onsdag den 27. marts 2013

Ting man kan få:-)

Starbucks.. (jeg ved godt der er een i Københanvs lufthavn). De har udemærket mad - danske priser, men så er kvaliteten meget god. Man kan købe små  bægre med frugt, små (relativt) sunde sandwich, små bokse med ost/frugt/nødder/pitabrød osv. Og kaffen... en lille kop koster lige over 1 dollar (og så er den altså ikke lille) så ca 6 kr. En mellem kop koster ca 1,5 dollars. Man kan også få koffeinfri. De har også smoothies, en zillion kaffevarianter og frappucino-ting, the, etc. Servicen er ekstremt god, og jeg har aldrig ventet i kø længe i en Starbucks.

Derudover har USA jo store befolkningsgrupper fra andre lande, så man kan få en masse produkter her man ikke kan få i Danmark..

Her kan man risikere at stå i supermarkedet, når man skal købe tortillas, og skulle vælge ikke mellem 5 slags, men 50. Mht taco-sauce mv så har de også så mange forskellige. Ligeledes kan man købe bønner i mange varianter, på dåse og tørrede (også frijoles - det er moste bønner, med krydderi, olie og vand - lyder ulækkert men det kan faktisk være rigtig lækkert. Lærte at elske det i Guatemala).

Man kan også få diverse slags kinesisk sauce, og vi bor tæt på ikke eet, men hele 3, kinesiske supermarkeder. Her kan man få mange spændende ting, bl.a. kan man købe mange slags blæksprutter. Og jeg elsker blæksprutter. Forleden købte jeg 6 store pakker blæksprutter - til under 40 dollars.. (ca 200 kr)  Lever, som ikke er til at få i almindelige supermarkeder, kan fås her.

Der findes også arabiske supermarkeder (det er der vi køber den danske feta), og mange andre slags, så folk kan få hvad de savner fra hjemlandet. Her kan man få pitabrød som vi kender dem fra Danmark (med lommer i - i USA er pitabrød bare flade brød)

Mht at spise ude kan man få mexicansk mad - desværre er flere af stederne fast-food steder, fx taco bell, som ikke er gode.
Også Thai-mad er nemt at få, og ikke dyrt. Sushi er også meget billigere end i Danmark. Til gengæld er de ikke nået til at lave det med grove ris endnu, som jeg hører man er begyndt på i Danmark.

Diverse slags budding/jello (det som man blander med vand eller mælk, og så har man de der blævrende grønne eller røde jelloer, eller chokoladebudding, vaniliebudding mv. - Alt dette fås i utroligt mange varianter, både med sukker og sukkerfri.

Der er flere ting, som må komme i en anden blogpost...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar