Gæsteblogger - om § 33a, fra en partifælle og bedstefar

Selv min far blev så sur over 'hans' partis tåbelige udgydelser omkring ligningslovens paragraf 33 a, at han sendte dette indlæg, somjeg har fået lov til at bringe:

Kære Thomas Jensen

Jeg skriver til dig, om en sag, som jeg oplever er ved at køre i en retning, som det ikke var hensigten, og som som jeg ikke håber, mit parti vil støtte.

Ophævelsen af § 33 a i ligningsloven.

Som jeg læser debatten var hensigten at ramme folk, der modtager velfærdsydelser uden at betale skat, men som det udformes, rammer man folk, der ikke modtager velfærdsydelser.

Som min datter og svigersøn.

Min svigersøn mistede sit arbejde da NOKIA i Danmark lukkede.
Samtidig blev min datter færdig med sin uddannelse.

De kunne have valgt at blive i landet og modtage understøttelse, børnecheck, billige daginstitutioner, gratis sundhedsydelser og en fungerende offentlig transport.

De valgte at tage mod et job i San Diego og ikke modtage understøttelse, at leve for én indkomst, da min datter først har fået arbejdstilladelse for nylig, selv betale sundhedsforsikring og høje takster til daginstitutioner, undvære børnecheck og desuden har de været nødt til at købe en bil, da der ikke findes offentlig transport.
Det kan hænge sammen på grund af den lave amerikanske skat.

De valgte at beholde deres hus i Danmark, og betale skat af det.

Det er vi glade for, jo mere tilknytning til Danmark jo større chance for at de vender tilbage, til fordel for både Danmark med de erfaringer de har gjort, og til glæde for os, der får vore børnebørn tættere på igen.

Bliver § 33 a ophævet, skal de både betale velfærdsydelserne over skatten (det danske system), og direkte (det amerikanske system). Det kan ikke lade sig gøre


I sit indlæg http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/239024/bred_kritik_af_skattesmaek_paa_job_i_udlandet.html   synes jeg det virker som om Jonas Dahl, enten ikke har sat sig ordentligt ind i emnet, eller er utrolig arrogant.

Hvilke velfærdsydelser modtager min datter og svigersøn fra den danske stat?

Det er ikke ”bare” at emigrere med de rigide krav SKAT kræver for at acceptere en emigration. De kan enten leje deres hus ud i mindst tre år, men så risikerer de at blive fanget af lejeloven, eller de kan sælge det og realisere et større tab, samtidig med at de mister tilknytning til Danmark, og vi risikerer at miste vore børnebørn.

Det vil vi være meget kede af.

Det må være muligt at udforme ændringen, så man rammer de udsendte, der får både i pose og sæk, uden at ramme dem, der for at klare sig selv, er emigreret, men stadig ønsker at bevare en tilknytning til Danmark for at vende tilbage og bidrage med nye erfaringer. Er man emigreret, lever man på sit nye lands betingelser, der ofte er meget anderledes end de danske.

En mulighed kunne være at løsne SKATs rigide krav for at acceptere emigration. Man har nærmest indtryk af, at SKAT helst ser, at folk der rejser til udlandet, ikke nøjes med en periode, men bliver væk. Det er ikke en hensigtsmæssig løsning i en globaliseret tidsalder.

Jeg meldte mig i sin tid ind i Socialdemokratiet for at bekæmpe Fogh og alt hans væsen. Ikke for at partiet skulle støtte en lovgivning, der jager mine børnebørn ud af landet.


Med håb om en seriøs behandling.

Skattereform - del 2

Kort opsummeret mener diverse politikere, at når man nu har adgang til danske velfærdsydelser, skal man også betale dansk skat. Igen. Når vi bor i Danmark, tjener dansk løn, betaler vi gerne til Danmark, og til det solidariske system.. Men. Når vi bor i her i USA, så får vi altså ikke: Børnepenge. Tilskud til daginst (den er ca 75% i Danmark, dvs alle danskere der betaler skat betaler til alles børn i daginst) får vi jo ikke. Det er derfor det er så dyrt her. Sundhedsvæsnet betales heller ikke over skatten. Det er via private, meget dyre forsikringer. Uddannelse er heller ikke gratis. Jeg har skrevet mig op til to fag på det lokale uni og har givet 1000 dollars for TO FAG! (ca 6000 kr).

Jeg betaler gerne dansk skat, hvis JEG HAR ADGANG TIL DISSE VELFÆRDSYDELSER; MEN DET HAR VI ALTSÅ IKKE..

Vi betaler begge til dansk a-kasse, men selvom jeg pt er tvungen hjemmegående hustru (og dermed arbejdsløs), modtager jeg intet. Hvis Claus bliver arbejdsløs her, modtager han intet - før vi tager hjem. Det er så ok.

Hvis vi skal betale skat her, og så runde op til dansk skat, betale privat sundhedsforsikring, privat børnepasnig, osv, ender vi pludseligt med at betale en reel 'skat' på 75-90% af Claus løn. Er dét rimeligt? Det der glemmes i denne debat er, at selvom skatteprocenten er lavere i mange andre lande, betyder det jo bare at der er en del ydelser, som man selv skal betale privat. De betales netop ikke over skatten.

Vi vil gerne blive i USA nogle år. Om det bliver 2, 4, 6 eller længere ved vi ikke. Men i den tid skal vi selv betale for helbred- børn - osv - noget, der er meget, meget dyrere i USA end i Danmark. At have vores to børn i daginstitution på fuld tid koster f.eks. omkring 9000 kr/mdr, i modsætning til i Danmark, hvor vi gav ca 4300 for et vuggestuebarn og et børnehavebarn. Vi skal selv betale for hospital mv. Til gengæld har vi så en lavere skat. Derefter tager vi gladeligt hjem, betaler gladeligt vores høje skatteprocent, mens vi tænker på hvor dejligt det er at bo i et land, der faktisk giver mulighed for betalt barsel op til et år. I USA har man ret til 6 uger. Ikke nødvendigvis med løn...Hvor dejligt, at man ikke selv skal betale i dyre domme for sundhedsordninger, og betale store summer for uddannelse. Et land, hvor enhver ikke behøver være sin egen lykkes smed - men hvor der generelt er en solidarisk holdning om, at folk skal hjælpes, hvis de i en periode er syge, eller bliver arbejdsløse. Selvom vi har set en stor del af denne solidaritetsfølsels forsvinde med de sidste års VKO regime, og det ser desværre ud til, at socialdemokraterne og SF fortsætter i deres spor: De undersøger ikke deres facts (jeg vil gerne vide, hvilke velfærdsydelser vi pt modtager, der berettiger til at vi også skal betale skat til Danmark? Jeg har som sagt ikke set dem..). Vi ville komme hjem, en stor erfaring rigere, som kunne komme det danske samfund til gavn..

For at kunne det, skal vi enten udleje vores hus i over 3 år - absolut muligt, men giver nogle problemer i henhold til lejeloven. Eller sælge. Er det rimeligt?