Vershire, vermont (USA 6, 2003)

(fortsat fra forrige nummer)

Der stod jeg saa, paa Greyhoundstationen I Washington og ventede utaalmodigt paa den bus, der skulle foere mig (ekspres…hahaha) til New York, hvorefter jeg skulle videre til White River Junction. Selvfoelgelig var den forsinket. Men den naaede til NY, og jeg var endda noedt til at vente en hel time I NY foer min anden bus ankom. Ifoelge min billet skulle jeg skifte bus yderligere to gange. Da jeg spurgte chauffoeren, viste det sig at det slet ikke var noedvendigt. Den bus jeg steg paa gik nemlig hele vejen. Det var jeg meget glad for, da jeg havde vaeret noget  bekymret over de 20 min. jeg havde til at skifte I Springfield. Der var ikke megen plads til forsinkelser. Faktisk var det en yderst behagelig tur til WRJ. Bussens indetemperatur var igen som en yderst utaet igloo, men belaert af tidligere bitre erfaringer havde jeg slaebt min sovepose med ind, rullede mig sammen paa to saeder (bussen var ikke overfyldt) og faldt I soevn!!  Alt gik som smurt resten af denne tur. Naeh ja, alle gode gange..oeh, fire?

(Her foeler jeg trang til, for een gangs skyld, at citere en begavet  mand, jeg kender:

“ Det du oplever med Greyhound, er et typisk eksempel på et liberalistisk

 system. Kun de fattigste har ikke bil. Det forklarer også deres

 vidensniveau. Det er et sådant system Anders Fogh forsøger at gennemføre

 herhjemme.” (efter hvad jeg har set, er det absolute ikke samfundets top, der benytter sig af Greyhound…. Jeg finder det ganske uforstaaeligt at folk skal behandles daarligt bare fordi de ikke har raad til egen bil, eller at flyve, som om de bliver daarligere mennesker af den grund. (jeg beklager dette politiske udbrud)) Jeg er dybt forundret  over  Greyhounds ultimative ineffektivitet,  samt den uforskammethed deres ansatte udviser. Her, ganske ligesom I Rumaenien, virker det som om, at de foeler de er noget naar de sidder I en ‘magtposition’ (bag en skranke), ofte selv naar denne skranke er en stationscafe der serverer klam fast-food og kaffe(hvorfor ville jeg ellers vaere der…?)

Jo, USA har skam sin del af skrankepaver(her bedes I selvfoelgelig tage til efterretning at jeg kun har vaeret her tre uger, og derfor ogsaa kun skriver ud fra mine umiddelbare indtryk. Jeg har ogsaa moedt masser af soede mennesker. Bare aldrig bag en skranke) og til tider  en  mentalitet “vil ha’” “jeg har ret til…” “Aeh, en dum udlaending” som giver mig kvalme og faar mig til at spekulere paa hvad der kan foere en befolkning ud I saadant et mentalt forfald?

Paa WRJ st. blev jeg hentet af en af med-lederne, Hope. Hun er en meget soed 31-aarig kvinde. Jeg blev koert til Vershire (en lille ‘by’ I Vermonts bjerge. Denne ‘by’ (grunden til anfoerselstegn  er at der ikke findes forretninger eller andet inden for en afstand af 45 min I bil. Der er en lille kirke, en lillebitte skole, en tom brandstation (brandmaendene er locale, de bliver ‘paget’ (mobiltelefoner fungerer ikke her pga. Bjergene(tror jeg))og styrter derefter til branden), et minimalt posthus, som aldrig er aabent) er befolket af en saer blanding af mennesker, hvilket  vil jeg vende tilbage til)(dette er et eksempel paa overdreven brug af parenteser)

Ved 4-tiden ankom de andre frivillige. Vi er 5. Ud over undertegnede er der Elke (32), fra Oestrig, en meget soed og frisk pige. Derudover er der Juan Jose (31), fra  Spanien, en stor, stille, rolig og flink fyr. Antonio(23), fra Italien, der taler forbloeffende godt engelsk, og er meget livlig og nysgerrig. Sidst, men ikke mindst er der Latitia(19) fra Frankrig. Hun er meget genert og stille(hendes engelsk er meget mangelfuldt, saa det forklarer selvfoelgelig en del) men virker soed og med en god humoristisk sans. Det er foerste gang jeg har vaeret paa en arbejdslejr med saa faa mennesker, det er en sjov oplevelse. 

Det hus, vi bor I, hedder Church-Orr House og har tidligere vaeret en sommerbolig, men familien, der ejede det, donerede det til VerShare. Her er lidt info omkring VerShare(spring det over hvis det keder Jer):

VerShare is a non-profit, tax-exempt community organization incorporated in January, 1998.  We work to build community spirit and involvement, to foster economic development, and to contribute to projects that benefit the residents of Vershire, Vermont.

The VerShare Principles Adopted March 20, 1997 Always show respect for others and their views. Have patience. Have more patience. Consider diversity as a strength. Include everyone and support inclusiveness. Foster community. Acknowledge all good work. Be authentic. Foster cultural and historical integrity. Preserve wild lands and resource areas. Provide for social and ecological sustainability. Give local resources and talents priority. Provide equitable compensation. Look at everything as a learning experience.

Arbejdslejren er I hoej grad bygget omkring disse principper, hvilket jeg vil vende tilbage til I min naeste mail.

Det kan have noget at goere med at huset her var blevet for dyrt at holde pga. forfald. Det er fra 1800-tallet. Det er et forholdsvist stort hus, med en stor garage, kaelder og stue og foerste sal. Vi okkuperer foerste salen – pigerne i et rum (jeg kom forest, og valgte rummet med lyseblaat, blomstret tapet – meget landligt, soedt og feminint) og drengene i et andet(varmt, gult tapet, men med et gammelt, groent taeppe – ikke saa ..friskt.. som vores), og Hope i det sidste. Herudover er der et kontor, med printer, computer(hvor jeg sidder nu, det tog dem kun en uges tid at faa os paa nettet) og vist nok en faxmaskine. Derudover er der en amerikansk vaskemaskine(tro det eller ej, de er Ganske anderledes herovre, forbruger mere vand, er enorme, og efterlader saeberester I ens toej. Toejet haeldes I ovenfra) samt en toerretumbler. Ingen af delene fungerer – endnu… 

Der er et lille badevaerelse med en bruser der lider af akutte humoersvingninger og har en  ubehagelig tendens til at loebe toer for vand. …Og dette er ikke oesteuropa, jeg gentager, ikke oesteuropa, dette er amerikansk (in)effektivitet. …Faktisk maa jeg indroemme at jeg er imponeret. Vi er meget langt ude paa landet, omgivet af bjerge, langt fra alting…. 

Nedenunder er der et fuldt udbygget koekken med  gaskonfur, vask, koeleskab, koekkenskabe og hvad dertil hoerer. De har endda en kompostordning. Imponerende.

Derudover er der en slags spisestue og et nyt bibliotek. Biblioteket er minimalt, har aabent 3 gange om ugen, to timer af gangen(jeg ville sygne hen og doe hvis jeg boede her). Selve huset er hele lokalsamfundets, saa en gang imellem bliver vi ‘invaderet’ af folk der vil hilse paa os eller har andet de skal her..   

 Vi er de foerste frivillige der har faaet den aere at bo her. De foerste hold frivillige hjalp til med at saette huset I stand, og boede hos noget lokalbefolkning, og holdet fra sidste aar boede ligeledes hos en familie I Vershire, men deltog I arbejdet paa sommerlejren.  

De foerste par dage var reserveret til ‘traening’, info omkring diverse procedurer og situationer, samt at introducere os for teenage-vejlederne. 

Men det vil jeg vende tilbage til I naeste brev. 

KH Maja