Mit første triathlon (i San Diego..)

..jeg har jo deltaget i eet i Danmark før.... Sidste jeg ville deltage i eet var det udsolgt. Her i SD kan man ofte melde sig til på selve løbsdagen, forudsat at der ikke er udsolgt. Det er så relativt dyrt at deltage, mellem 70 og 190 dollars (jeg vælger altså ikke de helt dyre - at give 1000 kr. for at deltage i et triathlon synes jeg er for ekstremt!)

Og med de priser vil jeg nok kun deltage i ja, 2-5 årligt. Jeg valgte et der var rimeligt fladt, og ikke for langt, til mit første - især fordi jeg ikke er vant til at svømme i havet. Jeg har heller ikke vænnet mig til at cykle på nogle af de ekstreme bakker der er her - det er en tung hverdags -jeg-skal-købe-ind-og-transportere-børn-cykel jeg har, ikke en let triathlon cykel. Vi har købt en cykelholder til bilen, som den heller ikke sidder godt på (jeg kan ikke selv få den på og af) så Claus kørte mig. Distancen var 450 m svømning (i havet), 9 mil cykling (ca 15 km), og 3 mil løb (ca 5 km). Så ikke særlig slemt - det var mest svømningen der bekymrede mig, fordi jeg vidste jeg ville tabe en del tid på det. Det triathlon jeg deltog i i Danmark, dér svømmede størstedelen også brystsvømning - det er jo det vi lærer- og var altså lige så langsomme som mig (ca.)

Dagen før skulle alle møde op til 'pre-race-check-in', hvor man fik udleveret badehætte (forskellige farver, opdelt efter køn og alder..), fik et orange bånd om armen som ikke måtte tages af, og fik udleveret t-shirt...

På selve dagen skulle man være i 'the transition area' mellem 5.40 og 6.40. Og jeg er altså B-menneske. Det var frygteligt at skulle op før sine børn! Glip! Vi hældte nogle halvsovende børn i bilen med nogle snacks (den danske slags) og kørte af sted. Claus og jeg aftalte at han hentede mig igen kl 10 (jeg skulle starte kl 7.30, og anede ikke hvor lang tid det ville tage) men så skulle jeg ikke stresse over dét.
Jeg tabte en masse tid på svømning, som forventet. Jeg er ikke hurtig, og det at svømme i havet (uvant) samt at det var 2. gang jeg havde min våddragt på, og det tidligere nævnte problem med at svømme brystsvømning i en triathlon-våddragt.. suk...Jeg skal lære crawl. Øv. Det tog mig også lige 5 minutter at få krænget den klistrede, våde våddragt af..
På cykel-distancen var jeg langt fra den hurtigste, men heller ikke langsom - at jeg har en tung cykel gør det ikke nemmere. De fleste kørte på rigtige racere, eller 'road-bikes', lettere cykler.

På den 5 km lange løbetur overhalede jeg så en masse af de mennesker, der havde brugt en masse energi på at cykle hurtigt osv. Jeg slappede lidt af mens jeg cyklede - det var så zen-agtigt, hehe.

Jeg troede det ville tage mig måske to timer. Det tog under 1½, selv med skift osv. Så jeg endte med at vente en time på Claus og ungerne, men fik hyggesnakket med en masse fra mit hold. Een af dem havde været meget hurtig til at svømme og cykle - hun var een af dem jeg overhalede ved løbet. De 5 km var ren afslapning.. (I må godt slå mig i hovedet..).

Jeg kan ikke være i helt dårlig form, for jeg er ikke øm...jeg kan ikke mærke at jeg har lavet noget, andet end måske løbet og glemt at strække ud. Men måske det hævner sig i morgen?

Det bliver ikke sidste gang jeg tager et triathlon i SD...