Om missionærer

Da jeg oksede op ad Black Mountain Road (meget stejl bakke..stejl som i 'jeg kan ikke engang cykle op ad den uden børn på cyklen, ikke stejl som Valby bakke..') stødte jeg på to pæne unge mænd, i hvide skjorter og jakkesæt. De startede med at spørge mig om det var hårdt (hvortil jeg logisk nok svarede ja..) og fortalte så at de var nye i området, og om jeg boede her? Øeh ja, sagde jeg... Det gør jeg.. Nå men så vil vi godt invitere dig og din familie på besøg i vores kirke! Her er vores telefonnummer hvis du har brug for noget.. Og de stak mig denne seddel:

Derefter spurgte de om de måtte komme på besøg hos os.. Ikke synderligt begejstret for at skulle overrendes af missionærer, skyndte jeg mig at redde den ved at sige 'Øh, jeg skal lige vende det med min mand og høre om det er ok..'..

Da vi kom hjem og jeg af ren nysgerrighed kiggede på sedlen, så jeg at vi kan få en gratis DVD om Jesus...

De var såmænd søde nok, og har fået at vide at de er mormoner... Men som dansker er det altså underligt at støde på missionærer andre steder end den lokale togstation, hvor Jehovas Vidner står.... Jeg tror ikke den kirke skal forvente at få besøg af mig, sådan lige med det første...Stødte også på dem på tilbagevejen, men var travlt optaget at mine to unger der sad og skændtes over mig på cyklen... Fik dog hilst pænt. Værre er jeg altså ikke...