Jul

...Juleaften gik såmænd meget godt... Vi havde set efter and i flere supermarkeder. And sælges åbenbart kun med orangesovs, da det tilsynladende er en kinesisk specialitet.... Brunede kartofler er vi ikke så meget til- bevares, det smager da meget godt de der een-2 gange om året, men vi ihukommer stadig dengang vi forsøgte at lave det i Guatemala, og brugte adskillige kilo smør og sukker, og endte med et middelmådigt resultat. Vi laved i stedet søde kartofler og alm kartofler i ovn..Rødkål kan man ikke få på glas her, så vi lavede det selv - men da vi fandt ud af at man spolerer et helt lille rødkål med 350 !!!! gr sukker (ok, det er altså klamt) lavede vi en sukkerfri version sødet med stevia, der er et sødemiddel lavet af en naturlig plante. Lige godkendt i Danmark ( det tog bare 30 år.. har været kendt længe) Dertil lavede vi en salat af clementiner og frisk spinat.
Ingen af os er til ris-a-la-mande, så vi købte tiramisu til dessert...Børnene har jo ingen fornemmelse for traditioner. Endnu!
Det var så vores alternative julemiddag, som var ganske glimrende. Vi måtte spise tidligt da ungerne var ved at dø af spænding! De fik en masse gaver. Vi fik ikke så mange, men sådan er det jo. Claus ønskede sig 'værktøj', da vi måtte efterlade en masse i Danmark, pga strømforskellen.
Silke, Eric og jeg har jo ikke forstand på værktøj (og er begrænset mobile selv, til jeg får kørekort, suksuksuk) så vi tegnede en lille gave til Claus med værktøj. Silke tegnede en flot maskine, med masse fjedre, og jeg tegnede en sav, en hammer, og på Silkes forlangende, en ananas..(??). Må se om jeg kan finde den og uploade.Silke fik sin fine lyserøde og hvide cykel, med dertil tilhørende hjelm (smarte forældre havde, på trods af planer om at give hende en cykel, sendt begge børns cykelhjelme med i containeren, der lige nu befinder sig på havet..) og en fin cykelkurv med blomst.

Vi fik også danset et par gange om juletræet, men gaver og papir trak meget.

Silkes cykel:

øh ja..lidt løst

... jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg lavede resten af den uge... Jeg mødte en tysk mor i selvsamme park een af de andre dage, og hun var den eneste hvis telefonnummer jeg ikke fik...
Der er en anden legeplads tættere på, hvor jeg også har haft ungerne flere gange, og der mødte jeg en amerikansk mor, der synes det var vildt at vi kom så langt væk fra... Fik lige telefonnummer og mail dér.. Det er bare svært, da vi ikke ved om vi vil blive her i området.  Når vi har fundet et fast sted at bo, kan jeg finde noget daginstitutionslignende til ungerne - men indtil det sker, er det svært at gøre noget. Man starter jo ikke sine børn i daginst. i Lyngby, lige inden man flytter til  Taastrup, vel... Der er ingen grund til at give sig selv mere transport end højst nødvendigt...
Den 22 var vi ude at kigge på huse, men meget af de vi så på var condos, dvs lejligheder, alle med tykke, hvide tæpper og ret overpriced. Der var så mange community features som biograf, pool, legeplads.. meen de var bare ikke os... Kunne bedst lide det en-familieshus vi så, men det var heller ikke liiige os...
... Sorry, indlæg helt uden pointe, andet end vi har været i en evig ventetilstand, hvor alt tager lang tid.. og ja, jeg er jo ikke jordens mest tålmodige menneske... suk...Men vejret har da været godt:-)

Har også været ude for en dybt belastende dørsælger - der troede at Danmark lå i Finland. Orkede ikke en geografisk diskussion, men fik da vippet ham ud af døren på en relativt pæn måde, synes jeg selv...

Tilfældigt møde i parken

Sådan kan det se ud når man gynger i SD i december..

Den første dag jeg havde alene med ungerne, smed jeg dem i cykelanhængeren (der var lavet om til løbevogn) og tog en joggetur. Vi fandt en spændende, snoet vej, der førte hen til en knap så spændende trappe, som stakkels mor slæbte anhænger incl børn op ad... Der var en lille legeplads, med træspåner som underlag, og noget lignede brusere (ved ikke hvad de var til, men Silke & Eric synes at de skulle give mig bad i ..ja, snavs og træspåner..). Yum. Jeg kunne se noget mere legeplads ca. 200 meter længere henne, bag nogle buske/træer. Dér fik jeg lokket ungerne hen, og det viste sig at være en stor skøn legeplads, med babygynger, skygge, bænke og borde, sand, rutsjebaner etc etc. Jeg bemærkede nogle andre mødre der også kom med børn, og hilste og snakkede sammen, selvom de ikke virkede til at kende hinanden helt.. så jeg tog mod til mig og spurgte om de var hjemmegående, og om de kendte nogle 'baby groups'.. i nærheden...Det viste sig så at det var moms' club, en stor gruppe for kvinder der er hjemme med børn (dette er jo mere normalt i USA..) i lokalområdet... De skulle have deres julefest den dag. Vi blev faktisk inviteret med, til mad.. Ungerne havde allerede spist deres tortillas med smør, så jeg kunne kun deltage med lidt peberfrugt og gulerødder, men der var masser - jeg var jo heller ikke oprindeligt inviteret. De var meget søde, fik snakket med en del (tror der var ca 15, incl børn) og fik en email jeg kunne kontakte (hvilket jeg straks gjorde da vi kom hjem). I betragtning af at jeg havde løbetøj på, ingen make-up, formentlig lugtede af sved, stadig led af en smule jetlag OG var smudset godt til at mine unger (havde vist træflis i hovedet) tog de meget pænt imod mig...

Det har så sidenhen vist sig at være symptomatisk. Når jeg har taget løbetøj på, haft smudset makeup eller ingen på, har jeg mødt nogen der gerne vil være sociale... når jeg har været lidt pænere, og tænkt ' nu kan jeg snakke med andre, uden at skulle tænke på at jeg har jogging tøj på - og altså, slidt, udtrådt løbetøj', er legepladserne tomme... Hmmm

Resten må følge en anden gang... Vil prøve at lave kortere indlæg, oftere, da det ellers bliver helt uoverskueligt at skrive, pt... har ikke så megen tid, da jeg jo lige nu er 100% desperate housewife...

Og så lige eet til..hov hov søster....

Den første uge: Jetlag, dårligt vejr, og alt er stort..

(skrevet af Maja, suppleret af Claus)

Det ville være løgn hvis jeg sagde at den første uge var nem. Det var den langtfra. Vi havde alle jetlag, og de første par dage stod børnene op kl 3. Vi andre vågnede også kl 3-4 stykker. Vi gik rundt og var kronisk trætte, og som følge deraf irritable med kort lunte. Claus startede heldigvis først på arbejde ugen efter, så der var lidt tid til at blive akklimatiseret.

Vi er indlogeret et sted med store, beige tæpper, bortset fra køkken + bad. Ikke ideelt med to børn under 4!! Her er 2 soverværelser og 2!! badeværelser, hvoraf eet af dem dog har et stort badekar, til stor glæde for ungerne. Der er hvide, bastante skodder for alle vinduerne, pga sol. Bygningerne er gule og ser gamle ud, på en pæn, dyr, måde (det hedder stucco og er et lag farvet cement der stryges lidt sjusket på ydersiden af bygningerne. Holdbart og vedligeholdelsesfrit)- de er vist ikke så gamle. Her er omkring 80 m2, hvilket er fin på midlertidig basis, men ikke på sigt. Køkkenet er i teorien udstyret med alt, men vi oplever at mange ting mangler, fx køkkenmaskiner, fade til at putte ting i ovnen med, osv. Der er kun 5-6 af alt (glas, tallerkener osv) men heldigvis havde vi noget ikea bestik mv med til børn. Her er ingen børnesenge eller stole, så indtil vores ting der var sendt med luftpost kom om fredagen (incl Erics højstol), spiste vi stående i køkkenet. Alle der har haft børn på 1½ véd hvor meget de leger med manden, sviner osv (og det er jo desværre en del af deres udvikling...). Da højstolen ankom, tog vi en flyttekasse og smækkede under Eric, samt et stort håndklæde, og vupti kunne han spise med ved bordet.

Vejret var heller ikke med os. Søndag var der sol og ca 20 grader, men der var vi totalt kvæstede, så vi gik bare en tur. Mandag planlagde vi at tage i zoologisk have (San Diego har en meget stor, berømt zoo, bl.a. med pandaer) men det var koldt, 15-17 grader, og det øsede ned. Hvor var det skønne vejr vi havde hørt så meget om?...

Zoologisk have er skøn, stor, grøn, og med masser af dyr, også opdelt i geografiske zoner. Børnezoo står dog slet ikke mål med den i København, den består af nogle geder man kan klappe og en minimal legeplads... som ungerne ELSKER; og så er der en svævebane hen over zoo der også er god.

Dagen efter var det stadig regn og gråvejr, men vi tog i zoo alligevel (man er vel dansker, og der findes jo ikke forkert vejr) - nu havde vi købt årskort (ca 500 kr for 2 voksne og 150 kr pr barn over 3..). Mange ting (spisesteder) var lukkede, og vi tænkte ' nå, det er nok pga årstiden, det er sikkert ikke sæson´. Vi tog dertil igen et par dage efter med sol og klar himmel, og alt var åbent - såeh man har åbenbart regnlukket i SD... mon man skulle indføre det i dk?

Ellers kørte vi lidt rundt og så på ting, bl.a. shoppingcentre (vejret var jo dårligt de første 3 dage.. vi har senere fået at vide at det var vinteren.. de dage..). Vi fandt en Sears og købte et juletræ af plastic, med indbyggede lys med 3 års garanti - lidt amerikansk må man vel have lov til at være, og ingen af os orker nedfaldne nåle oveni alt det rod vores grise- nåeh nej børn - laver...

Vores ting kom fredag, og med dem, julepynten - så dér fik vi pyntet vores fine juletræ.

Vi var i VONS og synes det var ret dyrt. Vi var i Wallmart og var meget skuffede - de havde kun underlødig mad, dvs brød, kager osv, intet rigtig frisk mad.. Vi fandt Albertssons, Ralphs, Target, og Sprouts' farmers market (som trods navnet er et supermarked..) hvor vi fandt varierende grader af frisk mad, lækkert grønt, og rugbrød!!!

Alle disse er enorme, og jeg er typen der får åndenød og bliver overvældet bare af at gå i føtex, så jeg synes det er frygteligt. Forestil Jer varierende grader af Bilka, bare større, med foreskellige grader af frisk/frossen mad, tøj, legetøj, osv osv... ARGH!!!

Nogle ting er billige når de er på tilbud: Jeg nævner i flæng: 2 avocadoer - ca 5 kr. 2 store vandmeloner: 25 kr. 1 pk friske brombær 5 kr. Kæmpe grape 2.5 kr. Osv osv - meeen dette er på tilbud. Ellers kan man godt regne med at give 15 kr for 2 avocado, eller deslige. Det kan godt betale sig at se efter tilbud de forskellige steder. Små skrællede gulerødder i pose er superbillige, og søde kartofler (der trods navnet er sundere end de almindelige hvide) dyrkes lokalt og er meget billige.

Meget af det vi ville betegne som skod-mad i dk (billige færdigretter, underlødige småkager, hvidt brød, osv) er meget billigt. Fast-food restauranter findes i massevis, og de er meget billigere end ordentlige restauranter, men der er helt klart også en STOR forskel på kvaliteten.

En ting der dog er god (ikke super) er at man kan købe færdigretter i portionsstørrelse med afmålte kalorier (180-4.. noget kalorier pr ret) som smækkes i mikroovnen i ca 5 minutter, og så har man et ready-meal...
Nogle er ok, andre er kedelige, men fælles for alle er at de koster ca 7-15 kr pr ret.. se, det er billig, nem, forholdsvis sund mad... Vi bruger det en del pt pga dette ikke så gode køkken, og jeg regner da også med altid at have nogen i fryseren til travle dage, men glæder mig nu til vores køkkenting ankommer fra Danmark, så jeg kan lave rigtige måltid selv...Een ting jeg dog ikke er vild med ved disse måltider er at meget af det er hurtige kulhydrater (hvide ris, kartofler) mens andre heldigvis er med grovpasta (en raritet her i USA) eller søde kartofler - og det er som regel i små mængder.  Den fokus der er på fuldkorn i dk virker ikke til at have nået USA, andet end hos de veluddannede eller velhavende, hvor der ser ud til at være status i at holde sig slank...

Noget andet der slog os i første uge var at.. alt var stort... og lettere øde (set med danske øjne). Afstandene er større, bilerne er større, supermarkederne enorme, osv... men her i SD har man jo også pladsen.

Næste afsnit vil omhandle min første uge med børn alene og juleaften-

Rejsen Til Amerika

(Skrevet af Maja). tog næsten 24 timer, fra vi tog en taxa fra mine forældres hus i lyngby, til vi ankom til Deerwood, Bernardo Center Drive 15632, apartment 3703, 92127 San Diego. Nokia havde også købt et sæde til Eric - det nød vi godt af Cph-Heathrow. Vi havde et par timer i Heathrow, hvilket også var nødvendigt da sikkerhedstjek når man skal til USA er ret vilde. Silke fik et enkelt hysterisk anfald og slog, skreg og sparkede, men det var heldigvis det eneste hun fik på turen.

Silkes bedstemor havde givet os en lille pose med, der bl.a. indeholdt nogle små pakker til Silke (3 pakker med pixibøger, en lille pakke med farver, papir, en tegneblok osv, og nogle små babybøger til Eric. Det var en god idé og kan anbefales:-)

På turen med Britisk Airways (BA) direkte mellem Heathrow og SD havde vi også 4 sæder - så smart placeret at Claus sad foran mig, og jeg sad mellem de to små - det var ikke så sjovt, for de møffede rundt, og Eric kunne ikke sove i stolen, så han endte med at sove oven på Claus. Han var meget vågen flere gange og sur. Da Silke ENDELIG faldt i søvn, sov hun til vi landede. Efter ankomst skulle vores visa tjekkes, så vi stod i kø ½ time. Derefter skulle alle vores ting indscannes igen, og de clementiner jeg havde glemt i min taske blev konfiskeret...

Vi drønede totalt jetlaggede rundt i SD lufthavn (kl har været ca 7 morgen i danmark, og ca 22 i San Diego) og så bl.a. et enormt stort vulgært juletræ! Jeg sværger, de fleste af ornamenterne var større end Erics hovede...

Vi skulle med et shuttle hen til udlejningsbilen, og dér skulle vi så have plads til: 6 kufferter, 4 stk håndbagage, 2 klapvogne og et børnesæde. Og os. Det lykkedes, noget af et puslespil, men alt kunne være i bilen.. Meget trætte fandt vi omsider vores lejlighed. Der gik desværre en rum tid inden vi kunne putte børnene - de havde lige powernappet i bilen...

Ak, jetlag og beige gulvtæpper, med to børn under 4... men den historie følger....

Veni, vedi...... visa?

eller 'what they lack in space, they make up for in paranoia..'

For ca. 2 uger siden var vi ude på den amerikanske ambassade for at blive interviewet til visum-ansøgningen. Vi havde jo børn og barnevogn med, og det var et værre cirkus at komme ind - det tjek, man får ved indgangen til den amerikanske ambassade minder om en sikkerhedskontrol i lufthavnen. Dog var de grundigere - al elektronik skulle op, gemmes og slukkes.. Selv barnevognen gennemrodede de, for 'ja du vil blive overrasket over hvor mange mennesker der har alt mulig lort i barnevognen, for eksempel ledninger (??)..'. Godt så..
Vi kom ind, og fik afleveret en bunke papirer til en sød dame ved skranken. Og så skulle vi altså bare vente!
Der gik ca 2 timer med at rende efter børn, fodre børn (vi måtte godt have mad med ind), putte Eric, bestikke Silke til at gå på toilettet - og hun kom dansende ud mens hun højlydt sang 'I like to movie movie, I like to movie movie' (I like to move it move it, I like to move it move it) til stor morskab for alle de ventende. Desværre fik hun en hysterisk nedsmeltning (det var et lille varmt rum og så sjovt er det jo heller ikke at vente) lige da Claus skulle interviewes. Efter han var blevet interviewet og havde forklaret ca. hvad han skal lave derovre, blev jeg kaldt over. Silke var stadig hysterisk og klamrede sig til mit ben. Først blev jeg spurtgt hvorfor jeg ville til USA 'øeh... fordi min mand har fået job dér?'. Så spurgte hun 'Er Jeres børn under 14?'.. Jeg tabte underkæben og nåede ikke engang at anlægge min 'mener-du-det-seriøst' stemme, inden jeg svarede: 'Jaeh altså, ham der sover i barnevognen, han er 1 år, og hende der ligger og skriger og holder om mit ben, hun er 3...' 'Nå, men I ved godt at når børnene er under 14 behøver I ikke at tage dem med, ikke'? (nej, det vidste vi ikke - det står ingen steder - og vi havde da ikke slæbt to små børn med ind til 2 timers venten i et lille indelukket rum hvis vi havde kunnet være fri, vel...).. Suk.. nå men vi blev da alle beviliget visum, og ud kom vi også..

Der har også været en zillion praktiske ting der skal nås - kontakt til Nokia, kontakt med flyttefolk, kontakt med dem der skal udleje vores hus for os.. Kontakt til dem der sørger for flybilletter og midlertidig bolig til os, osv... Og det er ikke altid at kommunikationen mellem disse instanser fungerer optimalt. Fx det firma der skulle stå for vores visa havde 'glemt' os, og kunne ikke svare på spørgsmål med konkrete svar, så hele processen blev lige flere uger forsinket. Havde vi vidst det på forhånd, var vi  blevet i Danmark i december. Men ny er biletten købt - til den 10 december. Eric har heldigvis fået sit eget sæde denne gang, selvom han kun er 16 måneder.

Men det bliver underligt.. Flyttefirmaet kommer her de næste par dage og pakker alt ned i en 40-fods container, og vi ser det først igen på den anden side af Atlanten...næste år...

Næste indlæg kommer når vi engang er vel ankommet:-)

It is official now

This is the start of some hopefully exciting and interesting years. Yesterday, Claus was offered a position at Nokia in San Diego, with a hefty pay increase. We talked about it and agreed that if it was to be - then now is as good time as any! The children are 1 and 3 ½, so they adapt quickly, we hope ...
There are a lot of things to be done. My thesis has to be finished in about a month, the house must be let out or sold, things should be packed, we need to say goodbye to family and friends .. it's exciting and it's scary.
This is the start of the adventure. Next update will follow once I have submitted my thesis.
Maja