.. tjah, vi besøgte jo en børnehave tirsdag, og jeg havde begge børnene der 'på prøve' onsdag, så hvor mon omgangssygen kom fra..?
Natten til torsdag kl 1 vågnede jeg ved at Silke satte sig op og kastede op i sengen. Vi skiftede sengetøj, nattøj, og fandt en spand. Claus tog Eric med ind i den anden seng så de kunne sove. Stakkels lille Silke kastede op med 5-25 minutters interval frem til kl 8 om morgenen. Der blev skiftet flere sæt sengetøj, og endnu flere sæt nattøj. Til sidst var hun så træt at hun kastede op liggende, i søvne (og det er altså ikke smart- lå ved siden af hende så jeg kunne vippe hende op, så hun nogenlunde ramte spand og ikke blev kvalt..) Hun kastede op mens hun drak vand. På et tidspunkt peb hun med desperation i stemmen 'Mor, jeg vil have medicin!'.... Så vi lavede lidt vand med salt og sukker, men fik dog forklaret at det ville gå over. Jeg forklarede hende at hun ikke ville dø af det, men det var ikke sjovt..
Torsdag morgen (forældre rydder op efter at Silke har kastet op i sofa) begynder Eric at drikke af Silkes vandflaske - vi råber 'Nej, Eric' og flår den fra ham. To sekunder efter står han glad, engleagtig og smilende.. og tygger på Silkes tandbørste... Vi kiggede på hinanden, og kunne kun grine. Andet var for sent...
Torsdag tilbragte hun hele dagen som en skygge af sig selv på sofaen, hvor hun så Peter Pedal og kun spiste lidt pølse, vi havde i fryseren. Jeg vaskede 4 vaske.
Torsdag aften tog vi hende på Burger King (vi hader begge McDonalds) bl.a. for at få nogle pomfritter og cola i staklen.
Fredag var Silke nogenlunde ok igen. Til gengæld var jeg begyndt at være træt, have kvalme og ondt i maven.. og sådan noget er jo smitsomt.
Fredag eftermiddag kl 4 hørte vi nogle harke i det rum Eric sov (døren var åben, jeg havde nemlig en mistanke om at noget sådant kunne ske..) og ganske rigtigt, den lille basse var i fuld gang med at harke sin clementin op....Så var det Erics tur. Jeg sendte straks Claus ud efter cola, saltkiks, lidt frugt - skånemad,,
Eric blev hurtigt frisk mellem opkastningeren (ca 30 min imellem) og forlangte ma, ma!! så han fik saltkiks, vindruer og bacon... Og cola. Ca 15 min efter han havde spist røg det op. Han fandt hurtigt ud af at han ikke kunne lide at kaste op i spanden, så han kastede op på mig, sig selv, håndklæder, tæpper, badeværelsesgulv og køkkengulv (han kastede IKKE op på gulvtæppet, thank heaven for small mercies..) Han forsøgte ved enkelt lejlighed at spise en vindrue han havde kastet op, i halv tilstand (deraf denne sætning).
Kl 6 begyndte Claus at kaste op.
Det var svært at putte Silke, men hun er heldigvis stor nok til at forstå at jeg ikke kunne læse en godtnathistorie. Hun kom ind i den anden side af Claus seng.
Kl ca 9 kunne jeg putte Eric, og han sov godt og tungt i flere timer. Kl 10 holdt Claus op med at kaste op.
Det var en urolig nat, men lidt søvn fik vi da.
Lørdag var det så min tur - havde småkvalme og ondt i maven hele dagen,og kl 5 eftermiddag slog det til. Jeg var den der havde det allerværst (vil spare Jer for detaljer) til gengæld var det overstået på 3 timer- slemme 3 timer - og så sov jeg...
Nu er det søndag, og vi er trætte, kvæstede, kan ikke spise så meget ... men på vej mod at være raske!
Natten til torsdag kl 1 vågnede jeg ved at Silke satte sig op og kastede op i sengen. Vi skiftede sengetøj, nattøj, og fandt en spand. Claus tog Eric med ind i den anden seng så de kunne sove. Stakkels lille Silke kastede op med 5-25 minutters interval frem til kl 8 om morgenen. Der blev skiftet flere sæt sengetøj, og endnu flere sæt nattøj. Til sidst var hun så træt at hun kastede op liggende, i søvne (og det er altså ikke smart- lå ved siden af hende så jeg kunne vippe hende op, så hun nogenlunde ramte spand og ikke blev kvalt..) Hun kastede op mens hun drak vand. På et tidspunkt peb hun med desperation i stemmen 'Mor, jeg vil have medicin!'.... Så vi lavede lidt vand med salt og sukker, men fik dog forklaret at det ville gå over. Jeg forklarede hende at hun ikke ville dø af det, men det var ikke sjovt..
Torsdag morgen (forældre rydder op efter at Silke har kastet op i sofa) begynder Eric at drikke af Silkes vandflaske - vi råber 'Nej, Eric' og flår den fra ham. To sekunder efter står han glad, engleagtig og smilende.. og tygger på Silkes tandbørste... Vi kiggede på hinanden, og kunne kun grine. Andet var for sent...
Torsdag tilbragte hun hele dagen som en skygge af sig selv på sofaen, hvor hun så Peter Pedal og kun spiste lidt pølse, vi havde i fryseren. Jeg vaskede 4 vaske.
Torsdag aften tog vi hende på Burger King (vi hader begge McDonalds) bl.a. for at få nogle pomfritter og cola i staklen.
Fredag var Silke nogenlunde ok igen. Til gengæld var jeg begyndt at være træt, have kvalme og ondt i maven.. og sådan noget er jo smitsomt.
Fredag eftermiddag kl 4 hørte vi nogle harke i det rum Eric sov (døren var åben, jeg havde nemlig en mistanke om at noget sådant kunne ske..) og ganske rigtigt, den lille basse var i fuld gang med at harke sin clementin op....Så var det Erics tur. Jeg sendte straks Claus ud efter cola, saltkiks, lidt frugt - skånemad,,
Eric blev hurtigt frisk mellem opkastningeren (ca 30 min imellem) og forlangte ma, ma!! så han fik saltkiks, vindruer og bacon... Og cola. Ca 15 min efter han havde spist røg det op. Han fandt hurtigt ud af at han ikke kunne lide at kaste op i spanden, så han kastede op på mig, sig selv, håndklæder, tæpper, badeværelsesgulv og køkkengulv (han kastede IKKE op på gulvtæppet, thank heaven for small mercies..) Han forsøgte ved enkelt lejlighed at spise en vindrue han havde kastet op, i halv tilstand (deraf denne sætning).
Kl 6 begyndte Claus at kaste op.
Det var svært at putte Silke, men hun er heldigvis stor nok til at forstå at jeg ikke kunne læse en godtnathistorie. Hun kom ind i den anden side af Claus seng.
Kl ca 9 kunne jeg putte Eric, og han sov godt og tungt i flere timer. Kl 10 holdt Claus op med at kaste op.
Det var en urolig nat, men lidt søvn fik vi da.
Lørdag var det så min tur - havde småkvalme og ondt i maven hele dagen,og kl 5 eftermiddag slog det til. Jeg var den der havde det allerværst (vil spare Jer for detaljer) til gengæld var det overstået på 3 timer- slemme 3 timer - og så sov jeg...
Nu er det søndag, og vi er trætte, kvæstede, kan ikke spise så meget ... men på vej mod at være raske!
Syg lille Silke i sofa
Ingen kommentarer:
Send en kommentar