Tjah, saa skriver jeg igen... (og her beklager jeg hvis jeg nogle steder
gentager mig selv...Jeg kan ikke altid huske hvad jeg har skrevet tidligere)
Den 3 fredag paa arbejdslejren var der 'pig-roast'og kareoke. De begyndte at
riste grisen allerede om formiddagen, uden for skolen. Efter skole havde vi en
smule tid til at slappe af, derefter skulle vi igen hen til lejren. Folk havde
medbragt egne retter, og der blev hele tiden baaret skiver af nystegt gris
ind. Jeg maa indroemme, jeg kunne ikke lide den. Smagte alt for meget af
fedt...Og de putter al muligt sukker i groentsagerne, adr...
Cirkusgruppen optraedte med stylter, klovnenumre og jongloerer. Ganske
underholdende. Der var sat et kareoke -saet op under et halvtag uden for, da
vejret var glimrende (det regnede en del den tid vi var der - men det var en
lun, behagelig regn)Dem som ristede grisen og stod for kareoke'halloejet var
et aeldre aegtepar, som selv sang...Country...De gav loebende numre hele
aftenen (suk..) og havde en masse boeger med sange (og ikke meget nyt, tro
mig..) hvor man kunne skrive nummer og saa navn paa dem der ville synge. Ud
over en 4-5 af boernene var det kun os frivillige, nogle af teenage-vejlederne
og enkelte andre, der sang. Igen gik folk overraskende tidligt. De kom,
spiste, og gik. Alt for faa virkede interesseret i at snakke med os eller
egentligt socialisere noget videre..en skam. Det virker underligt, for al
selskabelighed slutter aller-allersenest kl.21. Noget trist.
Vi fik Antonio overtalt til at synge 'like a virgin', og laa flade af grin.
Han er faktisk meget god til at optraede. Ellers fik vi, i smaa eller store
grupper, sunget en del forskellige, dog typiske kareoke-sange. Sammen med
Kathys far, John, fik jeg givet et Elvis nummer 'blue suede shoes' og Antonio
og jeg fik sunget 'Are you lonesome tonight?' (ikke at det loed godt..)
Naar jeg ikke lige var 'paa' lykkedes det mig at hive folk ud paa dansegulvet,
som bare var en graesplaene. Men sjovt var det..Og jeg fik danset!!
Til slut, da det var blevet moerkt og de derfor ville pakke udstyret sammen,
gav dette aldrende aegtepar et nummer - et kedeligt, langsomt country-
nummer...Lille Jessica (9 aar, yderst livlig)hev i mig 'Comon' Maja let's
dance' og jeg var...'but that song is so boring..' hvortil pigebarnet
replicerede 'but then let's make it fun!' Hun havde jo ret, og optimismen var
charmerende, saa jeg fortalte hende at jeg godt kunne lide hendes attitude -
og saa endte vi med at opfoere en vild krigsdans til en langsom 'laegger op
til kinddans-sang..'. Det er nok en af de sjoveste aftener, jeg laenge har
oplevet!
Dagen efter tog vi til Montreal i Canada, som er ca.3 timers koersel vaek fra
Vershire. Udover os frivillige var der Pam(kokken)og hendes gravide datter,
samt Piia, som koerte. Vi tog 'varevognen'. Jeg havde vaeret tidligt oppe at
loebe og sov derfor hele vejen til den canadiske graense, hvor de stoppede os
og undersoegte vores pas meget grundigt. Vi havde paa forhaand reserveret
nogle vaerelser paa et hotel i Montreal. Vi startede med at gaa i det lokale
storcenter..Og derefter op og ned ad hovedgaden. Montreal er et godt sted at
shoppe, eftersom den canadiske dollar er mindre vaerd end den amerikanske, og
der var tilbud mange steder. Om eftermiddagen slappede vi lidt af, foer vi
skulle ud og spise. Vi havde fundet ud af at vi skulle drikke os fulde, men
naermeste koebmand var i Chinatown...Vi havde et mas med at finde derop, og
derefter med at faa nogen til at forstaa os, og derefter yderligere moev med
at finde et supermarked og noget der saa drikkeligt ud. Jeg kan nu meddele, at
canadisk vin ikke er god! (Ikke den vi fik fat i, ihvertilfald...)
Vi gik ud med nogle mennesker Pam kendte - de tog os med til en noget fin
restaurant, som egentlig ikke var en restaurant, men en masse smaa boder med
forskellig mad, hvor man saa fik et stempel paa et papir med hvad man havde
faaet og saa betale ved udgangen. De havde stort set al slags mad, samt kaffe
og diverse desserter. Paa dette tidspunkt havde jeg faaet en slem omgang
hjemve - godt hjulpet paa vej af alkohol og soevnmangel, samt at jeg havde
vaeret vaek fra Danmark laenge, og ikke havde naaet at snakke med min kaereste
inden vi tog af sted. Jeg har stort set aldrig hjemve, naar jeg rejser, derfor
er det saa meget mere ubehageligt, naar det saetter ind. Jeg tror jeg var en
rigtig lyseslukker den aften. Vi var lidt ude paa hovedgaden hvor der var en
festival, og paa en bar i det gamle kvarter. Latitia og jeg kedede os og
dryssede hjem i seng. Om soendagen gik vi rundt i den gamle bydel, saa lidt
paa turistbutikker (spaendende!)og dryssede lidt rundt i stormagasinet. Hele
weekenden forblev vejret lummert, uden sol..Jeg husker Montreal som graa,
forfalden, og egentlig ikke for koen. Den gamle bydel havde sin charme, og
hovedgaden var interessant - der var mange forhutlede punkere og andre
underholdende eksistenser. Men mange af husene var forfaldne og
misvedligeholdte, og vejret gengav ikke dette forfald i et fordelagtigt
solskin! Om det er mit humoer den weekend, der farver mit syn paa Montreal,
ved jeg ikke. Jeg var positivt overrasket over hvor mange der snakkede
engelsk, og dem der ikke gjorde, skaffede lynhurtigt nogle, der kunne! Den
franske pige brokkede sig over, at det fransk de talte i Montreal ikke
var 'rigtigt' fransk. Men det var et godt sted at shoppe. Jeg fik koebt noget
toej, det gjorde mange af de andre ogsaa.
Vi tog forholdsvist tidligt hjem, da alle var traette og det ikke virkede som
om der var meget mere at foretage sig i Montreal.
Kaerlig hilsen Maja
gentager mig selv...Jeg kan ikke altid huske hvad jeg har skrevet tidligere)
Den 3 fredag paa arbejdslejren var der 'pig-roast'og kareoke. De begyndte at
riste grisen allerede om formiddagen, uden for skolen. Efter skole havde vi en
smule tid til at slappe af, derefter skulle vi igen hen til lejren. Folk havde
medbragt egne retter, og der blev hele tiden baaret skiver af nystegt gris
ind. Jeg maa indroemme, jeg kunne ikke lide den. Smagte alt for meget af
fedt...Og de putter al muligt sukker i groentsagerne, adr...
Cirkusgruppen optraedte med stylter, klovnenumre og jongloerer. Ganske
underholdende. Der var sat et kareoke -saet op under et halvtag uden for, da
vejret var glimrende (det regnede en del den tid vi var der - men det var en
lun, behagelig regn)Dem som ristede grisen og stod for kareoke'halloejet var
et aeldre aegtepar, som selv sang...Country...De gav loebende numre hele
aftenen (suk..) og havde en masse boeger med sange (og ikke meget nyt, tro
mig..) hvor man kunne skrive nummer og saa navn paa dem der ville synge. Ud
over en 4-5 af boernene var det kun os frivillige, nogle af teenage-vejlederne
og enkelte andre, der sang. Igen gik folk overraskende tidligt. De kom,
spiste, og gik. Alt for faa virkede interesseret i at snakke med os eller
egentligt socialisere noget videre..en skam. Det virker underligt, for al
selskabelighed slutter aller-allersenest kl.21. Noget trist.
Vi fik Antonio overtalt til at synge 'like a virgin', og laa flade af grin.
Han er faktisk meget god til at optraede. Ellers fik vi, i smaa eller store
grupper, sunget en del forskellige, dog typiske kareoke-sange. Sammen med
Kathys far, John, fik jeg givet et Elvis nummer 'blue suede shoes' og Antonio
og jeg fik sunget 'Are you lonesome tonight?' (ikke at det loed godt..)
Naar jeg ikke lige var 'paa' lykkedes det mig at hive folk ud paa dansegulvet,
som bare var en graesplaene. Men sjovt var det..Og jeg fik danset!!
Til slut, da det var blevet moerkt og de derfor ville pakke udstyret sammen,
gav dette aldrende aegtepar et nummer - et kedeligt, langsomt country-
nummer...Lille Jessica (9 aar, yderst livlig)hev i mig 'Comon' Maja let's
dance' og jeg var...'but that song is so boring..' hvortil pigebarnet
replicerede 'but then let's make it fun!' Hun havde jo ret, og optimismen var
charmerende, saa jeg fortalte hende at jeg godt kunne lide hendes attitude -
og saa endte vi med at opfoere en vild krigsdans til en langsom 'laegger op
til kinddans-sang..'. Det er nok en af de sjoveste aftener, jeg laenge har
oplevet!
Dagen efter tog vi til Montreal i Canada, som er ca.3 timers koersel vaek fra
Vershire. Udover os frivillige var der Pam(kokken)og hendes gravide datter,
samt Piia, som koerte. Vi tog 'varevognen'. Jeg havde vaeret tidligt oppe at
loebe og sov derfor hele vejen til den canadiske graense, hvor de stoppede os
og undersoegte vores pas meget grundigt. Vi havde paa forhaand reserveret
nogle vaerelser paa et hotel i Montreal. Vi startede med at gaa i det lokale
storcenter..Og derefter op og ned ad hovedgaden. Montreal er et godt sted at
shoppe, eftersom den canadiske dollar er mindre vaerd end den amerikanske, og
der var tilbud mange steder. Om eftermiddagen slappede vi lidt af, foer vi
skulle ud og spise. Vi havde fundet ud af at vi skulle drikke os fulde, men
naermeste koebmand var i Chinatown...Vi havde et mas med at finde derop, og
derefter med at faa nogen til at forstaa os, og derefter yderligere moev med
at finde et supermarked og noget der saa drikkeligt ud. Jeg kan nu meddele, at
canadisk vin ikke er god! (Ikke den vi fik fat i, ihvertilfald...)
Vi gik ud med nogle mennesker Pam kendte - de tog os med til en noget fin
restaurant, som egentlig ikke var en restaurant, men en masse smaa boder med
forskellig mad, hvor man saa fik et stempel paa et papir med hvad man havde
faaet og saa betale ved udgangen. De havde stort set al slags mad, samt kaffe
og diverse desserter. Paa dette tidspunkt havde jeg faaet en slem omgang
hjemve - godt hjulpet paa vej af alkohol og soevnmangel, samt at jeg havde
vaeret vaek fra Danmark laenge, og ikke havde naaet at snakke med min kaereste
inden vi tog af sted. Jeg har stort set aldrig hjemve, naar jeg rejser, derfor
er det saa meget mere ubehageligt, naar det saetter ind. Jeg tror jeg var en
rigtig lyseslukker den aften. Vi var lidt ude paa hovedgaden hvor der var en
festival, og paa en bar i det gamle kvarter. Latitia og jeg kedede os og
dryssede hjem i seng. Om soendagen gik vi rundt i den gamle bydel, saa lidt
paa turistbutikker (spaendende!)og dryssede lidt rundt i stormagasinet. Hele
weekenden forblev vejret lummert, uden sol..Jeg husker Montreal som graa,
forfalden, og egentlig ikke for koen. Den gamle bydel havde sin charme, og
hovedgaden var interessant - der var mange forhutlede punkere og andre
underholdende eksistenser. Men mange af husene var forfaldne og
misvedligeholdte, og vejret gengav ikke dette forfald i et fordelagtigt
solskin! Om det er mit humoer den weekend, der farver mit syn paa Montreal,
ved jeg ikke. Jeg var positivt overrasket over hvor mange der snakkede
engelsk, og dem der ikke gjorde, skaffede lynhurtigt nogle, der kunne! Den
franske pige brokkede sig over, at det fransk de talte i Montreal ikke
var 'rigtigt' fransk. Men det var et godt sted at shoppe. Jeg fik koebt noget
toej, det gjorde mange af de andre ogsaa.
Vi tog forholdsvist tidligt hjem, da alle var traette og det ikke virkede som
om der var meget mere at foretage sig i Montreal.
Kaerlig hilsen Maja
Ingen kommentarer:
Send en kommentar