fredag den 20. januar 2012

Nytår:-)

Nytår var næppe blevet den vilde fest, selv havde vi været i Danmark.. med to børn under 4... Vi havde sikkert fejret med min familie, eller venner med små børn.. Nytår de sidste 2 år har heller ikke været så spændende, for to¨år siden, mig, nygravid med nr 2, min søster højgravid, og vores elskede morfar der var død den 30 december, hvor beskeden kom den 31 om morgenen... Året efter, os med en lille baby på knap 6 mdr, stadig ihukommende min morfar... Så det blev bare lidt lækkert mad. Vi havde fået at vide af vores relocation agent at nytårsaften er der dels en del amerikanere der kører druk-kørsel, eller skyder med pistoler, så det var nok smartest at blive hjemme. Der er heller ikke tradition for fyrværkeri (det reserverer de åbenbart i højere grad til 4. juli..)

Som kompensation for en mildest talt flad nytårsaften tog vi i stedet på champagne brunch cruise den 1. Børn under 4 var gratis, og i dette land koster det jo ikke en formue at lave et bruch-cruise, da der jo nærmest altid er en designated driver pr bilfuld...

Maden var buffet, og som sådan okay - god rå tun med sushien, nogle gode salater, og ellers lidt kedelig æg, pølse, men ungerne nød baconen..- kaffen var god og rigelig, der var nogle eksotiske cheesecakes til dessert, ungerne  fik cider... det var også en smuk tur, og Claus og Silke fik set sæler der svømmede ved siden af skibet.

Det føltes lidt mere fest-agtigt og nytårs-agtigt....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar