lørdag den 24. november 2012

At være hjemmegående i et fremmed land (1)

Tjah, her er 3 dage, sådan løst - vi har ingen fast rutine..... det er absolut ingen dans på roser. Noget af det hårdeste jeg har oplevet.(Pt er jobsøgning på stand-by)
Mandag.

Står op - Claus giver børnene tøj på og jeg pakker deres madpakker. Vi spiser dem af, får selv inhaleret lidt morgenmad, og Claus kører dem i daginst. som er på vej mod hans arbejde. Jeg rydder op efter morgenmaden og rydder generelt op. Så forsøger jeg at få lavet nogle opgaver færdig i mit auditing-fag, som skal afleveres om tirsdagen (online, heldigvis). Det meste af tiden tager jeg til YMCA og går på løbebånd/cykler mens jeg løber og får læst det jeg skal bruge til mit fag.
Spiser frokost og laver opgave.Hvad jeg nu kan nå.
Cykler af sted for at hente unger (en proces der her tager ca 5 kvarter - det er 'kun' 2,5 mil hver vej, men meget bakket. Jeg er nødt til at trække unger op ad den stejle bakke fra daginst. (Nogle gange henter jeg dem i dobbelt-baby-joggeren, men på det sidste har det været for varmt til det..).

Ca 16.30 kommer Claus hjem. Vi laver mad - alt efter hvad det er, hjælper ungerne.
Vi skiftes til at løbe en tur (Jeg løber ikke hvis jeg har løbet tidligere). Børn blive puttet. Vi rydder op.
Forsøger at lave opgave færdig hvis jeg ikke falder om af træthed først..

Tirsdag: første del, samme som mandag - dog pakker jeg ikke madpakker, men et udvalg af snacks. Sidste tirsdag var jeg ude at løbe sammen med 'San Diegos running mamas', en 5-mil tur rundt om Miramar Lake. Andre dage besøger vi veninder, tager på udflugt med veninder, eller har en mødregruppeaktivitet. Ved 11-12 tiden plejer børnene at blive trætte og sultne, og er vi ude tager vi oftest hjem til lidt mad, og noget afslapning (læs: fjernsynstid for børn, rydde op og net-tid for mor). Ca kl 4 kører vi ud for at hente Claus (hvis ikke han har bilen - nogle gange kan vi gå til aktiviteter, eller han hælder os af hos veninde J, hvor vi så går en tur på een time til en park med en masse børn i tvillinge og trillingeklapvogne).

Samme rutine som aftenen før. I perioder går Silke dog til svømning, og vi skiftes til at jogge med hende i løbevognen til YMCA, en tur på ca 2, 5 km hver vej ad stejle bakker og farlig trafik..efter en halv times svømning og en vasket,varmet og tør Silke løber vi hjem igen...

Onsdag. Samme morgenrutine som mandag. Jeg kører dog Claus og unger først til daginst, så til arbejde, da jeg skal bruge bilen. Tager ud til frivilligt arbejde, ca 4 timer. Hjem for at rydde lidt op og vaske tøj. Ordner diverse praktiske ting. Henter børn tidligt, og tager dem med ud til indkøb. Børn er sure og trætte og ikke glade for at skulle ud og ind af bilen. Heldigvis kan de bestikkes med nogle smagsprøver i supermarkedet (andre gange lader jeg dem spise bananer som jeg selvfølgeligt betaler for).. Hente Claus.

Forsøger på skift at få presset løbetur ind, evt med børn.

Selvfølgeligt er der forskelle, fra dag til dag. Det er meget forskelligt hvad jeg skal nå på en dag. Hvis det er meget varmt, kan jeg godt finde på at ringe til Claus og bede ham samle børn op, hvis han har bilen. Nogle gange har jeg 'moms night out', og herfra 23.okt af skal jeg have et fag hver tirsdag aften. Nogle gange er der syge børn, lægebesøg.. Fredag sluger rengøring af dette relativt store hus over halvdelen af dagen...Andre gange skal der presses frisør, jobsamtaler mv ind.. Men det er meget mere stressende end i Danmark - også fordi man skal køre allevegne, hvilket jeg ikke er glad for...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar