mandag den 3. februar 2014

Til familie og venner i Danmark

Kære venner, familie og bekendte i Danmark. Om en måned er vi hjemme. Vi (især jeg) er meget i tvivl om hvorvidt det er den rigtige beslutning. Der er ting, vi savner ved Danmark, men der er også ting vi absolut ikke savner.

Ligeledes vil der være ting vi vil komme til at savne meget vil CA. Silke har idylliseret Danmark i sit hovede, og Eric kan ikke huske Danmark. Vi aner ikke hvilke reaktioner ungerne og os vil få ved at rejse hjem.

Man får helt andre perspektiver på livet af at bo i udlandet. Jeg vil gerne bede Jer om at bære over med os, være forstående og venlige de første par måneder (og måske længere) efter vi er kommet hjem. Jeg undskylder på forhånd hvis vi brokker os over Danmark og er kede af det eller sure. Det er en normal reaktion på at vende hjem... for San Diego er også blevet 'hjemme', på mange måder. Især den første tid bliver svær - vi får først vores ting med container efter 6-8 uger (hvis tolden er med os) og indtil da må vi låne møbler osv.
Eric snakker ikke flydende dansk - han snakker en sjov blanding og har en fed amerikansk accent.

Ungerne skal starte i ny skole, daginst. osv. Jeg er på barsel med Lucia de første par mdr - sig endeligt til hvis I vil mødes...

Her er en vedkommende artikel der forklarer meget godt om 'det at vende hjem'.

http://www.multilingualliving.com/2010/05/28/returning-home-after-living-abroad/#comment-269753

Jeg har haft 'omvendt kulturchock' før (meget ubehageligt forøvrigt, især fordi man skulle tro at man bare falder tilbage til sin vandte kultur, men sådan er det ikke for alle)

Forfatteren beskriver det meget godt ' I don’t think there is really any way to describe this feeling to those who haven’t experienced it themselves.  It’s a little like free-falling.  It feels as if we are floating aimlessly on restless waters.  We feel distinctly ungrounded.'
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar