Sidste fredag øsede det ned. Ikke som i dansk 'nu øser det ned', snarere en monsunlignende tilstand, der kom og gik hele dagen (og vi har boet i Indien, og oplevet monsunregn, så jeg ved hvad jeg snakker om). Jeg har ikke kørt før i regn.. eller, så meget regn.. så jeg ventede til det stilnede lidt af, og hentede børn. Imens begyndte det igen. Vi blev meget våde på de ca 3 minutter det tog mig at finde bilen, låse op, og smide børn ind. Så hentede vi Claus. I mellemtiden havde lynet slået ned et sted i SD. Der var adskillige trafiklys der ikke virkede, af samme årsag - og med alle de biler, der er her? Jo, det var et problem! Ikke det første kryds - det var lille, og her følger man jo reglen at hvis det ikke virker, er der 'fuldt stop' fra alle sider. Det gik fint. Men så kom vi til det store kryds.... der er to venstresvingsbaner, folk der skal over fra flere retninger, med 3 baner på hver side af alle vejene - dvs 24 (!!!) baner, der på een eller anden måde skal koordineres. Vi holdt i kø i venstresvingsbanen meget længe. Da det endelig var os, holdt jeg mig lige i bagenden på en anden bil gennem krydset (også kaldet indier eller kineser-finten - skal man over gaden i de lande, gør man klogt som dansk fodgænger at finde nogle lokale man kan hægte sig på - de véd hvad de laver--)
Eet kryds til var i udu, men det var et lille et. Det tog os omkring 40 minutter at hente Claus den dag, mod de normale 15. Senere fik børnene lov til at komme ud i vandpytterne:
Eet kryds til var i udu, men det var et lille et. Det tog os omkring 40 minutter at hente Claus den dag, mod de normale 15. Senere fik børnene lov til at komme ud i vandpytterne:
Jeg kørte på motorvejen i regn, og nu forstår jeg alle de uheld, regn kan forårsage: man kan jo ikke se noget...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar