lørdag den 26. maj 2012

Torsdags-historier: Rumænien 2002 (3): Beretninger fra Timisoara

Torsdags- historien, lidt forsinket, ups...

Hej igen...Saa blev vi omsider accepteret...Dvs, 'kun' 10 af os kan arbejde paa
det boernehjem der oprindeligt var det vi skulle arbejde paa, de andre piger er
ikke blevet godkendt af laegerne. Men helt aerligt, standarden her...Jeg er
skuffet...

Jeg har helt glemt at berette om hvad der skete da vi fik resultaterne - to af
pigerne fik at vide at de havde 'bad bacteries'...Meget detaljeret, ikke? Det
bedste var, at vores koordinator meddelte det, hvorefter hun drejede rundt paa
haelen og gik...Yderst sympatisk.

Grundet inflation(formoder jeg) er 10.000 lei lig ca. 2 danske kroner. Dvs naar
jeg koeber kaffe bliver det omtrent 18.000, 22.000 med maelk..Saa jeg overvejer
at droppe maelk i kaffen...Det lyder faktisk voldsomt med de priser, men det
meste er utroligt billigt sammenlignet med Danmark. Ikke saa meget toej, men
sko koster eksempelvis omtrent en fjerdedel af hvad de goer i dk.

Toiletterne her; baade de offentlige (saafremt der er nogle) saavel dem paa
cafeer/restauranter (saafremt der er nogle...) faar DSB's vaerste offentlige
toiletter til at fremstaa som straalende eksempler paa renlighed og orden..

Maden er til dels ok. Ina har overtalt nogle damer(?)til at kokkerere for os.
Morgenmad er varierende, men efter 2 uger er det stadig ikke gaaet op for dem
at vi ikke spiser koed om morgenen. Som regel er det ok med broed, ost, aeg,
tomat (varierer lidt) etc. Een af dagene var det beklageligvis 'pollenta' som
jeg ikke helt ved hvad er men var meget fedtet, mest af alt mindede det om
margarine, olie og en afart mel mixet sammen. Laekkert. Selvsamme dag til
frokost serverede de overkogt spaghetti med fedtet, klumpet koedsovs til...Vi
gik helt kolde. Ellers har frokosten vaeret ok, om end ikke traditionelt
rumaensk (undtagen den obligatoriske foer frokost suppe, som jeg er saa traet
af)

Aftensmaden staar vi selv for, saa det er meget forskelligt. I mandags
diskede 'Don', een af Inas venner, op med pandekager i ovn og frugtsalat. Jeg
forsoeger at faa opskriften...

Jeg loeber et par gange om ugen (NB:6.45) med een af de andre piger. I morges
stoedte vi paa en flok gaes, der krydsede sporvognssporet, samt en bunke vilde
hunde. Og en ged...Herude ved bygraensen minder Timisoara mest af alt om en
bizar blanding af en gammelt landbrugssamfund og et relativt industrialiseret
slumkvarter. Vi ser ogsaa
teenagere i vovet toej med pink laebestift(pigerne, altsaa) samt drukkenbolte
der trimler rundt i vejkanten..

Vi begyndte paa boernehjemmet igaar. Vi arbejder fra 9-13, spiser frokost - det
tager en halv time at gaa til frokoststedet, saa vi pjaekker en gang i mellem
og snupper selv noget i byen, som i dag, det er meget irriterende at skulle
bruge 1 time af sin pause paa at GAA - og igen 16-20. Saa jeg er lidt traet..
Jeg skal lige bruge et par dage til at reflektere over boernehjemmet og lade
den (foroevrigt alt andet end behagelige) virkelighed traenge ind, saa sender
jeg yderligere en mail..

I aften har vi aftalt at moedes ved katedralen og lave en lille 'picnic' ved
floden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar