Rosa, Lise, Lisa eller Silke Rose. Vi endte så med kompromiset Lucia Rose. Lidt meget med to navne, men så kan hun da altid selv vælge.. Og de passer ok sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar