fredag den 11. januar 2013

Frivilligt arbejde 3

Via mit fag på uni kom jeg i kontakt med nogen, der søgte en frivillig - til et teater - i deres finance -afdeling. Jeg sendte mit CV og vedlagde et par anbefalinger - fik svar at jeg skulle udfylde deres interne formular - og så havde vi gæster fra Danmark, så havde ingen tid.

I starten af december ringede de så, de var så imponerede over mit CV at jeg skulle til samtale (og hvorfor f.. kan jeg så ikke få job her??). Jeg kørte derind, brugte ½ time på at fare vild, og fandt det endelig. Det gik fint, og vi blev enige om at jeg startede efter eksamen i mit fag.

Jeg har været der et par gange, og det er ok. Det er meget basal accounting, ikke noget jeg ikke har prøvet før - væsentligt under mit niveau. Men det er kontakter. Og forhåbentlig en god reference. De er søde, og der er gratis kaffe. Så jeg er ok med det. Det er trods alt meget tættere på min uddannelse end det jeg laver det andet sted...

Nå ja, så kan jeg også komme gratis i teateret, og det er jo altid godt!

 

Frivilligt arbejde 2

.. fortsat fra denne beretning

Jeg blev spurgt om jeg ville være værtinde ved en stor charity-event som mit frivillige arbejde havde. Det var en fin undskyldning for at studere amerikanere (af den meget rige slags) og tage en pæn kjole på. Jeg gav en anden kvinde - en ældre engelsk dame, der er frivillig samme sted- et lift. Temaet var også kørt i engelsk stil, altså britiske farver, flag osv, så meget nærliggende at snuppe et par europæiske frivillige til at hjælpe.

Det var som altid lettere uorganiseret mht hvad vi frivillige skulle lave. Folk begyndte at komme (foregik på et meget pænt hotel ved havnen) og alle var meget flot klædt på. Jeg stod i platinium-sektionen og skulle fortælle om de produkter, folk kunne byde på. Der var gratis mad (faktisk helt ok) til os frivillige.

Jeg fik snakket lidt med nogle rige amerikanere. Folk, der som om det er det naturligste i verden taler om 'vores hus i Colorado' og 'vores hus i San Diego'. Eh ja, ok... Og som hader Obamacare 'jamen, hvis alle de fattige pludselig skal have ret til behandling, så er der jo ikke nok læger til os rige'.

Seriøst. I kid you not. Jeg holdt pænt mine holdinger (som jo her i USA er dybt kommunistiske) for mig selv. Men f*ck det var svært!

Mange af amerikanerne havde diverse små fikse (og ikke så fikse) hatte på. J (den engelske kvinde) og jeg spekulerede over hvorfor så mange havde hatte på - var det mon ny mode? Vi fik spurgt, og nej, det er fordi alle ved da, at briter går med hatte. Ehm. Helt sikkert så... Ligesom alle danskere går med hatte, fordi dronningen gør det, ikke...

Det var en interessant oplevelse. Ikke een jeg nødvendigvis har lyst til at gentage, men interessant var det...

tirsdag den 8. januar 2013

Death Valley National Park 2

Dagen efter ville vi køre mindre rundt, da dagen forinden havde været hård, med ind og ud af bilen - og børnene skulle også have lov til at røre sig. Så vi tog til '    Dunes' som er store sandklitter. Her tilbragte børnene to hyggelige timer med at samle sten, grene (Eric), kravle på træer, lege prinsesser på drager, og skøjte ned ad sandklitter (Silke).











Silke og Eric rider med onkel Martin på træ-dragen.

Derefter kørte vi til Furnace Creek og spiste medbragt sund frokost, og så videre til det sidste stop - Golden Canyon - den hedder sådan, fordi den er relativt gul, og ser gylden ud, når solen skinner på den... Vi gik omkring 1 km ind i den, og så ud igen..









.. så kørte vi tilbage til hotellet, og tog hjemad tidligt dagen efter - men det er altså en laaang tur...


Death Valley National Park 1

Mine forælre og bror var her julen over. Vi kørte til Death Valley National Park, som er en stor klipperig ørken lige på grænsen mellem Californien og Nevada. Om sommeren er den det varmeste sted på Jorden, men i december er der halvkøligt. Det er en lang køretur på 6 timer. Vi valgte at bo udenfor parken, da det var væsentligt billigere. Klog af skade havde jeg taget diverse grøntsager og sunde snacks med til de to frokoster, vi skulle spise der. Vi boede i Beatty, en lillebitte by, der havde omkring 5 restauranter - en Dennys (Dennys er meget klam, meget fedtet, relativt dyr og usund amerikansk fastfood - selv deres fisk er ikke god..) en Subway, en KC (som kun solgte amerikansk pizza, suppe og sandwiches) og Mels diner - en amerikansk diner severer ting som pølser, æg, bacon, amerikanske pandekager, hash browns (fedtede friturestegte kartofler) mv. Efter at have spist den slags til morgenmad/aftensmad i 2 dage følte jeg mig syg!! Da vi var i Joshua Tree Park var der en væsentligt bedre morgenmadscafe, og en god Thai restaurant. Jeg fatter ikke at amerikanerne stopper sig i den grad med fedt og sukker....Jeg fatter det virkeligt ikke! Jeg skal helst have grøntsager til min mad.

Værelserne på hoteller var gode, rene, pæne, med køleskab, mikroovn og stort fjernsyn...

Den første dag så vi: Borax works - der har engang ligget en Borax mine..





Silke og bedstefar.

Så kørte vi videre til Badwater - det er en slags salt-sø..hvor der også er lidt vand..




Jeg ved godt at det ligner sne, men det er salt...

Videre langs Artists Drive, hvor vi stoppede ved Artists Palette - det er et sted hvor bjergene har flere forskellige farver pga forskellige mineraler i dem.






Til sidst kørte vi til Dante's view, hvor man kan se lang omkring og langt ned (reference til Dantes nedstigning i helvede - der var også et sted, der hed 'Devils' cornfield'. Vi gætter på at det bl.a. er pga varmen at de kører disse referencer).
Panoramaview



Så kørte vi meget trætte tilbage...

Christmas Card Lane

I nærheden af hvor vi bor, er der hver jul opstillet 'Christmas Card Lane'. Det er et par gader, hvor folk julepynter til den helt store guldmedalje, og folk strømmer til fra hele San Diego for at se det. Nogen steder sælger folk småkager og varm kakao foran deres hus. Der bliver kørt alle mulige temaer, og nogle mennesker arbejder på temaet og udstillingen hele året. Man kan læse mere om det her.

Mine forældre var på besøg, så vi kørte ud, satte bilen ved en lokal skole og gik rundt. Rigtigt mange kørte rundt i stedet for at gå (meget amerikansk) til stor gene for de lokale beboere.

Her er billeder:
















Det var på een gang flot og forfærdelig vulgært. Der var mange flere huse, men vi gik kun 1½ vej, og det er svært at tage gode billeder af lys, i mørke.

Ps tak til onkel Martin for lån af de sidste 4 billeder. 

New Orleans - Laura Plantation

Silke, Eric, Claus og jeg tog på en plantation - tour - guiden var rigtigt god, og fortalte meget om Laura Plantation. Bl.a. havde den været styret af en række af stærke, kloge kvinder. De fortalte også om slaverne, og vi fik set slave-kvarteret.


 Det regnede, forfriskende




 Silke der holder baby M..



TIng man kan få og ikke kan få..

Man kan ikke få alt i USA.

F.eks. må vi bede vores gæster om at have makrel på dåse og torskerogn med. For nylig fandt jeg ud af at man heller ikke kan købe nivea deo her (??) Det kan bestilles over amazon.com - 30 dollars (ca 165 kr) for 3.. Irk.
Røget torskerogn? Glem det.
Sild og røget laks kan fås i Costco, dog i få varianter - og sild bliver her kaldt 'wine snacks'.. Måske ikke lige vin jeg ville drikke til sild:-S Rogn kan fås i Ikea.
Jeg tror ikke man kan få snaps, uden dog at vide det - drikker det ikke andet end til julefrokoster, så har ikke ledt efter det.
Rugbrød bager vi selv, men det kan også fås flere steder. Dog kan man ikke få knækkede rugkerner, så Claus bestiller hele rugkerner over amazon.com, som han så giver en kort tur i foodprocessor efter end kogning.
Man kan ikke få creme fraiche eller fromage frais.
Leverpostej kan fås hos en tysk slagter, og postej (pate) der minder om leverpostej kan også fås flere steder.
Lakrids kan man heller ikke få - men eftersom ingen af os rigtigt kan lide lakrids, er vi ret ligeglade...
God europæisk chokolade er svær at få - man kan købe rittersport med nødder her, dog. Men jeg kan slet ikke klare amerikansk chokolade. Den er så sød at man får kvalme.
God ost - jeg elsker stærk ost, og må jævnligt bede gæster om at tage med - her er standarden gummi-ost. Men er lykkes mig at finde god blå ost og dansk feta. Deres parmasan er god her.
Æbleskiver kan man faktisk købe (de bliver kaldt 'Danish Pancakes' ) og ting til at lave gløgg af kan fås i Ikea.
For at lyde underlig - jeg kan godt lide lever, lam og and - det er faktisk svært at finde!
Ellers kan man få en masse ting i USA man ikke kan få i Danmark, men det skal jeg nok skrive et indlæg om ved lejlighed!

Frustrerende tandlægebesøg

Da det i december gik op for mig at vi næsten havde været i SD i et år, uden at være til tandlæge, fik jeg Claus til at rykke deres HR for at vi fik tilsendt tandlægeoplysinger. Vi fik så at vide at vi havde UC dental, og kortene blev tilsendt - jeg fandt en tandlæge med gode anmeldelser i nærheden, og bestilte tid til mig og børn. Vi kunne dog først komme til den 7 januar. Jeg hentede så børn i daginst. og drog til tandlægen. Hun fik alle vores oplysninger og kortene, og ringede ind til UC dental (åbenbart standard). Så sagde hun 'jamen de er altså ikke jeres dental provider længere...'

Argh. Det er så fordi Nokias HR har lavet en aftale med et andet firma om dental - de har bare glemt at fortælle medarbejderne det. Hun sagde at det skete ofte. Men der sad jeg altså, med to børn -Eric drønede rundt i venteværelset og hærgede (ja, det er den alder han har nu) og en forsikring der udløb for 7 dage siden. Var jeg sur? Ja. ret meget - hvorfor i det hele taget sendte UC dental os de kort, hvis de vidste at det kun var gyldige 2 uger fra vi fik dem? Hvor inkompetent er det ikke?*

Jeg måtte ringe til Claus, som måtte ringe til HR og få de nye oplysninger, som han derefter SMS'ede mig - derefter måtte tandlægesekretæren ringe til det nye firma og bekræfte. Det tog over ½ time. Derefter kom Silke til - hun var dygtig og tog det pænt.
Eric nægtede - han skreg og flygtede og han er altså hurtig. Lægesekretæren måtte rende rundt efter ham mens jeg kom til - og det gik meget hurtigt, for jeg var jo nødt til at have øjne på Eric, der var allevegne.

Både tandlægen og sekretæren var meget professionelle, men jeg var godt nok gnaven over den situation... I det mindste kom vi til, og forsikringen dækkede - men hold da op noget bøvl!

* (og det summerer meget godt vores oplevelse med div. health care providers - den ene hånd aner ikke hvad den anden laver - i dette tilfælde var det dog Nokia HR's skyld. Gudskelov for universal health care (det vi har i dk) det er absolut ikke perfekt og der er mange kritikpunkter - men det er væsentligt bedre end hvad de har her - gud forbyde at et eller andet tåbeligt parti vil komme og forsøge at gøre healthcare i dk som healtcare i USA - for så er vi da først på den)

fredag den 4. januar 2013

New Orleans - swamp tour

Vi skulle jo også ud til sumpen og se alligatorer - vi bookede en tur og blev samlet op på hotellet.

Båden vi sejlede i - bemærk advarslen



Guiden kastede skumfiduser ud, og vaskebjørne strømmede til og guffede i sig.. Normalt kan man også lokke alligatorer til med skumfiduser, men vandet var for koldt..

Bemærk skilpadden på grenen


Alligator der soler sig
 
Ham der sejlede båden havde en baby-alligator med (3 år). Eric hylede straks 'mi-mi' og greb hårdt fat i den stakkels alligator. Heldigvis (for Eric) var dens kæber bundet sammen...

Vores veninde A, Silke, Eric og alligatoren

Vores ven E krammer alligatoren..