onsdag den 17. oktober 2012

Send mere regn, tak..

I torsdags (10 oktober) havde jeg besøg af min danske mødregruppe. Alle vores mænd arbejder for Nokia, og vi er alle ankommet inden for 10 mdr, og ingen af os er vilde med varmen, eller at være hjemmegående.. (vi er 3 - mig, J og N, og i alt 6 børn under 5). Vi gik en tur. Det var overskyet. OG DET BEGYNDTE AT REGNE!

Det var dejligt. Det duftede godt. Det har ikke regnet rigtigt her siden 29 april... Så det var tiltrængt. Regnen der strømmede rundt på gaderne var beskidt. Vi endte med at gå drivvåde tilbage, mine unger blev smidt i varmt bad, de to andre fik tørretumblet deres tøj og pakkede sig ind i tæpper imens, de andre børn fik tørt tøj på.. Ih det var skønt!! Der blev lavet varm kakao!

Send mere regn, tak.

Wildfire-season

Ja, SD og det sydlige CA kan ikke rigtigt præstere ordentligt efterår. Man kan købe efterårsfarver og stofblade i butikkerne, men udenfor har vi stadig 25-35 grader. Og helt ærligt, det er ved at være for meget!!

Det havde ikke regnet siden 29 april da vi havde nået den 10. oktober,  og sommeren har været ekstremt varm. Nu er vi så gået ind i 'wildfire-season', hvor der er stor risko for skovbrande, som kan brede sig til hele bydele. I vores lokale naturreservat står der at man ikke må tænde ild, ryge osv. Det samme står ved vores lokale bjergsti. Og ja, der skal bare eet skod smidt det forkerte sted til at få alt til at gå op i flammer.

For nyligt var det vores naboer i Murrieta, der var ramt... (Ca een time fra SD).

Her er råd fra SD brandvæsen med hvad man selv kan gøre. Jeg kender folk, der har en nødpakke klar, med pas, kørekort og lignende, hvis man skal evakueres i en fart. I børnehaven har vi fået besked på at alle børn skal have en nødpakke - emergency pack- klar. Den skal være i en stor ziploc, og indeholde fx lidt legetøj, vand, snack-bar, lommelygte med videre.

Lidt skræmmende, egentlig..

Jeg vil hellere have efterår, end jeg vil have skovbrand-år..

(der er endda lavet en tv-serie der hedder 'wildfire-season'. Har vist fire sæsoner indtil videre... )

tirsdag den 16. oktober 2012

Pumpkin Station

.. Her i oktober skyder der 'pumpkin stations' og deslige op overalt. Det er små forlystelsesparker, som regel med høture, græskar, karruseller, hoppeborge, store oppustelige rutsjebaner, mv. Jeg havde købt en groupon-deal til een, 15 min fra os. Jeg synes egentlig at den var ret lille. Men børnene elskede det. Efteråret, græskar og halloween bliver fejret helt ekstremt her!

Billeder:















Silke var i petting-zoo, og klappede geder og kaniner (som hun dog var lidt bange for)



 

Raptor Ridge Halfmarathon

.. Så løb Claus og jeg vores første Californiske halvmarathon, i søndags...Raptor Ridge, i Escondido (ca 20 min fra os). Vi skulle ankomme senest 6.45. Det er en tur på ca 20 min, så jeg havde arrangeret med en babysitter at hun kom kl 6, så vil lige kunne nå at overlevere (de er selvfølgeligt en babysitter ungerne kender..).

De sov stadigt, da vi kørte. Forneden af bjerget var det koldt, og meget tåget.


Starten af ruten - og ja, det er bjerget vi skal op ad, i baggrunden. Det er ret stort. Bemærk tågen, der ligger henover dalen.



Det sendte os af sted i 'Waves' (hold), så fx - 1-80 først, så 80-160 osv, med ca 5 min mellemrum.

De første 4,5 mil (ca 7,5 km) var det relativt plant - det hele foregik på grusstier. Det var stadig koldt, og tåget. Derefter begyndte opstigningen - og dén var hård! På en strækning af 1200m steg ruten 120m, hvorefter vi skulle 80m ned igen over de næste 1500m. Derefter et fladt stykke mod vendepunktet for at løbe tilbage i samme spor - 80m op og 120m ned. Nedturen var væsentligt hårdere for anklerne, da den foregik i grus - forestil Jer at skride i grus, med 50 m frit fald til den ene side - nej tak! Jeg fik et par billeder her, men i løb - så de er ikke så gode...


Udsigt, på vej tilbage

Løbere på vej tilbage, foran os

Claus, på vej tilbage (vi havde begge hydra-packs på, eget medbragt vand var obligatorisk)

Og den -indtil videre- grimmeste medalje, jeg har fået for noget... Vi fik også et ølglas.. eh..
De sidste 4,5 mil var de samme som de første - og hårde. De hårdeste. Jeg fik en vabel og ømme ankler. Løbet startede og sluttede samme sted, det var en 'frem og tilbage' tur. Vi var hjemme lidt over 10 - og børnene havde opført sig pænt.. Heldigvis..

søndag den 14. oktober 2012

International moms club..

Ja sådan een har jeg jo også fået mig.. Og de er altså meget nemmere og mere normale at omgås end amerikanere... I starten af september var der så den årlige skovtur, hvor alle tog noget med - vi lavede selvfølgeligt rugbrød og frikadeller, hvad ellers:-)...

Der var en hollandsk leg (der er MANGE hollændere i gruppen - jeg er indtil videre den eneste dansker) der går ud på at hænge småkager med ring i, op på en snor. Så skal børnene bide ad småkagerne, uden at tage dem med hånden.. Det var også ballonkast! Børnene elskede det...


.. Se mor, uden hænder...

mandag den 8. oktober 2012

Om at relokere (1)

.. tjah, her er nogle generelle betragtninger om relokation... Der kommer nok sådan et indlæg engang i mellem..

1) Når folk siger 'de tilpasser sig hurtigt' - 'børn lærer sproget hurtigt' så tag det med et par kilo salt. Jo, børn lærer hurtigt. De tilpasser sig også. Men 'hurtigt' kan altså være mere end et halvt år. Der gik lang tid før Silke turde begynde at snakke engelsk. Vi tør ikke snakke engelsk hjemme, da vi så risikerer at Eric ikke lærer dansk.. Hun savner stadig sine veninder i Danmark. Man må også tænke på, at i mange lande (som fx USA) er daginstitutioner superdyre, eller kun for børn fra 3 og op (England, fx) hvilket gør, at man måske slet ikke har barnet i institution (og så lærer de ikke meget) eller kun har dem i inst. 2-3 dage, hvor de så lærer, men med langsommere hastighed, og ikke en fast ugentlig rutine. Vi har synes det var meget hårdt at se Silke så ked af det. Jeg har jo også været ked af det -jeg har ikke haft et job, i starten havde jeg heller ingen venner - nu har jeg så fået en bunke søde danske og internationale veninder. Sjovt nok, ingen amerikanere...Jeg har prøvet, men jeg har opgivet dem..

2) Hvis I ikke kender arbejdsmarkedet så godt, det er svært at komme ind på, eller lignende - den medfølgende ægtefælle må tage en beslutning. Vil han/hun være hjemmegående en periode? Her kommer så problemet - at har man været hjemmegående i et par år, kan det være svært at komme tilbage på det danske arbejdsmarked. Hvilket undrer mig. Det at være hjemmegående er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet.. Man kan være tvunget til fx at engagere sig i lidt frivilligt arbejde, tage kurser osv. Det kommer jo også an på hvor man er. Vil ægtefællen gerne arbejde? Prøv at vrid armen om på firmaet, der relokerer Jer, og se om I kan få med i pakken, at de 1)giver ægtefællen et job 2) hjælper ægtefællen med at finde et job.

Havde vi vidst på forhånd hvor anderledes det amerikanske arbejdsmarked er fra det danske, og hvor svært det kan være for en udlænding med dansk erfaring at få job her - ja, så havde vi nok tænkt os om 2 og 3 gange. Og forsøgt at få det med i pakken. Der findes globale firmaer, der hjælper relokerede ægtefæller med at få job.

Noget andet er, er man ikke lige endt i Skandinavien, er arbejdsdagene længere - en amerikansk gennemsnitsarbejdsuge er officielt på 44 timer, men uofficielt er de ofte meget længere - kender danskere der arbejder 9-21. Det kan være svært for den medflg. ægtefælle at få et deltidsjob (de er ikke nemme at få her). Det betyder så, at man i realiteten kan risikere at være 2 forældre, der arbejder 50 timer om ugen. I dette tilfælde skal man have nogen til at hjælpe med børnene. Man ender med nærmest aldrig at se hinanden. Og så kunne man jo lige så godt være blevet i Danmark! Noget andet er, som kvinde er det meget normalt accepteret at man går hjemme en årrække, mens børnene er små. Vi skal ikke længere end til sydeuropa, før dette er normen. At man så vælger at arbejde kan der blive set skævt på - så er man 'ikke en god mor' og 'hvorfor vil man dog det? Er eens børn ikke vigtige?'. Mange amerikanere, jeg snakker med, har glædet sig til at gå hjemme med børn. Andre indrømmer dog at det er hårdt. Som dansker er jeg jo opdraget med at selvfølgeligt skal jeg arbejde - men vi har jo også strukturene på plads - korte arbejdsdage, lange ferier, barns sygedage, egne sygedage (ikke optimalt her i USA; kan jeg godt afsløre - man har omkring 15 sygedage til sig selv, ægtefælle og børn på et år..) og sidst, men ikke mindst, gode, billige daginst.

Noget helt tredje er det manglende hensyn til ægtefællen fra firmaets side. Ofte må ægtefællen opgive en karriere for at være husmor/far i et fremmed land. Kan vedkommende ikke finde sig til rette, eller eventuelt finde et job, vælger mange at tage hjem. En investering spildt.. Jeg synes det er mere end lidt tåbeligt... Hvis vi tager hjem om de to år, er det fordi 1)jeg kan ikke få job 2) jeg ender med at måtte køre et fuldtidsjob på 50 timer, så jeg aldrig ser børn og mand - og så har man kun 2 ugers ferie i USA. Claus har 5, fordi han har været ved Nokia så længe. Så må vi evt se om man kan 'tilkøbe' sig 3 ekstra - for har jeg kun 2 uger, ryger noget af pointen med at være her - at være sammen som familie, og se noget af USA.

Een positiv ting er dog, at man kommer til at være meget sammen som familie, og er meget tætte. Vi har også fået nogle dejlige danske og udenlandske venner.

 

fredag den 5. oktober 2012

Lyserødt juletræ

Hos Bates Nut Farm havde de også et stort, pyntet juletræ. Man kunne bare ikke se at det var et træ, så overlæsset var det (det var så helt sikkert også plastic..).. Værsgo' et lyserødt juletræ:




Bemærk fe-vingerne, og slikkepindene..