tirsdag den 5. juni 2012

'bag dine egne boller' -mødregruppen

Der har flere gange været nogle 'food-club' activities med mødregruppen. Jeg har været lidt irriteret over at man laver maden i forvejen, og så tager den med og smager på hinandens. Lidt kedeligt, fordi de fleste børn elsker at lave mad. Men, selvfølgeligt, hvis man er 10 mødre, der skal lave mad i et hus, er der ikke nok plads på konfuret, eller i ovnen..
Silke elsker dog at bage, og hjælper jævnligt farmand med brød eller rugfler, eller mig med boller. Jeg lavede derfor en 'make your own bread rolls' aktivitet. Vi var kun 5 mødre i alt (meget passende) og jeg sørgede for at det var koldthævede boller - (oversat - tænk på at mål her skal oversættes til 'cups' eller 'ounces', bah) så basalt set, de (og børn) skulle hjælpe til med dejen, og så kan man smække bollerne på en plade næste morgen (eller morgenen efter) og violá, lækre boller. De var lidt forvirrede over at det var fuldkorn (grahamsmel - har vi kun fundet via amazon.com her) og ingen vidste helt hvad durum-mel var.. Der var også nogen overraskelse over at de ikke var søde, bollerne, men som jeg sagde, man kan jo altid komme lidt honning på når man spiser dem, ikke..så var den solgt!

Børnene elskede det. Eric brugte en halv time på at blande sin dej (og smøre den ud på sig selv, mig, bordet og to stole) men hvor han nød det:

Eric, piskeris og dej... Heldigvis blev J (god veninde) og hjalp med at rydde op, og Claus kom kort efter. Dem fra mødregruppen der kom, synes at det var en dejlig aktivitet...

Mors lille hjælper


Se, hvor han støvsuger.. og så med kokkehue på...

lørdag den 2. juni 2012

Vi ser feer..

I dag har vi været til 'fairy festival' ved 'summers past' farm. Der var en mængde børn og voksne (primært piger/kvinder) der var klædt ud som, ja, feer...Nogle af dem var 'punker-feer',med ringe i læben, grønt hår og grønne læber...

Desværre var selve festivalen ikke så organiseret. Man kunne købe slush-ice, fe-småkager (to for 5 dollars, helt ærligt - det giver vi ikke..), man kunne male en fe-sten, og man kunne købe vinger og tryllestave mv. Men men men... der var god mulighed for flere og bedre aktiviteter (fx at male fe-vinger, glas-maling, ansigstmaling, osv), og salg af mere spændende mad (der var kun klamt stads med sukker..) Ungerne fik een småkage og een smoothie uden tilsat sukker hver, og vi tog en kop kaffe. Det havde været meget bedre med et lidt større marked, og flere mad- boder. Så dér var vi ikke så imponerede. Men jeg fik taget en del flotte billeder... For klæde sig ud, det kan amerikanere altså godt! Dér kunne mange danskere tage ved lære (og nej, jeg var ikke klædt ud, jeg havde ikke fe-vinger, men nu har jeg købt et par!)

Silke var fin lilla fe: 

 Eric var fræk basse (som altid)
 Her er hans frække ansigt:
 Her er Silkes frække ansigt:
 Ja, det er en statue med orange fe-vinger på...
 Festivalpladsen og feer

 Masser af fine tryllestave

Her er vores lille lilla fe blandt en masse solsikker

 Fe-drager, og en hund der har grønne fe-vinger på (ses desværre kun udtydeligt på billedet..)
 Høballer og feer
 Vores fe og andre feer
 Der var også en fe-have konkurrence - vi deltog ikke, jeg synes Silke er lidt for lille endnu, men måske næste år..
 Ovenstående er i kategorien fra 16 år og opefter. Bemærk klokkeblomst der solbader nederst til højre..
 Et lille fe-træhus..
 Og her ser I så nogen af dem fra 'under 9 år' (ovenfor og nedenfor..)
 Og nedenunder, lidt fra 11-16 år..
 En lille fehave, med små potter med glimmer...
og et fe-te-selskab...

Vi overvejer lidt om vi gider, næste år - men det kommer an på Silke. Havde vi været lidt mere organiserede og taget en madkurv med (og husket solcremen, ups) havde det nok været lidt sjovere...

Om croissanter

Silke har en masse legetøjsmad. I dag serverede hun en kæmpe reje for mig:

Silke aner ikke, hvordan en croissant ser ud, så for hende er det jo en reje. Jeg kan også bedre lide rejer, så det er helt fint med mig...

Falsk brandalarm

Som nævnt i foregående indlæg, gik vaskemaskinen i stykker tirsdag.

Natten til lørdag vågnede vi ved en frygtelig lyd, ca. kl 3.30. Det lød som høje, hæse brøl. Vi anede ikke hvad det var - først tænkte jeg 'tyveri-alarmen', men det var ikke den. Det var brandalarmen nedenunder. Vi kiggede på hinanden, søvndrukne, og sagde 'den skal nok have et nyt batteri'. Claus tog den ud. Men - den hang fast i en ledning...


.. Så i dette hus er røg-alarmen elektrisk. Vi ledte overalt efter røg eller brand, men der var intet at komme efter. Alarmen blev ved med at hyle...

Vi tænkte 'Tænk hvis det er en gas-udslip-detektor' og sniffede hele huset igennem efter gas..

Alarmen blev ved. Så googlede vi den, og det viste sig at den slags kan ske, hvis der er kommet et insekt eller støv i brandalarmen. Brandalarmen ovenpå sagde heller ingen ting. Claus tog den helt af, og vi sov.. omend skidt (dels fik den vækket Silke til sidst, dels havde vi jo fået et chok..).

I dag er den støvsuget, og sat på igen - og siger ikke en lyd. Heldigvis. Det var ikke fedt at det skete midt om natten, men det kunne have været værre - tænk hvis det var sket mens jeg havde været alene med ungerne.. Jeg kan nemlig ikke nå røgalarmen, selv om jeg står på en stol...

Vand i garagen

..Tirsdag aften, da jeg ville sætte tøjet jeg havde vasket i tørretumbleren flød hele garagegulvet med vand..Jeg flyttede lidt kasser og tørrede op. Næste dag tændte vi maskinen igen for at se hvad det var og om det fortsatte* og vandet strømmede straks ud forneden i store mængder. Suk. Sluk. Ringe til husets ejer, der fik en reperatør ud onsdag aften. Reperatøren viste sig at være danskofil (eller skandinaviafil..??), og var helt oppe at ringe: 'I må være fra Danmark eller Sverige, med alle de cykler I har..' Osv osv. Det var hans store drøm at tage til skandinavien og se Norge, Danmark og Sverige. Han fik nogle tips, og en skive rugbrød med på vejen...
Det viste sig så at være pumpen, der var læk - det havde været et stykke tid, så motoren var også rustet lidt til...Det er et spørgsmål om tid, inden den bryder endeligt sammen. Ejeren af huset er på jagt efter en ny til os. Den var vist også meget gammel... Nå, men nu virker den da igen...
 *Det er en amerikansk vaskemaskine, vi har... man putter ting i foroven, og de bliver kør rundt - man bruger enorme mængder vand, og fordi tingene primært bliver presset ned og ud (så er der nogle ting i midten, der 'drejer' tøjet rundt) i stedet for at blive sendt rundt, op, ned, ud osv som i en europæisk tromle, så bliver de ikke altid lige så rene. Fik jeg nævnt at de bruger meget vand..? Sæben hældes ikke i en sæbeskuffe, men direkte i, men der er en skuffe til blegemiddel...Jeg håber godt nok at deres rensningsanlæg er lige så gode som i Danmark, ellers er USA i fuld gang med at forgiftge verdenshavene, med de mængder blegemiddel jeg har indtryk af at de bruger....

fredag den 1. juni 2012

Torsdags-historier: Rumænien 2002 (4): Fortællinger om børnehjemmet

Torsdags-historien er igen blevet en fredags-historie, fordi jeg havde glemt hvad dag det var.. Det er sådan noget der sker, når man går hjemme med børn.. argh...

Hej...

Denne mail kommer stort set kun til at handle om boernehjemmet og boernene -
saa er i advaret paa forhaand.

6 af os frivillige er placeret paa afdelingen med boern i alderen 8-15 mdr. Der
er 30 boern, fordelt paa 5 vaerelser, alle omtrent paa stoerrelse med mit
kollegievaerelse - vel at maerke UDEN toilet & gang!! Vaerelserne er malet i
diverse pastelfarver, og der er vinduer imellem dem, saa man kan se hvad der
foregaar. Der er 6 traetremmesenge i hvert rum med en lille madras med plastic
under. Paa vaeggene hanger der billeder og toejdyr. Der er ikke meget legetoej,
men dog noget - det der er, er som oftest fortygget og slidt. Det samme gaelder
for toejet. Det er forvasket og de deler det.

Da de ikke har raad til hvad vi opfatter som almindelige bleer foregaar det paa
den 'gammeldags' maade - et stykke hvidt klaede med endnu et stykke hvidt
klaede i, til at opsuge hvad der nu kommer...Derudover et stykke slidt plastic
for at holde l.. inde, og rundt om maven bindes (ofte saa haardt at det delvist
haemmer bevaegelsesfriheden) endnu et stykke stof. Af samme grund lider mange
af boernene af eksem, eller er roede og irriterede. Huden faar ikke lov til at
aande.

Grundet personalemangel, mangel paa vaskemaskiner og bleer bliver boernene kun
skiftet 5 gange i doegnet; 2xformiddag, 2x eftermiddag og 1xnat...Bortset lige
fra naar de har skidt eller ligefrem driver. Personalet opfoerer sig ikke
ukaerligt - men der er simpelthen ikke tid eller personer nok. Alt foregaar paa
klokkeslet. De skiftes een ad gangen, laegges paa puslebordet, bleen tages af
og barnet toerres med en vaad klud eller numsen holdes under vandhanen.
Derefter kommes (nogle gange) noget creme paa..Og bleen smaekkes paa i en fart.

Der er andre boern der skal skiftes og mades. 'Fodringen'(beklager udtrykket,
men det er det det minder mest om...)foregaar foer eller efter at det har faaet
toer ble paa.

Maden er, for de flestes vedkommende, en afart vaelling el.lign. serveret
opvarmet i sutteflasker. Boernene bliver placeret paa ryggen og faar en
sutteflaske placeret i haenderne. De har allesammen laert det...Nogle faar fast
foede, dvs. om morgenen - havregroed med sukker, til frokost kartoffelmos med
aeg over...og noget hvid groed til aften...Alt skal foregaa hurtigt og
effektivt
(ganske uligt Rumaenien...)

Jeg har saaledes pt. et rum med 6 boern der skal stimuleres - tages udenfor,
troestes, leges med, synges for, kildes etc. Jeg hjaelper ogsaa med bleskift og
madning, men jeg har den luksus at kunne tage mig tid til det...Vi er der
primaert for at stimulere boernene og nusse om dem, hvilket kan betragtes som
et privilegium...De ansatte virker immune, men jeg tror ikke at det er muligt
at arbejde saadan et sted hvis man tager det med hjem og lader det traenge
ind...

Desuden har vi faaet at vide at det var meget vaerre under Ceaucescu, der blev
de skiftet 2 gange i doegnet og afdelingen rummede 53 boern. Det synes jeg ikke
at det bliver bedre af!! Det er stadig ikke godt. Langtfra...En
skaendsel!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og boernene...'Mine' boern er alle fra juli til september '01. Paa vaeggen over
hver seng haenger et billede, navn, foedselsdato samt dato hvor barnet ankom
til boernehjemmet. Ofte kan der vaere maaneder mellem disse to datoer. Vi
spekulerer meget paa, hvor barnet har vaeret i mellemtiden. Allerede efter
meget kort tid kunne jeg navnene, alderen samt dem genkende dem og deres
stemmer.

Jeg skal naa et tog nu, men jeg fortsaetter beretningen mandag.

Mange knus fra Maja - som er i chok over forholdene.......