onsdag den 29. februar 2012

..alt er større i USA...

 Silke der holder et 'lille' æg (fra en struds)

Vi havde købt et strudseæg for at overraske børnenes onkel Torben, som kom forbi os nogle dage i forbindelse med en konference i SD. Flot ser det ud, men da Claus havde et mas med at få det åbnet, og jeg så hvor tyk hinden var, begyndte kvalmen at melde sig. Vi stegte det (skulle efter sigende tage 45 minutter at blødkoge et):


Ægget blev stegt, og blommen så normal ud, men hvor en æggehvide -ved almindelige hønseæg- bliver hvid ved stegning, blev denne her en mystisk gennemsigtig farve, og så lidt gelantine-agtig ud. Jeg spiste lidt af blommen, men fik simpelthen kvalme af hviden.. Der blev spist meget lidt af det æg...De er relativt dyre (20-30 dollars) så de bliver nok ikke købt igen... Ydrk. Man kan sikkert også købe dem på strudsefarme i Danmark, hvis nogen har lyst til at prøve.....

lørdag den 25. februar 2012

Jagten på kørekort, del 6

Nå men jeg havde så flere køretimer med Adam... vi fik øvet motorveje (jeg hader motorveje - man må køre 65 mph (miles per hour) 100 km/timen- hvis der er en ulykke med den fart, kan det være rigtigt farligt..) For mig, der er vant til cykelhastighed, føles det som en svimlende høj fart på motorvejen - og det at skifte spor.. eller komme fra/ind på motorvejen.. Argh... Lad mig lige sige at mange motorveje her har mellem 3 og 9 spor... 9 spor!! Det er mange...Jeg har også trænet bykørsel.

Mange billister er pænt ringe her - men som danskerne siger 'de lærer jo at køre på en parkeringsplads..' og som min kørelærer siger 'folk glemmer, eller koncentrerer sig ikke - og så er køreprøven alt for nem..'
Desuden er der mange udlændinge i SD - og en del fra Indien, Kina, Latinamerika - hvor reglerne dels er anderledes end i Europa og USA, men hvor folk også kører utroligt agressivt (og jo, vi har boet i Indien, Guatemala og besøgt Mexico og Kina - så det er ikke noget jeg finder på..).. Ikke noget med at lade andre slippe ind, næh nej... ikke noget med at respektere min og ungernes 'rigth of way' når vi kommer cyklende..

Folk er især utroligt dårlige til at signalere, når de skal dreje, flette, skifte spor. Mange skifter rask een eller flere baner uden så meget som at signalere. Ofte skifter de baner i lyskryds eller i store sving.

For et par uger siden fik Claus californisk kørekort (han bestod den praktiske køreprøve med 'kun' 11 fejl, man må have 15. Flere end det, og så er man dumpet..). Nu måtte han pludseligt lære mig at køre bil...

'Skovtur'

I tirsdags skulle jeg med mødregruppen på skovtur. Jeg havde tjekket, og det var 3,5 mil, dvs cykelafstand. Inden vi skulle afsted var Eric sur og hysterisk... Da jeg så havde fået pakket unger sammen og på cykel, blev Silke hysterisk. Jeg aflyste. Jeg kunne ikke overskue at cykle ca 5 km med sure, gnavne unger, have dem ude for at være sociale, og så cykle hjem med overtrætte, potentielt hysteriske børn..

I stedet lavede vi vores egen lille skovtur på det grønne stykke græs lige hvor vi bor. Det var ikke særlig morsomt for mig, for Silke ville gerne være der, Eric ville ikke, og de løb således i hver deres retning - jeg måtte hele tiden indfange een af dem... Men jeg fik nogle ok billeder:



Eric sidder på min mave og hopper

 Mens Silke forlanger jeg tager billeder af hende mens hun poserer (derfor mystisk vinkel)


Her giver Silke Eric noget græs...

 og her opdager han at det er græs..

Jagten på kørekort, del 5

Nå, men efter at have bestået teoriprøven (9 januar) kunne jeg nu legalt køre med 1) en kørelærer 2) en person over 25 med californisk kørekort... Claus har et dansk kørekort, og har haft det ja, i vel over 20 år.. så for ham hastede det ikke som sådan. For mig hastede det at han fik kørekort, så jeg kunne træne med ham også.. suk..

Om ikke andet - jeg ville gerne have nogle timer med en professionel først. På det tidspunkt havde vi jo ikke børnene i institution, så det efterlod kun weekender. Jeg søgte på nettet efter anbefalinger af køreskoler, og ud fra antallet af gode anbefalinger + en okay pris valgte jeg Golden State Driving School. De havde først en weekend tid den efterfølgende weekend. Det var selvfølgeligt den weekend hvor vi alle var syge.. Jeg var kommet mig så meget søndag morgen at jeg godt kunne køre med en kørelærer, men havde kun været i stand til at indtage lidt cola light og nogle kartoffelchips.

Jeg foreslog min kørelærer (Adam - høj, tynd, lyshåret fyr fra Texas, som dog ikke har texansk accent) at vi kørte et øde sted hen for at træne - men den gik ikke. Jeg kom ind i bilen (på føresædet, gys) og fik lært at justere sidespejle, bakspejl, forskel på speeder og bremse (der er ikke kobling - vi har automatgear som de fleste amerikanske biler. Jeg elsker automatgear..) Så trillede vi ud af parkeringspladsen...Jeg kan ikke huske så meget af mine første to køretimer, andet end at jeg var rædselsslagen og kom tilbage kvæstet og badet i sved...

Sukkerchok # 3

Jeg havde ikke troet at jeg skulle skrive en del 3... Men da jeg hentede Silke i onsdags, sad ungerne altså og spiste chokoladebudding. Jeg spurgte så om de havde lavet det fra bunden.. 'Nej, fra en pose--hvordan laver man det fra bunden?'...(Ok, det ved jeg så heller ikke selv, da jeg aldrig laver sådan noget, men det er vel derfor at vi har google, ikke?)

Dagen forinden havde de lavet sukkersmåkager. Rigtigt sunde aktiviteter for 4-årige. Begynder at forstå at der er så store problemer med overvægt i USA. Selv de dårligst uddannede i Danmark véd jo at sukker ikke er sundt. Især ikke i de mængder de hælder i deres stakkels børn. Forstår ikke at forældrene ikke gør oprør. Det her er jo ikke 'engang i mellem' eller særlige lejligheder. Det er f**** hver dag. Det kan de ikke mene.

Nu har jeg været inde på AHA (american heart association) og fundet denne liste over sunde snacks som de anbefaler til børn og på WHO's hjemmeside, som ikke er særligt god - den fortæller bare at grunden til at mange børn i dag bliver overvægtige er pga at de spiser for meget sukker. Man undres.

Der er ikke en decideret anbefaling mht tilsat sukker, som jeg mener at sundhedsstyrelsen har herhjemme. Her anbefaler man maks. 25 gr sukker pr barn pr. dag, og de fleste er overraskede over hvor meget sukker der egentlig er i ting, f.eks. mange morgenmadsprodukter, youghurter, supper (ja, tomatsuppe kan have op til 10 % sukker..) kiks, osv...

Jeg snakkede med nogen fra mødregruppen om det, og de var noget overraskede og fortalte at det altså ikke er normen. Men vi aner ikke hvad vi gør. Silke spiser næsten ikke noget af sin frokost (hun har nu aldrig været en stor spiser) og pædagogerne mener at det er fordi hun hellere vil have de usunde ting... Helt ærligt. Det er jo ikke sundt for nogen af ungerne. Det er hårdt at se på nogle af de små lettere overvægtige 4-årige der stopper sig med sukker... Man gør dem altså ikke en tjeneste. Tværtimod.

Da jeg så hentede igår, sad hun og spiste en amerikansk pandekage. Hendes pædagog skyndte sig at sige 'jeg har selv lavet dem, der er ikke sukker i - kun blåbær...' . Klog pædagog, men jeg synes altså det er alt, alt, alt for meget, og vi overvejer hvordan vi bedst tager snakken med dem... Argh...

Ps. da jeg så hentede Eric, sad een af de små drenge og spiste sin snack... farvede, sukrede morgenmadsringe. Man undres,....

Mors lille hjælper

Silke hjælper med at lave guaccamole:


(og jo, jeg ved godt at vores guaccamole har en sjov farve - jeg lærte at lave denne slags af en dansk veninde i Guatemala. Udover avocado og det sædvanlige (citron, salt, peber) putter man også grofthakket eller finere hakket tomat samt rød/gul/grøn peberfrugt i (efter behag). Det gør den mindre fed og giver en dejlig frisk smag. Personligt foretrækker jeg at smide en smule fedtfattig youghurt eller fromage frais i, for en mere cremet konsistens... mums!)

mandag den 20. februar 2012

Fastelavn

I lørdags var vi så til fastelavn hos 'house of Denmark', som er en lille organisation for danskere i SD. Silke havde insisteret på at være lilla sommerfugl, så hun havde fin, lilla kjole på, et par lilla vinger, og hvide strømpebukser.. Eric var en lille fræk tiger (han har lært at knurre - don't ask me how..).

Vi havde et par startvanskeligheder, da jeg havde glemt at slukke lyset på bilen..

Men frem kom vi..
Det foregik udendørs i en park, og folk havde ikke flere lag tøj på, og der stod ikke hvid ånde ud af eens mund... Det er da sådan det skal være! Hvem stemmer for at flytte fastelavn til august? Der sker jo ikke noget i den  måned alligevel.. (jeg husker stadig engang hvor min mor lavede et rigtig flot klokkeblomstkostume til mig, vistnok af crepes papir, og jeg måtte have det på over flere lag vintertøj, fordi festen foregik udenfor.. Det ødelægger det ligesom lidt...) Jeg lavede også selv engang et par store flotte sommerfuglevinger af papir- kunne de klare den danske blæst? Nej...

Jeg må med skam melde at vi ikke nåede at få nogle billeder af vores lækre unger, da vi networkede... Vi måtte jo høre om de andre havde jævnaldrende børn (vi vil jo gerne have at de bliver ved med at snakke dansk også, og hvem er så bedre end lidt danske legekammerater..?), hvad de lavede, om de havde job (jeg skal jo søge om nogle måneders tid, når jeg får min arbejdstilladelse), hvor de boede, og så videre. Folk var meget åbne og søde, og vi fik dissekeret amerikansk kultur en smule.. (kommer et andet afsnit om det)

Jeg må med skam melde at vi (jeg) kun fik 3 kontakter på 2 timer. Men jeg skulle jo også lige snakke med de mennesker jeg allerede kendte, ikke.. og passe på mine børn...

Der var supergode fastelavnsboller (hjemmebagte) og flødeboller- Flødeboller er ikke noget man normalt får i USA (tror ikke de er søde nok og der er ikke nok farvestof i..)- men disse var købt i et arabisk supermarked, og mærket halal.. Halal flødeboller!! Ja så har man prøvet dét.. De var forøvrigt fra Danmark.

Der var en fastelavnstønde, og ungerne stod pænt i kø for at slå... Der var også grene og pynt til at lave fastelavnsris, men Silke var ikke interesseret, og Eric for lille.. Alt i alt et super arrengement....

Beklager de manglende billeder, for de var virkeligt kære, vores små.. 

Min første store fejl som billist

.. da vi skulle til fastelavn i lørdags havde jeg jo kørt med Claus om formiddagen... Jeg er åbenbart kommet til at slå lyset til ved et uheld, og ingen af os var opmærksomme på det. Jeg vil til mit ynkelige forsvar dog sige at jeg ikke anede at det var noget man skulle huske...

Så da vi skulle afsted (Claus kørte, jeg tør stadig ikke tage motorveje) sagde bilen -- brrr, brr.. . Og ingenting. 'Brrrr, brrrr.. ' Og ingenting. Jeg hører sjældent min mand bande.. men... nå, men det var ikke mig han var sur på...

Vi byttede plads og Claus instruerede mig, mens han prøvede at skubbe den i gang. Ingen succes.
Vi måtte hente naboen (og her bør jeg måske indskyde at vi ugen forinden havde været forbi med nogle hjemmelavede boller og hjemmelavet guaccamole - naboskab er vigtigt..) som heldigvis havde startkabler. Han hjalp os, og fortalte os at når det er biler med automatgear, kan man ikke skubbe den i gang. Så har vi lært det..

Nå, men af en fejl at være synes jeg den er lille. Ingen kom til skade og bilen er hel... Og vi lærte noget...

torsdag den 16. februar 2012

Pippi Langstrømpe

Silke ville være Pippi Langstrømpe en dag, og farmand lavede to flotte rottehaler på hende.. Er hun ikke kær:

Sukkerchok # 2

Hmm - ja, i forgårs bloggede jeg jo om hvor ekstremt sukkerindtaget var i Silkes børnehave. Jeg skulle blive klogere. Da jeg hentede hende i dag, sad børnene og spiste rød jello (igen), samt småkager!! Pædagogen stak mig en pose 'Det er Silkes, det var jo Valentine's Day igår, men der er slik i, så du får den--' (klog pædagog..).



Hjemme åbnede jeg den så, og fyldt med små Valentines kort og ... slik... een slikkepind, 2 poser små m&m's (25 gr hver), en masse små slikhjerter, små chokolader osv... Argh! Se selv:




Retfærdigvis skal det siges at der også er en lille pakke med 4 små tuttenuttede tatoveringer af en lille hund.. Det er sgu da sundere og langt mere innovativt... Fatter ikke at forældrene hopper på den bølge... Spiser ungen én af de poser m&m's har de jo fået dagens sukkerration. Jeg er ikke i tvivl om at dagens sukkerration allerede blev opfyldt- af jello og chokoladesmåkager. Det er virkelig så ekstremt, at det er til at græde over, og superklamt...

Og jo: Ungerne fik lov til at dele de to pakker små m&m's - jeg udryddede chokoladerne, og slikket bliver foræret væk... Så er vi heller ikke mere hellige...

Ps. Heri er det tragikomiske: Samme dag lærte de om tænderne, og hvordan de holder dem sunde.... og malede en kunstig 'tand' med tandbørster. Claus og jeg har fået et godt grin.... for sukker er jo sundt for tænderne.- Det ved alle vel...Men egentlig er det jo sørgeligt.

tirsdag den 14. februar 2012

Hjerteballonen

I dag (Valentine's Day) var vi til en lille hyggelig komsammen i M's hus (fra mødregruppen). Hendes hus er ikke så stort, så vi var ikke så mange. Hun bor i nærheden af ungernes daginstitution, som er 2,5 mil (ca 3,2 km) fra hvor vi bor. Jeg tog cyklen med begge unger, op ad Black Mountain Road, som er MEGET stejl - var våd af sved da vi nåede det sædvanlige bike-trail (jeg plejer jo at hente ungerne, ikke bringe - Claus skal alligevel den vej i bil.. så han afleverer). Men frem nåede vi, og der var lidt jordbær med mere, samt en masse flot rødt og lyserødt tema-pynt. Vi fik snakket lidt, hygget lidt og så gik det hjemad - Silke fik en flot, rød helium hjerteballon med, som vajede fint fra min cykel hele vejen hjem.

Hjemme slap hun den selvfølgelig. Den røg lige op i een af de små lysskakter. 'Moar, når far kommer hjem, så tager han en stige og får den ned, ikke...' Joeh - det er lige 8 meter op...Hun kan ikke se den, så hun har heldigvis glemt den. Indtil videre...


Silkes ballon helt oppe i lysskakten...

Julebilleder

Jo vi er lidt sent ude - men mener jeg har nævnt hvor overpyntede nogle amerikanske huse er til jul? Billederne er fra en aftentur i januar, så det vildeste vi så (de havde rensdyr, julemandens hus, kunstige småkager og slikstænger hængende .. the works..) er ikke med - de havde desværre fået taget det ned...

En dag hvor jeg gik forbi eet af de meget pyntede huse på vej til legeplads med Silke og Eric i januar, mens der stadig var pynt allevegne, kom en supsekt udseende mand luskende. Han kiggede skiftevis ned og til alle sider, og gik hurtigt - ja han var så suspekt, at jeg faktisk gik over på den anden side. Lige over for et meget vulgært pyntet hus stoppede han op, hev et kamera op ad lommen og klik-klik, fotograferede (diskret?) huset...Og drønede tilbage. Claus var ved at falde om af grin da jeg fortalte det....

Bemærk rensdyrene i forhaven.

Her er et af de mere diskrete huse:

Enkelte steder er det faktisk lykkedes dem blot at hænge et par store julekugler ud på eet af havens træer. Det er faktisk pænt, juleagtigt og uden at være 'over the top'..Men mange steder er det bare super-vulgært...

Sukkerchok

Igår (dagen inden Valentine's Day) da jeg hentede Silke, sad hun med et glas rødt jello foran sig. Som den sundhedsbevidste mor jeg er (sukker, farvestof og gelantine - adr... hvorfor dog give børn det???) snuppede jeg det og satte det væk med et klart udtryk af væmmelse i ansigtet. Silke fik plaget sig til det igen men kunne heldigvis ikke lide det...

Sidenhen fandt jeg ud af at det er fordi det er Valentine's Day i dag, så havde de lavet røde ting - de havde altså selv lavet jello'en.. Det synes jeg altså er problematisk. I stedet for et stykke godt arbejde fra bunden (boller, frugtsalat - man kunne jo have lavet grovboller og pyntet med rød glasur, eller lavet frugtsalat af røde frugter, hvis det skal være tematisk) eller lignende, lærer man børn at det er ok at blande pulver (for jeg tvivler kraftigt på at de selv har haft gang i alle grund-ingredienserne...) som basalt set er - ja sukker, farvestof og gelantine.

Da jeg hentede Silke sidste uge, sad hun med en lyserød cupcake, fordi et andet barn havde fødselsdag. Og jo - selvfølgeligt skal de have lov til at fejre, men hvorfor lære børn ned i den alder at det partout skal foregå ved søde, usunde ting? Hvad er det for et eksempel man sætter og hvad for vaner grundlægger man? Een ting er at de eventuelt får en smule til familiefødselsdage osv (når de voksne får - jeg er ikke helt hysterisk med hensyn til at de ikke må få lidt kage eller is) men hvorfor introducere en børnehavegruppe på ca 20 børn for den slags? Ja, jeg fatter det ikke (og nej 'jamen de skal jo også hygge sig' holder ikke. Det er voksne der overfører egne dårlige vaner til børn - børn associerer ikke hygge med usunde ting, før de lærer det)... vores institution i Danmark var sukkerfri, og der blev henstillet til at forældre medbragte boller eller frugt til fødselsdage. Vi synes det er et skønt princip, så børnene fik netop frugt eller boller med...

Jeg spurgte så hvad man tog med for at fejre barnets fødselsdag, om det var ok f.eks. at tage hjemmebagte boller med, hvis man nu er imod at stoppe børn med sukker og farvestoffer. 'Ja, boller er fint, men I kan jo også lave "banana-bread.".' var det -noget chokerende- foreslag. Men "Banana-bread" er ikke brød, det er kage. Blot fordi man kalder det brød, bliver det jo ikke brød...

Men vi er enige om at det er chokerende - både at de lader børnene lave det, men også spise det. Kan man ikke vælge noget sundere??? Jeg har ligeledes observeret at snacks i Silkes afdeling (som hun får, på lige fod med de andre børn) ofte er vafler og deslige. Amerikanere er besat af sukker. Jeg synes danskere kan være slemme, men det her er ekstremt. Så nu taler vi om at der skal skrives på Silke og Erics papirer at de ikke må få sukker...

søndag den 12. februar 2012

Om savn og afsavn

Nu er det jo ikke ren lykke at være væk fra familie, venner, eget hus og kendte arme i daginstitutionen... Bevares, man lærer selvfølgeligt nye dejlige mennesker at kende, får besøg af familie og venner, og børnene skal da nok få det godt i deres nye daginstitution. Vejret er også godt her (skarp kontrast til Danmark),og der er mange ting at opleve og se. Men overgangen - den er hård.

Både for os og Silke. Eric forstår ikke så meget endnu.

For Silke: Hun savner børnehaven og sine veninder. Hun savner Emma (kusine) og sine bedsteforældre. Hun savner vores hus. Da vi var ude at kigge på huse 2. gang var hun helt grådkvalt og savnede sin oldefar, som døde for 2 år siden, kort tid inden Silke fyldte 2. Hun snakkede meget om at oldefar var gammel og derfor døde, og græd. Jeg tror ikke at det er oldefar hun savner, men alt det andet. Men Silke og jeg gik en lille tur og så på oldefar oppe i skyerne, og snakkede om at han var på månen. For hvad fortæller man et lille barn om døden? Mine forældre har altid sagt at når man dør... så er der ikke noget. Så er man helt væk. Som barn skræmte den tanke livet af mig, og gav mig mange søvnløse nætter og mareridt. Men omvendt er jeg heller ikke religiøs - mine forældre kan sagtens have ret. De kan også sagtens have uret, og der er noget større. Basalt set så VED vi det jo ikke (det er vel også derfor det hedder TRO, ikke VIDEN). Men eftersom man ikke ved noget, vil jeg helst ikke udtale mig... så skal jeg fortælle vores datter at jeg ikke véd hvad der sker når man er død, eller hvordan håndterer man dét? Ikke nemt at være forælder..

Jeg savner mine veninder og venner - dejlige mennesker jeg har lært at kende i folkeskolen (ja, min ældste veninde lærte jeg at kende i børnehaveklassen), den veninde der hjalp mig med at overleve gymnasiet (det er hårdt at være teenager). Der er dem jeg lærte at kende på kollegiet, på diverse jobs, via studie(r), via udlandsophold, og i nogle tilfælde via fritidsaktiviteter (teater, og stunt på ungdomsskolen i sin tid..) Der er dem jeg dem jeg er blevet venner med via bizarre møder (hoppeborg i sommerland for eksempel). Disse viste sig at føre til - hidtil - livslange venskaber.
Jeg savner at arbejde, at bruge min tid til noget mere end at passe børn og pakke flyttekasser ud.. Jeg savner mere voksent selvskab, og at blive udfordret fagligt... Altså, jeg har ikke taget en kandidatgrad for at gå hjemme med børn, vel..

Vi savner også vores dejlige lille nybyggede rækkehuskvarter derhjemme, hvor der er en masse andre børnefamilier, og en lille legeplads - og masser af grønne områder og legepladser i nærheden.Jeg savner velfungerende offentlig transport,
Selvom vi sikkert får nye venner og bekendte her kan man jo ikke helt sammenligne med folk man har en stor del fælles historie med. Jo, vi lærer en masse nyt, oplever nyt, og er meget (mere) sammen som familie.. Men vi opgiver også noget.

Sjove sætninger

Silke: Mor, gå væk, jeg arbejder..

Silke: Nogle gange arbejder jeg i Albertslund. Og nogle gange arbejder jeg i Californien...

Silke: Mor, i nat drømte jeg at jeg ikke var et menneske! Mor: Hvad var du så? Silke: Jeg drømte at jeg var en læge!

Eric forsøger at stikke noget i en stikkontakt. Far flår Eric væk med et 'nej, fy, Eric, det er farligt'. Silke: Mor, jeg hjalp far med Eric! Jeg tåbede ad ham! Mor (forvirret): Hvad er at tåbe? Silke: Det er når man siger 'nej, tåbe!'...

Silke, tidlig morgen, inde fra sin seng.. 'Moar, moar..'. Søvndrukken mor vakler ind til Silke 'hvad er der, lille skat?' Silke:' Jeg havde en drøm' . Mor 'Et mareridt?' Silke: 'Nej. Jeg havde en drøm, men den er slut nu..' (og det vækkede du mig for at fortælle..? Taaaak..)

Silke, efter at have hjulpet med maden (og brugt 10 min på at skære ½ peberfrugt ud) .. 'jeg er træt og sulten, for nu har jeg arbejdet meget!'

(Til Jer jeg er på FB med... beklager gentagelser...)

lørdag den 11. februar 2012

Picnic i haven

En varm dag



En koldere dag med jordbærspisning



Lækker mad

Silke, der serverer avocado og chili is for sin mor. Bemærk den særegne serveringsskål (dukkes potte..)

fredag den 10. februar 2012

Pyjamasdag

I dag var det pyjamas dag i ungernes daginstitution. Eric er så lille, så han fik almindeligt tøj på, men Silke fik pyjamas på, så hun kunne være med. Da jeg hentede havde alle pædagogerne også pyjamas på - det så altså lidt sjovt ud.. De har en masse aktiviteter og ting, som man ikke ser på samme måde i Danmark. Man kan godt mærke at det er en kommerciel institution, og ikke en offentlig (på både godt og ondt..) F.eks. har de 'parents' night out' lørdag, hvor man for 30 dollars pr. barn kan få barnet passet 18-21, af nogle af de kendte pædagoger.. Det er jo meget godt tænkt, da der er mange nytilflyttere, som ikke lige har familie i nærheden. Var ungerne ikke så nye i instituionen ville vi måske have benyttet os af det, men vi synes det er for tidligt. Silke taler heller ikke engelsk endnu.
Her er Silke, i sit nattøj:

Her bad jeg Silke om at smile sødt...

Det lykkedes ikke helt...

Jagten på kørekort, del 4

Der er flere der har kommenteret på 'jagten på kørekort, del 2' og har fortalt, at de troede den del med at man må køre på cykelstien var et trick-spørgsmål. Det gik op for mig at jeg havde glemt at forklare hvordan en californisk cykelsti ser ud:



Californien er kendt for at være en god cykel-stat. Derfor maler de hvide linier hvor cyklerne skal være. Billisterne må godt køre ind i cykelstien (200 m inden de drejer til højre) eller parkere der. De skal selvfølgeligt se sig for. Min erfaring er, at man som cyklist skal 1) cykle på fortorvet, hvis man har livet kært 2) holde øje med billisterne 3) holde øje med billisterne 4) holde øje med billisterne.... De holder nemlig ikke nødvendigvis øje med dig...

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det, men det er tilladt at dreje til højre for rødt her, som billist - såfremt det kan lade sig gøre sikkert. Det betyder også at man som cyklist skal se sig ekstra meget for, når man skal over fodgængerovergange... For der er altså billister der ikke ser sig for. Da jeg hentede ungerne i dag så jeg 4 andre cyklister. Det er mange. Normalt ser jeg højst 2 andre... Som sagt, Californien er en god cykel-stat!

Claus har også bestået teoriprøven (også med kun een fejl - vi er bare for kvikke).

 I hans prøve var der f.eks. dette spørgsmål:
4. You should usually drive your vehicle more carefully when you:
Are near schools, playgrounds, and residential areas  _
Pass large trucks on the freeway _
Want to look at a controlled collision scene _

Nr tre er lidt skræmmende, ikke..? Ja, jeg kører lidt langsommere fordi jeg er voyeur og elsker at svælge i andre menneskers ulykke... argh... Svaret er forøvrigt 1 - hvis nogen skulle være i tvivl...

Nogle spørgsmål vi undrer os lidt over, da de ikke har enormt stor betydning for trafiksikkerheden, er sådan nogle som 'hvornår er det lovligt at ryge når der er et barn under 18 til stede i bilen..?' Så er der de sædvanlige 3 svarmuligheder, hvoraf eet af dem er 'når det er dit barn'. Men det korrekte svar er aldrig. Det er aldrig lovligt at ryge i en bil når der er børn under 18 til stede. Californien er også meget pro-aktive når det kommer til rygning, som er forbudt mange steder. Som ikke-ryger synes jeg jo det er dejligt, og ville ønske at Danmark ville gøre det samme... Men ligefrem at have det med i officielle tests - jeg vil jo bare gerne overleve, så synes måske spørgsmål omkring trafiksignaler osv er mere vigtige...

Der er også en del spørgsmål om jernbane-overskæringer. F.eks. er den korrekte ting at gøre er, at man kun kører over en jernbane-overskæring når man helt 100% sikkert har plads til at komme ud på den anden side, og at man ser sig for... logisk, ikke... man undres.

torsdag den 9. februar 2012

En tilvandet cykelsti

Første gang jeg hentede ungerne, lagde jeg mærke til at den cykelsti, der fører en del af vejen, har sprinklere ud mod de tilstødende bjergsider, så de kan holde sig smukke (miljø-facisten i mig græder..) men i det mindste er det spildevand. Der står helt klart at man ikke må drikke det, da det er 'genbrugsvand--'
Men nogle af dem er vist lidt defekte:



Som I kan se, er det ligeså meget stien der bliver vandet, som bjergsiden... Gruer for den dag jeg får et ufrivilligt brusebad...

Om blufærdige amerikanere

Jeg er - i min undersøgelse af blog-verset- nu da jeg hører til der- faldet over denne blog.

Skaberen er en amerikansk kvinde, der er dansk gift- så blandingen af amerikansk/dansk kultur og ting, der alligevel er meget forskellige, trods mange ligheder, kan jeg nikke genkendende til. Dog fra den danske side.

Se dette indlæg om skandinavisk børneporno.

Jeg sad bare og tænkte nåeh ja, de er i svømmehallen, og hvad så? Silke har bogen, jeg har læst den højt for hende mange gange.. Jeg forstår slet ikke al det hysteri omkring kroppen, sex og nøgenhed...Men det var meget morsomt at se det fra 'den anden side'. Jeg har aldrig skænket det en tanke. Hmm. Skal vi nu til at passe på hvilken kunst vi har hængene på væggene, af hensyn til vores børns sarte sind...? Naeh... I think not...

Jeg synes da at det er meget værre, det der foregår i ungernes vuggestue....(de bliver skiftet i samme rum som de spiser, og skifter stue een gang om året - dét er børnemishandling...)

Om missionærer

Da jeg oksede op ad Black Mountain Road (meget stejl bakke..stejl som i 'jeg kan ikke engang cykle op ad den uden børn på cyklen, ikke stejl som Valby bakke..') stødte jeg på to pæne unge mænd, i hvide skjorter og jakkesæt. De startede med at spørge mig om det var hårdt (hvortil jeg logisk nok svarede ja..) og fortalte så at de var nye i området, og om jeg boede her? Øeh ja, sagde jeg... Det gør jeg.. Nå men så vil vi godt invitere dig og din familie på besøg i vores kirke! Her er vores telefonnummer hvis du har brug for noget.. Og de stak mig denne seddel:

Derefter spurgte de om de måtte komme på besøg hos os.. Ikke synderligt begejstret for at skulle overrendes af missionærer, skyndte jeg mig at redde den ved at sige 'Øh, jeg skal lige vende det med min mand og høre om det er ok..'..

Da vi kom hjem og jeg af ren nysgerrighed kiggede på sedlen, så jeg at vi kan få en gratis DVD om Jesus...



De var såmænd søde nok, og har fået at vide at de er mormoner... Men som dansker er det altså underligt at støde på missionærer andre steder end den lokale togstation, hvor Jehovas Vidner står.... Jeg tror ikke den kirke skal forvente at få besøg af mig, sådan lige med det første...Stødte også på dem på tilbagevejen, men var travlt optaget at mine to unger der sad og skændtes over mig på cyklen... Fik dog hilst pænt. Værre er jeg altså ikke...

Kat-holder

Den 1. februar havde vi Silke i pre-schoolen igen, og hun var meget ked af det... nyt sted, nye mennesker, nye rutiner, og så kan hun jo ikke engang sproget endnu. Hun græd da vi gik. Heldigvis ringede de til mig 20 minutter efter at vi var gået og fortalte at hun hurtigt var faldet ned, og havde det godt nu. Da jeg hentede dem kl ca 15 ( de har lur fra 13-15, så kommer jeg før, er der ofte een af dem der sover..) fik jeg at vide at Silke havde haft en god dag. Hun havde vist alle sin lyserøde kat, ladet dem klappe den og fortalt meget om den (som de jo ikke forstod)... Så hun var glad.

På turen hjem fik pågældende kat en lov til at sidde i mors kop-holder på cyklen. Det er jo ikke en kop-holder- det er en kat-holder!

Glad lille kat i holder... Kan I se hvor smart det er?

Om børnenes 'preschool', del 1

...lad mig starte med at sige... havde det været Danmark, havde Arbejdstilsynet eller sundhedsmyndighederne lukket den.

I det rum, hvor børnene sidder og spiser, bliver de også skiftet. Der står et puslebord midt ude på gulvet i forlængelse af væggen. Ca 2-3 m fra de små borde og stole hvor børnene spiser.

Jeg synes det er uhygieinisk - svarer lidt til at spise på toilettet... Og ingen tvivl om at sundhedsmyndighederne havde lukket stedet hvis det havde været i Danmark.

Børnene sover til middag på små madrasser på gulvet, og skal have deres egne lagner/tæpper/bamser til dette. Som forælder skal man medbringe div. cremer (f.eks. solcreme), bleer og wipes til de små. Selv de store børn, hvor Silke hører til, skal sove til middag. Det er ikke roligt, da nogle børn ikke vil ligge og sove, og godt kan skrige så de andre bliver holdt vågne. Det er svært for Eric, men da jeg bad dem om at tage hans sko af når han skulle sove, gik det bedre.

Børnene beholder skoene på, både inde og ude. Sådan er det åbenbart bare her... Silke tager dog selv sine af og på, og det siger de ikke noget til.

I den institution vi har valgt skal de selv have madpakke med (vi kan dog 'tilkøbe' mad til silke for 3,5 dollars pr dag, men det er meget amerikansk mad - maceroni & cheese, pizza, osv, så vi vil hellere selv give dem nogle lidt sundere ting med) mens Eric er for lille til den slags. De har ikke køleskabe. Alle forældrene medbringer en lille madpakke, med sådan en kuldedims, og termotaske. Så vi har været nødt til at købe sådan nogle her:




Og så ligger de i en stor kurv, med barnets navn på..Hvad er der nu galt med køleskabe, spørger jeg bare??

Der er mere at fortælle, så der kommer nok nogle indlæg til..