-
Svar til Ane Halsboe-Larsen (S) og Jonas Dahl (SF)
For danskere der overvejer at rejse til udlandet og arbejde er
skattereformens betydning meget stor.
Der er nemlig tale om at fjerne ligningslovens paragraf 33A.
Det betyder at det nu i praksis ikke længere vil være muligt at rejse ud og
bo og arbejde lokalt i et fremmed land uden samtidig at skulle skille sig helt
af med sin bolig i Danmark.
Hvis du har en bolig i Danmark, som ikke er lejet ud i mindst 3
år (hvilket på grund af reglerne i lejeloven betyder at den i praksis er
uopsigelig fra din side på ubestemt tid), er du nemlig i Skats øjne fuldt
skattepligtig i Danmark, ligegyldig om du nogensinde kommer forbi Danmark eller
ej.
I fravær af paragraf 33A betyder det at Skat kræver at få udbetalt
forskellen mellem, hvad du har betalt i skat i udlandet og hvad du ville skulle
betale for den samme indtægt i Danmark.
Hvis man rejser til et land med en dobbeltbeskatningsaftale kan man
måske
slippe for dette, men med afskaffelsen af §33A står det ikke længere klart,
hvordan den danske skat skal udregnes og det kan blive nødvendigt at udvikle
forskellige udregningsprincipper for forskellige lande på grund af forskelle i
den præcise ordlyd af de mange dobbeltbeskatningsaftaler.
Er det rimeligt?
Der er rundt i verden mange forskellige måder at sætte et skattesystem
sammen på.
I Danmark har man valgt at have en ret høj skatteprocent på lønindkomst samt
på profit fra handel.
Til gengæld er der ikke så mange skatter der skal betales af arbejdsgiverne
pr. medarbejder, og da udgifter til sundhedssystemet financierers over skatten
er der ikke nogen væsentlige udgifter for den enkelte eller for virksomhederne
til dette.
I mange andre lande er systemet sat anderledes sammen. Her i USA, for
eksempel forventes det at den enkelte i samarbejde med arbejdsgiveren betaler
alle udgifter til sundhedssystemet.
Det samme gælder for børnepasning (som i Danmark er mere end 2/3 finansieret
over skatterne), uddannelse (gratis eller ligefrem støttet af løn lignende SU i
Danmark) og offentlig transport.
Som konsekvens af dette er skatteprocenten så lavere end i Danmark og man
kan i et vist omfang trække udgifter til ovenstående selvfinansierede ting fra
på selvangivelsen.
I Danmark betragtes en virksomhedsbetalt sundhedsforsikring som et
frynsegode, som skal beskattes.
I USA bliver virksomhederne nu påduttet en bøde (i praksis en skat), hvis de
IKKE tilbyder deres medarbejdere en delvis virksomhedsfinansieret sundhedsforsikring.
Mere tydelig bliver forskellen vel ikke.
Folk i andre lande tjener generelt ikke flere penge i et givet job end man
gør i Danmark.
Tværtimod.
Danmark er et af de lande i verden, hvor medianlønnen er højest.
(Medianen er den midterste værdi, sådan at forstå at hvis der er 4 millioner
danske lønmodtagere, vil der være 2 millioner der tjener mere (eller det samme)
som medianværdien og 2 millioner der tjener mere eller det samme som
medianværdien.
Medianen kan i et meget asymmetrisk fordelt system som det amerikanske være
væsentlig forskellig fra gennemsnittet.)
Så generelt får man ikke flere penge i løn af at arbejde i udlandet i
forhold til, hvad man ville have fået for det samme job i Danmark.
Det er dermed hamrende dyrt at arbejde i udlandet som dansker, hvis man både
skal betale dansk skat og betale for alle de ydelser man ikke får dækket over
skatten lokalt.
Men så må man jo bare flytte helt ud ikke?
Men hvad nu, hvis man egentlig helst bare vil arbejde i et fremmed land i
1-2 år og så vende hjem til Danmark?
Hvad hvis man er en af dem der foretrækker at tage et lønnet job i et
fremmed land frem for at komme til at gå arbejdsløs i Danmark?
Det kan du godt glemme. Ingen vil have råd til at hyre dig til den løn du
bliver nødt til at kræve i forhold til en lige så kvalificeret lokal
medarbejder, og du vil ikke have råd til at tage imod et job til en lokalt
fastsat løn.
Selv, hvis du planlægger at flytte ud i længere tid end 3 år og/eller er
klar til at langtidsudleje eller sælge din bolig i Danmark, kan der opstå
problemer.
Hvis du bliver fyret kan du ofte ikke bare blive i udlandet, da dit visum
kan være knyttet til din ansættelse. Hvilken arbejdsgiver kan garantere dig
ansættelse de næste 3 år?
Konsekvensen af alt dette kan blive at stort set ingen danskere i fremtiden
vil rejse til udlandet og tage job i en kortere periode. Konsekvensen er at
Danmark kommer til at mangle hjemvendte specialister, og mennesker med en høj
grad af international forståelse og erfaring. Ligeledes kan Ph.d. studerende,
som tager til udlandet en periode (eventuelt med familie) for at tilegne sig
nyttig viden, nu blive forhindret i at tage af sted. Harmonerer dette med det
’videnssamfund’, som de danske politikere ønsker?
Misforstående politikere
SFs skattepolitiske ordfører Jonas Dahl er i kristeligt dagblad
citeret for følgende:
"Vi lytter selvfølgelig til de høringssvar, vi får. Men vi synes,
det er vigtigt, at man betaler skat, hvis man vil nyde fordelene ved de
velfærdsordninger, det danske samfund yder. Som udgangspunkt må der være
ensartede retningslinjer, uanset om man arbejder på en boreplatform, eller man
er udsendt for en humanitær organisation"
http://www.kristeligt-dagblad....aelp
Det er noget vrøvl.
For at udnytte 33A skal man generelt befinde sig uden for Danmarks grænser i
mere end et halvt år af gangen. Ferier og weekendbesøg er tilladt så længe det
samlet holder sig inden for en bestemt grænse, men ikke mere end det.
Dermed har man altså ingen reel mulighed for at nyde fordelene af de danske
velfærdsordninger. Man får ikke børnepenge, kan ikke få dansk barsel, får ikke
tilskud til daginstitutioner, læge, hospital, skadestue eller uddannelse og kan
efter et stykke tid ikke engang stemme ved danske valg.
Det er tilsyneladende gået helt hen over hovedet på de danske politikere at
når man andre steder har en lav skat, er det fordi man så selv skal betale for
det meste af det der i Danmark er helt eller delvist betalt af det offentlige.
Jeg kan ikke tale for andre lande, men her i USA er dette IKKE billigt.
Så Jonas Dahl: Jeg vil gerne vide, hvilke velfærdsordninger, jeg som dansker
bosat i USA får adgang til p.t., der berettiger det danske samfund til at
indkræve skat af min amerikanske løn?
Et andet typisk overset punkt er, at mange udsendte har medfølgende familie,
hvor ægtefælle ikke lige kan få et job med det samme, ikke kan få et job fordi
de ikke MÅ arbejde dér (Kina) eller at den danske uddannelse slet ikke egner
sig til brug i andre lande (fx jurist, lægesekretær). Dette betyder i praksis
at én løn skal oppebære en hel familie, med husleje, skole, børnehave,
sundhedsforsikringer mv. Der er simpelthen ikke råd til også at betale dansk
skat.
Oven i købet betaler udlandsdanskere i denne kategori faktisk allerede en
del til det danske samfund.
Vi betaler til en dansk a-kasse og vi betaler ejendomsskatter. Den danske
a-kasse betaler til gengæld ikke en øre til mig, hvis jeg skulle blive
arbejdsløs i udlandet. Kun i det øjeblik jeg vender hjem, kan jeg begynde at få
penge fra a-kassen.
Mens jeg bor i Danmark betaler jeg gerne min danske skat til gengæld for de
velfærdsydelser den er med til at betale for, og det har jeg gjort i mange år.
Men når jeg bor og arbejder uden for Danmark har jeg ikke adgang til nogen
af disse velfærdsydelser, så hvorfor skal jeg betale for noget jeg ikke kan
eller må bruge?
Medlem af Skatteudvalget for Socialdemokraterne Ane Halsboe-Larsen
citeres i Berlingske for følgende:
"Det er kun ret og rimeligt, at man bidrager til det samfund, der
har betalt for ens uddannelse og i mange tilfælde også den forskning, man
udøver. De her mennesker er fuldt skattepligtige i Danmark. Derfor mener jeg,
at de også bør betale skat i Danmark og ikke have klækkelige rabatter, som
praksis hidtil har været"
http://m.b.dk/article.pml?guid...3323
Her er der tale om et stråmandsargument.
Der er sikkert en lille bitte gruppe danskere der rejser til udlandet
umiddelbart efter deres eksamen og aldrig vender tilbage, men de bliver
overhovedet ikke ramt af denne ændring, da de jo ikke har en interesse i at
have en bolig at vende tilbage til i Danmark og dermed IKKE er fuldt
skattepligtige i Danmark.
Dem der rammes er dem der tager ud i en kortere periode, med intention om at
vende tilbage senere. Det er mennesker der vel i gennemsnit ender med at
arbejde mere end 30 år i Danmark selv efter at deres år i udlandet er
fraregnet.
Hvis tilbagebetalingstiden på en dansk uddannelse i gennemsnit er længere
end det, har landet altså et meget alvorligere problem end folk der arbejder i
udlandet.
Jeg troede faktisk at min uddannelse allerede var betalt én gang af mine
forældre over deres skat, men hvis det er min egen tilbagebetaling det skal
handle om, har jeg personligt arbejdet i Danmark og betalt dansk skat i mindst
15 år, og kommer sikkert til det igen når vi flytter hjem.
Så hvis jeg skal betale ekstra oven i det bliver det så 3-dobbelt betaling
for den samme uddannelse.
Hvis jeg skal betale dansk skat oven i den amerikanske skat, er der ikke
meget tilbage af min løn til den private sundhedsforsikring og børnepasning,
der her er bydende nødvendig. Så bliver jeg nødt til at vende hjem (eventuelt
til arbejdsløshed) eller sælge vores danske hus.
Hvad så nu?
Set i lyset af, hvordan
Ane Halsboe-Larsen forstår de nuværende regler, vil jeg da foreslå et
kompromis.
For min skyld kan man da godt afskaffe paragraf 33A, hvis man så samtidig ændrer
definitionen af, hvornår man er fuldt skattepligtig i Danmark.
Bor og arbejder man ikke i Danmark, skal man ikke være fuldt skattepligtig i
Danmark mens man er væk – heller ikke selvom man måtte eje et hus eller en
lejlighed i Danmark – ligegyldig på hvilke vilkår og i hvor lang tid den danske
bolig så er udlejet på.
Med dén reviderede definition kan vi måske undgå politiske misforståelser i
fremtiden.