Jeg har igennem længere tid blogget om min gode veninde J, hendes tvillingepiger og lille søn, fordi ungerne og jeg har delt hverdagen med dem.. I september fik hendes mand nyt job, i staten Washington - nærmere betegnet i Redmond, tæt ved Seattle. De rejste den 13 november. Vi forsøgte at presse så meget tid ind sammen som muligt inden.. Så der var meget drønen rundt..
Både børnene og jeg er selvfølgeligt kede af det og savner dem. Specifikt for San Diego kan man sige at mange at dem man møder er her med millitæret - og ofte flyttes rundt - eller er her med universitetet (UCSD) fordi deres mand f.eks. er ved at tage en PhD eller tilsvarende.. Derfor er mange her i begrænset tid. Nogle gange véd folk på forhånd at de kun er her i 6 mdr eller et år. Andre gange er det aftalt at de skal være her i to år, og så bliver det forlænget. Det er også meget typisk i USA at flytte efter karrieren, i langt højere grad end i dk. Nej, jeg har ikke belæg for det, det er en påstand - det er mit indtryk, og det kan sagtens være at det ikke er korrekt. Kvinder er ofte hjemmegående en periode mens de får børn/har små børn, og så kan mandens arbejde nemmere diktere det hele, end man ser i dk, hvor begge ofte har en karriere. Det er også helt normalt og accepteret at kvinder går hjemme en årrække mens de har små børn, og så træder tilbage ind i erhvervslivet. Den slags er jo ikke almindeligt i Danmark.
Jeg fik en god engelsk veninde lige da vi var kommet her. Hun flyttede da vi havde været her ½ år. Jeg blev lynhurtigt veninder med een af de andre mødre fra skolen- en indisk kvinde (jeg kan rigtigt godt med indere, måske fordi vi boede i Indien en overgang? De er bare så dejlige!) - de relokerede tilbage til Kentucky. Og sådan er det, hele tiden. Men J er nu noget helt for sig selv, og vi svingede bare så godt sammen!! Vi mødtes februar 2012, tæt på at vi begge var ankommet - hendes mand blev nemlig også relokeret sammen med min, via Nokia. J er amerikaner, men har boet i dk i 15 år, og snakker flydende dansk (hvilket er ret så imponerende) og på mange måder er hun dansk. Blot en skam at Danmark ikke tillader dobbelt statsborgerskab - for ja, det skammer jeg mig faktisk over! Verden er altså væsentligt større end lille bitte Danmark, og det bliver man nødt til at forholde sig til, rent politisk..
Nå, men vi passede engang i mellem hinandens unger, støttede hinanden, brokkede os til hinanden, tog på MNOs sammen (moms night out) osv. Når en af os havde alle ungerne troede folk nogle gange at der var tale om et sæt trillinger og et sæt tvillinger. Det har vi grinet en del af.
Jeg så jo nærmest hendes unger vokse op- og tilsvarende. Det er guld værd at have sådan en veninde når man sidder i en situation, hvor man har familie og andre venner langt væk. Ikke at jeg ikke har fået andre venner - men hun og jeg svingede så godt sammen.. Nogle af mine veninder har arbejde, og det gør det sværere at ses, fordi weekenderne så hurtigt bliver fyldt op. Andre har større børn i skole. Alle har vi stramme programmer med ting der skal nås i dagligdagen..
Tilmed boede de tæt ved Nokia, så jeg kunne være der engang i mellem om formiddagen efter at have afleveret Silke og Claus, eller om eftermiddagen - Silke har jo fri tidligt tirsdag. Andre gange kom de forbi os. De sidste 1½ år har vi sammen gået og kørt San Diego og omegn tynd.
Den sidste dag tog jeg og ungerne ud til J - så passede jeg alle 6 børn nogle timer mens hun tog imod flyttemænd og andre praktiske ting.. Her laver ungerne 'picnic' på den aflukkede legeplads.
Senere tog vi alle ud til huset og iagttog flyttemændene - ungerne fandt nogle små snegle som de var helt betagede af og adopterede..
Og så var det farvel (snøft, hulk, snif). Vi ringer selvfølgeligt sammen, facebooker etc, men det er ikke det samme! Jeg har samlet andre potentielle veninder op og har også gode bekendte/veninder gennem mine moms clubs - men det er ikke det samme..
Både børnene og jeg er selvfølgeligt kede af det og savner dem. Specifikt for San Diego kan man sige at mange at dem man møder er her med millitæret - og ofte flyttes rundt - eller er her med universitetet (UCSD) fordi deres mand f.eks. er ved at tage en PhD eller tilsvarende.. Derfor er mange her i begrænset tid. Nogle gange véd folk på forhånd at de kun er her i 6 mdr eller et år. Andre gange er det aftalt at de skal være her i to år, og så bliver det forlænget. Det er også meget typisk i USA at flytte efter karrieren, i langt højere grad end i dk. Nej, jeg har ikke belæg for det, det er en påstand - det er mit indtryk, og det kan sagtens være at det ikke er korrekt. Kvinder er ofte hjemmegående en periode mens de får børn/har små børn, og så kan mandens arbejde nemmere diktere det hele, end man ser i dk, hvor begge ofte har en karriere. Det er også helt normalt og accepteret at kvinder går hjemme en årrække mens de har små børn, og så træder tilbage ind i erhvervslivet. Den slags er jo ikke almindeligt i Danmark.
Jeg fik en god engelsk veninde lige da vi var kommet her. Hun flyttede da vi havde været her ½ år. Jeg blev lynhurtigt veninder med een af de andre mødre fra skolen- en indisk kvinde (jeg kan rigtigt godt med indere, måske fordi vi boede i Indien en overgang? De er bare så dejlige!) - de relokerede tilbage til Kentucky. Og sådan er det, hele tiden. Men J er nu noget helt for sig selv, og vi svingede bare så godt sammen!! Vi mødtes februar 2012, tæt på at vi begge var ankommet - hendes mand blev nemlig også relokeret sammen med min, via Nokia. J er amerikaner, men har boet i dk i 15 år, og snakker flydende dansk (hvilket er ret så imponerende) og på mange måder er hun dansk. Blot en skam at Danmark ikke tillader dobbelt statsborgerskab - for ja, det skammer jeg mig faktisk over! Verden er altså væsentligt større end lille bitte Danmark, og det bliver man nødt til at forholde sig til, rent politisk..
Nå, men vi passede engang i mellem hinandens unger, støttede hinanden, brokkede os til hinanden, tog på MNOs sammen (moms night out) osv. Når en af os havde alle ungerne troede folk nogle gange at der var tale om et sæt trillinger og et sæt tvillinger. Det har vi grinet en del af.
Jeg så jo nærmest hendes unger vokse op- og tilsvarende. Det er guld værd at have sådan en veninde når man sidder i en situation, hvor man har familie og andre venner langt væk. Ikke at jeg ikke har fået andre venner - men hun og jeg svingede så godt sammen.. Nogle af mine veninder har arbejde, og det gør det sværere at ses, fordi weekenderne så hurtigt bliver fyldt op. Andre har større børn i skole. Alle har vi stramme programmer med ting der skal nås i dagligdagen..
Tilmed boede de tæt ved Nokia, så jeg kunne være der engang i mellem om formiddagen efter at have afleveret Silke og Claus, eller om eftermiddagen - Silke har jo fri tidligt tirsdag. Andre gange kom de forbi os. De sidste 1½ år har vi sammen gået og kørt San Diego og omegn tynd.
Den sidste dag tog jeg og ungerne ud til J - så passede jeg alle 6 børn nogle timer mens hun tog imod flyttemænd og andre praktiske ting.. Her laver ungerne 'picnic' på den aflukkede legeplads.
Og så var det farvel (snøft, hulk, snif). Vi ringer selvfølgeligt sammen, facebooker etc, men det er ikke det samme! Jeg har samlet andre potentielle veninder op og har også gode bekendte/veninder gennem mine moms clubs - men det er ikke det samme..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar