fredag den 10. februar 2012

Jagten på kørekort, del 4

Der er flere der har kommenteret på 'jagten på kørekort, del 2' og har fortalt, at de troede den del med at man må køre på cykelstien var et trick-spørgsmål. Det gik op for mig at jeg havde glemt at forklare hvordan en californisk cykelsti ser ud:



Californien er kendt for at være en god cykel-stat. Derfor maler de hvide linier hvor cyklerne skal være. Billisterne må godt køre ind i cykelstien (200 m inden de drejer til højre) eller parkere der. De skal selvfølgeligt se sig for. Min erfaring er, at man som cyklist skal 1) cykle på fortorvet, hvis man har livet kært 2) holde øje med billisterne 3) holde øje med billisterne 4) holde øje med billisterne.... De holder nemlig ikke nødvendigvis øje med dig...

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det, men det er tilladt at dreje til højre for rødt her, som billist - såfremt det kan lade sig gøre sikkert. Det betyder også at man som cyklist skal se sig ekstra meget for, når man skal over fodgængerovergange... For der er altså billister der ikke ser sig for. Da jeg hentede ungerne i dag så jeg 4 andre cyklister. Det er mange. Normalt ser jeg højst 2 andre... Som sagt, Californien er en god cykel-stat!

Claus har også bestået teoriprøven (også med kun een fejl - vi er bare for kvikke).

 I hans prøve var der f.eks. dette spørgsmål:
4. You should usually drive your vehicle more carefully when you:
Are near schools, playgrounds, and residential areas  _
Pass large trucks on the freeway _
Want to look at a controlled collision scene _

Nr tre er lidt skræmmende, ikke..? Ja, jeg kører lidt langsommere fordi jeg er voyeur og elsker at svælge i andre menneskers ulykke... argh... Svaret er forøvrigt 1 - hvis nogen skulle være i tvivl...

Nogle spørgsmål vi undrer os lidt over, da de ikke har enormt stor betydning for trafiksikkerheden, er sådan nogle som 'hvornår er det lovligt at ryge når der er et barn under 18 til stede i bilen..?' Så er der de sædvanlige 3 svarmuligheder, hvoraf eet af dem er 'når det er dit barn'. Men det korrekte svar er aldrig. Det er aldrig lovligt at ryge i en bil når der er børn under 18 til stede. Californien er også meget pro-aktive når det kommer til rygning, som er forbudt mange steder. Som ikke-ryger synes jeg jo det er dejligt, og ville ønske at Danmark ville gøre det samme... Men ligefrem at have det med i officielle tests - jeg vil jo bare gerne overleve, så synes måske spørgsmål omkring trafiksignaler osv er mere vigtige...

Der er også en del spørgsmål om jernbane-overskæringer. F.eks. er den korrekte ting at gøre er, at man kun kører over en jernbane-overskæring når man helt 100% sikkert har plads til at komme ud på den anden side, og at man ser sig for... logisk, ikke... man undres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar