Jagten på kørekort, del 3

.. Jeg læste jo denne lille bog med love og regler for billister i Californien, og studerede disse 'prøvetests' der er tilgængelige på netttet (se udpluk i 'Jagten på kørekort, del 2' )Dette brugte jeg en weekend på.

Mandag fik jeg et lift af vores relocation-agent til DMV (kørekort-kontoret, hvor de også står for registrering af biler osv) og han blev der sammen med mig. Jeg skulle udfylde nogle papirer, og i realiteten skulle jeg også tage en synstest, men den glemte de (jeg tjekkede selv med deres tavle, og der var ikke noget galt). Så skulle jeg over i en ny kø hvor de tog et billede af mig - jeg lagde mærke til at blitzen var meget skarp, og jeg blinker altid når der er blitz på - så jeg spærrede øjnene op for at kompensere. Med det resultat at jeg ligner et rådyr på speed der er fanget i et par billygter, suk... Jeg hævder godt nok at have selvironi, men den er altså ikke udviklet nok til at jeg ligefrem offentliggører sådan et foto.

Så fik jeg en test, skulle over i et hjørne og udfylde den.. der var 36 spørgsmål og det tog mig ca 4 minutter.
Jeg afleverede testen igen, og skulle så vente ca 15 minutter, hvorefter jeg fandt ud af at jeg havde bestået med kun een fejl.. som ikke var alvorlig.

Jeg synes faktisk at den var alt for nem. ALT for mange af test-spørgsmålene gik igen.. I virkeligheden skal man bare memorisere lidt...Det forklarer nok en del af de dårlige billister vi ser, suk...

NB: Vores relocation-agent fortalte at een af hans klienter havde brugt 55 (!!) minutter på den, og var dumpet... han kom hele tiden i tvivl om sine svar. Jeg læste den ikke engang igennem først, da jeg ved at hvis jeg først var gået i gang med at lede efter fejl, var det samme sket for mig...

En syg omgang del 2

.. tjah, vi besøgte jo en børnehave tirsdag, og jeg havde begge børnene der 'på prøve' onsdag, så hvor mon omgangssygen kom fra..?

Natten til torsdag kl 1 vågnede jeg ved at Silke satte sig op og kastede op i sengen. Vi skiftede sengetøj, nattøj, og fandt en spand. Claus tog Eric med ind i den anden seng så de kunne sove. Stakkels lille Silke kastede op med 5-25 minutters interval frem til kl 8 om morgenen. Der blev skiftet flere sæt sengetøj, og endnu flere sæt nattøj. Til sidst var hun så træt at hun kastede op liggende, i søvne (og det er altså ikke smart- lå ved siden af hende så jeg kunne vippe hende op, så hun nogenlunde ramte spand og ikke blev kvalt..) Hun kastede op mens hun drak vand. På et tidspunkt peb hun med desperation i stemmen 'Mor, jeg vil have medicin!'.... Så vi lavede lidt vand med salt og sukker, men fik dog forklaret at det ville gå over. Jeg forklarede hende at hun ikke ville dø af det, men det var ikke sjovt..

Torsdag morgen (forældre rydder op efter at Silke har kastet op i sofa) begynder Eric at drikke af Silkes vandflaske - vi råber 'Nej, Eric' og flår den fra ham. To sekunder efter står han glad, engleagtig og smilende.. og tygger på Silkes tandbørste... Vi kiggede på hinanden, og kunne kun grine. Andet var for sent...

Torsdag tilbragte hun hele dagen som en skygge af sig selv på sofaen, hvor hun så Peter Pedal og kun spiste lidt pølse, vi havde i fryseren. Jeg vaskede 4 vaske.
Torsdag aften tog vi hende på Burger King (vi hader begge McDonalds) bl.a. for at få nogle pomfritter og cola i staklen.

Fredag var Silke nogenlunde ok igen. Til gengæld var jeg begyndt at være træt, have kvalme og ondt i maven.. og sådan noget er jo smitsomt.
Fredag eftermiddag kl 4 hørte vi nogle harke i det rum Eric sov (døren var åben, jeg havde nemlig en mistanke om at noget sådant kunne ske..) og ganske rigtigt, den lille basse var i fuld gang med at harke sin clementin op....Så var det Erics tur. Jeg sendte straks Claus ud efter cola, saltkiks, lidt frugt - skånemad,,
Eric blev hurtigt frisk mellem opkastningeren (ca 30 min imellem) og forlangte ma, ma!! så han fik saltkiks, vindruer og bacon... Og cola. Ca 15 min efter han havde spist røg det op. Han fandt hurtigt ud af at han ikke kunne lide at kaste op i spanden, så han kastede op på mig, sig selv, håndklæder, tæpper, badeværelsesgulv og køkkengulv (han kastede IKKE op på gulvtæppet, thank heaven for small mercies..) Han forsøgte ved enkelt lejlighed at spise en vindrue han havde kastet op, i halv tilstand (deraf denne sætning).
Kl 6 begyndte Claus at kaste op.

Det var svært at putte Silke, men hun er heldigvis stor nok til at forstå at jeg ikke kunne læse en godtnathistorie. Hun kom ind i den anden side af Claus seng.

Kl ca 9 kunne jeg putte Eric, og han sov godt og tungt i flere timer. Kl 10 holdt Claus op med at kaste op.
Det var en urolig nat, men lidt søvn fik vi da.

Lørdag var det så min tur - havde småkvalme og ondt i maven hele dagen,og kl 5 eftermiddag slog det til. Jeg var den der havde det allerværst (vil spare Jer for detaljer) til gengæld var det overstået på 3 timer- slemme 3 timer - og så sov jeg...

Nu er det søndag, og vi er trætte, kvæstede, kan ikke spise så meget ... men på vej mod at være raske!

Syg lille Silke i sofa

En syg omgang del 1

3. uge af Januar:

Denne uge kort, i tal:

Besøg for at lede efter børnehave til børn: 2
Omgangssyge der har hjemsøgt familien: 1
Syge børn og voksne: 4
Sætinger jeg troede jeg aldrig skulle sige: 1: 'Nej, Eric, du må ikke spise dit eget opkast..'
Sætninger jeg godt kunne have undværet: 1 : Mor, vil du godt lugte til min numse? Den lugter ikke af lort, kun af tis.. (underlige barn..)
Dage hvor mindst een har været træt og smattet: 4
Antal gange hvor et barn har kastet op på mor: -- ikke talt, men mange
Gange hvor barn har kastet op på sig selv - ditto
Antal sengetøj og tøj skiftet pga opkast- ditto
Antalt tøjvask pga opkast: ca. 8

Huskvaler, del 2

Nå, men vi fik pludselig travlt, efter at være blevet afvist og følte os desperate...Så vi gik på forskellige hjemmesider for at finde huse vi var interesserede i - og vigtige kriteria for os er 1) have 2) ikke hundedyrt 3) gerne over 124m2 (hvad vi har i Danmark). Vi fik mange aftaler samme weekend, og det første vi så var ret småt og mørkt, og dyrt pr m2 - det 2 vi så var helt perfekt! 2150 dollars/mdr, lille have, lyst, ikke tæppe i spisestuen, 3 værelser (i Rancho Penasquitos) - osv.. nr 3 var også rigtig flot, dog lidt dyrere - rigtig upscale med den flotteste udsigt. Desværre var der et kort lille usikkert hegn, og en stejl skrænt ned. Og - med de børn vi har? Vi ville aldrig få et roligt øjeblik hvis de var alene udenfor.. Men flot, det var det.. Vi så på en del andre huse, men kunne bedst lide nr 2. Privat udlejning af ældre dame der er skolelærer, og var helt vild med vores små lækre børn. Hun sendte faktisk en mail og sagde at hun mege gerne ville leje det til os, så hvis vi ville komme forbi med en ansøgning søndag..?
Vi fik det. Skulle ikke engang betale for kredit-check, blot vise Claus' lønseddel...

Det er på en lukket vej, og der ligger et grønt stykke park lige op til det... jeg skal nok skrive adressen, og poste billeder, men først når kontrakten er underskrevet!! Hvilket forhåbentlig er snart.

Det er desværre ikke helt så tæt på Claus arbejde som det andet, men 10 km kan han sagtens cykle, om nødvendigt.

Een af grundene til at jeg har presset på for at finde et sted er at nu kan vi begynde at køre børnene ind i vuggestue/børnehave, nu hvor vi ved hvor vi kommer til at bo. Jeg har ikke kunnet tage køretimer i hverdagene fordi jeg jo har børnene - så det er lidt en catch 22... Ingen køretimer pga børn = manglende mobilitet = heller ikke muligt at køre børn i børnehave = sur træt mor der aldrig kommer ud = osv

Senere på ugen blev vi kontaktet af andre der ville høre om vi stadig var interesserede. Vi er sikre på at det er børnene der har givet det gode indtryk...Silke ligner jo en sød pige, og Eric en lille englebasse...og det er de da også. Noget af tiden...

Huskvaler del 1

Vi kan bo i denne skønne midlertidige bolig i Deerwood (bemærk tyk sarkasme) til og med 7 februar (Betalt af Nokia). Vi har derfor været nødt til at sætte nogen tid af til at finde et sted selv...

Heldigvis har vi en relocation agent. Han hentede os den 22 december, hvor vi bare skulle ud for at se på lidt forskelligt. Vi så på et meget fint 1-families hus i Rancho Bernardo (Nokia ligger i Rancho Bernardo) som dog var lidt dyrt (2350 dollars) og nogle lejligheder i lejlighedskomplekser - og det er bare ikke os... afdæmpede pastelfarver, med hvide langluvede gulvtæpper, også i spiseområdet (køkken & bad dog undtaget)... Ikke ideelt til 2 små børn. Der var heller ingen have med, men masser af 'community features' såsom pool, gym etc... Men det sidste er ikke en prioritet, derimod en have hvor vi kan lukke unger ud.. lukket have, that is... Så det vi fik ud at de besøg var at vi var interesseret i 1-families hus, med have, helst under 2300 dollars...

Næste huskigning var 3 januar - dér så vi på 4 en-families huse, alle med have. Vi forelskede os dog totalt i eet der lå i Westwood delen af Rancho Bernardo, lidt større have, balkon, ca 170m2, gæsteværelse 2100 dollars osv...Vi fik at vide at ingen havde søgt, da man selv skulle købe vaskemaskine og tørretumbler. Det afholder åbenbart mange amerikanere fra at leje - vi synes dog at huset var fedt nok til at det var det værd.

Så vi betalte 32 dollars pr person for credit-check, og søgte. Tirsdag ringede de for at sige at vi snart fik svar, men at ham der udlejer det liiige skulle vende det med sin kone... dér begyndte jeg at blive bekymret. Vil man udleje, vil man udleje... Og torsdag fik vi afslag, med den begrundelse at vi ikke har nogen amerikansk kreditværdighed... Vi tilbød så at betale nogle mdr forud (som man oftest gør i sådan en situation) for at bevise vores kreditværdighed, men hørte ikke fra firmaet igen. Vi var begge lidt i chok og tænkte at vi nok aldrig fandt noget. Altså, vi havde været i landet 5 uger - selvfølgeligt har vi ingen amerikansk kreditværdighed. Vi var halvvejs gennem januar og ville gerne finde noget senest pr 1 februar...At man ikke kan tjekke os i RKI er derimod en gåde. Eller at vores bank ikke kan stå inde for os, og garantere vores kreditværdighed (som er god) Men sådan noget kan åbenbart ikke foregå over landegrænser - man skulle ikke tro at vi levede i 2012, med internet, skype, osv osv...

Så vi formoder han har en fordom mod udlændinge, eller små børn. Men vi kan jo ikke gøre noget - så vi var sure, kede af det, og kom videre (efter en del rasen, må tilføjes...idiot..)
Vores relocation agent var også meget chokeret og sagde at det havde han godt nok ikke oplevet før... så vi skulle ikke være bekymrede, det er ikke normalt!

Det ser ud til at kreditcheck i USA først og fremmest afhænger af, hvor høj grænse man har på sine kreditkort - i kombination med at man betaler det hele til tiden. Hvis man betaler kontant bliver kreditværdigheden ikke forbedret, så alle man spørger siger at det handler om at få sig nogle kreditkort og komme i gang med at bruge dem.
Man kunne få den tanke at kreditvurderingsinstitutterne på en eller anden måde var i lommerne på kresitkortfirmaerne og det hele er et stort scam for at få alle til at bruge kreditkort, men det ville de da aldrig gøre vel...?

Så suk, vi skal have kreditkort....

Jagten på kørekort del 2

Jeg gik ind på DMV's hjemmeside og tilmeldte mig en skriftlig køreprøve en mandag i januar om morgenen - vores relocation agent tilbød at køre mig, så Claus kunne passe børnene imens. Jeg brugte weekenden på at læse en lille bog om californiske love og køreregler, god køreskik mv (og jeg kan allerede nu sige, som fodgænger - bilisterne her er altså ikke gode til at se cykler og fodgængere - de er simpelthen ikke vant til dem. Farligt...)

På nettet fandt jeg flere links til køreprøver, så man kan øve sig. Nogle spørgsmål er altså bekymrende:

4. If you drive faster than other vehicles on a road with one lane in each direction and continually pass the other cars, you will:

Get you to your destination much faster and safer.

Increase your chances of an accident.

Help prevent traffic congestion.

... Jeg håber at 1 og 3 falder ind under en 'stupidity clause '... Sorry, but you are too stupid to get a drivers license - you will jeopardize other peoples' lives...Men tror det desværre ikke... Claus og jeg troede faktisk ikke vores egne øjne da vi så den...

Og som dansker bliver man rimeligt paf over denne:

7. When can you drive in a bike lane?

During rush hour traffic if there are no bicyclists in the bike lane.

When you are within 200 feet of a cross street where you plan to turn right.

When you want to pass a driver ahead of you who is turning right.

... svaret er faktisk 2... altså, jeg ville da mene at billister helt skal holde sig fra cykelstier, andet end for at dreje, eller hvad...?

Og denne -ikke helt så slem som den første, meeeen :

4. When you tailgate other drivers (drive close to their rear bumper):

You can frustrate the other drivers and make them angry.

Your actions cannot result in a traffic citation.

You help reduce traffic congestion.

øh, så når man 'presser' andre førere afhjælper man trafikpropper? Nej, det var ikke den...

Det er den første. Der er nemlig de officielle love, og så er der de 'uofficielle' - som hører ind under almindelig sund fornuft, som at man ikke overhaler inden et skarpt sving, kører hurtigt over en bakke hvor man ikke kan se hvad der er på den anden side..og ikke chikanerer andre billister.. osv... så man skal holde øje med om testen bruger ordet 'legally' eller 'safe'...  

Et tragikomisk afsnit i håndbogen: ' the law states that drivers must always yield the right-of-way to a pedestrian, but if the driver cannot stop in time to avoid hitting you, the law will not prevent you from being hit..'.(dvs i et kryds, når der bliver grøn har fodgængere forgangsret før biler begynder at dreje til højre).  så hvis de slet ikke ser en eller kører alt for hurtigt, ja så er man nok død ligegyldigt hvad loven siger..Men jeg har altså oplevet at flere totalt blinde billister bare har kørt lige ud foran mig og ungerne (i cykelanhængeren),eller har blokeret fodgængerovergangen - så man skal være meget forsigtig som blød trafikant her.....

Lidt hverdagsbilleder...

Silke og Eric på parkeringspladsen hvor vi bor.

Silke på legepladsen- den er indhegnet;-) (det er den lille bitte legeplads hvor vi bor pt)

Eric står og ser fræk ud og skal til at kravle op ad en trappe - og han ved godt han ikke må.. man kan se det på ham, ikke...?