Hej!!
Hvor sluttede jeg? Ved Chicago i soendags, ikke? Jeg tilbragte endnu to en
halv dag i Chicago. M bor i naerheden af et fitnesscenter, saa jeg fik
lavet mig et midlertidigt medlemskab(1 uge, gratis) og brugte en 1 1/2 time de
naeste 3 morgener med at studere den amerikanske fitnesskultur. De gaar meget
op i, at man kan have en personlig traener, de havde maskiner af alle slags,
loebebaand, og alt fra step-til yogaklasser. Det kunne jeg godt blive vant
til..(ok, ikke lige yogaklasser, men meget af det andet...)Mange er meget
veltraenede(til det punkt, hvor jeg faar daarlig samvittighed)mens en lige saa
stor del af befolkningen ligner nogle, der aldrig roer sig. Saa er der ogsaa
en del mennesker der ser helt almindelige ud.....
Resten af mandagen tilbragte jeg med at drive lidt rundt i byen, shoppe boeger
(jeg fik koebt en Lonely Planet:USA) og se paa toej(men jeg synes ikke det de har er saerlig paent). Det var rart at have fri og ikke have noget jeg skulle
naa.
Tirsdag tog M fri, og saa var vi bl.a. i den lokale zoologiske have(som
var gratis), lidt rundt i byen, og til sidst var vi i biffen(billigere end dk)
og saa 'The Italian job', som faktisk er en ganske underholdende film. Vi var
ogsaa ude at spise et par gange, de har megen god udenlandsk mad, men hold da
helt op, hvor er portionerne store..Heldigvis kan man faa resten med hjem. Den
del kan jeg godt lide.
Onsdag skulle jeg med en bus videre til Charlotte, hvor Rebecca(Rebecca er en
amerikansk veninde jeg har fra dengang jeg var au pair i Madrid (1997)) havde
sagt hun ville samle mig op. Saa M fulgte mig til busstationen, vi var
der ved en 3-tiden. Jeg fik lavet et 'student-card'som giver rabat paa
greyhoundbiletter(vist ogsaa andre ting). Problemet er, at de giver en et
midlertidigt kort, og saa skal selve rabatkortet sendes. Meget turistvenligt!
Saa jeg maatte finde arbejdslejrens adresse frem, og haaber paa, at kortet
naar derhen! Damen i billetskranken kunne ikke helt finde ud af, hvilken bus
jeg skulle med...Efter at have spurgt et par mennesker(som var lige saa
forvirrede som jeg)og nogle stationsmedarbejdere (som heller ikke var sikre,
suk)stillede jeg mig i koe til nr 14 da der var flere i den linie som skulle
til min foerste destination, Indianapolis.
Jeg skulle skifte bus 2 gange for at naa til Charlotte. Foreste gang som sagt
i Indianapolis, hvor det gik forholdsvist glat(jeg kom da med den rigtige
bus). Derefter, torsdag morgen, i Knoxville. Her kom jeg ogsaa paa den rigtige
bus til Charlotte...Det var naesten for godt til at vaere sandt. Og, ganske
rigtigt.......
Ved 11-tiden stoppede bussen pludselig. Jeg taenkte'hvorfor stopper
han?'...Chauffoeren fik starten bussen med stort besvaer og megen motorlarm,
hvorved det gik op for mig, at vi havde busproblmer. Dette gentog sig ca 4
gange. Pludselig stod der tyk, graasort roeg ud fra bagsiden af bussen. Det
var den motor...Vi blev gennet ud af bussen og fik besked paa at fjerne vores
bagage,og kom ud paa landevejen i bagende sol. Chauffoeren fik fat i
landevejspatruljen der ringede efter en anden bus. Der gik 1 time foer den
dukkede op(der var en pige der var soed og laante mig solcreme) og saa var den
ikke tom, men halvt fyldt med folk, der skulle andre steder hen. Da folk fra
min bus kom paa, var der ikke eet ledigt saede tilbage.
Omsider naaede jeg frem til Charlotte, 2 timer forsinket. Rebecca hentede mig,
det var rart at se hende igen, jeg saa hende sidst i '97. Hun lignede sig
selv. Vi koerte de 2 1/2 time til hendes hjemby, Asheville. Det viste sig, at
greyhound ogsaa koerer til Asheville - det vidste jeg ikke, og Rebecca troede
bare, at det var lettere for mig paa den maade. Suk.
Hun og hendes mand (paa det tidspunkt forlovede) bor i et meget soedt, lille
hus uden for Asheville. Der er vifter i loftet, som faktisk er koenne, hvide
med gulvmoenster. Farverne er varme, og her er meget lyst trae. Billederne er
lyse og ungpigeagtige. Jeg har aldrig set en indretning helt saa kreativ -
anderledes og lysere end jeg har set foer. Jeg er helt vild med det.
Omraadet er meget forstadsagtigt, men er som saadan ikke en by. For at faa
noget by-agtigt skal man helt ind til Asheville, downtown. Saa ligger der
selvfoelgeligt forretninger og restauranter spredt rundt omkring her i
omraadet, alle har bil her. Den offentlige transport er praktisk talt ikke-
eksisterende.
De par gange, jeg har vaeret ude at loebe (omraadet ville vaere godt, hvis der var fortove)har jeg pludselig haft folks gale hunde i haelene. Normalt har jeg ikke noget i mod hunde som saadan, men naar de lige pludselig kommer loebende mod mig og goer af fuld hals og springer op ad mig, syntes jeg ikke, at det er
sjovt!!!
Naar det er sket stopper jeg og gaar helt forsigtigt, mens mit hjerte slaar
med dobbelt hastighed(mindst)og adrenalinen pumper rundt i min krop, og
hundene goer som vilde.....Efter et stykke tid plejer hundene at forsvinde,
men hold da helt op, hvor er det ubehageligt!! Kan folk ikke holde deres hunde inde? Er jeg den eneste der loeber i dette omraade?(Jeg er den eneste loeber jeg har set, saa det kan meget vel vaere)
Jeg skal nok fortaelle om den 4.juli og om Rebecca og Josephs bryllup, men det bliver i naeste brev.
KH Maja
Hvor sluttede jeg? Ved Chicago i soendags, ikke? Jeg tilbragte endnu to en
halv dag i Chicago. M bor i naerheden af et fitnesscenter, saa jeg fik
lavet mig et midlertidigt medlemskab(1 uge, gratis) og brugte en 1 1/2 time de
naeste 3 morgener med at studere den amerikanske fitnesskultur. De gaar meget
op i, at man kan have en personlig traener, de havde maskiner af alle slags,
loebebaand, og alt fra step-til yogaklasser. Det kunne jeg godt blive vant
til..(ok, ikke lige yogaklasser, men meget af det andet...)Mange er meget
veltraenede(til det punkt, hvor jeg faar daarlig samvittighed)mens en lige saa
stor del af befolkningen ligner nogle, der aldrig roer sig. Saa er der ogsaa
en del mennesker der ser helt almindelige ud.....
Resten af mandagen tilbragte jeg med at drive lidt rundt i byen, shoppe boeger
(jeg fik koebt en Lonely Planet:USA) og se paa toej(men jeg synes ikke det de har er saerlig paent). Det var rart at have fri og ikke have noget jeg skulle
naa.
Tirsdag tog M fri, og saa var vi bl.a. i den lokale zoologiske have(som
var gratis), lidt rundt i byen, og til sidst var vi i biffen(billigere end dk)
og saa 'The Italian job', som faktisk er en ganske underholdende film. Vi var
ogsaa ude at spise et par gange, de har megen god udenlandsk mad, men hold da
helt op, hvor er portionerne store..Heldigvis kan man faa resten med hjem. Den
del kan jeg godt lide.
Onsdag skulle jeg med en bus videre til Charlotte, hvor Rebecca(Rebecca er en
amerikansk veninde jeg har fra dengang jeg var au pair i Madrid (1997)) havde
sagt hun ville samle mig op. Saa M fulgte mig til busstationen, vi var
der ved en 3-tiden. Jeg fik lavet et 'student-card'som giver rabat paa
greyhoundbiletter(vist ogsaa andre ting). Problemet er, at de giver en et
midlertidigt kort, og saa skal selve rabatkortet sendes. Meget turistvenligt!
Saa jeg maatte finde arbejdslejrens adresse frem, og haaber paa, at kortet
naar derhen! Damen i billetskranken kunne ikke helt finde ud af, hvilken bus
jeg skulle med...Efter at have spurgt et par mennesker(som var lige saa
forvirrede som jeg)og nogle stationsmedarbejdere (som heller ikke var sikre,
suk)stillede jeg mig i koe til nr 14 da der var flere i den linie som skulle
til min foerste destination, Indianapolis.
Jeg skulle skifte bus 2 gange for at naa til Charlotte. Foreste gang som sagt
i Indianapolis, hvor det gik forholdsvist glat(jeg kom da med den rigtige
bus). Derefter, torsdag morgen, i Knoxville. Her kom jeg ogsaa paa den rigtige
bus til Charlotte...Det var naesten for godt til at vaere sandt. Og, ganske
rigtigt.......
Ved 11-tiden stoppede bussen pludselig. Jeg taenkte'hvorfor stopper
han?'...Chauffoeren fik starten bussen med stort besvaer og megen motorlarm,
hvorved det gik op for mig, at vi havde busproblmer. Dette gentog sig ca 4
gange. Pludselig stod der tyk, graasort roeg ud fra bagsiden af bussen. Det
var den motor...Vi blev gennet ud af bussen og fik besked paa at fjerne vores
bagage,og kom ud paa landevejen i bagende sol. Chauffoeren fik fat i
landevejspatruljen der ringede efter en anden bus. Der gik 1 time foer den
dukkede op(der var en pige der var soed og laante mig solcreme) og saa var den
ikke tom, men halvt fyldt med folk, der skulle andre steder hen. Da folk fra
min bus kom paa, var der ikke eet ledigt saede tilbage.
Omsider naaede jeg frem til Charlotte, 2 timer forsinket. Rebecca hentede mig,
det var rart at se hende igen, jeg saa hende sidst i '97. Hun lignede sig
selv. Vi koerte de 2 1/2 time til hendes hjemby, Asheville. Det viste sig, at
greyhound ogsaa koerer til Asheville - det vidste jeg ikke, og Rebecca troede
bare, at det var lettere for mig paa den maade. Suk.
Hun og hendes mand (paa det tidspunkt forlovede) bor i et meget soedt, lille
hus uden for Asheville. Der er vifter i loftet, som faktisk er koenne, hvide
med gulvmoenster. Farverne er varme, og her er meget lyst trae. Billederne er
lyse og ungpigeagtige. Jeg har aldrig set en indretning helt saa kreativ -
anderledes og lysere end jeg har set foer. Jeg er helt vild med det.
Omraadet er meget forstadsagtigt, men er som saadan ikke en by. For at faa
noget by-agtigt skal man helt ind til Asheville, downtown. Saa ligger der
selvfoelgeligt forretninger og restauranter spredt rundt omkring her i
omraadet, alle har bil her. Den offentlige transport er praktisk talt ikke-
eksisterende.
De par gange, jeg har vaeret ude at loebe (omraadet ville vaere godt, hvis der var fortove)har jeg pludselig haft folks gale hunde i haelene. Normalt har jeg ikke noget i mod hunde som saadan, men naar de lige pludselig kommer loebende mod mig og goer af fuld hals og springer op ad mig, syntes jeg ikke, at det er
sjovt!!!
Naar det er sket stopper jeg og gaar helt forsigtigt, mens mit hjerte slaar
med dobbelt hastighed(mindst)og adrenalinen pumper rundt i min krop, og
hundene goer som vilde.....Efter et stykke tid plejer hundene at forsvinde,
men hold da helt op, hvor er det ubehageligt!! Kan folk ikke holde deres hunde inde? Er jeg den eneste der loeber i dette omraade?(Jeg er den eneste loeber jeg har set, saa det kan meget vel vaere)
Jeg skal nok fortaelle om den 4.juli og om Rebecca og Josephs bryllup, men det bliver i naeste brev.
KH Maja
Ingen kommentarer:
Send en kommentar