Torsdags-historien: Rumænien 2002 (7): Babyer i bad

Dette afsnit er det sidste jeg skrev fra Rumænien, og beskriver meget korrekt forholdene for børnehjemsbørn i Rumænien anno 2002. Efter jeg selv er blevet forælder, var de meget, meget hårdt at læse...

Flere af pigerne rejste loerdag morgen og graed ved afskeden, baade den med
boernene og med os andre frivillige. Jeg tog til Budapest soendag og havde
saaledes mulighed for at tilbringe et par ekstra timer hos 'mine' boern
loerdag eftermiddag. Paa nuvaerende tidspunkt lyder de deres navne og
naar jeg eks. siger 'Sorin', kigger han paa mig, griner stort og ruller rundt i
sin tremmeseng.


Vi forstaar og ser mere og mere af det, der foregaar, baade i selve Rumaenien
men ogsaa paa boernehjemmet. Og alligevel staar vi magtesloese og uforstaaende
over for mange ting.


Eksempelvis har mange af boernene taender. Men disse bliver ikke boerstet. Paa
mine boern, som trods alt kun er ca 12 mdr., kan det endnu ikke ses. Men nogle
af de piger der arbejder med lidt aeldre boern beretter om at deres taender
allerede er begyndt at raadne. Det er en lille ting, det ved jeg godt. Det
kunne vaere meget vaerre. De kunne vaere stuvet sammen endnu flere samt kun
blive skiftet 2 gange dagligt - som under Ceausesco. De kunne sulte. Men det er
bare saa tragisk alligevel. Naar vi ikke er der er det tvivlsomt at nogen
holder om dem, kilder dem, tager dem ud i legestuen. Naar der ikke er nogle
frivillige til det bliver de taget ud i 'hold' bliver vi fortalt, og som oftest
ladt alene uden opsyn. Disse boern faar det meste af hvad de har brug for, rent
materielt. Men ingen opmaerksomhed. De bliver ikke stimuleret til at udvikle
sig. Der er ingen der vil have dem. Paa blot 1 1/2 uge knyttede de sig taet til
mig. Og nu, naar jeg er rejst, hvem vil saa synge for dem, kilde dem, foele et
ansvar etc?
Jeg var ogsaa knust over at rejse.


Inden jeg rejste gav jeg dem alle et bad. Der er en gammeldags stor vask i
hvert rum som fungerer som bad. Jeg koebte et stort, bloedt haandklaede(alt de
har er stift og forvasket) og babyolie. Mange af dem var lettere urolige, men
de vaennede sig hurtigt til vandet..Sorin jublede og sparkede. Ecatarina graed.
Alle gav jeg dem en omgang babyolie. Det var faktisk raedselsfuldt at se dem
pakket ind i et stort lyseblaat haandklaede, som helt 'normale' boern man ser
paa fotografier. Hvor ofte oplever de det? Jeg havde 6 boern men ikke arme nok.

Det er ikke det at damerne der arbejder der er ligeglade. De har bare ikke
tiden til det. Naar endeligt de er faerdige med at skifte, made, rydde op,
vaske toej etc. er energien til at tilgodese boernenes andre behov ringe.Naar
de har et ledigt oejeblik sidder de ofte i koekkenet og ryger.
Alligevel vil jeg ikke kategorisere dem som 'daarlige' mennesker, men snarere
som udkoerte kvinder med en utroligt ringe loen og et utroligt vigtigt job, som
de ikke har overskud til. Nemlig at stimulere og opdrage og virkeligt passe
disse boern.


En anden ting, som jeg foroevrigt finder kritisabel, er at boernene flyttes fra
afdeling til afdeling. 6 af 'vores' boern, som var naaet langt i deres
udvikling (kunne gaa/snakek) blev flyttet til afdelingen for lidt aeldre, og et
nyt 'kuld' babyer kom. Helt ned til 2 mdr, med sutterefleksen intakt.
Ergo, boernene bliver i loebet af deres tid paa boernehjemmet flyttet fra
afdeling til afdeling. Selvfoelgelig er det godt at de kommer et sted hen hvor
de har mulighed for at udvilke sig yderligere - men hver gang de 'slaar rod' et
sted, bliver de flyttet. Der er ikke den stoerste kommunikation afdelingerne
imellem. Vi tror at disse boern vil faa problemer med at knytte sig til andre
mennesker senere hen.


Hvor er tiden til at lade dem ligge noegne paa et taeppe? Tage dem med ud at
gaa en tur? Saa laenge de er smaa er den er ikke - de aldre boern bliver taget
ud paa ture. Men der er stadigt ikke voksen opmaerksomhed nok. Vi besogte en af
afdelingerne for lidt aeldre boern, og de har stadig et utroligt behov for
opmaerksomhed. En af drengene klyngede sig til mit ben og da jeg tog ham op var
han lykkelig og ikke til at faa ned igen. Han var 3 aar. Selv de meget aeldre
boern, som vi ogsaa har besoegt(det er et andet boernehjem) har ogsaa brug for
oemhed. Selv drenge op i 17-aars aldren giver os hele tiden knus, haanden, vil
sidde taet etc. De snakker i munden paa hinanden og forsoeger hele tiden at faa
opmaerksomhed. De er en broget flok. Mange virker haarde i filten og uden maal.
Dybest set virker de alle fortabte men alligevel med en appetit paa livet, som
selv en haard opvaekst ikke har faaet bugt med.


Inden vi rejste blev vi kaldt ind paa en af ledernes kontor og bedt om at
fortaelle om vores oplevelser, og om hvad vi mente kunne forbedres. Og vi kunne
kun sige 'flere folk!!!!!'men lige netop det har de ikke raad til. Hvordan skal
de kunne prioritere? Faerre bleer(som de har faa nok af i forvejen..) og mindre
mad og flere folk? Det ville blive anset som for lige saa galt.


Men pengene er der ikke. Rumaenien er et fattigt land, hvilket vi ogsaa kan se
paa de mange tiggere, deriblandt mange boern, der eksisterer rundt omkring i
byens gader. Naar 'vores' boern vokser op, er sandsynligheden for, at mange af
dem bliver misbrugere, hjemloese etc etc. stor. Vi er blevet forklaret at de
oftest ses ned paa fordi de kommer fra et boernehjem. Saa rent faktisk er disse
boern uoenskede i det samfund de er et produkt af.

Vi har snakket om det, os frivillige. Og vi har spurgt..
Hvad kan der goeres ved dette problem? Hvor kan man aendre noget? Nogle af de
svar vi taenkte paa var bla. at uddanne folk bedre..Mere seksualundervisning i
skolerne for at undgaa teenagegraviditeter...Gratis praevention samt
familieplanlaegning. (Ceausesco forboed praevention og abort i samfulde 23 aar -
hvilket var det som foraarsagede alle disse boernehjem. Men mentaliteten har
vist ikke forandret sig saa meget..)

Men hvad kan man saa goere her og nu, for disse boern? Tjah, vi foreslog
weekendfamilier. De findes allerede. De boern der har en 'weekendfamilie'
trives logisk nok bedre end de boern der ikke har det.
Der er ogsaa mangel paa weekendfamilier. De fleste har kun raad/overskud til
deres egne boern, eller, som vi kan se, ikke engang det. Vi mener at den bedste
loesning ville vaere aktivt at hjaelpe disse boern - at elske dem, knytte sig
til dem, foele ansvar og oemhed. Som det er nu, vokser de ikke op til at vaere
fuldbyrdede mennesker - men mennesker med ar i sjaelen. Det kan hverken
samfundet eller de vaere tjent med. Det er en ond cirkel og hvordan bryder man
en saadan?


Jeg er ikke faerdig med at fortaelle. Er pt. i Budapest, enten fortsaetter jeg
i morgen eller ogsaa naar jeg kommer hjem. Jeg er til at faa fat paa fra d.14
aug. om morgenen.

Om elefantture...

Claus, mig og Silke i 2008, da vi boede i Indien ... Silke er ca 8 mdr på det billede...

Mig, Silke og Eric, San Diego 2012...

Den elefanttur i Indien var helt klart mest spændende - længere tur, og meget autentisk. Den i USA? 7 dollar pr person, og een lille gåtur rundt i 'manegen'. Silke og Eric elskede det dog..

At dyrke sport i San Diego (2)..

I forlængelse af den forrige post, om hvor besværligt og anderledes det er at få indkorporeret sport i dagligdagen her..
For at få lidt motion, uden at løbe spidsrod blandt billister, og få set lidt af den californiske natur, løb jeg ned til den canyon, der ligger ca 1½ km fra os af. Jeg undviger alle billisterne, og kommer så til indgangen af canyon'en.
Her er synet, der møder mig:

Der var også dette:

Øhm, ja, hvad vil jeg helst? Smadres af en bil, eller ædes af en bjergløve.? Jeg følte mig lidt for meget som nogens middagsmad, så jeg løb hjem.
Nu overvejer jeg at købe en peberspray + en overfaldsalarm. Kan det skræmme en voldtægtsmand væk, kan det nok også klare en bjergløve...

At dyrke sport i San Diego (1)..

I forlængelse af min forrige post, som beskriver hvor belastende, farligt og svært det kan være at være cyklist, fodgænger, jogger her i SD, kommer vi til et relateret problem: At få sport og motion indkoorpereret som en del af hverdagen her i SD.
Jeg har altid fundet det idiotisk at tage bilen til og fra arbejde, for så at tilbringe 1 time i motionscenter (selvfølgeligt, alt efter hvor man bor, job, præferencer, osv). Vi boede i Albertslund, og arbejdede begge to i København. Det var meget hurtigere at cykle. Eller tage offentlig transport. Med cykel - det kunne godt være at det alt efter vind, vejr og hvor træt man lige var, tog 15-45 minutter mere. Men så havde man da cyklet 12-30 km, og bevæget sig 45-120 min (alt efter hvor i KBH, og om man tog cykel een vej eller begge), og behøvede ikke tænke så meget mere over sport den dag. I weekenden cyklede vi med anhænger ud for at handle, gik ture på stierne, gik til den lokale netto/fakta for at handle. Løb en tur på stierne, cyklede til Vestskoven og løb en tur..Osv, osv. Vi fravalgte bil - vi sparede en del penge på det, og det er altså ikke en nødvendig ting at have (for os). Mine forældre har aldrig haft bil, bor også i Storkøbenhavn, og havde altså 3 børn. Vi tog toget, bussen, og cyklede - så sådan er jeg ligesom opdraget..

Her er det nødvendigt at have bil. Jeg kan ikke lide at køre, og kommer nok aldrig til det, men er en bedre billist end så mange andre jeg ser derude (jeg tog jo faktisk køretimer - ikke et krav i USA - så mange mennesker lærer at køre af nogle andre dårlige billister...)

Sport kan simpelthen ikke indkorporeres på samme måde i dagligdagen her i SD. Det irriterer mig gevaldigt! Det er bare så smart - man får lidt motion, og kommer frem...Dette her er jo sandt:

Her: Vi har kun een bil. Nogle dage har Claus den, og så går jeg til legepladsen, som ligger en times gang væk op ad en enorm bakke,med ungerne. I bagende sol...
Silke går til svømning i det lokale YMCA, som ligger ca 1½ km væk. Op ad en stejl, stejl, stejl bakke (Valby bakke, gå hjem og vug..). Vi går som oftest, eller løber, derhen med hende (jeg NÆGTER altså at tage bilen for 1½ km! Det er bare for dovent! Med mindre man altså skal købe stort ind, eller har super-super travlt..)

Jeg henter dem også en gang om ugen med løbevognen fra pre-schoolen - det er en varm og bakket tur. Vi løber også, nogle gange med børn.. Livsstilen grundlægges jo før man fylder 6, og er svær at omlægge - så vi gør dem jo en tjeneste. De får primært sund mad, og lov til at bevæge sig. Vi mener ikke at småkager og poptarts er 'snacks' som mange amerikanere gør - det er noget skidt, det er sukker og transfedtsyrer, og slet ikke noget de skal have hver dag!

..at være blød trafikant her i San Diego...

Er svært. Er farligt. Claus har sat et 'life-saving-device' på løbevognen. På min cykel. Ja, på alt der bevæger sig...

Der er flere problemer som 'blød' trafikant her.
1) San Dieganerne er ikke vant til fodgængere. Derfor ser de ikke efter dem.
2) Det er lovligt at lave højresving for rødt. Kombineret med 1) er det pænt farligt..
3) Mange billister -fordi de ikke ser fodgængerne - har en tendens til at lave et 'rolling stop', også kaldet et 'Californian stop' hen over fodgængerovergangen....uden at se sig for.

Dette horn blev sat på, pga. for mange oplevelser hvor jeg lige har nået at hoppe tilbage, fordi een eller anden idiot drønede til højre, selv om der var grønt for mig (uden at stoppe, hvilket er lovpligtigt, og uden at se sig for) eller har måttet råbe af en billist for lige at forklare at jeg altså var på vej over denne fodgængerovergang, og at jeg ikke synes det var fedt at han/hun blev ved med at rulle frem. Godt nok kan jeg gå mere til venstre (bilerne kom fra højre, fra motorvejen) men man kan jo ikke vide hvor langt de vil rulle frem, og om de ser een for sent.

Da jeg skulle over selvsamme fodgængerovergang for at hente børn i løb med løbevogn, stoppede een bil for mig, men bilen ved siden af drønede bare videre i sit højresving, og var 10 cm fra at ramme mig (der er to højrebaner - men hallo, når billisten ved siden af dig stopper, er der jo nok en grund til det, ikke??)

4) Stejle bakker. Vi taler væsentligt mere end f.eks. Valby bakke...
5) Klimaet. Ofte er det køligt hen ad morgenen, og aftenen, men det at cykle mellem kl ca 9 og ca 18 kan være en meget, meget, varm oplevelse.
6) Store afstande. Skal man noget her, er der oftest langt - sidst jeg skulle noget med børnene på en legeplads, var det over 15 km, op ad bakker og ned af dale, i stegende sol...Det blev bilen. Jeg tør ikke cykle så meget her, pga at billisterne bare kører på cykelstien....

 

Overflødige ting

Jeg havde en sjælden dag hvor jeg havde mulighed for at shoppe med en veninde, sidste uge. Vi var i Carlsbad Premium Outlet, som er ca 45 min kørsel herfra.

Vi var i en tingel-tangel butik, hvor de havde nedsat julepynt. Se hvad jeg fandt:

Jo. Det er en julekugle, med tandstikker i. Man kunne også få den i blå.. Den kostede godt nok kun 50cent (knap 3 kr), men nej..tak...

Billeder fra Suburbia

..her er lidt billeder fra det område hvor vi bor, Rancho Penasquitos, i SD. Typisk villakvarter...

De fleste husstande har 2 biler...

Torsdags-historier: Rumænien 2002 (6): Fortællinger fra Baile Herculane

Endnu en forsinket historie. Børnene blev vaccineret i onsdags, og har sovet skidt og været gnavne... suk... 

Hej..Dette er ikke om boernehjemmet. Jeg oensker ikke at goere Jer
deprimerede!

Rumaenien er heller ikke kun forladte boern - nej, der er meget
mere...Her kommer nogle interessante fortaellinger fra Baile Herculane og
Timisoara.
 Her i weekenden var vi i Baile Herculane. Legenden fortaeller, at det
var der  Herkules tog hen for at pleje de saar som Hydra havde foraarsaget ham.
De foerste virkelige bade blev bygget i dalen af romerske legionaerer.
Der er en  del varme kilder og stedet et popoulaert kursted.
> Om fredagen tog vi(halvdelen af os) et aftentog og ankom til Baile
Herculane kl  23.30. I toget der var exceptionelt ulaekkert, selv efter rumaensk
standard,  blev vi chikaneret af en rumaensk mand. Han lugtede af snavs og
alkohol og > forsogte at komme i snak med os. Men eftersom han kun kunne sige 'my
name  is...'kom han ikke saerlig langt. Selv da Ashlinn(USA) fik nok og
lukkede kupedoeren lige foran ham, forstod han ikke et vink (med en
vognstang..tro  mig..) og blev staaende uden for doeren med store hundeoejne. Da
Jennifer (Irland)og jeg ville gaa paa toilettet og maatte staa og vente,
pegyndte han at  staa og snakke til os og prikke mig paa skulderen. Til sidst fik jeg
nok og  vendte mig brat om og raabte 'don't you ******** touch me!!!' saa
hoejt at hele toget kunne hoere de. UPS. Men han blev da smidt over i en anden
togvogn..En  aeldre rumaensk herre der sad i vores kupe undskyldte meget paa hans
landsmands vegne og hjalp os med diverse smaating...Der findes skam ogsaa ganske
> almindelige soede rumaenere, I maa ikke tro at de alle er ubehagelige!!!!!
De amererikanske piger fandt det ganske interesant at jeg blev vred
paa  engelsk. Men det er jo det eneste sprog jeg har snakket(stort set) de
sidste  par uger, saa det er vel meget naturligt.
>
De rumaenske piger havde reserveret pladser paa et hotel aftenen foer.
Men gaet  hvad...I Rumaenien er en reservation ikke en reservation...Den er
ingenting -  nada, niente, nothing... ligesaa for mange aftaler. Saa vi dukkede
traette og  udmattede op, og ingen vidste hvor vi skulle hen..Indtil vi fandt det
sted,  hvor vi havde en kontakt, som vi fik vaekket. Det sjove var, at hun
kun > snakkede rumaensk og ...tysk..
 Saa der stod jeg kun sammen med englaendere og amerikanere som kun
snakker engelsk..Jeg har ikke snakket tysk i 7 aar og har aldrig vaeret glad
for det,  og der stod jeg kl.00.00 og skulle grave tyske gloser op ad
hukommelsen. Det  var haardt, men det lykkedes og jeg kunne endda foere en relativt
normal  samtale. Vores kontakt(en aldrende kvinde) foerte os til et 'privat'
hjem, med  en dame der talte ...italiensk...Saa hvem skulle igen til at
oversaette? Jeg  har heller ikke talt italiensk laenge og har aldrig rigtig laert det.
Men vi  klarede det og fik forhandlet prisen ned til 200.000 lei hvilket
altsaa er  relativt dyrt, men vores forhandlingssituation var ikke lige frem
gunstig!! Om morgenen ankom resten (deriblandt 4 rumaenere, heldigvis) og under
forhandligerne om prisen blev vores udlejere pludseligt graadige og
haevede  prisen - hvilket foerte til en heftig diskussion, som igen foerte til
at vi  pludselig stod paa gaden. Selv rumaenerne var rasende...Vi andre sagde
blot..'this is Romania..'; det svar, vi har faaet et utal af gange
naar vi har  spurgt om noget - for os - uforstaaeligt..
 Men vi fandt hurtigt et andet sted, endda til den halve pris. Mange
private  tjener penge paa at leje ekstra vaerelser ud til turister, og naar
blot det er  dag og der er mange steder at vaelge mellem falder forhandlingerne ud
til  turisternes fordel.
>
> Derefter gik vi gennem byen til herkules statuen, og derefter langs
floden en 4  km til vi kom til en varm...svoemmepoel. Suk. Jeg er ikke saerlig vild
med  svoemmepoele, og de ca. 300 mennesker der svaermede omkring den som
fluer  omkring et kadaver syntes jeg ikke gjorde situationen
behageligere...Saa vi  endte med at finde et relativt roligt sted ved floden. Beklageligvis
havde  rumaenerne lige der leget -ikke, som i Rom, 'kast en moent i vandet',
men i  stedet 'kast en flaske eller cigaretpakke i vandet'. Det var ret saa
uhygienisk  saa vi fandt et andet sted.
Om aftenen gik vi paa restaurant og derefter frekventerede enkelte af
os det lokale diskotek. Musikken var en bizar blanding af rumaensk
populaermusik, som vi ikke forstod, 70-og 80'er musik, noget techno, og noget tyrkisk
musik. Vi  dansede til ved en 4-tiden om morgenen, og der var en lettere
usympatisk  rumaensk fyr der gerne ville gaa med Jennifer og jeg hjem, efter at
han  naermest havde smidt en del af toejet paa diskoteket. Irk...
 Morgenen efter kravlede et par stykker af os soevndrukne og smadrede
ud af  sengen ved 8-tiden for at tage paa vandretur i bjergene der omkranser
 Herculane. Det var en yderst smuk tur, men meget, meget varm! Der
ligger nogle
smaa huler langt oppe paa bjerget,dem besoegte vi. Derefter spiste vi
frokost  paa en bjergtop. Det er en meget smuk natur - hoeje, elegante traeer
saa langt  oejet raekker, og mange steder kan man se forrevne klipper. Der
kravlede smaa  soede roede biller rundt paa traerne, og vi saa enkelte slanger sno
sig skraemt af sted i buskadset.

> Rumaenerne har en utroligt smuk natur, desvaerre er den staerkt
skaemmet af at  de sviner utroligt meget - en stor del af omraadet omkring Herculane
stank af  affald i forrraadnelse, og hvor end vi gik hen, havde der vaeret en
masse  miljoesvin foer os. Jeg ved godt, at kommunisterne drev rovdrift paa
naturen,  men det her overgik min vildeste fantasi - det er virkelig som om at
de er ligeglade med landet. Her er utroligt beskidt. Containerne bliver ikke
toemt,  skrald flyder i rigt maal i gaderne, ogsaa i Timisoara - der er
bymidten dog  holdt forholdvist paen.
 Derefter valgte vi en hurtigere - og meget direkte--- vej ned. Efter
 bjergvandringen fandt vi et roligt sted i floden og badede i det
koelige vand foer vi tog et tog hjem.
 Foelgende beretninger er fra Timisoara...
Efter en aften ude hvor vi var i den anden ende af byen og den sidste
sporvogn var koert, valgte vi at tage taxi hjem. Jeg endte i en taxa med en
meget..oehm..operasangerlignende chauffoer..Selve hans bil lignede
mest af alt
 et katolsk alter, fyldt som den var med rosenkranse og krucifiks..Han
havde en
 mikrofon haengende ned fra bilens loft og sang hoejlydt i den hele
vejen hjem,
 alt imens han manoevrede os igennem Timisoaras urolige trafik og
koerte om kap
 med de andre chauffoerer. Om det var godt? Snarere hoejt..Vi bad for
vores liv!

 Et par dage efter fandt jeg og et par andre piger ud af, at vi ville
besoege  vores lokale natklub der ligger 3 minutter fra vores 'internat'. Det
viste sig  at vaere en bar med meget letpaaklaedte kvindemennesker. Vi sad og fik
en  enkelt oel og vidste ikke hvad vi skulle goere af os selv - men saa
forsvandt de eneste maend i lokalet efter at danserinderne havde snakket lidt
med dem..
Pigerne havde snoet sig op at en stang der var placeret paa en
forhoejning paa
 gulvet..Musikken var egentlig glimrende, saa vi gik ud paa det normale
 dansegulv og dansede - indtil vi fik den brilliante ide at proeve
podiet med
 stangen.Hvilket vi saa gjorde. Det var
interessant og vi blev enige om at saa var det heller ikke mere og gik. Det var
ikke et  godt sted.

 Ang. arbejdslejren er stemningen utrolig daarlig. De 4 piger, der ikke
slap gennem boernehjemmets naaleoeje, har besluttet sig for hhv. at tage
hjem og rejse lidt i Rumaenien foer de tager hjem. Et alternativ var praktisk
talt ikke-eksisterende. De kunne arbejde paa et af de andre boernehjem, men kun
2 timer  formiddag - og de maatte ikke larme...De foelte sig virkelig ikke
velkomne. Hvilket jeg godt forstaar. Af vores projektleder(Ina) er vi blevet
bedt om at udfylde et evalueringsskema, og mit er ikke udelukkende roser, kan jeg
godt  garantere for!! Hun oensker at forbedre arbejdslejren, men det har hun
altsaa kun 3 dage til og skaden er sket! Der er ikke mere at goere!
Paagaeldende evalueringsskemaer skal sendes til SCI(den rumaenske arrangoer) og jeg
kan godt  forstaa at hun ikke oensker at fremstaa i et daarligt lys. Hun er en
soed pige og vil det godt, men hun er IKKE ansvarlig, og boer absolut ikke
arbejde med boern. Ydermere kan hun ikke organisere og det er umuligt at faa et
klart svar  ud af hende, hvor meget man end proever. Det sidste er beklageligvis
typisk  rumaensk(jeg vil lige understrege at I boer huske paa at jeg kun har
vaeret her i lidt over 2 uger og at der er graenser for, hvor godt man kan naa at
kende et  land og et folk paa den korte tid - samt at jeg sammenligner (ganske
uvildigt)  baade med Danmark og min tidligere arbejdslejr('96) i England - jeg
fortaeller hvad jeg ser, men objektivitet garanterer jeg ikke for:-))
>
> Hun handler som sagt i god tro(forhaabentligt da), men det er bare
ikke nok...
> Saa generelt er der en daarlig stemning - ikke os piger iblandt, men
mellem os og Ina er der en stigende spaending. Hun bliver vaek meget af tiden,
da hun  hoejst sansynligt kan fornemme at hun ikke ligefrem er populaer. Det
er umuligt at forklare hende direkte hvad der er galt, da al kritik tages dybt
personligt.
 Men det er lykkededes os at skabe en ond cirkel.SUK...

 Jeg er ikke faerdig med at fortalle, men jeg vil berette videre om et
par dage...Mange knus fra Maja..

Fodre ænder..

Sidste uge, lige inden Eric-bassen blev syg, var vi ved Poway lake med mødregruppen. Der er store, grønne, skrånende græsplæner, og Silke rullede ned ad dem..Eric løb op ad dem..

 Eric gav sin mor dårlige nerver ved at forsøge at løbe på bordene

 og gøre anslag til at springe.. og være overalt og allevegne, oppe, nede, osv, som kun en næsten to-årig dreng kan gøre det..suk..

 Silke smed tøjet 'moar, min kjole blev våd af græsset..' . Det synes de andre i mødregruppen var meget morsomt, men jeg havde det lidt sådan 'tjah. Hun beholdt trusserne på, og hellere nu, end når hun er 16, ikke...?'

 Så fodrede vi ænder

 Eric tog en bid, gav ænderne en bid, tog selv en bid, etc..

 Silke smed tøjet igen, og vadede ud..

Tivoli...

I dag har vi været i et tivoli ved 'Del Mar fairgrounds' sammen med J, hendes tvillinger, lille søn, og nogle andre fra mødregruppen...

Der var en superlang kø, og de undersøgte alt, men jeg slap da ind med begge børn, og mad + vand...

Først så vi på får og køer. Eric stod begejstret og hylede 'Mææææh!Mææææh!' til fårene...

Derefter satte vi os og spiste den medbragte mad. Med enkelte undtagelser, som 'turkey legs' og 'chicken kebabs' (kylling og grøntsager på spid) var maden i typisk amerikansk stil meget usund, sød, friteret - you name it.

Bacon-boden:

Bemærk: Chocolate-covered bacon. Hmm. Nogen har tænkt 'Chokolade er lækkert! Bacon er lækkert! Nu kombinerer vi dem'...

Børnene fik en ridetur på en rigtig elefant, hvilket de fandt meget spændende.. Jeg fik ikke selv taget billeder, da jeg red med dem, men en veninde tog nogle, som jeg nok skal lægge på bloggen...

Børnene fik undtagelsesvis lov til at få en is. Men de har ikke børneis (altså små ispinde). Det mindste man kunne få var 'små' softice:

Eric med den 'lille' is. Den er jo næsten større end ham. Ingen af børnene kunne spise op (og helt ærligt, tror da pokker at USA har en fedmeepidemi..- disse is kostede knap 4 dollar. Hvis folk har givet så meget for en is (ca 24 kr) vil mange nok insistere på at spise den op... Hvorfor man ikke sælger nogle små is, lidt billigere..tjah. Så tjener man jo færre penge - usselt. Penge er virkeligt en gud, i dette land..)


Derefter videre til forlystelserne. Vi købte en bunke biletter, i bedste 'Bakken' stil, og lod de efterhånden ret trætte børn prøve lidt forskelligt..
Silke og Eric i båd..

 Silke i en stor gynge (Eric var for lille)

Silke i lille vand-motorbåd...

 Eric var også for lille til den (og kender jeg ungen ret, var han hoppet på hovedet i..) Her står han længselsfuldt og kigger, og dypper sin hånd...

 Her prøver han at kravle op..

Vi var der fra 11 til 16 - ingen af børnene, undtagen baby L, fik sovet. Alle gik de kolde efter 1 minut i bilen...

Sjove sætninger

Eric låner een af Silkes halskæder. Silke kigger vurderende på ham, og siger eftertænktsomt 'Mor, den klæder ham ikke rigtigt, vel..?'

Silke og jeg havde været ude at løbe,og var stødt på en masse hundeluftere, med bl.a. bulldogs og andre hunde. Nogle af dem bed og snerrede lidt af os, så jeg sagde til Silke, at når de opførte sig sådan, skulle hun holde sig væk.. Næste morgen - Silke: 'far, da mor og jeg løb igår, så vi en hund der var giftig..'

Silke:'Eric, for fanden da!.. Nåeh nej, for pokker da! For pokker da, Eric! Man må godt sige for pokker, ikke?'

Silke: 'Mor, Eric har en tissemand. Men jeg har to numser! En numse foran, og en numse bagpå'.

Silke: 'Mor, jeg savner mine veninder i Danmark. Tror du at Eric savner sine små drenge-veninder i Danmark?'

'Busy bags' 3

Som sagt, fik jeg høstet en masse 'busy bags' (15 stk) torsdag. Fredag blev jeg hjemme med 2 børn hvoraf Eric jo havde været syg. Hver gang jeg forsøgte at få os ud af døren, var der een der ville sove, een der var sur, et skænderi, eller noget andet. Da vi endeligt kom ud af døren, sad Eric og var supersuperfrisk, og Silke faldt i søvn (og sover hun mere end 30 min om dagen, går hun i seng kl 23. Så får Claus og jeg ingen søvn - så jeg trillede hjem og vækkede hende..)

Dette betød at vi tog hul på 'busy bags'. Mange kan genbruges. Mens Eric tog en lur legede Silke og jeg lidt.

Dette er et 'popsicle' memory game. Ligesom et huskespil, bare med ispinde.. af papir. På den anden side er de alle ens. Superflot, der skulle dog nok have været flere is, Silke er lidt over dette niveau..

En anden ting, der var et stort hit, var 'perler og piberensere' posen. Basalt set - en ziploc med masser af perler, små perle-pastaer, piberensere, og en mindre pose til rejsebrug med perler/piberensere. Det gode ved denne er, at man nemt selv kan lave en lille 'refill' når ungen har brugt mange. Silke lavede en krone (ok, hun fik en smule hjælp..)

Silke, der ser fræk ud - jeg forsøgte at få hende til at smile ved at sige 'numse!' hvilket plejer at virke..

 Rejseposen

 Den store pose - perfekt til at have hjemme eller i bilen..

Denne aktivitet hedder 'lace it up' og er 3 figurer, fly, tog, bil, i en afart skum (er ikke sikker på materialet) og et snørebånd, der så bruges til at forbinde alle prikkerne. Silke synes det er meget forvirrende...

Jeg skal nok skrive mere om disse aktiviteter - men tager dem lidt af gangen, som ungerne åbner dem:-)

En syg omgang... Igen!

Torsdag var jeg ude til en MNO 'Moms Night Out' hos een fra min internationale mødregruppe. Vi fik hygget og udvekslet busy bags. Jeg skulle være hjemme kl 22, da Claus havde en vigtig telefonkonference. Kort efter jeg kom hjem, lød der nogle 'hik, hik, hark, hark' oppe fra ungernes værelse. Jeg drønede derop, og ganske rigtigt, Eric sad og kastede op på sin seng. Suk.
Ind i vores seng med ham, en spand, og en bunke tæpper..(på sengen -bitter erfaring..). Her lå han så fra kl lidt over 10 og kastedede op. Mange gange. Jeg var nede med tæpper til vaskemaskinen en enkelt gang. Jeg sad der kun iført natbukser med en lille Eric, helt udmattet - som sad på mig, kun iført ble, ... Han kastede op på mig. Han kastede op på tæpperne i sengen. Han kastede op i spanden, når jeg nåede at dreje ham. Han kastede op i sit hår, på sin fod, på sin hånd, i sit øre (don't ask me how..). Han missede gudskelov gulvtæppet  (jeg tror jeg har nævnt at en meget, meget irriterende ting ved amerikanske hjem er alle de s**** gulvtæpper, de insisterer på, ikke? Allergifremkaldende og sværere at gøre rent...)

Han klynkede, og hver gang han kastede op, klynkede han desperat 'moar!!' inden. Han var helt sløv - min lille varan...Han blev ammet (ja. Eric er snart to, og han bliver stadig ammet. Jeg gider ikke høre for det  - det er hygge, og tryghed, for ham..) . Men alt kom op...(denne gang prøvede han ikke at spise sit eget opkast - han forlangte heller ikke mad imellem opkastningerne..stakkels kræ)

Imens sad Claus og havde telefonkonference. Og snakkede. Højt. Jeg var parat til at kværke manden..

Da konferencen var overstået, kom han op for at hjælpe. Eric klynkede, kastede op, men fra ca kl 1 til 3 løjede det af - han kastede op, men der kom bare lidt spyt/mavesyre..(der var heller ikke mere staklen kunne kaste op). Vi havde ekstra sengetøj på, som løbende røg til vask. Fra kl 3 af sov han roligt, og var helt frisk og glad fredag morgen... Det var så mere end man kunne sige om os...

Silke sov fra det hele i sin seng, så i det mindste kastede Eric ikke op på hende. Sidste gang vi var udsat for noget i samme boldgade var det Silke der havde det først, hvorefter Eric sikrede sig at han også ville få det ved A) at snuppe Silkes tandbørste, som hun lige havde brugt og putte den i munden (med et stort grin, suk) og B) at drikke en masse vand af den drikkeflaske, som Silke umiddelbart inden havde kastet op ud over.
I sammenligning har Silke jo næsten været i karantæne i forhold til smitte.

Jeg havde en aftale fredag, og vi havde også en middagsaftale hos venner fredag. Vi valgte at aflyse - dels var Claus og jeg helt kvæstede, dels sagde vores erfaring, at var det omgangssyge, er det jo super smitsomt, og det var et spørgsmål om 1-3 dage før resten blev ramt.. (og vi tror det er omgangssyge. Flere fra begge mine mødregrupper er ramt..)

Det er nu lørdag aften, og ingen har fået det..7-9-13. Det kan nås endnu. Er ingen syge mandag, begynder jeg at tro på at vi slipper....

'Busy bags' 2

Der var også en pre-schooler aktivitet. Men. Der blev så tilmeldt 16 børn. Jeg skulle lave 'foam-puzzles':

Basalt set laver man nogle geometriske mønstre eller tilsvarende med foam-stickers på et stykke papir. I hver pose lavede jeg een af disse slags (selvfølgeligt med forskellige mønstre og farver, men tilsvarende i niveau).. altså, een relativt let en, en med en blomst (og den ser nem ud, men det er faktisk svært for dem at sætte kronbladene rigtigt), og een med et lidt sværere mønster..

 I zip-lock posen - sammen med de 3 puslespil - kommer man tilsvarende brikker. Så skal barnet selv bygge det tilsvarende puslespil på den anden side.

Jeg valgte at folde nogle af dem, så når de er færdige kan de bruges som flotte kort til bedstefar og bedstemor, for eksempel.. (så er ungen også underholdt mens de tegner eller skriver i 'kortet'..)
Men ja altså... 16x3 af den slags.. Og de der foam-stickers kommer altså ikke sorterede. Jeg brugte 2 aftener på at sortere foam-stickers i ovaler, dråber, hjerter, firkanter, cirkler, trekanter... brrr. Claus hjalp heldigvis med at lave nogle af puslespillene - mens vi så dårlige tv-serier på netflix...Jeg har f***** haft mareridt om foam-stickers...
I aften skal jeg forbi een fra mødregruppen, og så udveklser vi poser...  Spændende at se hvad de andre har lavet...

'Busy bags' 1

Herovre er der jo rigtigt mange hjemmegående husmødre, og mødregrupperne er ikke kun for babyer, men for børn fra 5 år og nedefter (derefter begynder de som regel i skole..).

Man tager oftest hele flokken af børn med ud for at købe ind, til lægen, for at møde veninder, osv. Dette har været med til at skabe konceptet 'busy bags'. Basalt set er det en zip-lock pose, alt fra een gallon til mindre, med en lille, ikke så dyr aktivitet, som kan holde en tumling eller et før-skolebarn underholdt i 10-20 minutter. Oftest går man sammen i en mødregruppe, og siger at een person laver en bestemt aktivitet til 10 børn (f.eks., men det kan også sagtens være færre eller flere..) Det er jo meget smart, for så skal man bare købe meget ind til een aktivitet, og lave den samme aktivitet 10 gange, i stedet for at købe ind til 10 forskellige...
Med min nye mødregruppe deltog jeg i sådan een. Dette indlæg fortæller om busy bag aktiviteten for tumlingerne.
Een af aktiviteterne var et pipe-cleaner toy, den der blev lavet her var bare med flasker, fjer og piberensere:

Der er en tilsvarende flaske, fyldt med piberensere, og så er der et magnetisk stav til, så man kan bevæge piberenserne op og ned i flasken.. Der er simpelthen et helt koncept med discovery and sensory bottles..

Piberensere og magnetisk stav:

Jeg lavede sensory bottles. De blev ikke lige så fine som linket, jeg kunne f.eks. ikke finde terninger nogle steder. Men det lykkedes mig at finde små glitter pom-poms, jeg havde foam-stickers i forvejen, og perler, pailetter og den slags har man jo altid i huset med en pige på 4 år... Og ja, så købte jeg nogle knapper og smed i. I mine er det ikke kun vand - det er 1/3 vand og 2/3 light corn syrup - så flyder tingene langsomt rundt derinde.

 Silke hjalp, og fik som tak lov til at lave en lille tøset een, med glitter, lyserødt osv....til sig selv!
Man bruger super-lim til at få låget sat godt fast, og små flasker..

Der var også een der lavede næsten samme flaske, bare med ris og nogle små ting i, en lille stofblomst, en bjælde, osv - de bliver kaldt 'I spy' bottles. Man koordinerer selvfølgeligt mht hvem der laver hvad..

Så var der nogle aktiviteter fra denne hjemmeside, bl.a. 'color sorting bag' og nogle puslespil..

Der var 8 ispinde, med billeder på begge sider, så 4 puslespil i alt...

og en filt-regnbue:

Der var også et med magnetiske fisk + fiskestang, og en filt-slange.. så lidt at tage sig til! Noget af det kommer med i flyveren til at underholde Eric...

Supersjovt at være med til!

Torsdags-historier: Rumænien, 2002 (5): Hvorfor?

Så har jeg selv læst beretningen om børnehjemmet, som jeg skrev for snart 10 år siden, og jeg kan slet, slet ikke tåle at læse den slags, især efter at selv at have fået børn. Men det sker, og at lukke øjnene for det hjælper ingen. Argh.

(dette er beretningen om boernehjemmet fortsat.)

....hvorfor, er der ikke nogle der vil have Ionut, Ecatarina, Margareta, Sorin,
Denis, og Tiberiu('mine' boern)? Jeg spoerger bare. Jeg har en hel masse
spoergsmaal men ikke nogle brugbare svar. Naar jeg spoerger 'Jamen, hvorfor er
der saa mange boern paa boernehjem?' er det eneste svar, jeg hidtil har faaet,
at foraeldrene ikke har raad til at have dem. Eller at der er tale om
teenagemoedre. Der er ikke seksualoplysning paa alle skoler...Jeg mener, under
Ceaucescu hvor abort var forbudt i samfulde 23 aar kunne man maaske forstaa
det, men nu...

Endnu en grund en total mangel paa familieplanlaegning og manglende uddannelse.
Jeg fatter ikke at nogen regering kan lade dette ske. Jeg forstaar ikke at man
kan faa et barn og saa give det fra sig - ikke til bortadoption, men til et liv
som det jeg ser nu....

Jeg har mange flere 'hvorfor???'...Men jeg maa stille de forkerte spoergsmaal,
eller ogsaa er der virkelig ingen konkrete og brugbare svar...

Mange af boernene har foraelre, og bliver ogsaa besoegt en gang i mellem. Vi
ser moedre med triste oejne sidde paa gangen og made deres boern. Regelen er,
at saa laenge et barn bliver besoegt minimum 2 gange om aaret af en foraeldrer,
kan det ikke betragtes som 'forladt' og kan derfor ikke bortadopteres. Forleden
var der et barn der blev stjaalet fra boernehjemmet. Men der var ingen virak
omkring det, ikke engang skaerpet sikkerhed(der er vagter, men de er ikke altid
til stede) og det er aabenbart en ganske normal haendelse. Der er stadig handel
med boern, til par der ikke er godkendt til adoption eller ikke vil vente.
Afskyeligt. At man saelger boern, altsaa.

Vi er ikke helt sikre paa om man kan kalde det et boerhehjem i traditionel
forstad -for boern der virkelig er decideret foraeldreloese eller forladte -
men om man snarere skal sige at det er en slags social anordning - altsaa en
art anbringelsesanstalt for boern hvis foraeldre ikke kan klare dem eller har
oekonomiske vanskeligheder

Det er meget haardt at vaere paa boernehjemmet. Boernene virker forsoemte - de
faar mad og toej bliver skiftet, men omsorg og stimulation er der naesten ingen
af. Eksempelvis Sorin er 1 aar og kan hverken sidde selv eller kravle. Jeg
faldt for ham naesten med det samme. Forholdene til trods(han er ikke klar over
dem endnu) griner og ler han meget. De andre boern jeg tager mig af er ogsaa
omtrent et aar, men ingen af dem kan kravle eller staa, endsige sige nogle ord.
Enkelte kan sidde selv, og alle kan de moeve sig frem paa maven og dreje sig.
De er meget glade for at jeg synger for dem..(stakler, de er tonedoeve...)
Naar jeg synger for Sorin, ruller han rundt og klukker hoejlydt(maaske er han
ikke tonedoev - maaske har han bare en veludviklet humoristisk sans)
Naar jeg tager ham paa maven, vrider han sig af fryd.

Alle mangler de opmaerksomhed og angler efter den. Naar man tager dem op og
holder dem ind til sig holder de oejeblikkelig op med at graede. Laegger man
dem i seng og de hyler hoejlydt, stopper de efter 30 sekunder - ingen tager dem
op. Det der gaar mig mest paa? Naar jeg taenker paa, at dette ikke er en
vuggestue. Naar jeg gaar hjem er der ingen der henter disse boern. Der er ingen
der syntes at de er unikke. Der er ingen der husker deres foerste ord. Der er
ingen til at troeste dem om natten. Der er ingen der tager sig tid til at laere
dem deres foerste ord, eller til at hjaelpe dem til at sidde eller kravle. Der
er ingen til at vaere stolte af dem eller voldsomt bekymrede. De betyder ikke
noget specielt for nogen...Jeg kan ikke forestille mig noget vaerre.

Og..hvis jeg taenker saadan, kan jeg ikke vaere der. Virkeligheden slaar mig
simpelthen ud..Saa jeg slaar tanken hen og forsoeger at koncentrere mig om at
vaere der for dem og at vaere der konstruktivt mens jeg nu kan. Jeg forsoeger
at vaere rasende paa en verden der lader dette ske...Det goer det lettere at
klare end at vaere trist. Det tager haardt paa os allesammen og vi er helt
udmattede om aftenen. Jeg ser babyer for mit indre blik inden jeg falder i
soevn. At vide at jeg ikke kan goere meget mere er ogsaa haardt.
Jeg bliver savlet paa og kastet op paa og mange andre sjove ting...Men det er
ikke ulaekkert. Det er jo blot boern...

Vi tager dem udenfor, naar vejret er til det (trods fastlandsklima er
Timisoaras vejr ikke stabilt - der er en del regn og tordenbyger...Verjret er
naesten skizofrent, det kan oese ned en halv time og saa blive klart solskin -
eller pludselig begynde at tordne-det eneste stabile er varmen)
Boernehjemmet bestaar af flere gamle, egentlig meget koenne huse. Imellem de
forskellige huse ligger en lille park og legeplads. Vi gynger med dem, gaar
rundt med dem, lader dem ligge paa et taeppe paa graesset. Mange af dem er
ikke vant til at vaere ude og finder det skraemmende. Sorin er bange for
graesset.

Som jeg skrev sidst, er der 2 datoer, en foedselsdato samt den dato hvor de
ankom skrevet over deres tremmeseng. For nogle af boernene er der tale om et
langt interval. Ecatarina blev foedt i september og ankom til boernehjemmet i
juni. Hun virker til tider lettere autistisk og sidder og rokker frem og
tilbage og ler sjaeldent. Mange af dem har disse 'instutitionaliserede'
bevaegelser - rokken frem og tilbage, slaa hovedet mod vaeggen eller lign.

Om formiddagen bliver samtlige 30 boern placeret i en legestue med noget
legetoej og en stor madras. Her er de saa et par timer, alt efter hvor megen
virak de laver. Ofte uden voksent tilsyn. De ansatte stikker hovedet ind en
gang imellem. I dag skulle vi laegge dem i seng igen kl 11 - fordi de var
traette..4 af mine var aldeles ikke traette!! Jeg forstaar ikke arbejdsgangen.
Og der er stadig ingen svar. Saadan er det bare.

Der er ikke penge til at forbedre standarden. Naar jeg gaar forbi paa gangen og
ser disse 30 boern staa og ruske i deres tremmesenge, rulle rundt i dem, graede
eller stikke hovedet ud mellem tremmerne, taenker jeg mest af alt paa burhoens -
det virker som en 'boernefabrik..' Naar disse boern bliver aeldre, vil de
komme til at gaa i en normal skole. Selv efter 18 aars alderen bliver de ofte
hjulpet...Til at faa et job, til en lejlighed. Til et 'normalt' liv - hvis man
da kan kalde det det.

Jeg vil slutte nu. Skriver i loebet af ugen.

'bag dine egne boller' -mødregruppen

Der har flere gange været nogle 'food-club' activities med mødregruppen. Jeg har været lidt irriteret over at man laver maden i forvejen, og så tager den med og smager på hinandens. Lidt kedeligt, fordi de fleste børn elsker at lave mad. Men, selvfølgeligt, hvis man er 10 mødre, der skal lave mad i et hus, er der ikke nok plads på konfuret, eller i ovnen..
Silke elsker dog at bage, og hjælper jævnligt farmand med brød eller rugfler, eller mig med boller. Jeg lavede derfor en 'make your own bread rolls' aktivitet. Vi var kun 5 mødre i alt (meget passende) og jeg sørgede for at det var koldthævede boller - (oversat - tænk på at mål her skal oversættes til 'cups' eller 'ounces', bah) så basalt set, de (og børn) skulle hjælpe til med dejen, og så kan man smække bollerne på en plade næste morgen (eller morgenen efter) og violá, lækre boller. De var lidt forvirrede over at det var fuldkorn (grahamsmel - har vi kun fundet via amazon.com her) og ingen vidste helt hvad durum-mel var.. Der var også nogen overraskelse over at de ikke var søde, bollerne, men som jeg sagde, man kan jo altid komme lidt honning på når man spiser dem, ikke..så var den solgt!

Børnene elskede det. Eric brugte en halv time på at blande sin dej (og smøre den ud på sig selv, mig, bordet og to stole) men hvor han nød det:

Eric, piskeris og dej... Heldigvis blev J (god veninde) og hjalp med at rydde op, og Claus kom kort efter. Dem fra mødregruppen der kom, synes at det var en dejlig aktivitet...

Mors lille hjælper

Se, hvor han støvsuger.. og så med kokkehue på...

Vi ser feer..

I dag har vi været til 'fairy festival' ved 'summers past' farm. Der var en mængde børn og voksne (primært piger/kvinder) der var klædt ud som, ja, feer...Nogle af dem var 'punker-feer',med ringe i læben, grønt hår og grønne læber...

Desværre var selve festivalen ikke så organiseret. Man kunne købe slush-ice, fe-småkager (to for 5 dollars, helt ærligt - det giver vi ikke..), man kunne male en fe-sten, og man kunne købe vinger og tryllestave mv. Men men men... der var god mulighed for flere og bedre aktiviteter (fx at male fe-vinger, glas-maling, ansigstmaling, osv), og salg af mere spændende mad (der var kun klamt stads med sukker..) Ungerne fik een småkage og een smoothie uden tilsat sukker hver, og vi tog en kop kaffe. Det havde været meget bedre med et lidt større marked, og flere mad- boder. Så dér var vi ikke så imponerede. Men jeg fik taget en del flotte billeder... For klæde sig ud, det kan amerikanere altså godt! Dér kunne mange danskere tage ved lære (og nej, jeg var ikke klædt ud, jeg havde ikke fe-vinger, men nu har jeg købt et par!)

Silke var fin lilla fe: 

 Eric var fræk basse (som altid)

 Her er hans frække ansigt:

 Her er Silkes frække ansigt:

 Ja, det er en statue med orange fe-vinger på...

 Festivalpladsen og feer

 Masser af fine tryllestave

Her er vores lille lilla fe blandt en masse solsikker

 Fe-drager, og en hund der har grønne fe-vinger på (ses desværre kun udtydeligt på billedet..)

 Høballer og feer

 Vores fe og andre feer

 Der var også en fe-have konkurrence - vi deltog ikke, jeg synes Silke er lidt for lille endnu, men måske næste år..

 Ovenstående er i kategorien fra 16 år og opefter. Bemærk klokkeblomst der solbader nederst til højre..

 Et lille fe-træhus..

 Og her ser I så nogen af dem fra 'under 9 år' (ovenfor og nedenfor..)

 Og nedenunder, lidt fra 11-16 år..

 En lille fehave, med små potter med glimmer...

og et fe-te-selskab...

Vi overvejer lidt om vi gider, næste år - men det kommer an på Silke. Havde vi været lidt mere organiserede og taget en madkurv med (og husket solcremen, ups) havde det nok været lidt sjovere...