onsdag den 27. marts 2013

Kæmpe kogle

Findes mange steder her.. 

Fastelavn & Sparky

Vi var inviteret til fastelavn i 'House of Denmark'. Turen var ikke så lang, så vi meldte os til, og kørte derud lørdag morgen. Silke var klædt ud som klokkeblomst, og Eric var en lille løve med mardi gras bling (han valgte selv dragten og gik og knurrede). Samme weekend skulle Silke have Sparky med hjem - Sparky er Dragonfly's maskot (Dragonfly er Silkes klasse i børnehaven). Silke fik Sparkys bog med, og skulle efter weekenden sætte billeder ind af Sparky og fortælle hvad de havde lavet. Vi fik nogle gode billeder af Sparky og Silke til fastelavn. Der var fastelavnsboller (hjemmelavede) kaffe og juice, og lidt andet forskelligt. Der var sat grene og andre ting frem til at lave fastelavnsris med - Silke lavede et men Eric var ikke interesseret.

Silke, Sparky og fastelavnsris

Vores løve med mardi gras halskæde




Silke var med til at slå katten af tønden. Det var en solid træ-tønde, så det tog noget tid. Men op kom den da, og slik strømmede ud.. Silke fik hurtigt grabset til sig, men måtte pænt dele med lillebror.

 Silke og Sparky, der deler slik..
Derefter var der noget leg på legepladsen, og vi kunne køre hjem med trætte børn..

Scripps Aquarium

Samme weekend som Silke havde Sparky, besluttede vi os for at besøge Scripps Aquarium.  Det var museumsmåned, så vi kom ind til halv pris.

Sparky så på søheste:



 og sødrager..



Silke var mest fascineret af de omvendte vandmænd

 Udenfor har de en lille pool - Silke fik lov til at røre ved en levende sø-stjerne..


Det er halvdyrt, men det store udvalg af søheste og sødrager gjorde for os, at det var besøget værd. 

Mt Laguna (sne)

I februar tog vi også et smut til Mt. Laguna. Det er ca 1 - 1½ times kørsel fra SD, og der er ofte sne mellem november og nogle gange helt frem til juni.

Silke laver sne-engel (hun kan huske sne)

Eric 'hvad er det her?' (Han kan ikke huske sne)

Der bliver bygget snemand




Og smagt på sne..


Love bug

Silkes klasse gjorde meget ud af valentines day. Hun kom igen (suk) hjem med en enorm boks slik - dog var der også tatoveringer, blyanter, viskelædre osv. Vi havde købt klistermærker. Slikket røg ud, det meste af det..

Hun skulle også lave en 'love bug'. Vi fik en lille del æggebakke med hjem, som Silke så skulle dekorere:

Hun forklarede os specifikt at mariehønsene og sommerfuglene var til når larven blev sulten.. 

Botanisk have

Februar var museums-måned (50% rabat på flere museer i SD), så en veninde og jeg valgte at tage til botanisk have, som ligger i encinitas. Det er nok den mest imponerende botaniske have jeg har set - nogensinde (de har jo så også klimaet til det, her..).

Først besøgte vi den første børne-afdeling - der var en mand der kørte rundt med et modeltog, til Erics store begejstring.



Så kravlede Silke lidt i træer


Eric prøvede...
Men det var sjovere at ride på dinosauren


.. alle 3 tøser der ser på et vandfald..

 .. og her er den anden legeplads. Alle børnene boltrede sig i legehuset - stort træhus med masser af trapper og rebstiger osv.



 Her på byggeplads-legepladsen. Silke gemmer sig, mens Eric bygger koncentreret.



Vi var der LÆNGE, og tog hjem med meget trætte børn! Kan varmt anbefales...

Ting man kan få:-)

Starbucks.. (jeg ved godt der er een i Københanvs lufthavn). De har udemærket mad - danske priser, men så er kvaliteten meget god. Man kan købe små  bægre med frugt, små (relativt) sunde sandwich, små bokse med ost/frugt/nødder/pitabrød osv. Og kaffen... en lille kop koster lige over 1 dollar (og så er den altså ikke lille) så ca 6 kr. En mellem kop koster ca 1,5 dollars. Man kan også få koffeinfri. De har også smoothies, en zillion kaffevarianter og frappucino-ting, the, etc. Servicen er ekstremt god, og jeg har aldrig ventet i kø længe i en Starbucks.

Derudover har USA jo store befolkningsgrupper fra andre lande, så man kan få en masse produkter her man ikke kan få i Danmark..

Her kan man risikere at stå i supermarkedet, når man skal købe tortillas, og skulle vælge ikke mellem 5 slags, men 50. Mht taco-sauce mv så har de også så mange forskellige. Ligeledes kan man købe bønner i mange varianter, på dåse og tørrede (også frijoles - det er moste bønner, med krydderi, olie og vand - lyder ulækkert men det kan faktisk være rigtig lækkert. Lærte at elske det i Guatemala).

Man kan også få diverse slags kinesisk sauce, og vi bor tæt på ikke eet, men hele 3, kinesiske supermarkeder. Her kan man få mange spændende ting, bl.a. kan man købe mange slags blæksprutter. Og jeg elsker blæksprutter. Forleden købte jeg 6 store pakker blæksprutter - til under 40 dollars.. (ca 200 kr)  Lever, som ikke er til at få i almindelige supermarkeder, kan fås her.

Der findes også arabiske supermarkeder (det er der vi køber den danske feta), og mange andre slags, så folk kan få hvad de savner fra hjemlandet. Her kan man få pitabrød som vi kender dem fra Danmark (med lommer i - i USA er pitabrød bare flade brød)

Mht at spise ude kan man få mexicansk mad - desværre er flere af stederne fast-food steder, fx taco bell, som ikke er gode.
Også Thai-mad er nemt at få, og ikke dyrt. Sushi er også meget billigere end i Danmark. Til gengæld er de ikke nået til at lave det med grove ris endnu, som jeg hører man er begyndt på i Danmark.

Diverse slags budding/jello (det som man blander med vand eller mælk, og så har man de der blævrende grønne eller røde jelloer, eller chokoladebudding, vaniliebudding mv. - Alt dette fås i utroligt mange varianter, både med sukker og sukkerfri.

Der er flere ting, som må komme i en anden blogpost...