(mailen er fra dengang jeg besøgte min Italienske au pair familie, bosat i Tokyo, i 2003)
Hej allesammen. Saa er jeg i Tokyo og her er godt nok anderledes !
Jeg ankom I onsdags; kl 7.40 morgen japansk tid; ca. 0.40 om natten dansk tid…
Tal om jetlag! Jeg holdt mig vaagen under store anstrengelser og gik helt kold
kl 22; desvaerre sov jeg laenge dagen efter og kunne saaledes ikke sove torsdag
nat! Mit eneste problem ang. soevn plejer ellers at vaere at finde tid til at
sove! Men de foerste 4 naetter sov jeg ganske elendigt…
Ved graensen til Japan skulle man udfylde en blanket med hvor man havde vaeret
af hensyn til SARS. Der sad ogsaa en mand og besigtigede os med et
varmesoegende apparat; saaledes at de kunne se hvis man havde feber! I tolden
aabnede de min kuffert og viste mig fotografier af porno(!!), pistoler; bomber
mm, I et lidet imponerende forsoeg paa at spoerge om jeg havde noget saadant
med. Jeg kom til at grine og de lod mig da ogsaa gaa hurtigt…Helt aerligt,
porno!! Det er forbudt at smugle porno ind I Japan, hvilket er mig ganske
uforstaaeligt I betragtning af de rige maengder af pornoblade; der saelges alle
vegne paa gaden, og alle de smaa suspekte klubber de har I Tokyos Red light
district.
Dem, jeg besoeger, er min gamle au-pair familie (jeg var au- pair I Madrid I
1997) De er italienere ; og faren arbejder for Banca di Roma ; saa indtil
videre har han vaeret udstationeret i Bruxelles ; Madrid ; Monaco og nu Tokyo.
Datteren er blevet 6 aar aeldre siden dengang og er nu en 18-aaring koen
italiensk pige. Jeg kommer fint ud af det med hende; vi diskuterer maend;
studie; diskoteker mv. Francesco og Marlisa er blevet aeldre… Men det bliver vi
vel alle!! De er sicilianere og isaer Francesco kan vaere gammeldags og til
tider patroniserende. Derudover er de meget gaestfrie og soede- de vil ikke
have at jeg hjaelper til med maden mv; men jeg insisterer altsaa (skal jeg kede
mig ihjel maaske?)
Min foerste dag I Tokyo gik med at finde turistinformationen, som var blevet
flyttet efter at min Lonely Planet guidebog var blevet skrevet; suk. Saa det
tog noget tid…Derefter gik jeg fra Tokyo station til det kejserlig palads. Da
jeg skulle hjem igen (husk paa; det var min foerste dag) gik jeg ud af den
forkerte udgang ved Ichigaya (jeg bor taet ved Ichigaya) og var ved at panikke.
Jeg fandt det dog..Efter at have kigget grundigt paa kortet!
Dagen efter tog Marlisa mig med til et kaempe indkoebscenter I Nakano. De har
alle mulige og umulige ting; deriblandt 100 yen forretninger (100 yen = ca 5
kr) hvor man kan koebe diverse bizarre smaating, fiskesnacks ; hjemmesko,
vifter ; makeup etc !!
Tokyo er en reletivt dyr by – nogle ting; saasom frugt; er virkeligt dyre
(suk!!) og ogsaa ting som guleroedder og andre groentsager koster naesten
dobbelt saa meget som I dk; mens enkelte andre ting; fisk; ris; agurker
eksepelvis; ikke er saa dyre igen. Toej og sko og andre fornoedenheder er
omrent det samme som I Danmark.
De har en masse automater staaende alle vegne paa gaderne hvor man kan traekke
kaffe ; the ; kakao ; vand o.lign. Efter at have trukket den foerste kop kaffe
var det – adr; der er sukker i..- og efter den anden; som hed bitter coffee, og
ogsaa var ulaekkert sukret; opgav jeg. Senere faltdt jeg over et afsnit I min
guidebog som netop fortalte at kaffen I disse maskiner var soed.
Det sjoveste af alt er; at der paa disse smaa kaffedaaser staar – will help you
relax- hvad taenker de paa?! Det er da ikke derfor, man drikker kaffe!
Samme fredag var jeg ude med Giulia og en gruppe af hendes venner; hvoraf nogle
er fransk-japanske og derfor taler japansk. Vi startede paa en suspekt lille
bar, der gav os rabat paa den foerste drink – da de ikke gav rabat paa resten;
gik vi(aabenbart normal praksis).
Naeste sted vi besoegte var et kareoke sted, men det var ikke en bar.
Paagaeldende sted betalte man 1100 yen pro persona; og kunne derefter I en time
bestille alt hvad man begaerede af drikkevarer. Der var diverse smaa rum, alle
udstyret med et tv; en fjernkontrol; en stor bog med sange og kunstnere; samt
to mikrofoner. Der kunne man saa vaelge sange; taste dem ind; og derefter synge
med sine venner – lige saa hoejt og grimt man nu havde lyst til!!
Det var ret saa underholdende. Dog har jeg dem mistaenkt for at spaede
alkoholen op med vand - den smagte saadan.
Derefter fortsatte vi til en endnu mere skummel diskoteks-lignende bar; hvor 3
af os piger var oppe og danse paa selve baren – hvilket ogsaa er helt normalt
her; fik jeg at vide.
Ved en 2-tiden var Giulia traet og smaafuld; det var jeg ogsaa; saa vi tog en
taxi hjem.
Dagen efter skulle jeg ud og loebe med Francesco (det var en tradition om
loerdagen I Madrid) men var dehydreret; havde en smule toemmermaend; og Tokyo
er varm og fugtig…
Det var kun en 10-kilometers tur; men den foeltes naesten som et marathon (Jeg
ved hvad jeg taler om, jeg loeb Copenhagen marathon d 18 maj). Vi loeb rundt om
det kejserlige palads.
Varmen kan jeg klare; men fugtigheden er slem. Paa overskyede dage(er det mon
smog?) er Tokyo som en heksekedel; stoejende; varm og ganske uudholdelig. Efter
sigende skulle sommeren vaere vaerre.
Jeg skriver igen i loebet af et par dage. Tjekker min post regelmaessigt; saa
skriv endeligt. Underlige fejl i denne mail skyldes at jeg bruger et fransk
tastatur, der er anderledes; samt at jeg ikke kunne slaa den engelske
stavekontrol fra!
KH Maja
Hej allesammen. Saa er jeg i Tokyo og her er godt nok anderledes !
Jeg ankom I onsdags; kl 7.40 morgen japansk tid; ca. 0.40 om natten dansk tid…
Tal om jetlag! Jeg holdt mig vaagen under store anstrengelser og gik helt kold
kl 22; desvaerre sov jeg laenge dagen efter og kunne saaledes ikke sove torsdag
nat! Mit eneste problem ang. soevn plejer ellers at vaere at finde tid til at
sove! Men de foerste 4 naetter sov jeg ganske elendigt…
Ved graensen til Japan skulle man udfylde en blanket med hvor man havde vaeret
af hensyn til SARS. Der sad ogsaa en mand og besigtigede os med et
varmesoegende apparat; saaledes at de kunne se hvis man havde feber! I tolden
aabnede de min kuffert og viste mig fotografier af porno(!!), pistoler; bomber
mm, I et lidet imponerende forsoeg paa at spoerge om jeg havde noget saadant
med. Jeg kom til at grine og de lod mig da ogsaa gaa hurtigt…Helt aerligt,
porno!! Det er forbudt at smugle porno ind I Japan, hvilket er mig ganske
uforstaaeligt I betragtning af de rige maengder af pornoblade; der saelges alle
vegne paa gaden, og alle de smaa suspekte klubber de har I Tokyos Red light
district.
Dem, jeg besoeger, er min gamle au-pair familie (jeg var au- pair I Madrid I
1997) De er italienere ; og faren arbejder for Banca di Roma ; saa indtil
videre har han vaeret udstationeret i Bruxelles ; Madrid ; Monaco og nu Tokyo.
Datteren er blevet 6 aar aeldre siden dengang og er nu en 18-aaring koen
italiensk pige. Jeg kommer fint ud af det med hende; vi diskuterer maend;
studie; diskoteker mv. Francesco og Marlisa er blevet aeldre… Men det bliver vi
vel alle!! De er sicilianere og isaer Francesco kan vaere gammeldags og til
tider patroniserende. Derudover er de meget gaestfrie og soede- de vil ikke
have at jeg hjaelper til med maden mv; men jeg insisterer altsaa (skal jeg kede
mig ihjel maaske?)
Min foerste dag I Tokyo gik med at finde turistinformationen, som var blevet
flyttet efter at min Lonely Planet guidebog var blevet skrevet; suk. Saa det
tog noget tid…Derefter gik jeg fra Tokyo station til det kejserlig palads. Da
jeg skulle hjem igen (husk paa; det var min foerste dag) gik jeg ud af den
forkerte udgang ved Ichigaya (jeg bor taet ved Ichigaya) og var ved at panikke.
Jeg fandt det dog..Efter at have kigget grundigt paa kortet!
Dagen efter tog Marlisa mig med til et kaempe indkoebscenter I Nakano. De har
alle mulige og umulige ting; deriblandt 100 yen forretninger (100 yen = ca 5
kr) hvor man kan koebe diverse bizarre smaating, fiskesnacks ; hjemmesko,
vifter ; makeup etc !!
Tokyo er en reletivt dyr by – nogle ting; saasom frugt; er virkeligt dyre
(suk!!) og ogsaa ting som guleroedder og andre groentsager koster naesten
dobbelt saa meget som I dk; mens enkelte andre ting; fisk; ris; agurker
eksepelvis; ikke er saa dyre igen. Toej og sko og andre fornoedenheder er
omrent det samme som I Danmark.
De har en masse automater staaende alle vegne paa gaderne hvor man kan traekke
kaffe ; the ; kakao ; vand o.lign. Efter at have trukket den foerste kop kaffe
var det – adr; der er sukker i..- og efter den anden; som hed bitter coffee, og
ogsaa var ulaekkert sukret; opgav jeg. Senere faltdt jeg over et afsnit I min
guidebog som netop fortalte at kaffen I disse maskiner var soed.
Det sjoveste af alt er; at der paa disse smaa kaffedaaser staar – will help you
relax- hvad taenker de paa?! Det er da ikke derfor, man drikker kaffe!
Samme fredag var jeg ude med Giulia og en gruppe af hendes venner; hvoraf nogle
er fransk-japanske og derfor taler japansk. Vi startede paa en suspekt lille
bar, der gav os rabat paa den foerste drink – da de ikke gav rabat paa resten;
gik vi(aabenbart normal praksis).
Naeste sted vi besoegte var et kareoke sted, men det var ikke en bar.
Paagaeldende sted betalte man 1100 yen pro persona; og kunne derefter I en time
bestille alt hvad man begaerede af drikkevarer. Der var diverse smaa rum, alle
udstyret med et tv; en fjernkontrol; en stor bog med sange og kunstnere; samt
to mikrofoner. Der kunne man saa vaelge sange; taste dem ind; og derefter synge
med sine venner – lige saa hoejt og grimt man nu havde lyst til!!
Det var ret saa underholdende. Dog har jeg dem mistaenkt for at spaede
alkoholen op med vand - den smagte saadan.
Derefter fortsatte vi til en endnu mere skummel diskoteks-lignende bar; hvor 3
af os piger var oppe og danse paa selve baren – hvilket ogsaa er helt normalt
her; fik jeg at vide.
Ved en 2-tiden var Giulia traet og smaafuld; det var jeg ogsaa; saa vi tog en
taxi hjem.
Dagen efter skulle jeg ud og loebe med Francesco (det var en tradition om
loerdagen I Madrid) men var dehydreret; havde en smule toemmermaend; og Tokyo
er varm og fugtig…
Det var kun en 10-kilometers tur; men den foeltes naesten som et marathon (Jeg
ved hvad jeg taler om, jeg loeb Copenhagen marathon d 18 maj). Vi loeb rundt om
det kejserlige palads.
Varmen kan jeg klare; men fugtigheden er slem. Paa overskyede dage(er det mon
smog?) er Tokyo som en heksekedel; stoejende; varm og ganske uudholdelig. Efter
sigende skulle sommeren vaere vaerre.
Jeg skriver igen i loebet af et par dage. Tjekker min post regelmaessigt; saa
skriv endeligt. Underlige fejl i denne mail skyldes at jeg bruger et fransk
tastatur, der er anderledes; samt at jeg ikke kunne slaa den engelske
stavekontrol fra!
KH Maja
Ingen kommentarer:
Send en kommentar