torsdag den 12. januar 2012

Jul


...Juleaften gik såmænd meget godt... Vi havde set efter and i flere supermarkeder. And sælges åbenbart kun med orangesovs, da det tilsynladende er en kinesisk specialitet.... Brunede kartofler er vi ikke så meget til- bevares, det smager da meget godt de der een-2 gange om året, men vi ihukommer stadig dengang vi forsøgte at lave det i Guatemala, og brugte adskillige kilo smør og sukker, og endte med et middelmådigt resultat. Vi laved i stedet søde kartofler og alm kartofler i ovn..Rødkål kan man ikke få på glas her, så vi lavede det selv - men da vi fandt ud af at man spolerer et helt lille rødkål med 350 !!!! gr sukker (ok, det er altså klamt) lavede vi en sukkerfri version sødet med stevia, der er et sødemiddel lavet af en naturlig plante. Lige godkendt i Danmark ( det tog bare 30 år.. har været kendt længe) Dertil lavede vi en salat af clementiner og frisk spinat.
Ingen af os er til ris-a-la-mande, så vi købte tiramisu til dessert...Børnene har jo ingen fornemmelse for traditioner. Endnu!
Det var så vores alternative julemiddag, som var ganske glimrende. Vi måtte spise tidligt da ungerne var ved at dø af spænding! De fik en masse gaver. Vi fik ikke så mange, men sådan er det jo. Claus ønskede sig 'værktøj', da vi måtte efterlade en masse i Danmark, pga strømforskellen.
Silke, Eric og jeg har jo ikke forstand på værktøj (og er begrænset mobile selv, til jeg får kørekort, suksuksuk) så vi tegnede en lille gave til Claus med værktøj. Silke tegnede en flot maskine, med masse fjedre, og jeg tegnede en sav, en hammer, og på Silkes forlangende, en ananas..(??). Må se om jeg kan finde den og uploade.Silke fik sin fine lyserøde og hvide cykel, med dertil tilhørende hjelm (smarte forældre havde, på trods af planer om at give hende en cykel, sendt begge børns cykelhjelme med i containeren, der lige nu befinder sig på havet..) og en fin cykelkurv med blomst.

Vi fik også danset et par gange om juletræet, men gaver og papir trak meget.

Silkes cykel:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar