Jagten på kørekort del 1

...jeg har jo ikke kørekort, og det er jo ligesom et must have herovre.... ellers kan man bare ikke komme nogle steder. Dvs, det kan man godt, men offentlig transport er RINGE, og gåafstandene store. Der er ca 3 km til den store dejlige legeplads i nærheden, og 1½ til den næstnærmeste mellemstore legeplads... Så vil jeg noget som helst her, f.eks. få et job og et socialt  liv ... kørekort.

Vejen til kørekortet er dog noget snørklet - primært fordi jeg er udlænding. Først skal man registreres, f.eks. ved at få social security number (SNN) eller lignende. Med vores relocation agent tog vi således den 27 december (kan først gøres et par uger efter man er ankommet til landet) ind på kontoret hvor dette skulle foregå. Da jeg har L2 visa er jeg også 'elegible for ssn'. Meeeen - oh ak og ve. De accepterer kun oprindelige dokumenter, og vores oprindelige vielsesattest er i transit - vi havde en smule travlt, og var lidt stressede, inden vi rejste..og så organiserede er vi jo heller ikke.... så... Claus kunne godt få et ssn, men jeg kunne ikke (før vi viste oprindelig vielsesattest - det er jo meget vigtigt at de ved vi var gift FØR vi kom til landet - never mind at vi altså viste den på den amerikanske ambassade - regler er jo regler..) Uden ssn kan man ikke få kørekort.

Med mindre... at man får et 'letter of denial'... dvs et brev der viser at man ikke KAN få ssn, fx fordi man er medfølgende hustru til en udstationeret mand, eller noget... Hende der havde vores sag var et rigtigt pernittengryn, og ville ikke give mig et... 'du kan jo godt få et ssn - I skal bare komme med Jeres vielsesattest'.. øh ja, den sejler altså over havet nu..... Hallo, altså, jeg har ikke kørekort, hvad f... skal jeg så gøre? Så det endte med at hun indviligede i at give mig en variant af et 'letter of denial', der sagde at jeg ikke kunne få et ssn ... lige nu..

Vores relocation agent var ret sikker på at dette ville de godtage hos DMV (kørekort kontoret)... Fortsættes

Biljagt

.. og nej, slet ikke så dramatisk som titlen lyder... vores lejebil (betalt af Nokia) udløb 11 januar. Så vi var nødt til at købe een selv. Jeg insisterede på en brugt, da jeg helt sikkert kommer til at lave buler og ridser i den indtil jeg har lært at køre. Så vi gik på Carmax hjemmeside, som anbefalet af vores relocation agent - skulle efter sigende være den bedste brugt-bils forhandler i USA.

Først lavede vi en søgning på deres hjemmeside. Claus trak mig igennem detaljer som sikkerhed, holdbarhed, pris, hvad de kører på literen... osv. Jeg havde det lidt som om han prøvede at lære en blind at læse. Jeg kan bedst lide røde og blå biler.

Vi besøgte først en Carmax i Escondido, en varm dag med to sure børn. Vi fik en blond, russisk bilsælgerinde - jeg synes hun var vildt irriterende, da hun blev ved med at fortælle mig at vi skulle få en 'nanny' til børnene. Nej, vi skal sgu da have dem i børnehave altså... de skal være sammen med andre børn...

Til gengæld forelskede Eric sig i hende, og fulgte troligt efter hende - overalt - og krammede hendes ben... og fik lusket sig op på arm. Det er en speciel evne, han har.

Vi prøvede lidt biler (dvs Claus gjorde) og udvalgte en champagnefarvet.... ingen af os kan faktisk huske hvad slags det var. Vi ville egentligt have købt den, men så havde den en grim mislyd ved motoren da den blev prøvekørt. Claus havde set på nettet at Carmax i selve SD havde en billig ny Toyota Corolla fra 2010. Vi tog ud for at se på den, og fandt ud af at grunden til at den var så billig (relativt set, i forhold til de andre) var at den havde haft 2 ejere og ikke en... Vi er jo ret ligeglade, så fik en næsten ny bil til 16.000 dollars.

Måtte betale kontant da vi ikke har kreditværdighed i USA. Mere om det i næste afsnit.

Den kører fint. Den er sort, hvilket man skulle tro er et problem i et varmt klima. Men invendig er den lys, og det gør at den ikke bliver varm....

