lørdag den 21. januar 2012

Huskvaler, del 2

Nå, men vi fik pludselig travlt, efter at være blevet afvist og følte os desperate...Så vi gik på forskellige hjemmesider for at finde huse vi var interesserede i - og vigtige kriteria for os er 1) have 2) ikke hundedyrt 3) gerne over 124m2 (hvad vi har i Danmark). Vi fik mange aftaler samme weekend, og det første vi så var ret småt og mørkt, og dyrt pr m2 - det 2 vi så var helt perfekt! 2150 dollars/mdr, lille have, lyst, ikke tæppe i spisestuen, 3 værelser (i Rancho Penasquitos) - osv.. nr 3 var også rigtig flot, dog lidt dyrere - rigtig upscale med den flotteste udsigt. Desværre var der et kort lille usikkert hegn, og en stejl skrænt ned. Og - med de børn vi har? Vi ville aldrig få et roligt øjeblik hvis de var alene udenfor.. Men flot, det var det.. Vi så på en del andre huse, men kunne bedst lide nr 2. Privat udlejning af ældre dame der er skolelærer, og var helt vild med vores små lækre børn. Hun sendte faktisk en mail og sagde at hun mege gerne ville leje det til os, så hvis vi ville komme forbi med en ansøgning søndag..?
Vi fik det. Skulle ikke engang betale for kredit-check, blot vise Claus' lønseddel...

Det er på en lukket vej, og der ligger et grønt stykke park lige op til det... jeg skal nok skrive adressen, og poste billeder, men først når kontrakten er underskrevet!! Hvilket forhåbentlig er snart.

Det er desværre ikke helt så tæt på Claus arbejde som det andet, men 10 km kan han sagtens cykle, om nødvendigt.

Een af grundene til at jeg har presset på for at finde et sted er at nu kan vi begynde at køre børnene ind i vuggestue/børnehave, nu hvor vi ved hvor vi kommer til at bo. Jeg har ikke kunnet tage køretimer i hverdagene fordi jeg jo har børnene - så det er lidt en catch 22... Ingen køretimer pga børn = manglende mobilitet = heller ikke muligt at køre børn i børnehave = sur træt mor der aldrig kommer ud = osv

Senere på ugen blev vi kontaktet af andre der ville høre om vi stadig var interesserede. Vi er sikre på at det er børnene der har givet det gode indtryk...Silke ligner jo en sød pige, og Eric en lille englebasse...og det er de da også. Noget af tiden...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar