Gæsteblogger - om § 33a, fra en partifælle og bedstefar

Selv min far blev så sur over 'hans' partis tåbelige udgydelser omkring ligningslovens paragraf 33 a, at han sendte dette indlæg, somjeg har fået lov til at bringe:

Kære Thomas Jensen

Jeg skriver til dig, om en sag, som jeg oplever er ved at køre i en retning, som det ikke var hensigten, og som som jeg ikke håber, mit parti vil støtte.

Ophævelsen af § 33 a i ligningsloven.

Som jeg læser debatten var hensigten at ramme folk, der modtager velfærdsydelser uden at betale skat, men som det udformes, rammer man folk, der ikke modtager velfærdsydelser.

Som min datter og svigersøn.

Min svigersøn mistede sit arbejde da NOKIA i Danmark lukkede.
Samtidig blev min datter færdig med sin uddannelse.

De kunne have valgt at blive i landet og modtage understøttelse, børnecheck, billige daginstitutioner, gratis sundhedsydelser og en fungerende offentlig transport.

De valgte at tage mod et job i San Diego og ikke modtage understøttelse, at leve for én indkomst, da min datter først har fået arbejdstilladelse for nylig, selv betale sundhedsforsikring og høje takster til daginstitutioner, undvære børnecheck og desuden har de været nødt til at købe en bil, da der ikke findes offentlig transport.
Det kan hænge sammen på grund af den lave amerikanske skat.

De valgte at beholde deres hus i Danmark, og betale skat af det.

Det er vi glade for, jo mere tilknytning til Danmark jo større chance for at de vender tilbage, til fordel for både Danmark med de erfaringer de har gjort, og til glæde for os, der får vore børnebørn tættere på igen.

Bliver § 33 a ophævet, skal de både betale velfærdsydelserne over skatten (det danske system), og direkte (det amerikanske system). Det kan ikke lade sig gøre


I sit indlæg http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/239024/bred_kritik_af_skattesmaek_paa_job_i_udlandet.html   synes jeg det virker som om Jonas Dahl, enten ikke har sat sig ordentligt ind i emnet, eller er utrolig arrogant.

Hvilke velfærdsydelser modtager min datter og svigersøn fra den danske stat?

Det er ikke ”bare” at emigrere med de rigide krav SKAT kræver for at acceptere en emigration. De kan enten leje deres hus ud i mindst tre år, men så risikerer de at blive fanget af lejeloven, eller de kan sælge det og realisere et større tab, samtidig med at de mister tilknytning til Danmark, og vi risikerer at miste vore børnebørn.

Det vil vi være meget kede af.

Det må være muligt at udforme ændringen, så man rammer de udsendte, der får både i pose og sæk, uden at ramme dem, der for at klare sig selv, er emigreret, men stadig ønsker at bevare en tilknytning til Danmark for at vende tilbage og bidrage med nye erfaringer. Er man emigreret, lever man på sit nye lands betingelser, der ofte er meget anderledes end de danske.

En mulighed kunne være at løsne SKATs rigide krav for at acceptere emigration. Man har nærmest indtryk af, at SKAT helst ser, at folk der rejser til udlandet, ikke nøjes med en periode, men bliver væk. Det er ikke en hensigtsmæssig løsning i en globaliseret tidsalder.

Jeg meldte mig i sin tid ind i Socialdemokratiet for at bekæmpe Fogh og alt hans væsen. Ikke for at partiet skulle støtte en lovgivning, der jager mine børnebørn ud af landet.


Med håb om en seriøs behandling.

Skattereform - del 3

Her er det, vi sendte sammen med kronikforslaget. Til diverse politiske partier og medier. Politikens kronikredaktør svarede pænt, at det var velskrevet og interessant, men at de modtager så mange andre gode kronikforslag, at der ikke er plads. Det er også fint nok. Hvis vi ikke lige dagen efter havde set dette i politiken:

http://politiken.dk/politik/ECE1724657/skattesmaek-til-udlandsdanskere-moeder-usaedvanlig-haard-kritik/

Her citeres Jonas Dahl: »Selvfølgelig gør det indtryk, når der kommer kritik af ens lovforslag. Men hvis man vil benytte sig af samfundets goder, må man også bidrage. Jeg kan godt forstå, at virksomheder ville foretrække, at deres medarbejdere ikke betalte dansk skat, men hvis man ikke vil benytte sig af de danske velfærdsgoder, kan man jo bare emigrere«.

Her kan vi så kun sige, at 1) Manden er uvidende (jeg fristes til at sige ubegavet, men det véd jeg jo faktisk ikke). Vi får INTET fra den danske stat. Hvilke velfærdsydelser, Jonas Dahl?
2) Det er meget skuffende, at diverse journalister hopper på den, og bare antager at han har ret. Her ville det især klæde medierne med noget kritisk journalistik - men den er vist afgået ved døden. Især er jeg skuffet over politiken.
3) Jeg bliver personligt provokeret af, at politiken vælger at bringe en næsten tro kopi af en artikel og et citat, de allerede har brugt, når vi jo faktisk har forsøgt at fortælle (og nuancere debatten) at man altså ikke modtager velfærdsydelser når man bor i et andet land.
4) Vi er også trætte af antagelsen om at der er tale om skatteflugt. Jo, vi betaler mindre skat her. Men brugerbetalingen er tilsvarende større - i USA meget stor.
5) Antagelsen om, at man tjener kassen, fordi man bor i udlandet. Vi kan ikke udelukke at enkelte gør det. Lønniveauet for ingeniører som Claus her i Californien er nogle få procent højere end i Danmark.
 Men jeg (medfølgende ægtefælle) har ikke fået job endnu, fordi jeg først lige har fået arbejdstilladelse - havde jeg været fx jurist havde jeg slet ikke kunne få job her. Man glemmer, at den udsendte ofte har en familie at forsørge. Var vi blevet hjemme havde jeg enten været på dagpenge, eller i job. En stor del af Claus lønstigning udhules jo af at han skal forsørge mig og børn (jeg får jo altså ikke arbejdsløshedsdagpenge med, vel, selvom Jonas Dahl åbenbart tror det, og selv om jeg betaler til A-kassen!!) Og så er der jo de enorme omkostninger til sundhed mv som man har her..
6) Vi undrer os over, at SF så gladeligt vil smide to akademikere som os ud af landet - vi er generelt glade for Danmark, og for at betale skat. Vi undrer os over at de helst ser at vi bliver helt væk 'så må de jo emigrere' er en yderst arrogant og usympatisk udtalelse. Mon de ikke det skulle være SF der emigrerede?. Så hvad er bedst? At vi bliver i USA i 4 år hvor vi fx betaler ejendomskatter (og IKKE modtager en dyt fra den danske stat, TAK), og derefter kommer hjem og betaler yderligere skat i 20-30 år,  eller at vi sælger huset og bliver væk, og aldrig mere betaler skat i Danmark?
7) Kan medierne ikke finde ud at nuancere en debat - bør de så tage den? Er det ikke også mediernes opgave at stille spørgsmålstegn ved politikernes udmeldinger, eller er medierne blot politikernes forlængede arm? I så fald er deres eksistensberettigelse forsvundet.

Kære partier og diverse medier.
Den aftalte skattereform indeholder et afsnit om afskaffelse af ligningslovens paragraf 33A.
Debatten vedrørende dette forslag har hidtil mest handlet om de negative konsekvenser for danske virksomhder, velgørende organisationer samt forskere.
Men der er også en gruppe af ganske almindelige danskere der hellere vil tage et job i et andet land end gå arbejdsløse i Danmark.
Afskaffelsen af paragraf 33A betyder reelt at disse mennesker må opgive at tage af sted med mindre det der deres hensigt ikke at vende tilbage til Danmark.
Reelt vil en gennemførelse af skattereformen på dette område betyde at kun enlige uden familie reelt vil kunne tage et job i udlandet for at vende tilbage efter et par år, og de skal heller ikke eje fast ejendom. For os, som husejere, kan vi se os nødsaget til at sælge huset (med tab) eller udleje i 3 år, hvor vi dels kan blive ramt af en forældet og ufleksibel lejelov, eller komme i en situation der nødsager os til at tage hjem, med dertil hørende økonomiske og personlige tab (flere flytninger og midlertidig bopæl). Vi er ikke mindre danskere, og vi er ikke mere skattefornægtere, fordi vi ejer en bolig. Tværtimod!! Vi betaler stadig ejendomsskatter... Hvorimod vi INTET modtager fra Danmark, end ikke børnepenge. Såeh, SF og S burde måske læse på lektien, inden de begynder at udgyde sig om alle de velfærdsydelser, man modtager som dansker i udlandet. Vi modtager INTET. Bør jeg gentage? INTET. Til gengæld betaler vi en høj pris for daginstitution, sundhed mv, som jo ikke er betalt over skatten i et land med lav skat... Ofte vil en udsendt medarbejder/periodisk udflyttet dansker have medfølgende ægtefælle og børn, da man oftest når et sted i sin karriere i den alder, hvor man har ægtefælle og børn...

Ud over at være et drastisk og diskriminerende indgreb i danskernes frihed til at søge arbejde (diskriminerende fordi det kun rammer danske statsborgere og ikke for eksempel udenlandske statsborgere der måtte have boet i en tilsvarende periode i Danmark) er det også en trussel mod de videnresourcer, der i følge mange skal drive Danmarks industri i årene fremover.
Danskere der tager til udlandet i nogle år for senere at vende tilbage er med til at bringe ny viden og kompetencer tilbage til Danmark.
Hvis det bliver økonomisk umuligt at tage et job i udlandet i en kortere årrække, som skattereformen lægger op til, vil Danmark miste specialister.
Det danske arbejdsmarked kan ikke kontinuert garantere beskæftigelse til specialister inden for alle de områder man periodisk har brug for. Hvis man som specialist i et sådant område ikke reelt kan søge job i udlandet i en kortere periode, vil man blive tvunget til at vælge en anden karriere. Eller gå på dagpenge/kontanthjælp...

Det vedhæftede debatindlæg er mine kommentarer til den mangelfulde debat om dette kritiske emne der hidtil har været i Danmark.

Mvh Claus Nielsen

Skattereform - del 2

Kort opsummeret mener diverse politikere, at når man nu har adgang til danske velfærdsydelser, skal man også betale dansk skat. Igen. Når vi bor i Danmark, tjener dansk løn, betaler vi gerne til Danmark, og til det solidariske system.. Men. Når vi bor i her i USA, så får vi altså ikke: Børnepenge. Tilskud til daginst (den er ca 75% i Danmark, dvs alle danskere der betaler skat betaler til alles børn i daginst) får vi jo ikke. Det er derfor det er så dyrt her. Sundhedsvæsnet betales heller ikke over skatten. Det er via private, meget dyre forsikringer. Uddannelse er heller ikke gratis. Jeg har skrevet mig op til to fag på det lokale uni og har givet 1000 dollars for TO FAG! (ca 6000 kr).

Jeg betaler gerne dansk skat, hvis JEG HAR ADGANG TIL DISSE VELFÆRDSYDELSER; MEN DET HAR VI ALTSÅ IKKE..

Vi betaler begge til dansk a-kasse, men selvom jeg pt er tvungen hjemmegående hustru (og dermed arbejdsløs), modtager jeg intet. Hvis Claus bliver arbejdsløs her, modtager han intet - før vi tager hjem. Det er så ok.

Hvis vi skal betale skat her, og så runde op til dansk skat, betale privat sundhedsforsikring, privat børnepasnig, osv, ender vi pludseligt med at betale en reel 'skat' på 75-90% af Claus løn. Er dét rimeligt? Det der glemmes i denne debat er, at selvom skatteprocenten er lavere i mange andre lande, betyder det jo bare at der er en del ydelser, som man selv skal betale privat. De betales netop ikke over skatten.

Vi vil gerne blive i USA nogle år. Om det bliver 2, 4, 6 eller længere ved vi ikke. Men i den tid skal vi selv betale for helbred- børn - osv - noget, der er meget, meget dyrere i USA end i Danmark. At have vores to børn i daginstitution på fuld tid koster f.eks. omkring 9000 kr/mdr, i modsætning til i Danmark, hvor vi gav ca 4300 for et vuggestuebarn og et børnehavebarn. Vi skal selv betale for hospital mv. Til gengæld har vi så en lavere skat. Derefter tager vi gladeligt hjem, betaler gladeligt vores høje skatteprocent, mens vi tænker på hvor dejligt det er at bo i et land, der faktisk giver mulighed for betalt barsel op til et år. I USA har man ret til 6 uger. Ikke nødvendigvis med løn...Hvor dejligt, at man ikke selv skal betale i dyre domme for sundhedsordninger, og betale store summer for uddannelse. Et land, hvor enhver ikke behøver være sin egen lykkes smed - men hvor der generelt er en solidarisk holdning om, at folk skal hjælpes, hvis de i en periode er syge, eller bliver arbejdsløse. Selvom vi har set en stor del af denne solidaritetsfølsels forsvinde med de sidste års VKO regime, og det ser desværre ud til, at socialdemokraterne og SF fortsætter i deres spor: De undersøger ikke deres facts (jeg vil gerne vide, hvilke velfærdsydelser vi pt modtager, der berettiger til at vi også skal betale skat til Danmark? Jeg har som sagt ikke set dem..). Vi ville komme hjem, en stor erfaring rigere, som kunne komme det danske samfund til gavn..

For at kunne det, skal vi enten udleje vores hus i over 3 år - absolut muligt, men giver nogle problemer i henhold til lejeloven. Eller sælge. Er det rimeligt?

Bliv hjemme - eller bliv væk. Skattereformen set med en udlandsdanskers øjne

-         Svar til Ane Halsboe-Larsen (S) og Jonas Dahl (SF)

For danskere der overvejer at rejse til udlandet og arbejde er skattereformens betydning meget stor.

Der er nemlig tale om at fjerne ligningslovens paragraf 33A.

Det betyder at det nu i praksis ikke længere vil være muligt at rejse ud og bo og arbejde lokalt i et fremmed land uden samtidig at skulle skille sig helt af med sin bolig i Danmark.

Hvis du har en bolig i Danmark, som ikke er lejet ud i mindst 3 år (hvilket på grund af reglerne i lejeloven betyder at den i praksis er uopsigelig fra din side på ubestemt tid), er du nemlig i Skats øjne fuldt skattepligtig i Danmark, ligegyldig om du nogensinde kommer forbi Danmark eller ej.

I fravær af paragraf 33A betyder det at Skat kræver at få udbetalt forskellen mellem, hvad du har betalt i skat i udlandet og hvad du ville skulle betale for den samme indtægt i Danmark.


Hvis man rejser til et land med en dobbeltbeskatningsaftale kan man måske slippe for dette, men med afskaffelsen af §33A står det ikke længere klart, hvordan den danske skat skal udregnes og det kan blive nødvendigt at udvikle forskellige udregningsprincipper for forskellige lande på grund af forskelle i den præcise ordlyd af de mange dobbeltbeskatningsaftaler.

Er det rimeligt?

Der er rundt i verden mange forskellige måder at sætte et skattesystem sammen på.
I Danmark har man valgt at have en ret høj skatteprocent på lønindkomst samt på profit fra handel.

Til gengæld er der ikke så mange skatter der skal betales af arbejdsgiverne pr. medarbejder, og da udgifter til sundhedssystemet financierers over skatten er der ikke nogen væsentlige udgifter for den enkelte eller for virksomhederne til dette.

I mange andre lande er systemet sat anderledes sammen. Her i USA, for eksempel forventes det at den enkelte i samarbejde med arbejdsgiveren betaler alle udgifter til sundhedssystemet.

Det samme gælder for børnepasning (som i Danmark er mere end 2/3 finansieret over skatterne), uddannelse (gratis eller ligefrem støttet af løn lignende SU i Danmark) og offentlig transport.

Som konsekvens af dette er skatteprocenten så lavere end i Danmark og man kan i et vist omfang trække udgifter til ovenstående selvfinansierede ting fra på selvangivelsen.

I Danmark betragtes en virksomhedsbetalt sundhedsforsikring som et frynsegode, som skal beskattes.

I USA bliver virksomhederne nu påduttet en bøde (i praksis en skat), hvis de IKKE tilbyder deres medarbejdere en delvis virksomhedsfinansieret sundhedsforsikring.

Mere tydelig bliver forskellen vel ikke.

Folk i andre lande tjener generelt ikke flere penge i et givet job end man gør i Danmark.

Tværtimod.

Danmark er et af de lande i verden, hvor medianlønnen er højest.
(Medianen er den midterste værdi, sådan at forstå at hvis der er 4 millioner danske lønmodtagere, vil der være 2 millioner der tjener mere (eller det samme) som medianværdien og 2 millioner der tjener mere eller det samme som medianværdien.
Medianen kan i et meget asymmetrisk fordelt system som det amerikanske være væsentlig forskellig fra gennemsnittet.)

Så generelt får man ikke flere penge i løn af at arbejde i udlandet i forhold til, hvad man ville have fået for det samme job i Danmark.

Det er dermed hamrende dyrt at arbejde i udlandet som dansker, hvis man både skal betale dansk skat og betale for alle de ydelser man ikke får dækket over skatten lokalt.

Men så må man jo bare flytte helt ud ikke?

Men hvad nu, hvis man egentlig helst bare vil arbejde i et fremmed land i 1-2 år og så vende hjem til Danmark?

Hvad hvis man er en af dem der foretrækker at tage et lønnet job i et fremmed land frem for at komme til at gå arbejdsløs i Danmark?

Det kan du godt glemme. Ingen vil have råd til at hyre dig til den løn du bliver nødt til at kræve i forhold til en lige så kvalificeret lokal medarbejder, og du vil ikke have råd til at tage imod et job til en lokalt fastsat løn.

Selv, hvis du planlægger at flytte ud i længere tid end 3 år og/eller er klar til at langtidsudleje eller sælge din bolig i Danmark, kan der opstå problemer.

Hvis du bliver fyret kan du ofte ikke bare blive i udlandet, da dit visum kan være knyttet til din ansættelse. Hvilken arbejdsgiver kan garantere dig ansættelse de næste 3 år?

Konsekvensen af alt dette kan blive at stort set ingen danskere i fremtiden vil rejse til udlandet og tage job i en kortere periode. Konsekvensen er at Danmark kommer til at mangle hjemvendte specialister, og mennesker med en høj grad af international forståelse og erfaring. Ligeledes kan Ph.d. studerende, som tager til udlandet en periode (eventuelt med familie) for at tilegne sig nyttig viden, nu blive forhindret i at tage af sted. Harmonerer dette med det ’videnssamfund’, som de danske politikere ønsker?

Misforstående politikere

SFs skattepolitiske ordfører Jonas Dahl er i kristeligt dagblad citeret for følgende:

"Vi lytter selvfølgelig til de høringssvar, vi får. Men vi synes, det er vigtigt, at man betaler skat, hvis man vil nyde fordelene ved de velfærdsordninger, det danske samfund yder. Som udgangspunkt må der være ensartede retningslinjer, uanset om man arbejder på en boreplatform, eller man er udsendt for en humanitær organisation"

http://www.kristeligt-dagblad....aelp

Det er noget vrøvl.
For at udnytte 33A skal man generelt befinde sig uden for Danmarks grænser i mere end et halvt år af gangen. Ferier og weekendbesøg er tilladt så længe det samlet holder sig inden for en bestemt grænse, men ikke mere end det.

Dermed har man altså ingen reel mulighed for at nyde fordelene af de danske velfærdsordninger. Man får ikke børnepenge, kan ikke få dansk barsel, får ikke tilskud til daginstitutioner, læge, hospital, skadestue eller uddannelse og kan efter et stykke tid ikke engang stemme ved danske valg.

Det er tilsyneladende gået helt hen over hovedet på de danske politikere at når man andre steder har en lav skat, er det fordi man så selv skal betale for det meste af det der i Danmark er helt eller delvist betalt af det offentlige. Jeg kan ikke tale for andre lande, men her i USA er dette IKKE billigt.

Så Jonas Dahl: Jeg vil gerne vide, hvilke velfærdsordninger, jeg som dansker bosat i USA får adgang til p.t., der berettiger det danske samfund til at indkræve skat af min amerikanske løn?

Et andet typisk overset punkt er, at mange udsendte har medfølgende familie, hvor ægtefælle ikke lige kan få et job med det samme, ikke kan få et job fordi de ikke MÅ arbejde dér (Kina) eller at den danske uddannelse slet ikke egner sig til brug i andre lande (fx jurist, lægesekretær). Dette betyder i praksis at én løn skal oppebære en hel familie, med husleje, skole, børnehave, sundhedsforsikringer mv. Der er simpelthen ikke råd til også at betale dansk skat.

Oven i købet betaler udlandsdanskere i denne kategori faktisk allerede en del til det danske samfund.

Vi betaler til en dansk a-kasse og vi betaler ejendomsskatter. Den danske a-kasse betaler til gengæld ikke en øre til mig, hvis jeg skulle blive arbejdsløs i udlandet. Kun i det øjeblik jeg vender hjem, kan jeg begynde at få penge fra a-kassen.

Mens jeg bor i Danmark betaler jeg gerne min danske skat til gengæld for de velfærdsydelser den er med til at betale for, og det har jeg gjort i mange år.

Men når jeg bor og arbejder uden for Danmark har jeg ikke adgang til nogen af disse velfærdsydelser, så hvorfor skal jeg betale for noget jeg ikke kan eller må bruge?


Medlem af Skatteudvalget for Socialdemokraterne Ane Halsboe-Larsen citeres i Berlingske for følgende:

"Det er kun ret og rimeligt, at man bidrager til det samfund, der har betalt for ens uddannelse og i mange tilfælde også den forskning, man udøver. De her mennesker er fuldt skattepligtige i Danmark. Derfor mener jeg, at de også bør betale skat i Danmark og ikke have klækkelige rabatter, som praksis hidtil har været"

http://m.b.dk/article.pml?guid...3323


Her er der tale om et stråmandsargument.
Der er sikkert en lille bitte gruppe danskere der rejser til udlandet umiddelbart efter deres eksamen og aldrig vender tilbage, men de bliver overhovedet ikke ramt af denne ændring, da de jo ikke har en interesse i at have en bolig at vende tilbage til i Danmark og dermed IKKE er fuldt skattepligtige i Danmark.

Dem der rammes er dem der tager ud i en kortere periode, med intention om at vende tilbage senere. Det er mennesker der vel i gennemsnit ender med at arbejde mere end 30 år i Danmark selv efter at deres år i udlandet er fraregnet.

Hvis tilbagebetalingstiden på en dansk uddannelse i gennemsnit er længere end det, har landet altså et meget alvorligere problem end folk der arbejder i udlandet.
Jeg troede faktisk at min uddannelse allerede var betalt én gang af mine forældre over deres skat, men hvis det er min egen tilbagebetaling det skal handle om, har jeg personligt arbejdet i Danmark og betalt dansk skat i mindst 15 år, og kommer sikkert til det igen når vi flytter hjem.

Så hvis jeg skal betale ekstra oven i det bliver det så 3-dobbelt betaling for den samme uddannelse.


Hvis jeg skal betale dansk skat oven i den amerikanske skat, er der ikke meget tilbage af min løn til den private sundhedsforsikring og børnepasning, der her er bydende nødvendig. Så bliver jeg nødt til at vende hjem (eventuelt til arbejdsløshed) eller sælge vores danske hus.
Hvad så nu?

Set i lyset af, hvordan Ane Halsboe-Larsen forstår de nuværende regler, vil jeg da foreslå et kompromis.

For min skyld kan man da godt afskaffe paragraf 33A, hvis man så samtidig ændrer definitionen af, hvornår man er fuldt skattepligtig i Danmark.

Bor og arbejder man ikke i Danmark, skal man ikke være fuldt skattepligtig i Danmark mens man er væk – heller ikke selvom man måtte eje et hus eller en lejlighed i Danmark – ligegyldig på hvilke vilkår og i hvor lang tid den danske bolig så er udlejet på.

Med dén reviderede definition kan vi måske undgå politiske misforståelser i fremtiden.