Eneste minus var at jeg ad flere omgange mens Claus prøvekørte måtte vente i et lille legerum-med ungerne - 10m2... ARGH... Til gengæld fik jeg læst mange gode børnebøger.. Vidste I at en Maiasaura en en dinosaur, og at Maiasaura betyder 'the good mother reptile..' .. Nå, ikke? Se, man kan altid lære nyt;-)

Nytår:-)

Nytår var næppe blevet den vilde fest, selv havde vi været i Danmark.. med to børn under 4... Vi havde sikkert fejret med min familie, eller venner med små børn.. Nytår de sidste 2 år har heller ikke været så spændende, for to¨år siden, mig, nygravid med nr 2, min søster højgravid, og vores elskede morfar der var død den 30 december, hvor beskeden kom den 31 om morgenen... Året efter, os med en lille baby på knap 6 mdr, stadig ihukommende min morfar... Så det blev bare lidt lækkert mad. Vi havde fået at vide af vores relocation agent at nytårsaften er der dels en del amerikanere der kører druk-kørsel, eller skyder med pistoler, så det var nok smartest at blive hjemme. Der er heller ikke tradition for fyrværkeri (det reserverer de åbenbart i højere grad til 4. juli..)

Som kompensation for en mildest talt flad nytårsaften tog vi i stedet på champagne brunch cruise den 1. Børn under 4 var gratis, og i dette land koster det jo ikke en formue at lave et bruch-cruise, da der jo nærmest altid er en designated driver pr bilfuld...

Maden var buffet, og som sådan okay - god rå tun med sushien, nogle gode salater, og ellers lidt kedelig æg, pølse, men ungerne nød baconen..- kaffen var god og rigelig, der var nogle eksotiske cheesecakes til dessert, ungerne  fik cider... det var også en smuk tur, og Claus og Silke fik set sæler der svømmede ved siden af skibet.

Det føltes lidt mere fest-agtigt og nytårs-agtigt....

højt fra træets grønne top

stråler juledansen, rundt om i hus og hjem, nu begynder juledansen. Nissen han ku ikke holde sig for at han skulle tisse, når han kom til nisseland, kunne han ikke finde sin nissegrød, når han havde glemt sin tissemand. da han kom tilbage, hang den på en hue..

Denne skønne julesang, og mange varianter af denne, har Silke skrålet over mange indkøbsture nu... godt at amerikanere ikke forstår dansk....

Jeg har nu ellers gået og sagt 'Eric, you are a pain in the butt', når han hældte mad på det hvide gulvtæppe - men måtte holde op, da jeg blev bange for at det måske endte med at blive hans første sætning....Eller at Silke lærte det...

Følgende afsnit er skrevet af Silke: .kxkjshdf dshjakljuyrt4765nwqpoeoroo0ireireopepoerpeåreåreåpå+¨+å12+0034+´
211111111111111111
2
737

43´43+xd-.4+5x+´45xd´4x´d4´ds

nvjg,lut7ryrtn,,,,,bvcnnnnnnnx
mknvbcgfgr

Jul

...Juleaften gik såmænd meget godt... Vi havde set efter and i flere supermarkeder. And sælges åbenbart kun med orangesovs, da det tilsynladende er en kinesisk specialitet.... Brunede kartofler er vi ikke så meget til- bevares, det smager da meget godt de der een-2 gange om året, men vi ihukommer stadig dengang vi forsøgte at lave det i Guatemala, og brugte adskillige kilo smør og sukker, og endte med et middelmådigt resultat. Vi laved i stedet søde kartofler og alm kartofler i ovn..Rødkål kan man ikke få på glas her, så vi lavede det selv - men da vi fandt ud af at man spolerer et helt lille rødkål med 350 !!!! gr sukker (ok, det er altså klamt) lavede vi en sukkerfri version sødet med stevia, der er et sødemiddel lavet af en naturlig plante. Lige godkendt i Danmark ( det tog bare 30 år.. har været kendt længe) Dertil lavede vi en salat af clementiner og frisk spinat.
Ingen af os er til ris-a-la-mande, så vi købte tiramisu til dessert...Børnene har jo ingen fornemmelse for traditioner. Endnu!
Det var så vores alternative julemiddag, som var ganske glimrende. Vi måtte spise tidligt da ungerne var ved at dø af spænding! De fik en masse gaver. Vi fik ikke så mange, men sådan er det jo. Claus ønskede sig 'værktøj', da vi måtte efterlade en masse i Danmark, pga strømforskellen.
Silke, Eric og jeg har jo ikke forstand på værktøj (og er begrænset mobile selv, til jeg får kørekort, suksuksuk) så vi tegnede en lille gave til Claus med værktøj. Silke tegnede en flot maskine, med masse fjedre, og jeg tegnede en sav, en hammer, og på Silkes forlangende, en ananas..(??). Må se om jeg kan finde den og uploade.Silke fik sin fine lyserøde og hvide cykel, med dertil tilhørende hjelm (smarte forældre havde, på trods af planer om at give hende en cykel, sendt begge børns cykelhjelme med i containeren, der lige nu befinder sig på havet..) og en fin cykelkurv med blomst.

Vi fik også danset et par gange om juletræet, men gaver og papir trak meget.

Silkes cykel:

øh ja..lidt løst

... jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg lavede resten af den uge... Jeg mødte en tysk mor i selvsamme park een af de andre dage, og hun var den eneste hvis telefonnummer jeg ikke fik...
Der er en anden legeplads tættere på, hvor jeg også har haft ungerne flere gange, og der mødte jeg en amerikansk mor, der synes det var vildt at vi kom så langt væk fra... Fik lige telefonnummer og mail dér.. Det er bare svært, da vi ikke ved om vi vil blive her i området.  Når vi har fundet et fast sted at bo, kan jeg finde noget daginstitutionslignende til ungerne - men indtil det sker, er det svært at gøre noget. Man starter jo ikke sine børn i daginst. i Lyngby, lige inden man flytter til  Taastrup, vel... Der er ingen grund til at give sig selv mere transport end højst nødvendigt...
Den 22 var vi ude at kigge på huse, men meget af de vi så på var condos, dvs lejligheder, alle med tykke, hvide tæpper og ret overpriced. Der var så mange community features som biograf, pool, legeplads.. meen de var bare ikke os... Kunne bedst lide det en-familieshus vi så, men det var heller ikke liiige os...
... Sorry, indlæg helt uden pointe, andet end vi har været i en evig ventetilstand, hvor alt tager lang tid.. og ja, jeg er jo ikke jordens mest tålmodige menneske... suk...Men vejret har da været godt:-)

Har også været ude for en dybt belastende dørsælger - der troede at Danmark lå i Finland. Orkede ikke en geografisk diskussion, men fik da vippet ham ud af døren på en relativt pæn måde, synes jeg selv...

Tilfældigt møde i parken

Sådan kan det se ud når man gynger i SD i december..

Den første dag jeg havde alene med ungerne, smed jeg dem i cykelanhængeren (der var lavet om til løbevogn) og tog en joggetur. Vi fandt en spændende, snoet vej, der førte hen til en knap så spændende trappe, som stakkels mor slæbte anhænger incl børn op ad... Der var en lille legeplads, med træspåner som underlag, og noget lignede brusere (ved ikke hvad de var til, men Silke & Eric synes at de skulle give mig bad i ..ja, snavs og træspåner..). Yum. Jeg kunne se noget mere legeplads ca. 200 meter længere henne, bag nogle buske/træer. Dér fik jeg lokket ungerne hen, og det viste sig at være en stor skøn legeplads, med babygynger, skygge, bænke og borde, sand, rutsjebaner etc etc. Jeg bemærkede nogle andre mødre der også kom med børn, og hilste og snakkede sammen, selvom de ikke virkede til at kende hinanden helt.. så jeg tog mod til mig og spurgte om de var hjemmegående, og om de kendte nogle 'baby groups'.. i nærheden...Det viste sig så at det var moms' club, en stor gruppe for kvinder der er hjemme med børn (dette er jo mere normalt i USA..) i lokalområdet... De skulle have deres julefest den dag. Vi blev faktisk inviteret med, til mad.. Ungerne havde allerede spist deres tortillas med smør, så jeg kunne kun deltage med lidt peberfrugt og gulerødder, men der var masser - jeg var jo heller ikke oprindeligt inviteret. De var meget søde, fik snakket med en del (tror der var ca 15, incl børn) og fik en email jeg kunne kontakte (hvilket jeg straks gjorde da vi kom hjem). I betragtning af at jeg havde løbetøj på, ingen make-up, formentlig lugtede af sved, stadig led af en smule jetlag OG var smudset godt til at mine unger (havde vist træflis i hovedet) tog de meget pænt imod mig...

Det har så sidenhen vist sig at være symptomatisk. Når jeg har taget løbetøj på, haft smudset makeup eller ingen på, har jeg mødt nogen der gerne vil være sociale... når jeg har været lidt pænere, og tænkt ' nu kan jeg snakke med andre, uden at skulle tænke på at jeg har jogging tøj på - og altså, slidt, udtrådt løbetøj', er legepladserne tomme... Hmmm

Resten må følge en anden gang... Vil prøve at lave kortere indlæg, oftere, da det ellers bliver helt uoverskueligt at skrive, pt... har ikke så megen tid, da jeg jo lige nu er 100% desperate housewife...

Og så lige eet til..hov hov søster....