Endnu en forsinket historie. Børnene blev vaccineret i onsdags, og har sovet skidt og været gnavne... suk...
Hej..Dette er ikke om boernehjemmet. Jeg oensker ikke at goere Jer
deprimerede!
Rumaenien er heller ikke kun forladte boern - nej, der er meget
mere...Her kommer nogle interessante fortaellinger fra Baile Herculane og
Timisoara.
Her i weekenden var vi i Baile Herculane. Legenden fortaeller, at det
var der Herkules tog hen for at pleje de saar som Hydra havde foraarsaget ham.
De foerste virkelige bade blev bygget i dalen af romerske legionaerer.
Der er en del varme kilder og stedet et popoulaert kursted.
> Om fredagen tog vi(halvdelen af os) et aftentog og ankom til Baile
Herculane kl 23.30. I toget der var exceptionelt ulaekkert, selv efter rumaensk
standard, blev vi chikaneret af en rumaensk mand. Han lugtede af snavs og
alkohol og > forsogte at komme i snak med os. Men eftersom han kun kunne sige 'my
name is...'kom han ikke saerlig langt. Selv da Ashlinn(USA) fik nok og
lukkede kupedoeren lige foran ham, forstod han ikke et vink (med en
vognstang..tro mig..) og blev staaende uden for doeren med store hundeoejne. Da
Jennifer (Irland)og jeg ville gaa paa toilettet og maatte staa og vente,
pegyndte han at staa og snakke til os og prikke mig paa skulderen. Til sidst fik jeg
nok og vendte mig brat om og raabte 'don't you ******** touch me!!!' saa
hoejt at hele toget kunne hoere de. UPS. Men han blev da smidt over i en anden
togvogn..En aeldre rumaensk herre der sad i vores kupe undskyldte meget paa hans
landsmands vegne og hjalp os med diverse smaating...Der findes skam ogsaa ganske
> almindelige soede rumaenere, I maa ikke tro at de alle er ubehagelige!!!!!
De amererikanske piger fandt det ganske interesant at jeg blev vred
paa engelsk. Men det er jo det eneste sprog jeg har snakket(stort set) de
sidste par uger, saa det er vel meget naturligt.
>
De rumaenske piger havde reserveret pladser paa et hotel aftenen foer.
Men gaet hvad...I Rumaenien er en reservation ikke en reservation...Den er
ingenting - nada, niente, nothing... ligesaa for mange aftaler. Saa vi dukkede
traette og udmattede op, og ingen vidste hvor vi skulle hen..Indtil vi fandt det
sted, hvor vi havde en kontakt, som vi fik vaekket. Det sjove var, at hun
kun > snakkede rumaensk og ...tysk..
Saa der stod jeg kun sammen med englaendere og amerikanere som kun
snakker engelsk..Jeg har ikke snakket tysk i 7 aar og har aldrig vaeret glad
for det, og der stod jeg kl.00.00 og skulle grave tyske gloser op ad
hukommelsen. Det var haardt, men det lykkedes og jeg kunne endda foere en relativt
normal samtale. Vores kontakt(en aldrende kvinde) foerte os til et 'privat'
hjem, med en dame der talte ...italiensk...Saa hvem skulle igen til at
oversaette? Jeg har heller ikke talt italiensk laenge og har aldrig rigtig laert det.
Men vi klarede det og fik forhandlet prisen ned til 200.000 lei hvilket
altsaa er relativt dyrt, men vores forhandlingssituation var ikke lige frem
gunstig!! Om morgenen ankom resten (deriblandt 4 rumaenere, heldigvis) og under
forhandligerne om prisen blev vores udlejere pludseligt graadige og
haevede prisen - hvilket foerte til en heftig diskussion, som igen foerte til
at vi pludselig stod paa gaden. Selv rumaenerne var rasende...Vi andre sagde
blot..'this is Romania..'; det svar, vi har faaet et utal af gange
naar vi har spurgt om noget - for os - uforstaaeligt..
Men vi fandt hurtigt et andet sted, endda til den halve pris. Mange
private tjener penge paa at leje ekstra vaerelser ud til turister, og naar
blot det er dag og der er mange steder at vaelge mellem falder forhandlingerne ud
til turisternes fordel.
>
> Derefter gik vi gennem byen til herkules statuen, og derefter langs
floden en 4 km til vi kom til en varm...svoemmepoel. Suk. Jeg er ikke saerlig vild
med svoemmepoele, og de ca. 300 mennesker der svaermede omkring den som
fluer omkring et kadaver syntes jeg ikke gjorde situationen
behageligere...Saa vi endte med at finde et relativt roligt sted ved floden. Beklageligvis
havde rumaenerne lige der leget -ikke, som i Rom, 'kast en moent i vandet',
men i stedet 'kast en flaske eller cigaretpakke i vandet'. Det var ret saa
uhygienisk saa vi fandt et andet sted.
Om aftenen gik vi paa restaurant og derefter frekventerede enkelte af
os det lokale diskotek. Musikken var en bizar blanding af rumaensk
populaermusik, som vi ikke forstod, 70-og 80'er musik, noget techno, og noget tyrkisk
musik. Vi dansede til ved en 4-tiden om morgenen, og der var en lettere
usympatisk rumaensk fyr der gerne ville gaa med Jennifer og jeg hjem, efter at
han naermest havde smidt en del af toejet paa diskoteket. Irk...
Morgenen efter kravlede et par stykker af os soevndrukne og smadrede
ud af sengen ved 8-tiden for at tage paa vandretur i bjergene der omkranser
Herculane. Det var en yderst smuk tur, men meget, meget varm! Der
ligger nogle
smaa huler langt oppe paa bjerget,dem besoegte vi. Derefter spiste vi
frokost paa en bjergtop. Det er en meget smuk natur - hoeje, elegante traeer
saa langt oejet raekker, og mange steder kan man se forrevne klipper. Der
kravlede smaa soede roede biller rundt paa traerne, og vi saa enkelte slanger sno
sig skraemt af sted i buskadset.
> Rumaenerne har en utroligt smuk natur, desvaerre er den staerkt
skaemmet af at de sviner utroligt meget - en stor del af omraadet omkring Herculane
stank af affald i forrraadnelse, og hvor end vi gik hen, havde der vaeret en
masse miljoesvin foer os. Jeg ved godt, at kommunisterne drev rovdrift paa
naturen, men det her overgik min vildeste fantasi - det er virkelig som om at
de er ligeglade med landet. Her er utroligt beskidt. Containerne bliver ikke
toemt, skrald flyder i rigt maal i gaderne, ogsaa i Timisoara - der er
bymidten dog holdt forholdvist paen.
Derefter valgte vi en hurtigere - og meget direkte--- vej ned. Efter
bjergvandringen fandt vi et roligt sted i floden og badede i det
koelige vand foer vi tog et tog hjem.
Foelgende beretninger er fra Timisoara...
Efter en aften ude hvor vi var i den anden ende af byen og den sidste
sporvogn var koert, valgte vi at tage taxi hjem. Jeg endte i en taxa med en
meget..oehm..operasangerlignende chauffoer..Selve hans bil lignede
mest af alt
et katolsk alter, fyldt som den var med rosenkranse og krucifiks..Han
havde en
mikrofon haengende ned fra bilens loft og sang hoejlydt i den hele
vejen hjem,
alt imens han manoevrede os igennem Timisoaras urolige trafik og
koerte om kap
med de andre chauffoerer. Om det var godt? Snarere hoejt..Vi bad for
vores liv!
Et par dage efter fandt jeg og et par andre piger ud af, at vi ville
besoege vores lokale natklub der ligger 3 minutter fra vores 'internat'. Det
viste sig at vaere en bar med meget letpaaklaedte kvindemennesker. Vi sad og fik
en enkelt oel og vidste ikke hvad vi skulle goere af os selv - men saa
forsvandt de eneste maend i lokalet efter at danserinderne havde snakket lidt
med dem..
Pigerne havde snoet sig op at en stang der var placeret paa en
forhoejning paa
gulvet..Musikken var egentlig glimrende, saa vi gik ud paa det normale
dansegulv og dansede - indtil vi fik den brilliante ide at proeve
podiet med
stangen.Hvilket vi saa gjorde. Det var
interessant og vi blev enige om at saa var det heller ikke mere og gik. Det var
ikke et godt sted.
Ang. arbejdslejren er stemningen utrolig daarlig. De 4 piger, der ikke
slap gennem boernehjemmets naaleoeje, har besluttet sig for hhv. at tage
hjem og rejse lidt i Rumaenien foer de tager hjem. Et alternativ var praktisk
talt ikke-eksisterende. De kunne arbejde paa et af de andre boernehjem, men kun
2 timer formiddag - og de maatte ikke larme...De foelte sig virkelig ikke
velkomne. Hvilket jeg godt forstaar. Af vores projektleder(Ina) er vi blevet
bedt om at udfylde et evalueringsskema, og mit er ikke udelukkende roser, kan jeg
godt garantere for!! Hun oensker at forbedre arbejdslejren, men det har hun
altsaa kun 3 dage til og skaden er sket! Der er ikke mere at goere!
Paagaeldende evalueringsskemaer skal sendes til SCI(den rumaenske arrangoer) og jeg
kan godt forstaa at hun ikke oensker at fremstaa i et daarligt lys. Hun er en
soed pige og vil det godt, men hun er IKKE ansvarlig, og boer absolut ikke
arbejde med boern. Ydermere kan hun ikke organisere og det er umuligt at faa et
klart svar ud af hende, hvor meget man end proever. Det sidste er beklageligvis
typisk rumaensk(jeg vil lige understrege at I boer huske paa at jeg kun har
vaeret her i lidt over 2 uger og at der er graenser for, hvor godt man kan naa at
kende et land og et folk paa den korte tid - samt at jeg sammenligner (ganske
uvildigt) baade med Danmark og min tidligere arbejdslejr('96) i England - jeg
fortaeller hvad jeg ser, men objektivitet garanterer jeg ikke for:-))
>
> Hun handler som sagt i god tro(forhaabentligt da), men det er bare
ikke nok...
> Saa generelt er der en daarlig stemning - ikke os piger iblandt, men
mellem os og Ina er der en stigende spaending. Hun bliver vaek meget af tiden,
da hun hoejst sansynligt kan fornemme at hun ikke ligefrem er populaer. Det
er umuligt at forklare hende direkte hvad der er galt, da al kritik tages dybt
personligt.
Men det er lykkededes os at skabe en ond cirkel.SUK...
Jeg er ikke faerdig med at fortalle, men jeg vil berette videre om et
par dage...Mange knus fra Maja..
Hej..Dette er ikke om boernehjemmet. Jeg oensker ikke at goere Jer
deprimerede!
Rumaenien er heller ikke kun forladte boern - nej, der er meget
mere...Her kommer nogle interessante fortaellinger fra Baile Herculane og
Timisoara.
Her i weekenden var vi i Baile Herculane. Legenden fortaeller, at det
var der Herkules tog hen for at pleje de saar som Hydra havde foraarsaget ham.
De foerste virkelige bade blev bygget i dalen af romerske legionaerer.
Der er en del varme kilder og stedet et popoulaert kursted.
> Om fredagen tog vi(halvdelen af os) et aftentog og ankom til Baile
Herculane kl 23.30. I toget der var exceptionelt ulaekkert, selv efter rumaensk
standard, blev vi chikaneret af en rumaensk mand. Han lugtede af snavs og
alkohol og > forsogte at komme i snak med os. Men eftersom han kun kunne sige 'my
name is...'kom han ikke saerlig langt. Selv da Ashlinn(USA) fik nok og
lukkede kupedoeren lige foran ham, forstod han ikke et vink (med en
vognstang..tro mig..) og blev staaende uden for doeren med store hundeoejne. Da
Jennifer (Irland)og jeg ville gaa paa toilettet og maatte staa og vente,
pegyndte han at staa og snakke til os og prikke mig paa skulderen. Til sidst fik jeg
nok og vendte mig brat om og raabte 'don't you ******** touch me!!!' saa
hoejt at hele toget kunne hoere de. UPS. Men han blev da smidt over i en anden
togvogn..En aeldre rumaensk herre der sad i vores kupe undskyldte meget paa hans
landsmands vegne og hjalp os med diverse smaating...Der findes skam ogsaa ganske
> almindelige soede rumaenere, I maa ikke tro at de alle er ubehagelige!!!!!
De amererikanske piger fandt det ganske interesant at jeg blev vred
paa engelsk. Men det er jo det eneste sprog jeg har snakket(stort set) de
sidste par uger, saa det er vel meget naturligt.
>
De rumaenske piger havde reserveret pladser paa et hotel aftenen foer.
Men gaet hvad...I Rumaenien er en reservation ikke en reservation...Den er
ingenting - nada, niente, nothing... ligesaa for mange aftaler. Saa vi dukkede
traette og udmattede op, og ingen vidste hvor vi skulle hen..Indtil vi fandt det
sted, hvor vi havde en kontakt, som vi fik vaekket. Det sjove var, at hun
kun > snakkede rumaensk og ...tysk..
Saa der stod jeg kun sammen med englaendere og amerikanere som kun
snakker engelsk..Jeg har ikke snakket tysk i 7 aar og har aldrig vaeret glad
for det, og der stod jeg kl.00.00 og skulle grave tyske gloser op ad
hukommelsen. Det var haardt, men det lykkedes og jeg kunne endda foere en relativt
normal samtale. Vores kontakt(en aldrende kvinde) foerte os til et 'privat'
hjem, med en dame der talte ...italiensk...Saa hvem skulle igen til at
oversaette? Jeg har heller ikke talt italiensk laenge og har aldrig rigtig laert det.
Men vi klarede det og fik forhandlet prisen ned til 200.000 lei hvilket
altsaa er relativt dyrt, men vores forhandlingssituation var ikke lige frem
gunstig!! Om morgenen ankom resten (deriblandt 4 rumaenere, heldigvis) og under
forhandligerne om prisen blev vores udlejere pludseligt graadige og
haevede prisen - hvilket foerte til en heftig diskussion, som igen foerte til
at vi pludselig stod paa gaden. Selv rumaenerne var rasende...Vi andre sagde
blot..'this is Romania..'; det svar, vi har faaet et utal af gange
naar vi har spurgt om noget - for os - uforstaaeligt..
Men vi fandt hurtigt et andet sted, endda til den halve pris. Mange
private tjener penge paa at leje ekstra vaerelser ud til turister, og naar
blot det er dag og der er mange steder at vaelge mellem falder forhandlingerne ud
til turisternes fordel.
>
> Derefter gik vi gennem byen til herkules statuen, og derefter langs
floden en 4 km til vi kom til en varm...svoemmepoel. Suk. Jeg er ikke saerlig vild
med svoemmepoele, og de ca. 300 mennesker der svaermede omkring den som
fluer omkring et kadaver syntes jeg ikke gjorde situationen
behageligere...Saa vi endte med at finde et relativt roligt sted ved floden. Beklageligvis
havde rumaenerne lige der leget -ikke, som i Rom, 'kast en moent i vandet',
men i stedet 'kast en flaske eller cigaretpakke i vandet'. Det var ret saa
uhygienisk saa vi fandt et andet sted.
Om aftenen gik vi paa restaurant og derefter frekventerede enkelte af
os det lokale diskotek. Musikken var en bizar blanding af rumaensk
populaermusik, som vi ikke forstod, 70-og 80'er musik, noget techno, og noget tyrkisk
musik. Vi dansede til ved en 4-tiden om morgenen, og der var en lettere
usympatisk rumaensk fyr der gerne ville gaa med Jennifer og jeg hjem, efter at
han naermest havde smidt en del af toejet paa diskoteket. Irk...
Morgenen efter kravlede et par stykker af os soevndrukne og smadrede
ud af sengen ved 8-tiden for at tage paa vandretur i bjergene der omkranser
Herculane. Det var en yderst smuk tur, men meget, meget varm! Der
ligger nogle
smaa huler langt oppe paa bjerget,dem besoegte vi. Derefter spiste vi
frokost paa en bjergtop. Det er en meget smuk natur - hoeje, elegante traeer
saa langt oejet raekker, og mange steder kan man se forrevne klipper. Der
kravlede smaa soede roede biller rundt paa traerne, og vi saa enkelte slanger sno
sig skraemt af sted i buskadset.
> Rumaenerne har en utroligt smuk natur, desvaerre er den staerkt
skaemmet af at de sviner utroligt meget - en stor del af omraadet omkring Herculane
stank af affald i forrraadnelse, og hvor end vi gik hen, havde der vaeret en
masse miljoesvin foer os. Jeg ved godt, at kommunisterne drev rovdrift paa
naturen, men det her overgik min vildeste fantasi - det er virkelig som om at
de er ligeglade med landet. Her er utroligt beskidt. Containerne bliver ikke
toemt, skrald flyder i rigt maal i gaderne, ogsaa i Timisoara - der er
bymidten dog holdt forholdvist paen.
Derefter valgte vi en hurtigere - og meget direkte--- vej ned. Efter
bjergvandringen fandt vi et roligt sted i floden og badede i det
koelige vand foer vi tog et tog hjem.
Foelgende beretninger er fra Timisoara...
Efter en aften ude hvor vi var i den anden ende af byen og den sidste
sporvogn var koert, valgte vi at tage taxi hjem. Jeg endte i en taxa med en
meget..oehm..operasangerlignende chauffoer..Selve hans bil lignede
mest af alt
et katolsk alter, fyldt som den var med rosenkranse og krucifiks..Han
havde en
mikrofon haengende ned fra bilens loft og sang hoejlydt i den hele
vejen hjem,
alt imens han manoevrede os igennem Timisoaras urolige trafik og
koerte om kap
med de andre chauffoerer. Om det var godt? Snarere hoejt..Vi bad for
vores liv!
Et par dage efter fandt jeg og et par andre piger ud af, at vi ville
besoege vores lokale natklub der ligger 3 minutter fra vores 'internat'. Det
viste sig at vaere en bar med meget letpaaklaedte kvindemennesker. Vi sad og fik
en enkelt oel og vidste ikke hvad vi skulle goere af os selv - men saa
forsvandt de eneste maend i lokalet efter at danserinderne havde snakket lidt
med dem..
Pigerne havde snoet sig op at en stang der var placeret paa en
forhoejning paa
gulvet..Musikken var egentlig glimrende, saa vi gik ud paa det normale
dansegulv og dansede - indtil vi fik den brilliante ide at proeve
podiet med
stangen.Hvilket vi saa gjorde. Det var
interessant og vi blev enige om at saa var det heller ikke mere og gik. Det var
ikke et godt sted.
Ang. arbejdslejren er stemningen utrolig daarlig. De 4 piger, der ikke
slap gennem boernehjemmets naaleoeje, har besluttet sig for hhv. at tage
hjem og rejse lidt i Rumaenien foer de tager hjem. Et alternativ var praktisk
talt ikke-eksisterende. De kunne arbejde paa et af de andre boernehjem, men kun
2 timer formiddag - og de maatte ikke larme...De foelte sig virkelig ikke
velkomne. Hvilket jeg godt forstaar. Af vores projektleder(Ina) er vi blevet
bedt om at udfylde et evalueringsskema, og mit er ikke udelukkende roser, kan jeg
godt garantere for!! Hun oensker at forbedre arbejdslejren, men det har hun
altsaa kun 3 dage til og skaden er sket! Der er ikke mere at goere!
Paagaeldende evalueringsskemaer skal sendes til SCI(den rumaenske arrangoer) og jeg
kan godt forstaa at hun ikke oensker at fremstaa i et daarligt lys. Hun er en
soed pige og vil det godt, men hun er IKKE ansvarlig, og boer absolut ikke
arbejde med boern. Ydermere kan hun ikke organisere og det er umuligt at faa et
klart svar ud af hende, hvor meget man end proever. Det sidste er beklageligvis
typisk rumaensk(jeg vil lige understrege at I boer huske paa at jeg kun har
vaeret her i lidt over 2 uger og at der er graenser for, hvor godt man kan naa at
kende et land og et folk paa den korte tid - samt at jeg sammenligner (ganske
uvildigt) baade med Danmark og min tidligere arbejdslejr('96) i England - jeg
fortaeller hvad jeg ser, men objektivitet garanterer jeg ikke for:-))
>
> Hun handler som sagt i god tro(forhaabentligt da), men det er bare
ikke nok...
> Saa generelt er der en daarlig stemning - ikke os piger iblandt, men
mellem os og Ina er der en stigende spaending. Hun bliver vaek meget af tiden,
da hun hoejst sansynligt kan fornemme at hun ikke ligefrem er populaer. Det
er umuligt at forklare hende direkte hvad der er galt, da al kritik tages dybt
personligt.
Men det er lykkededes os at skabe en ond cirkel.SUK...
Jeg er ikke faerdig med at fortalle, men jeg vil berette videre om et
par dage...Mange knus fra Maja..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar