søndag den 27. maj 2012

At flytte hjemmefra

Eric har fået et telt i fødselsdagsgave. Ja, jeg véd godt at han først bliver 2 i juli, men det er nu, hvor solen kan være skarp, at de har brug for teltet. Så pakket ud blev det. Deres gamle telt havde de fået ødelagt, ved at lægge sig på det, så stængerne knækkede... suk... Dette telt har bøjelige plastic-stænger, til gengæld er det relativt stort...


(Bemærk, det er Silkes dyne, og deres stole, der er stoppet ind i teltet..)

'Mor, Eric og jeg vil gerne bo i teltet', siger Silke. 'Vi kan godt klare os selv nu.. jeg vil sove der i nat...'

.... 'men bare rolig, mor, vi kommer stadig ind for at spise mad..'

Nåh ja, så er jeg da mere rolig....

Vista Strawberry run & festival

Efter at jeg havde været med til 'Run like a mother' løbet på mors dag, havde Silke snakket om at det ville hun også gerne prøve. Jeg fandt så et løb der både havde muligheder for voksne og børn - nemlig Vista Strawberry run & festival. Vista ligger ca. 30 min fra os i bil.
Voksen-løbet var kl 7.35 (brr - jeg er b-menneske..) -mange løb her i SD er tidligt, for senere kan det godt blive varmt. Og det går jo ikke at 1/3 af løberne falder om af hedeslag eller dehydrering, vel..?
Silke var skrevet op til løbet for de under 5-årige, som er 1/4 mil. En mil er ca. 1, 7 km, så ca 425 m.
Hun klarede det meget flot, og løb hele vejen! Farmand fik lov til at løbe ved siden af hende.
Her er Silke, der løber meget koncentreret:

 Bagefter fik hun en medalje:
 Eric gik kold..
Der var et lille tivoli, en masse boder med mad, og diverse tingeltangel.. Vi fik købt lidt gaver (og små lyserøde dimser til Silke) og lidt forskelligt.. Silke fik også lov til at prøve lidt i tivoliet, så hun og jeg morede os gevaldigt. Claus og Eric virker ikke så begejstrede for at shoppe... og Eric faldt i søvn. Vi gør det nok igen næste år, hvor Eric kan få lidt mere glæde af tivoliet mv... hyggeligt, dét var det!

Med en bil som denne, er indkøbene en leg!

Ja, mon det var en idé for føtex eller bilka, hehe..

Strawberry picking

 Silke, med jordbærspanden på hovedet, og jordbærmarkerne i baggrunden...

Silke og Eric efter at have plukket (og spist) enorme mængder jordbær. Det havde regnet lidt, og der var lidt mudder, derfor regntøjet. Eric plukkede en masse grønne, og nåede at prøvesmage en masse jordbær. Han tog en bid, smed jordbærret, og tog et nyt...og sådan gjorde han ret ofte... Fik ikke så mange gode billeder (det ovenstående har jeg lånt af en veninde der var med) fordi jeg var fedtet ind. I jordbær...

Om vokse-ler

også popoulært kaldet modellervoks, eller play-doh...
Silke har spurgt, efter at have fået modellervoks af bedsteforældrene: 'Hvis jeg spiser vokse-ler, vokser jeg så?'
Vi holdt en 'Playdoh playdate' i torsdags. Som jeg har skrevet før - jeg er officielt en SAHM (stay-at-home-mom). Bleh. I ved, det der med hele samtaler med jævnaldrende i en moms club? Just not happening...Man forsøger at snakke. 'Moar. Moar. Moar.' 'Mommy.. Mommy'.. No, xx, don't hit yy..
No, xx, don't drag the glue into the house..... Etc, etc.
Fik lavet flere store portioner af denne play-doh aftenen forinden:

Blå klump:
 Blandet klump (Silke har haft fat i den):


Den er billig at lave, og konsistensen er god... og så kan den angiveligt holde sig et år i køleskabet.




Myre-flittig


Ja, sådan nogle myrer vil vi godt have i haven, hehe. Vi købte dem på det marked vi var på i april - der er ret sjove, synes vi selv....

lørdag den 26. maj 2012

Torsdags-historier: Rumænien 2002 (3): Beretninger fra Timisoara

Torsdags- historien, lidt forsinket, ups...

Hej igen...Saa blev vi omsider accepteret...Dvs, 'kun' 10 af os kan arbejde paa
det boernehjem der oprindeligt var det vi skulle arbejde paa, de andre piger er
ikke blevet godkendt af laegerne. Men helt aerligt, standarden her...Jeg er
skuffet...

Jeg har helt glemt at berette om hvad der skete da vi fik resultaterne - to af
pigerne fik at vide at de havde 'bad bacteries'...Meget detaljeret, ikke? Det
bedste var, at vores koordinator meddelte det, hvorefter hun drejede rundt paa
haelen og gik...Yderst sympatisk.

Grundet inflation(formoder jeg) er 10.000 lei lig ca. 2 danske kroner. Dvs naar
jeg koeber kaffe bliver det omtrent 18.000, 22.000 med maelk..Saa jeg overvejer
at droppe maelk i kaffen...Det lyder faktisk voldsomt med de priser, men det
meste er utroligt billigt sammenlignet med Danmark. Ikke saa meget toej, men
sko koster eksempelvis omtrent en fjerdedel af hvad de goer i dk.

Toiletterne her; baade de offentlige (saafremt der er nogle) saavel dem paa
cafeer/restauranter (saafremt der er nogle...) faar DSB's vaerste offentlige
toiletter til at fremstaa som straalende eksempler paa renlighed og orden..

Maden er til dels ok. Ina har overtalt nogle damer(?)til at kokkerere for os.
Morgenmad er varierende, men efter 2 uger er det stadig ikke gaaet op for dem
at vi ikke spiser koed om morgenen. Som regel er det ok med broed, ost, aeg,
tomat (varierer lidt) etc. Een af dagene var det beklageligvis 'pollenta' som
jeg ikke helt ved hvad er men var meget fedtet, mest af alt mindede det om
margarine, olie og en afart mel mixet sammen. Laekkert. Selvsamme dag til
frokost serverede de overkogt spaghetti med fedtet, klumpet koedsovs til...Vi
gik helt kolde. Ellers har frokosten vaeret ok, om end ikke traditionelt
rumaensk (undtagen den obligatoriske foer frokost suppe, som jeg er saa traet
af)

Aftensmaden staar vi selv for, saa det er meget forskelligt. I mandags
diskede 'Don', een af Inas venner, op med pandekager i ovn og frugtsalat. Jeg
forsoeger at faa opskriften...

Jeg loeber et par gange om ugen (NB:6.45) med een af de andre piger. I morges
stoedte vi paa en flok gaes, der krydsede sporvognssporet, samt en bunke vilde
hunde. Og en ged...Herude ved bygraensen minder Timisoara mest af alt om en
bizar blanding af en gammelt landbrugssamfund og et relativt industrialiseret
slumkvarter. Vi ser ogsaa
teenagere i vovet toej med pink laebestift(pigerne, altsaa) samt drukkenbolte
der trimler rundt i vejkanten..

Vi begyndte paa boernehjemmet igaar. Vi arbejder fra 9-13, spiser frokost - det
tager en halv time at gaa til frokoststedet, saa vi pjaekker en gang i mellem
og snupper selv noget i byen, som i dag, det er meget irriterende at skulle
bruge 1 time af sin pause paa at GAA - og igen 16-20. Saa jeg er lidt traet..
Jeg skal lige bruge et par dage til at reflektere over boernehjemmet og lade
den (foroevrigt alt andet end behagelige) virkelighed traenge ind, saa sender
jeg yderligere en mail..

I aften har vi aftalt at moedes ved katedralen og lave en lille 'picnic' ved
floden.

tirsdag den 22. maj 2012

Bobler, ved bækken

Der var en mødregruppe aktivitet som hed 'bubbles by the brook'. 'The brook' var en lille sø/bæk, bag ved et bibliotek. Den er ikke dyb, ikke voldsom. Stiller man sig op på en sten, kan man se sit barn. Ideen var, at alle slæbte lidt legetøj, sæbebobler mv med. Jeg fik slæbt en masse sæbebobler med - vi havde en masse sjov med dem, men eftersom Eric hældte noget på gulvet, og jeg ellers selv pustede dem, er der ingen billeder--

Her er lidt billeder, af børn der nyder at udforske og 'fiske' i bækken...
Silke, C og M..

 Bassen, der forsøger at åbne sæbebobler..
Silke, der fisker. Bemærk baggrunden. Fin lille bæk/sø, med kæmpe supermarked lige op til.. Dét er USA...
 Det blev så varmt, at alle de små skandinaver smed overtøjet..
 Silke, Eric, lille pige, C og M..
 Ja, smed tøjet, ikke..

  Det var en god dag ved bækken. Ingen druknede, ingen blev våde, og jeg fik trætte børn. Men siddet ned og snakket med andre mødre...Ikke så meget..

Sukkerchock og amerikansk marketing..(1)

Man kan undre sig lidt over, at dette er tilladt, ikke.?

Denne tekst siger, som  I kan se 'nutrition to help kids grow'


Så ser vi på indholdet:

Det er lidt svært at se, men en portion er een lille flaske, 237 ml. Som indeholder 18 gr sukker...(og de er ret små. Så dem. Sikkert fint til underernærede ældre...)

Mon ikke den skulle hedde 'help your kids grow- horizontally'..?

I betragtning af alt det sukker, amerikanske børn får smidt efter sig, behøver de sgu ikke noget til at 'vokse'. Snarere sundere, friskere mad, med vitaminer. Suk. Hvordan de kan retfærddigøre og lovliggøre sådan en markedsføring, fatter jeg ikke. Jeg læser varedeklarationen...Men hvad med dem der ikke gør?? No wonder at USA har en fedmeepidemi...

mandag den 21. maj 2012

...Biometrics...

Som nævnt i det foregående indlæg var jeg blevet orange og grøn, efter at være oversprøjtet med farve. Jeg fik det på huden af, men først mandag morgen opdagede jeg, at der var grønne farvestrejf, og grønt skær, i noget af mit hår.

Samme dag skulle jeg til San Marcos (ca 30 km væk) til min 'biometrics'. Biometrics er basalt set at de tager ens fingeraftryk, tager et billede, får eens underskrift, og dét, sammen med arbejdstilladelsen, gebyret man har betalt for samme (næsten 400 dollars - for tilladelse til at arbejde... suk..), samt diverse andre papirer, burde udløse en arbejdstilladelse.

Men.. det med billedet vidste jeg ikke lige (der var sendt flere ind sammen med resten af papirarbejdet, så jeg konkluderede at det nok var fint)... Så havde jeg nok vasket håret en ekstra gang.... Måtte sådan lidt pinligt berørt stå og forklare hvorfor jeg havde grønne strejf i håret...

Og: Jeg kørte sammenlagt en time, for nogle småting, der tog under 10 minutter...

Ridiculous Obstacle Challenge

..også kaldet ROC race...Ja, det var dét Claus og jeg lavede i søndags. Vores sædvanlige babysitter kunne ikke, men en sød veninde (J), og hendes mand (R) med 3 børn under 4 trådte til...

De passede ungerne hos os, så de alle kunne splaske i badebassinet og rende halv-og helnøgne rundt i de 27 grader og sol, vi havde.

Claus og jeg løb 5 km med diverse 'udfordringer'. Der kan ses billeder og mere info her. Vi fik ikke selv taget billeder, da telefonerne var efterladt i bilen. Vi vidste jo at vi nok endte i mudder og vand.

Nå, men det var superskægt. Vi startede med at skulle svinge os hen ad stænger over en mudderpøl. Vi havde begge lige taget solcreme på, så det sagde smut, og så lå vi og rodede i mudderet... Der var klatrevægge, tunneler, 2 vandrutchebaner, der var dæk,stiger, høje, reb, balanceren på line, og farve-angreb.

Jeg blev grøn og orange. I det mindste gik det af i vask.

Der er en del af den slags løb i San Diego-området, og det var rigtig sjovt. Men det er ikke sjovt at gøre alene, og halvdyrt, så det bliver kun en gang i mellem at vi gør det. Mange var klædt ud, men det orkede vi altså ikke:-(

Vi skiftede tøj inden vi kravlede ind i bilen (vi var våde, og meget, meget beskidte..) og tog hjem, og spiste frokost med vores venner. De havde udmattet vores børn totalt, så da vores venner var gået, nød vi godt af en laaang pause, hvor begge børnene tog en lur. Dejligt

lørdag den 19. maj 2012

International week

Som lige nævnt, har pre-schoolen mange arrangementer. At der er et eller to eller tre om året synes jeg er fint, men her er det altså to om mdr, eller tilsvarende. Og de indebærer altid at man skal hente børnene og så blive der et stykke tid (fungerer supergodt med trætte børn, bemærk sarkasmen), eller at man skal lave/medbringe/købe noget.

F.eks. i sidste uge var det 'teacher appreciation week'. Jeg tog en kurv, købte en masse frisk frugt og hældte i. Jeg kan ikke få mig selv til at give amerikanere noget med sukker i, pt. Så var der til alle ca 20 lærere. Det der med personlige gaver til vores barns primære lærer - ja, det kan jeg altså ikke. Med mindre det var pga jubilæum eller lignende.

To uger forinden havde der været 'international week' hvor alle skulle medbringe en ret fra deres vemodige hjemland. Eller noget.

Vi lavede frikadeller og rugfler. Klart! Man kan ikke købe hakket kalv/flæsk, så vi købte lidt af hvert og miksede det. Jeg har senere lavet frikadellerne med kalkunkød, og synes det bliver meget bedre.

Vi pyntede med dannebrog, inspireret af en dansk veninde hernede:

Både frikadeller og flag var et hit.. men rugbrødet var de ikke helt lige så glade for...

Mors dag

Nu fejrer vi jo ikke rigtigt mors dag (mener at familien bør værdsætte mor hver dag) og har samme holdning til den som fars dag og valentines dag - ren kommerciel begivenhed, jeg ikke gider støtte... ll

Men, dette er jo USA, og alle højtider og mærkedage mv skal pinedød fejres!

Børnene havde lavet dette i pre-schoolen:

Eric havde lavet den lille blå lysestage, Silke vasen...

Der var også et 'mors-dag' arrangement, men jeg var lidt træt af alle deres arrangementer, og  havde meget belejligt fortrængt det - så jeg smuttede med to trætte unger (havde også jogget til pre-schoolen med cykelanhænger, der jo pt fungerer som dobbelt klapvogn/løbevogn, så storsvedte og havde løbetøj på..)

Sjove sætninger

Silke klynker og piver en masse. Far: Du er vist træt, Silke. Du klynker meget. Måske skal du hvile dig lidt. Silke: Nej far, jeg er ikke træt, jeg klynker bare...

Silke: Nogle gange klynker jeg. Men jeg klynker mest om onsdagen!! (og lige den onsdag gjorde hun faktisk..)

Silke: otteogtyve, niogtyve, halvfemsogtyve.. Far & mor I kor: Nej, Silke: 28, 29, 30.. etc, op til 40.. Silke: så er man helt oppe til himlen, ikke?

Silke snakker engelsk til sin lillebror, og med tyk amerikansk accent: No, Erics!!

Silke: Mor, jeg giver ikke Eric nødder. Kun når han bliver 3 år ældre end mig!!

torsdag den 17. maj 2012

Torsdags-historien: Rumænien, 2002 (2) Fortællinger fra Sighisoara og Timisoara

.. jeg kan ikke finde indlæg 1...I sommeren 2002 var jeg på en work-camp i Rumænien, hvor vi passede forældreløse babyer. Meget, meget hård oplevelse..
Nu har vi vaeret i Rumaenien en uge, og endnu er der ikke sket noget..Vi fik
resultaterne af vores undersoegelser i dag og en af pigerne har problemer med
lungerne og har faaet besked om at tage paa hospitalet...Men det vil hun ikke.
Ingen af os her stoler saerlig meget paa at noget her fungerer - overhovedet.
Ikke laengere. Jeg loeb ind i nogle danske medicinstuderende, der ligeledes var
hernede for at arbejde paa boernehjem, og de har faaet taget samme proever som
vi fik taget - bare i Danmark. Og de arbejder paa det boernehjem vi skal
arbejde paa...Saa hvorfor, jeg spoerger bare, kunne vi ikke have faaet taget de
proever hjemmefra? Det havde sparet tid, sved, og taarer...Vi er alle parat til
at klage til SCI (den romaenske arrangoer)


I torsdags besoegte vi et 'kunst-center' hvor boern der er tilbage i
udvikling, som evt. har motoriske vanskeligheder el.lign. bliver hjulpet af
kompetente paedagoger. Ved hjaelp af arbejde med ler, maling, rytmik og musik
hjaelpes disse boern op paa et niveau der svarer til deres jaevnaldrendes,
eller div. skavanker afhjaelpes. Derefter besoegte vi endnu et boernehjem,
denne gang i en stor betonblok, hvor der naesten ikke var nogle voksne. Nogle
af boernene havde vaeret i Danmark paa sommerlejr og blev helt euroforiske da
de fandt ud af at jeg var dansker. De forsoegte at hverve mig til naeste aars
lejr og lod mig naesten ikke gaa igen. Danmark er et meget populaert land i
Rumaenien.


Fredag tog vi af sted til Sighisoara, en by i Transylvanien der ligger taettere
paa bjergene og
derfor ligger hoejere end Timisoara. Vi var med tog saa det var en lang tur.
Loerdag morgen ankom vi (nogle tog afsted allerede fredag tidligt, mens vi var
et par stykker der hellere ville sove i toget) og deponerede vores baggage paa
stationen for derefter at undersoege byen. Det er ogsaa en smuk by, dog delvist
skaemmet af en begyndende industriali og forurening(primaert bilos,
klamt..)!!!!!!


Vi saa hele den gamel bydel som var munter i forskellige farver, med krogede
gader der snoede sig op og ned, og med mange blomster, trapper, skraenter, smaa
forsultne vilde katte etc.

Vi besoegte Vlad Tepes' (Vlad Dracul, Dracula)foedested. Tepes betyder at
gennembore(med en pael) og Dracul ' dragens soen'.
Desvaerre brillierede Dracula med sit fravaer. Suk. Ingen hoeje moerke fremmede
med spidse taender og gennemborende blikke. Suk.

Vi var hjemme igen soendag aften efter at have tilbragt 9 timer i et meget
varmt tog.

I dag har vi forsoegt at finde ud af om vi kan begynde paa vores boernehjem
onsdag, hvor de har alle resultaterne, eller om det er helt omsonst. Vi satser
paa det foerste...I dag har vi derfor arbejdet paa et boernehjem for lidt
aeldre boern. Vi legede 'de olympiske lege' med dem og fandt paa mange sjove
ting. Boernene er soede, men kraever utroligt megen opmaerksomhed, baade de
yngre og de aeldre.
I aften er vi inviteret til pandekager (crepes) hos en af Inas venner. Jeg
forstar en del rumaensk nu og kan sige vigtige ting som 'nu interleg' (jeg
forstaar ikke) osv.

Maendene her har det med at nidstirre os fire lyshaarede piger - vi har faaet
at vide, at det er fordi at vi er 'eksotiske'. Tjah, jeg foeler mig ogsaa meget
eksotisk...Ellers har rumaenerne det meget med at roere ved folk, tage dem om
halsen, et klap paa armen etc. Men - paa et tidspunkt var jeg ude for at nogle
proevede noget mere...Det er meget generende, og jeg slaar faktisk i saadan en
situation (ikke haardt, jeg vil ikke goere folk vrede, men bare saa INGEN er i
tvivl om at det er et NEJ). Jeg vil ikke intimideres. Jeg har ikke selv valgt
at blive en pige og at have blaa oejne. Det er ikke fair at jeg skal generes
paa grund af det.


Skriver naar jeg igen har tid.

søndag den 13. maj 2012

Vores svømmemus

Vi skrev jo Silke op til svømning i det lokale YMCA - ca 1,5-2 km væk. Tirsdag og torsdag, 17.50 til 18.20. Jeg plejer at løbe t/r med hende (eller gå, hvis det er meget varmt) så får jeg lidt motion, og hun nyder turen. Jeg bør måske tilføje, at det er op ad en meget stejl bakke.

Hun elsker at pjaske i vand og lære svømmetag (her lærer man crawl). De skal også lære at springe i vandet, og dykke efter ting. De første par gange blev Silke næsten blå af kulde, fordi de sidder og venter lidt også, men nu tager jeg en lille våddragt med til hende. Hun bliver stadig kold, men ikke helt blå...

Hun elsker at sidde og småsnakke i vognen på vej hjem, og jeg har altid et stykke grovtoast med smør med til hende..

Silke, med svømmelæreinden..
 Silke, der venter

torsdag den 10. maj 2012

Jeg er officielt sindssyg - eller: Chula Vista Challenge Triathlon

Ja, Jer der kender mig ved jo godt at jeg ikke er helt normal.
Spøg til side. Jeg har lige meldt mig til Chula Vista Challenge...

Det er hvad de kalder 'olympisk distance'.. 1,5 km svømning i havet, dog i et roligt område (bliver helt klart det sværeste for mig..), 40 km cykling (ikke så bekymrende, men er vist i bakket terræn) og 10 km løb (ikke et problem, for sig, men med de to andre ting først.. skal vist træne lidt mere..)..

Nå, det skal nok blive sjovt...

Nyt tiltag på bloggen: Torsdags-historier: Sydafrika, 2001

.. Jeg har jo en masse gamle rejsemails liggende, som jeg tænkte at jeg ville genoplive. Jeg starter med Sydafrika, i 2001, som er fra dengang jeg begyndte at skrive rigtige rejsemails (finder jeg gamle breve, fra dengang jeg boede i Spanien i 1996/7, kan det være jeg skriver dem ind også..) Navne mv. bliver fjernet....

Dette første indlæg er fra dengang jeg besøgte en veninde i Sydafrika, i 2001. Jeg kan huske, at mine bedsteforældre, som begge levede dengang, førsøgte at bestikke mig til ikke at tage af sted, da de var sikre på at jeg ville blive slået ihjel...Jeg véd, at jeg har skrevet et eller flere før dette, men kan ikke finde dem...Øv. I dette brev er jeg i Cape Town med yderligere en veninde (B), som også besøgte vores fælles veninde (N) i SA.

'Saa er der nyt fra denne vidunderlige by...Jeg er helt vild med Cape Town. Saa
absolut. Vores tur herned var haard - jeg finder det ikke specielt charmerende
at sidde i en bus i 21 timer - vi havde begge saa ondt i knaeene bagefter. Vi
fik dog set en exeptionel maengde daarlige amerikanske (pleonasme?) tv-film, en
skoen afrikansk solnedgang samt en hel masse tacky motervejshoteller, som
oplyste sletten med et deprimerende roedt skaer.
Her i Cape Town bor vi paa et vandrehjem, et lille hyggeligt sted, som
foroevrigt er et levn fra 60'erne. Det er malet lyseblaat udenpaa og er
lysegroent indvendig,med masser af psykedeliske blomster. Folk er rigtigt
soede, og vi har laert en hollansk fyr en masse danske kortspil - som han saa
bankede os godt og grundigt i! Derudover beboes vandrehjemmet af en flink
engelsk fyr (vi diskuterer musicals og sydafrikansk politk) samt en arrogant
franskmand og en soed engelsk pige som arbejder med gadeboern. Her i CP taler
de mere afrikaans end de goer i Durban - men B taler hollansk, som er
utrolig taet paa afrikaans, saa vi er ikke fortabte! Om ikke andet snakker alle
engelsk, dog ofte med en eller anden tyk accent.
Tirsdag var vi paa Table Mountain. Det ligger mere eller mindre midt i byen, og
man har udsigt til Kap det gode haab. Vi hoppede lidt rundt og legede
bjergeder - indtil det gik op for os at vi var paa vej ned ad bjerget, og det
havde vi ikke udstyr til. Vi tog svaevebanen op og ned. Men der er utrolig
flot - meget groent og masser af klipper. Vegetationen er meget lav...Der var
udsigt til Cape Town..Paa vej tilbage fandt vi ud af at vi altsaa skulle gaa
hele vejen til byen og der var laengere end vi troede!!
Faktisk er vi saa glade for byen, at vi har aendret vores biletter og bliver en
ekstra dag. N har faaet influenza, saa det haster ikke for hende med at faa
os tilbage til Durban.
Igaar var vi ude paa Robeen Island. Det var vildt pinligt!!! Vi missede
faergen tilbage og maattte tage tilbage med der arbejder der. Det var pinligt
fordi, den flinke mand i billetsalget havde booket os som guider, da vi saa fik
billeterne til halv pris. Han havde ondt at os eftersom vi var studerende og
ingen penge havde. Naa, men saa stod vi der paa oeen og havde misset baaden, men
hvor var da vores gruppe????? Det blev ikke bedre af, at hele miseren opstod,
fordi der paa kajen stod et skilt med at faergen gik tilbage 15.30. Da vi
naevnte det for de lokale, var de flade af grin og begyndte at snakke om at de
maaaske skulle faa fjernet det skilt - vi er langt fra de foerste, der har
praesteret det nummer...Der er ingen biograf paa oen, der kun har 200
indbyggere, saa vores teori er, at vildfarne turister er
eftermiddagsunderholdningen! Men faengslet er utroligt dystert, og der er ikke
meget at se paa oen, saa den extra times ventetid gav os al den lokalkolorit,
vi havde behov for paa een dag.
Idag er det kvinde og helligdag, saa igaar var alle i byen incl. os. Vi var
de underligste steder. Et andet sted moedte vi en bartender, der havde vaeret i
Hobro (af alle steder). Naa, vi fik da danset salsa i baren...
En fyr friede serioest til mig og koebte en hel buket roser, men jeg synes ikke
at jeg kunne vaere bekendt at sige ja...staklen ville jo ikke vide hvad han gik
ind til!! Sidder paa en trist internetcafe og skal videre, saa jeg vil slutte
nu!

...og det var så første del af torsdags-rejse-indlæggene.. det er faktisk det eneste rejseindlæg jeg har fra Sydafrika.. næste gang bliver det fra dengang jeg var på arbejdslejr i Rumænien, i 2002..

Om spøgelser

Silke har jo konstateret, at der ikke findes spøgelser (men, vasketøj findes..). Hun fik en dvd om Alfons Åberg af bedstefar og bedstemor i fødselsdagsgave. Jeg kan ikke lide Alfons Åberg, fik mareridt af ham som barn og synes historierne er ret makabre (og så har han lapper på bukserne!! Brrr, jeg får kuldegysninger og føler mig hensat til 70'erne ...som jeg alligevel ikke husker). Et af afsnittene handler om spøgelser, så selvom de ikke findes, ynder hun at tegne dem alligevel... og jeg ved godt at man ikke må prale for meget af sine børn, men jeg synes dette er nogle ret flotte spøgelser af et barn, der lige er fyldt 4...



Her er så en tyk prinsesse og et slot ...

Typisk

I tirsdags havde jeg to alt for aktive børn. Hele eftermiddagen var de efter hinanden, og ingen af dem ville sove. Kl 4 kørte vi af sted for at hente Claus - efter ikke engang 5 minutter i bilen, så Silke sådan ud:

 og Eric så sådan ud:
Suk....

Sjove sætninger

Silke, der snakker engelsk:'..og der er en regnbow... there's eyes and mouth and a nose and a head and a.....numse!'


Silke: 'Mor, der findes ikke cyklister' (lige før vi passerer en større gruppe..)

Silke: 'Hvis man trækker vejret under vand, så drukner man'

Silke: 'Mor, der findes ikke billister i Sverige'.

Silke: 'Se, mor, jeg spiser en påfugl! ' - viftende med et kyllingelår...

Silke: 'Mor, der findes ikke idioter'. (hun ændrer mening, når hun begynder at kunne læse nyheder og køre bil, tro mig..)

søndag den 6. maj 2012

Mit første triathlon (i San Diego..)

..jeg har jo deltaget i eet i Danmark før.... Sidste jeg ville deltage i eet var det udsolgt. Her i SD kan man ofte melde sig til på selve løbsdagen, forudsat at der ikke er udsolgt. Det er så relativt dyrt at deltage, mellem 70 og 190 dollars (jeg vælger altså ikke de helt dyre - at give 1000 kr. for at deltage i et triathlon synes jeg er for ekstremt!)

Og med de priser vil jeg nok kun deltage i ja, 2-5 årligt. Jeg valgte et der var rimeligt fladt, og ikke for langt, til mit første - især fordi jeg ikke er vant til at svømme i havet. Jeg har heller ikke vænnet mig til at cykle på nogle af de ekstreme bakker der er her - det er en tung hverdags -jeg-skal-købe-ind-og-transportere-børn-cykel jeg har, ikke en let triathlon cykel. Vi har købt en cykelholder til bilen, som den heller ikke sidder godt på (jeg kan ikke selv få den på og af) så Claus kørte mig. Distancen var 450 m svømning (i havet), 9 mil cykling (ca 15 km), og 3 mil løb (ca 5 km). Så ikke særlig slemt - det var mest svømningen der bekymrede mig, fordi jeg vidste jeg ville tabe en del tid på det. Det triathlon jeg deltog i i Danmark, dér svømmede størstedelen også brystsvømning - det er jo det vi lærer- og var altså lige så langsomme som mig (ca.)

Dagen før skulle alle møde op til 'pre-race-check-in', hvor man fik udleveret badehætte (forskellige farver, opdelt efter køn og alder..), fik et orange bånd om armen som ikke måtte tages af, og fik udleveret t-shirt...

På selve dagen skulle man være i 'the transition area' mellem 5.40 og 6.40. Og jeg er altså B-menneske. Det var frygteligt at skulle op før sine børn! Glip! Vi hældte nogle halvsovende børn i bilen med nogle snacks (den danske slags) og kørte af sted. Claus og jeg aftalte at han hentede mig igen kl 10 (jeg skulle starte kl 7.30, og anede ikke hvor lang tid det ville tage) men så skulle jeg ikke stresse over dét.
Jeg tabte en masse tid på svømning, som forventet. Jeg er ikke hurtig, og det at svømme i havet (uvant) samt at det var 2. gang jeg havde min våddragt på, og det tidligere nævnte problem med at svømme brystsvømning i en triathlon-våddragt.. suk...Jeg skal lære crawl. Øv. Det tog mig også lige 5 minutter at få krænget den klistrede, våde våddragt af..
På cykel-distancen var jeg langt fra den hurtigste, men heller ikke langsom - at jeg har en tung cykel gør det ikke nemmere. De fleste kørte på rigtige racere, eller 'road-bikes', lettere cykler.

På den 5 km lange løbetur overhalede jeg så en masse af de mennesker, der havde brugt en masse energi på at cykle hurtigt osv. Jeg slappede lidt af mens jeg cyklede - det var så zen-agtigt, hehe.

Jeg troede det ville tage mig måske to timer. Det tog under 1½, selv med skift osv. Så jeg endte med at vente en time på Claus og ungerne, men fik hyggesnakket med en masse fra mit hold. Een af dem havde været meget hurtig til at svømme og cykle - hun var een af dem jeg overhalede ved løbet. De 5 km var ren afslapning.. (I må godt slå mig i hovedet..).

Jeg kan ikke være i helt dårlig form, for jeg er ikke øm...jeg kan ikke mærke at jeg har lavet noget, andet end måske løbet og glemt at strække ud. Men måske det hævner sig i morgen?

Det bliver ikke sidste gang jeg tager et triathlon i SD...

Frokost på terassen og safari-park billeder

også fra bedsteforældrenes besøg.. de synes jo det var ren luksus at kunne spise frokost i haven i solskin - i marts!
 Silke og bedstemor som flagermus, i safariparken:

 Silke på karusellen i safariparken:

Billeder fra bedsteforældres besøg

Vi fik taget nogle billeder af bedsteforældre og børn mens de var her - her foran citrontræet:




Her foran huset, bemærk palmen i baggrunden..

Svømning...i havet...hajer...

Ja, hajer var der altså ikke nogen af. Sidste søndag var jeg til min første træning med mit triathlon hold- i havet... Claus og børnene kørte mig, da det var for meget inde i byen til at jeg er helt komfortabel med at køre derind. Endnu. Jeg havde sovet dårligt og haft mareridt om hajer hele natten.

Om morgenen fandt jeg så ud af at vi skulle svømme i en lille lagune, hvor hajerne slet ikke kan komme ind - for lavt vand. Så al denne skønne bekymring - spildt...

De andre drønede af sted, i freestyle (det vi på dansk kalder crawl). Jeg oksede af sted med brystsvømning (det er det jeg lærte i skolen) men med våddragt på er det svært..Især fordi våddragten giver opdrift (det er noget sværere at drukne med sådan een på) især bagtil. Så hvis man forsøger at svømme brystsvømning, bliver numsen hele tiden ved med at poppe op...og eens ben bliver trættere.

Man bruger meget tætte våddragter til triathlon (kan også bruges til andre ting) og de er supersvære at få på. Og af - den skulle nærmest skrælles af (forestil Jer hvordan det er at tage våde, stramme cowboybukser af - lige så besværligt). Man svømmer med badehætte og svømmebriller (så ja, man ser superlækker ud..)

Jeg kunne logisk nok ikke holde trit med folk der har trænet længe, og kan crawl. Svømning er også der hvor jeg er svagest - jeg har ikke rigtig svømmet, siden jeg var højgravid med Silke, og det er over 4 år siden...
Siden har jeg prøvet at træne crawl i en pool 2 gange, men jeg kan altså ikke lide at få ansigtet under vand. Mine svømmebriller holder ikke tæt, og jeg bliver ved med at sluge vand og få vand i næsen..

Jeg må jo bare blive ved med at prøve, men jeg kan komme på ting jeg synes er sjovere! Jeg skal nok uploade et billede af mig iført våddragt, svømmebriller og badehætte, så I kan få et godt grin - men det må blive en anden dag!

Morgenpjask


 Se, jeg fylder bassinet:
 Er det ikke flot:
 Hov:

Frisbee

Silke og Eric har fået hver deres fine frisbee. Igår aftes legede Silke og far i haven:






 Far var ikke så god til at kaste, så Silke kunne gribe- så her viser Silke far, hvordan man skal gøre:

Petting-zoo

Jeg arrangerer jo torsdags-arrangementer for mødregruppen (ikke hver torsdag, 1-2 torsdage om måneden) og i torsdags valgte jeg så at arrangere noget lidt længere væk - 30-45 minutters kørsel. I stedet for det sædvanlige med park, eller dukketeater i byen, eller lignende, arrangerede jeg en tur til 'Bates Nut Farm' (hvor vi også havde været på Claus' fødselsdag, men der var så meget at se da der var marked, at vi aldrig nåede til deres petting zoo)

Ungerne elskede det. Først så vi på dyrene. Så var vi inde i forretningen og købe tørret frugt og foder til dyrene.

Silke, C og M der fodrer høns, kalkuner og påfugle...
 Dyrene var meget ivrige:
 Eric, på vej hen for at f odre (de andre) grise (hehe):

Bagefter spiste vi ved nogle af de borde der var der, og så var det på tide at pakke sammen...Mine unger smed primært maden ind til dyrene, men man kunne sagtens holde en flad hånd hen til de fleste, og så spiste de maden.. Silke prøvede, og var MEGET fornærmet over at eet af fårene SLIKKEDE på hendes hånd..'Moar, den SLIKKEDE på mig! Det må den ikke..' (sprittede altså også ungers hænder godt af inden hjemtur..) Eric prøvede at spise noget af dyre-maden, men det var hårde majskorn, så det opgav han heldigvis!