Sjove sætninger

Silke: Moar, Eric leger at han er voksen! Mor stikker hovedet ind på toilettet, og finder lillebror i gang med at tørre storesøster efter toiletbesøg.. (heldigvis kun hendes lår..)
Silke: Når jeg bliver stor, så vil jeg finde en far der er god til at fodre børn! .. (Hun har da prioriteterne i orden;-))

Silke har i lang tid ønsket sig to lillesøstre. Hun har også bestemt at de skal hedde Kenneth og Flemming.
(Som Claus siger, skal vi kalde eventuelle døtre det, bliver vi nok nødt til at blive boende i USA...)

Mor trækker en halvflad cykel med to børn på op ad en stejl cykelsti, og puster. Silke: Træk, træk, træk! Mor, jeg hjælper dig... jeg siger træk - nu er det meget nemmere, ikke?

Silkes forklaring på hvorfor mænd slår toiletsædet op: 'Det er fordi de har så store numser, ikke?'

Om at køre i bus i SD

... jeg tror at jeg - omend indirekte- må have tilkendegivet min holdning til amerikanere og biler... De har for mange af dem. De er for store, de forurener, og hele samfundet er indrettet efter biler - i stedet for noget sundere og mere miljøvenligt, såsom offentlig transport eller cykler. Mange burde heller ikke have kørekort, ud fra hvordan de kører....(muligvis konsekvens af teoriprøven, se bl.a. Jagten på kørekort, del 2 , og det faktum at det ikke er lovpligtigt at tage køretimer hos en professionel instruktør - teenagere skal dog have 6 timer med en professionel)

Da jeg endnu ikke var indehaver af et kørekort (dette skete i starten af januar - jeg har stadig ikke kørekort, men håber jeg kan tage prøven i februar) ville jeg tage bussen til 'Kidding around' (stor indendørs legeplads) for at mødes med mødregruppen. Det er 10 km fra hvor vi boede, så det var alligevel for langt at gå med børn og anhænger. Jeg undersøgte hvornår bussen afgik fra os af, og tog løbevognen med til Eric. Den er ikke særligt stor, og jeg kan folde den sammen...

Turen derud gik fint. Jeg stødte på en fyr ved busstoppestedet der, da han fandt ud af at vi var europæere, begyndte at besynge Europa, fordi der findes steder hvor man må køre så hurtigt man vil (visse tyske motorveje, mener jeg). Tænkte 'Okay, jeg ved godt hvorfor du ikke har kørekort' og gik meget op i at forklare ham at lov eller ej, fart er farlig...

Nå men bussen kom, og chaufføren var meget sød og lod mig holde inden for døren, og hjalp med at tage pengene (2,5 dollars - knap 15 kr, så ikke så meget billigere end Movia/DSB). Han huskede også at sige da jeg skulle af. Dog skulle jeg tage Eric op af vognen, hvilket jo på ingen måde er sikkert...

Hjemturen? Den var forfærdelig. Helt og aldeles rædselsfuld. Utroligt ubehagelig chauffør, der højlydt bekendte at min løbevogn 'snart blev forbudt i busser, fordi den var alt for stor' og at jeg straks skulle folde den sammen... Jeg stod, i stegende hede, og en bus der altså bare blev holdende indtil jeg havde klappet løbevognen sammen - hvilket tog lidt tid - jeg skulle have placeret Silke og Eric et sted inden jeg kunne klappe den sammen, og var der nogen der rejste sig og gjorde plads? Nej. Alle stirrede på mig som om det var helt uforsvarligt at tage børn med bus... ' Dame, du skal altså klappe den dér sammen..', lød det fra buschaufføren igen, og folk stirrede bare på mig...
Omsider var der en ældre herre der rejste sig, så jeg kunne placere Eric på sædet, og så kunne jeg klappe vognen sammen (og tog mig lige 2 min at få sikkerheds-haspen af, fordi jeg stressede) - tror jeg forsinkede busturen med op til 5 minutter. Samme ældre herre hjalp mig med at placere den -nu fint sammenfoldede løbevogn- på bagageindsatsen. Så fandt jeg ud at at chaufføren ikke kunne give tilbage 'vi giver ikke penge tilbage, dame' så busturen kostede 3 dollars hjem. Argh. Han var så uforskammet, og jeg følte mig så ydmyget og ussel. Men hjem kom vi. Og jeg var tudefærdig, og ville aldrig køre i bus igen... i SD....Tænkte at det kunne være at jeg kunne grine af det om nogle uger,men nej... Måtte have hjælp af selvsamme ældre herre til at komme af. Så var der en ældre dame der var meget bekymret for om jeg nu kunne gå med de to unger (Silke var træt og nægtede at gå) i løbevognen - så hun hjalp mig med at placere Eric oven på Silke i løbevognen, og binde dem fast med nogle stofbleer og selen (som ikke kunne nå rundt om begge børn)

Næste gang, jeg tog bussen, tog jeg vores lille paraplyklapvogn, og det gik lidt bedre (sød sympatisk kvindelig chauffør) men var stadig ikke optimalt, så gangen efter havde jeg rygsæk på og slæbte Eric - uden vogn. Det var bedre - men folk har stadig svært ved at rejse sig for kvinde med småbørn. Og det var tungt at slæbe den lille basse, som vist vejer over 12 kg nu, hjem...

Mange af dem, der kører med bussen, er helt klart folk der er for gamle til at have kørekort - eller har andre problemer. Jeg har aldrig set så mange retarderede samlet et sted (ikke for at sige noget ondt om retarderede  - men de har ikke kunnet bestå teoriprøven, vil jeg tro...). Der er sikkert også folk, der ikke har råd til bil.

Jeg skal have kørekort. Og det kan ikke gå hurtigt nok.

Et par havebilleder

Eric og Silke i legetelt med bolde

Et hjørne af haven

Flytterod

..nu er jeg ikke glad for at poste offentligt om alt vores rod... Men når jeg engang i mellem læser andre blogs hvor de i stedet for perfekte cupcakes, perfekte børn og perfekte outfits (osv) viser et rodet værelse, eller en rodet gang, eller et snavset barn - ja så får jeg denne dejlige fornemmelse af at vi ikke er alene...

Note: Rodet skyldes selvfølgelig kun at vi flytter. Det er ikke fordi vi er rodehoveder, slet ikke... (hmm - der var engang een af min søsters veninder, dengang vi gik i gymnasiet, der spurgte mig om jeg havde fået nyt gulvtæppe på mit værelse. Jeg havde bare ryddet op...)

... til vores forsvar skal det også siges at det er svært når man har unger der render rundt og flytter/roder hele tiden. Jeg har 3 kasser, een med ting der skal smides ud, een der skal doneres til Goodwill eller lignende, og een med ting der skal gemmes... Og børnene er ikke altid enige 'Moar, det er min bamse - jeg eeeelsker den'... Suk. Må lære at gemme forgnaskede klamme ting der skal smides ud....

Afsløring

Her afslører Eric hvorfor han bliver kaldt 'den lille fede'. Når man siger 'mavse' hiver han stolt op i sin bluse...og viser stolt sin mave frem...

Billedet forklarer også hvorfor han bliver kaldt 'krøllebølle' - ja, kært barn har mange navne...

Tandpasta-snack

Ja. Vi er nogle rigtige ravneforældre... Eric havde fået fat i en lille tube tandpasta under udpakningen, og da han ikke selv kan åbne dem endnu (stramt skruet på, låget) fik han lov til at rende rundt med den. Lidt senere kiggede jeg til dem i legeteltet, og Eric sad med tandpastatuben i munden. Og havde ædt halvdelen. Troede jeg. Så så jeg hans søster:

og:

... de hvide pletter på tøjet er, ja, tandpasta...Silke havde, som den gode storesøster hun er, åbnet tandpastatuben og delt godterne med sin bror...

Vores citrontræ

Det hus, som vi lejer, og som vi flytter ind i ca. på onsdag har et citrontræ - og vi opdagede (mens vi havde travlt med at pakke ud) at ungerne nærmest havde rippet alle de nederste grene for grønne citroner...

.. bemærk citronerne på jorden ved siden af Eric... Nå - men vores mezcal er i Danmark, så vi må  lave guaccamole...

Når man er næsten 4 år

er verden et interessant sted at være.

Jeg spurgte Silke, hvor hendes far var. Med et frækt grin svarer ungen..'Han er udenfor, mor. Ræven er ved at spise ham!!' (...fra 'Solen er så rød, mor..' ræven går derude mor vi låser vores gang..' Ræven må jo være farlig..)

Mor: Silke, pas på bilerne! Jeg bliver meget ked af det hvis du bliver kørt ned... Silke: Bare rolig, mor! Først får jeg et barn og så bliver jeg voksen og så bliver jeg gammel og SÅ dør jeg!

Silke: Når jeg bliver voksen, så skal jeg finde en far, ikke..(så hun kan få babyer i maven..)

Silke: Mor, når jeg bliver voksen, så bliver Eric også voksen, ikke... Mor: Jo, men Eric bliver voksen lidt senere end dig, fordi han er lidt yngre.. Silke, eftertænktsomt: Så kan jeg gifte mig med ham, ikke?

Silke har 21 babyer i maven, og een af dem er lige blevet født....Det var forøvrigt en lille lyserød kat.

...gå glad i bad...

(eller, som enhver der har fået børn, véd det burde hedde: ..I bad i fred...)

Glad bassemand...(altså Eric..)



Min frække havfrue

Der er ikke noget som et dejligt varmt spabad i januar, vel..?

Far, du er i min magt! Hent mad!!

Om at finde børnehave og vuggestue

Som nævnt i et tidligere blogindlæg har vi været lidt i en impassé situation med hensyn til at finde et hus, en børnehave/vuggestue til børnene, og få et kørekort til mig.

 En prioritet har selvfølgelig været at finde et sted der kan have begge børn, og som også tager børn fra 6 måneder og frem (så vi kan vælge et sted vi kender, hvis vi skal have en 3'er på et tidspunkt..). Et andet kriterium har været at de skal virke nogenlunde søde, være ok bemandede osv - men det er jo logisk. Det er svært at sammenligne på tværs af landegrænser, og vi havde jo en superdejlig integreret institution knap 1 km fra hvor vi boede hjemme i Danmark, med gode pædagoger og legekammerater.

Yderligere en prioritet har været at finde et sted relativt tæt på hvor vi skal bo - og her har vi jo haft huskvaler.  Men da det var stort set sikkert med huset i Rancho Penasquitos ledte vi efter daginstitutioner. Vi besøgte hhv. Kids Care Club (se http://www.kidscareclub.com/ hvis I vil vide mere) og KinderCare, begge i Rancho Penasquitos, ca 3 km fra hvor vi kommer til at bo...

Vi kunne bedst lide Kids Care Club, det virkede renere, legepladserne var større, og eh ja, vi mødte en dansk kvinde, som anbefalede det...

Vi var i gang med tour'en, og de var i gang med at vise klasseværelset til de 3-årige frem (senere blev vi alle enige om at Silke starter hos de 4-årige, da hun bliver 4 i marts, og det er lidt synd at starte hende for så at flytte hende 1½ mdr efter..) og så er vi i gang med at fortælle (på engelsk) at børnene kun taler dansk - så er der een af mødrene der siger ...'Er I danskere..' ¨På dansk, forstås. Hun er så amerikansk gift og har 2 børn, een i skole og een på 3. Fik en kort snak med hende, hun anbefalede stedet og nævnte at hun kender en masse andre danskere - og fik hendes kort. Hun nævnte også at det der med at være hjemmegående husmor, det var hun for dansk til... Pyha, det er altså rart at vide at der er andre der heller ikke synes det er lykken at gå hjemme med børn - jeg er ved at blive rablende gal af det...

Vi stødte også på een af Claus kollegaer der var ved at hente sin søn. Han anbefalede det også...

Der følger et afsnit om institutionen ved senere lejlighed.

På legepladsen

Den store legeplads (ca 30 minutters gang fra hvor vi bor pt)

Dette er så 3 dage efter regnvejret, og her er høj sol, skyfri himmel og 25-30 grader...

Fræk unge på flugt hen over plænen med en clementin i hånden

It never rains in Southern California....

...meen det er så en sandhed med modifikationer... I mandags var det koldt, et lille skybrud, og det føltes helt hjemligt....

Jagten på kørekort, del 3

.. Jeg læste jo denne lille bog med love og regler for billister i Californien, og studerede disse 'prøvetests' der er tilgængelige på netttet (se udpluk i 'Jagten på kørekort, del 2' )Dette brugte jeg en weekend på.

Mandag fik jeg et lift af vores relocation-agent til DMV (kørekort-kontoret, hvor de også står for registrering af biler osv) og han blev der sammen med mig. Jeg skulle udfylde nogle papirer, og i realiteten skulle jeg også tage en synstest, men den glemte de (jeg tjekkede selv med deres tavle, og der var ikke noget galt). Så skulle jeg over i en ny kø hvor de tog et billede af mig - jeg lagde mærke til at blitzen var meget skarp, og jeg blinker altid når der er blitz på - så jeg spærrede øjnene op for at kompensere. Med det resultat at jeg ligner et rådyr på speed der er fanget i et par billygter, suk... Jeg hævder godt nok at have selvironi, men den er altså ikke udviklet nok til at jeg ligefrem offentliggører sådan et foto.

Så fik jeg en test, skulle over i et hjørne og udfylde den.. der var 36 spørgsmål og det tog mig ca 4 minutter.
Jeg afleverede testen igen, og skulle så vente ca 15 minutter, hvorefter jeg fandt ud af at jeg havde bestået med kun een fejl.. som ikke var alvorlig.

Jeg synes faktisk at den var alt for nem. ALT for mange af test-spørgsmålene gik igen.. I virkeligheden skal man bare memorisere lidt...Det forklarer nok en del af de dårlige billister vi ser, suk...

NB: Vores relocation-agent fortalte at een af hans klienter havde brugt 55 (!!) minutter på den, og var dumpet... han kom hele tiden i tvivl om sine svar. Jeg læste den ikke engang igennem først, da jeg ved at hvis jeg først var gået i gang med at lede efter fejl, var det samme sket for mig...

En syg omgang del 2

.. tjah, vi besøgte jo en børnehave tirsdag, og jeg havde begge børnene der 'på prøve' onsdag, så hvor mon omgangssygen kom fra..?

Natten til torsdag kl 1 vågnede jeg ved at Silke satte sig op og kastede op i sengen. Vi skiftede sengetøj, nattøj, og fandt en spand. Claus tog Eric med ind i den anden seng så de kunne sove. Stakkels lille Silke kastede op med 5-25 minutters interval frem til kl 8 om morgenen. Der blev skiftet flere sæt sengetøj, og endnu flere sæt nattøj. Til sidst var hun så træt at hun kastede op liggende, i søvne (og det er altså ikke smart- lå ved siden af hende så jeg kunne vippe hende op, så hun nogenlunde ramte spand og ikke blev kvalt..) Hun kastede op mens hun drak vand. På et tidspunkt peb hun med desperation i stemmen 'Mor, jeg vil have medicin!'.... Så vi lavede lidt vand med salt og sukker, men fik dog forklaret at det ville gå over. Jeg forklarede hende at hun ikke ville dø af det, men det var ikke sjovt..

Torsdag morgen (forældre rydder op efter at Silke har kastet op i sofa) begynder Eric at drikke af Silkes vandflaske - vi råber 'Nej, Eric' og flår den fra ham. To sekunder efter står han glad, engleagtig og smilende.. og tygger på Silkes tandbørste... Vi kiggede på hinanden, og kunne kun grine. Andet var for sent...

Torsdag tilbragte hun hele dagen som en skygge af sig selv på sofaen, hvor hun så Peter Pedal og kun spiste lidt pølse, vi havde i fryseren. Jeg vaskede 4 vaske.
Torsdag aften tog vi hende på Burger King (vi hader begge McDonalds) bl.a. for at få nogle pomfritter og cola i staklen.

Fredag var Silke nogenlunde ok igen. Til gengæld var jeg begyndt at være træt, have kvalme og ondt i maven.. og sådan noget er jo smitsomt.
Fredag eftermiddag kl 4 hørte vi nogle harke i det rum Eric sov (døren var åben, jeg havde nemlig en mistanke om at noget sådant kunne ske..) og ganske rigtigt, den lille basse var i fuld gang med at harke sin clementin op....Så var det Erics tur. Jeg sendte straks Claus ud efter cola, saltkiks, lidt frugt - skånemad,,
Eric blev hurtigt frisk mellem opkastningeren (ca 30 min imellem) og forlangte ma, ma!! så han fik saltkiks, vindruer og bacon... Og cola. Ca 15 min efter han havde spist røg det op. Han fandt hurtigt ud af at han ikke kunne lide at kaste op i spanden, så han kastede op på mig, sig selv, håndklæder, tæpper, badeværelsesgulv og køkkengulv (han kastede IKKE op på gulvtæppet, thank heaven for small mercies..) Han forsøgte ved enkelt lejlighed at spise en vindrue han havde kastet op, i halv tilstand (deraf denne sætning).
Kl 6 begyndte Claus at kaste op.

Det var svært at putte Silke, men hun er heldigvis stor nok til at forstå at jeg ikke kunne læse en godtnathistorie. Hun kom ind i den anden side af Claus seng.

Kl ca 9 kunne jeg putte Eric, og han sov godt og tungt i flere timer. Kl 10 holdt Claus op med at kaste op.
Det var en urolig nat, men lidt søvn fik vi da.

Lørdag var det så min tur - havde småkvalme og ondt i maven hele dagen,og kl 5 eftermiddag slog det til. Jeg var den der havde det allerværst (vil spare Jer for detaljer) til gengæld var det overstået på 3 timer- slemme 3 timer - og så sov jeg...

Nu er det søndag, og vi er trætte, kvæstede, kan ikke spise så meget ... men på vej mod at være raske!

Syg lille Silke i sofa

En syg omgang del 1

3. uge af Januar:

Denne uge kort, i tal:

Besøg for at lede efter børnehave til børn: 2
Omgangssyge der har hjemsøgt familien: 1
Syge børn og voksne: 4
Sætinger jeg troede jeg aldrig skulle sige: 1: 'Nej, Eric, du må ikke spise dit eget opkast..'
Sætninger jeg godt kunne have undværet: 1 : Mor, vil du godt lugte til min numse? Den lugter ikke af lort, kun af tis.. (underlige barn..)
Dage hvor mindst een har været træt og smattet: 4
Antal gange hvor et barn har kastet op på mor: -- ikke talt, men mange
Gange hvor barn har kastet op på sig selv - ditto
Antal sengetøj og tøj skiftet pga opkast- ditto
Antalt tøjvask pga opkast: ca. 8

Huskvaler, del 2

Nå, men vi fik pludselig travlt, efter at være blevet afvist og følte os desperate...Så vi gik på forskellige hjemmesider for at finde huse vi var interesserede i - og vigtige kriteria for os er 1) have 2) ikke hundedyrt 3) gerne over 124m2 (hvad vi har i Danmark). Vi fik mange aftaler samme weekend, og det første vi så var ret småt og mørkt, og dyrt pr m2 - det 2 vi så var helt perfekt! 2150 dollars/mdr, lille have, lyst, ikke tæppe i spisestuen, 3 værelser (i Rancho Penasquitos) - osv.. nr 3 var også rigtig flot, dog lidt dyrere - rigtig upscale med den flotteste udsigt. Desværre var der et kort lille usikkert hegn, og en stejl skrænt ned. Og - med de børn vi har? Vi ville aldrig få et roligt øjeblik hvis de var alene udenfor.. Men flot, det var det.. Vi så på en del andre huse, men kunne bedst lide nr 2. Privat udlejning af ældre dame der er skolelærer, og var helt vild med vores små lækre børn. Hun sendte faktisk en mail og sagde at hun mege gerne ville leje det til os, så hvis vi ville komme forbi med en ansøgning søndag..?
Vi fik det. Skulle ikke engang betale for kredit-check, blot vise Claus' lønseddel...

Det er på en lukket vej, og der ligger et grønt stykke park lige op til det... jeg skal nok skrive adressen, og poste billeder, men først når kontrakten er underskrevet!! Hvilket forhåbentlig er snart.

Det er desværre ikke helt så tæt på Claus arbejde som det andet, men 10 km kan han sagtens cykle, om nødvendigt.

Een af grundene til at jeg har presset på for at finde et sted er at nu kan vi begynde at køre børnene ind i vuggestue/børnehave, nu hvor vi ved hvor vi kommer til at bo. Jeg har ikke kunnet tage køretimer i hverdagene fordi jeg jo har børnene - så det er lidt en catch 22... Ingen køretimer pga børn = manglende mobilitet = heller ikke muligt at køre børn i børnehave = sur træt mor der aldrig kommer ud = osv

Senere på ugen blev vi kontaktet af andre der ville høre om vi stadig var interesserede. Vi er sikre på at det er børnene der har givet det gode indtryk...Silke ligner jo en sød pige, og Eric en lille englebasse...og det er de da også. Noget af tiden...

Huskvaler del 1

Vi kan bo i denne skønne midlertidige bolig i Deerwood (bemærk tyk sarkasme) til og med 7 februar (Betalt af Nokia). Vi har derfor været nødt til at sætte nogen tid af til at finde et sted selv...

Heldigvis har vi en relocation agent. Han hentede os den 22 december, hvor vi bare skulle ud for at se på lidt forskelligt. Vi så på et meget fint 1-families hus i Rancho Bernardo (Nokia ligger i Rancho Bernardo) som dog var lidt dyrt (2350 dollars) og nogle lejligheder i lejlighedskomplekser - og det er bare ikke os... afdæmpede pastelfarver, med hvide langluvede gulvtæpper, også i spiseområdet (køkken & bad dog undtaget)... Ikke ideelt til 2 små børn. Der var heller ingen have med, men masser af 'community features' såsom pool, gym etc... Men det sidste er ikke en prioritet, derimod en have hvor vi kan lukke unger ud.. lukket have, that is... Så det vi fik ud at de besøg var at vi var interesseret i 1-families hus, med have, helst under 2300 dollars...

Næste huskigning var 3 januar - dér så vi på 4 en-families huse, alle med have. Vi forelskede os dog totalt i eet der lå i Westwood delen af Rancho Bernardo, lidt større have, balkon, ca 170m2, gæsteværelse 2100 dollars osv...Vi fik at vide at ingen havde søgt, da man selv skulle købe vaskemaskine og tørretumbler. Det afholder åbenbart mange amerikanere fra at leje - vi synes dog at huset var fedt nok til at det var det værd.

Så vi betalte 32 dollars pr person for credit-check, og søgte. Tirsdag ringede de for at sige at vi snart fik svar, men at ham der udlejer det liiige skulle vende det med sin kone... dér begyndte jeg at blive bekymret. Vil man udleje, vil man udleje... Og torsdag fik vi afslag, med den begrundelse at vi ikke har nogen amerikansk kreditværdighed... Vi tilbød så at betale nogle mdr forud (som man oftest gør i sådan en situation) for at bevise vores kreditværdighed, men hørte ikke fra firmaet igen. Vi var begge lidt i chok og tænkte at vi nok aldrig fandt noget. Altså, vi havde været i landet 5 uger - selvfølgeligt har vi ingen amerikansk kreditværdighed. Vi var halvvejs gennem januar og ville gerne finde noget senest pr 1 februar...At man ikke kan tjekke os i RKI er derimod en gåde. Eller at vores bank ikke kan stå inde for os, og garantere vores kreditværdighed (som er god) Men sådan noget kan åbenbart ikke foregå over landegrænser - man skulle ikke tro at vi levede i 2012, med internet, skype, osv osv...

Så vi formoder han har en fordom mod udlændinge, eller små børn. Men vi kan jo ikke gøre noget - så vi var sure, kede af det, og kom videre (efter en del rasen, må tilføjes...idiot..)
Vores relocation agent var også meget chokeret og sagde at det havde han godt nok ikke oplevet før... så vi skulle ikke være bekymrede, det er ikke normalt!

Det ser ud til at kreditcheck i USA først og fremmest afhænger af, hvor høj grænse man har på sine kreditkort - i kombination med at man betaler det hele til tiden. Hvis man betaler kontant bliver kreditværdigheden ikke forbedret, så alle man spørger siger at det handler om at få sig nogle kreditkort og komme i gang med at bruge dem.
Man kunne få den tanke at kreditvurderingsinstitutterne på en eller anden måde var i lommerne på kresitkortfirmaerne og det hele er et stort scam for at få alle til at bruge kreditkort, men det ville de da aldrig gøre vel...?

Så suk, vi skal have kreditkort....

Jagten på kørekort del 2

Jeg gik ind på DMV's hjemmeside og tilmeldte mig en skriftlig køreprøve en mandag i januar om morgenen - vores relocation agent tilbød at køre mig, så Claus kunne passe børnene imens. Jeg brugte weekenden på at læse en lille bog om californiske love og køreregler, god køreskik mv (og jeg kan allerede nu sige, som fodgænger - bilisterne her er altså ikke gode til at se cykler og fodgængere - de er simpelthen ikke vant til dem. Farligt...)

På nettet fandt jeg flere links til køreprøver, så man kan øve sig. Nogle spørgsmål er altså bekymrende:

4. If you drive faster than other vehicles on a road with one lane in each direction and continually pass the other cars, you will:

Get you to your destination much faster and safer.

Increase your chances of an accident.

Help prevent traffic congestion.

... Jeg håber at 1 og 3 falder ind under en 'stupidity clause '... Sorry, but you are too stupid to get a drivers license - you will jeopardize other peoples' lives...Men tror det desværre ikke... Claus og jeg troede faktisk ikke vores egne øjne da vi så den...

Og som dansker bliver man rimeligt paf over denne:

7. When can you drive in a bike lane?

During rush hour traffic if there are no bicyclists in the bike lane.

When you are within 200 feet of a cross street where you plan to turn right.

When you want to pass a driver ahead of you who is turning right.

... svaret er faktisk 2... altså, jeg ville da mene at billister helt skal holde sig fra cykelstier, andet end for at dreje, eller hvad...?

Og denne -ikke helt så slem som den første, meeeen :

4. When you tailgate other drivers (drive close to their rear bumper):

You can frustrate the other drivers and make them angry.

Your actions cannot result in a traffic citation.

You help reduce traffic congestion.

øh, så når man 'presser' andre førere afhjælper man trafikpropper? Nej, det var ikke den...

Det er den første. Der er nemlig de officielle love, og så er der de 'uofficielle' - som hører ind under almindelig sund fornuft, som at man ikke overhaler inden et skarpt sving, kører hurtigt over en bakke hvor man ikke kan se hvad der er på den anden side..og ikke chikanerer andre billister.. osv... så man skal holde øje med om testen bruger ordet 'legally' eller 'safe'...  

Et tragikomisk afsnit i håndbogen: ' the law states that drivers must always yield the right-of-way to a pedestrian, but if the driver cannot stop in time to avoid hitting you, the law will not prevent you from being hit..'.(dvs i et kryds, når der bliver grøn har fodgængere forgangsret før biler begynder at dreje til højre).  så hvis de slet ikke ser en eller kører alt for hurtigt, ja så er man nok død ligegyldigt hvad loven siger..Men jeg har altså oplevet at flere totalt blinde billister bare har kørt lige ud foran mig og ungerne (i cykelanhængeren),eller har blokeret fodgængerovergangen - så man skal være meget forsigtig som blød trafikant her.....

Lidt hverdagsbilleder...

Silke og Eric på parkeringspladsen hvor vi bor.

Silke på legepladsen- den er indhegnet;-) (det er den lille bitte legeplads hvor vi bor pt)

Eric står og ser fræk ud og skal til at kravle op ad en trappe - og han ved godt han ikke må.. man kan se det på ham, ikke...?

Jagten på kørekort del 1

...jeg har jo ikke kørekort, og det er jo ligesom et must have herovre.... ellers kan man bare ikke komme nogle steder. Dvs, det kan man godt, men offentlig transport er RINGE, og gåafstandene store. Der er ca 3 km til den store dejlige legeplads i nærheden, og 1½ til den næstnærmeste mellemstore legeplads... Så vil jeg noget som helst her, f.eks. få et job og et socialt  liv ... kørekort.

Vejen til kørekortet er dog noget snørklet - primært fordi jeg er udlænding. Først skal man registreres, f.eks. ved at få social security number (SNN) eller lignende. Med vores relocation agent tog vi således den 27 december (kan først gøres et par uger efter man er ankommet til landet) ind på kontoret hvor dette skulle foregå. Da jeg har L2 visa er jeg også 'elegible for ssn'. Meeeen - oh ak og ve. De accepterer kun oprindelige dokumenter, og vores oprindelige vielsesattest er i transit - vi havde en smule travlt, og var lidt stressede, inden vi rejste..og så organiserede er vi jo heller ikke.... så... Claus kunne godt få et ssn, men jeg kunne ikke (før vi viste oprindelig vielsesattest - det er jo meget vigtigt at de ved vi var gift FØR vi kom til landet - never mind at vi altså viste den på den amerikanske ambassade - regler er jo regler..) Uden ssn kan man ikke få kørekort.

Med mindre... at man får et 'letter of denial'... dvs et brev der viser at man ikke KAN få ssn, fx fordi man er medfølgende hustru til en udstationeret mand, eller noget... Hende der havde vores sag var et rigtigt pernittengryn, og ville ikke give mig et... 'du kan jo godt få et ssn - I skal bare komme med Jeres vielsesattest'.. øh ja, den sejler altså over havet nu..... Hallo, altså, jeg har ikke kørekort, hvad f... skal jeg så gøre? Så det endte med at hun indviligede i at give mig en variant af et 'letter of denial', der sagde at jeg ikke kunne få et ssn ... lige nu..

Vores relocation agent var ret sikker på at dette ville de godtage hos DMV (kørekort kontoret)... Fortsættes

Biljagt

.. og nej, slet ikke så dramatisk som titlen lyder... vores lejebil (betalt af Nokia) udløb 11 januar. Så vi var nødt til at købe een selv. Jeg insisterede på en brugt, da jeg helt sikkert kommer til at lave buler og ridser i den indtil jeg har lært at køre. Så vi gik på Carmax hjemmeside, som anbefalet af vores relocation agent - skulle efter sigende være den bedste brugt-bils forhandler i USA.

Først lavede vi en søgning på deres hjemmeside. Claus trak mig igennem detaljer som sikkerhed, holdbarhed, pris, hvad de kører på literen... osv. Jeg havde det lidt som om han prøvede at lære en blind at læse. Jeg kan bedst lide røde og blå biler.

Vi besøgte først en Carmax i Escondido, en varm dag med to sure børn. Vi fik en blond, russisk bilsælgerinde - jeg synes hun var vildt irriterende, da hun blev ved med at fortælle mig at vi skulle få en 'nanny' til børnene. Nej, vi skal sgu da have dem i børnehave altså... de skal være sammen med andre børn...

Til gengæld forelskede Eric sig i hende, og fulgte troligt efter hende - overalt - og krammede hendes ben... og fik lusket sig op på arm. Det er en speciel evne, han har.

Vi prøvede lidt biler (dvs Claus gjorde) og udvalgte en champagnefarvet.... ingen af os kan faktisk huske hvad slags det var. Vi ville egentligt have købt den, men så havde den en grim mislyd ved motoren da den blev prøvekørt. Claus havde set på nettet at Carmax i selve SD havde en billig ny Toyota Corolla fra 2010. Vi tog ud for at se på den, og fandt ud af at grunden til at den var så billig (relativt set, i forhold til de andre) var at den havde haft 2 ejere og ikke en... Vi er jo ret ligeglade, så fik en næsten ny bil til 16.000 dollars.

Måtte betale kontant da vi ikke har kreditværdighed i USA. Mere om det i næste afsnit.

Den kører fint. Den er sort, hvilket man skulle tro er et problem i et varmt klima. Men invendig er den lys, og det gør at den ikke bliver varm....

Eneste minus var at jeg ad flere omgange mens Claus prøvekørte måtte vente i et lille legerum-med ungerne - 10m2... ARGH... Til gengæld fik jeg læst mange gode børnebøger.. Vidste I at en Maiasaura en en dinosaur, og at Maiasaura betyder 'the good mother reptile..' .. Nå, ikke? Se, man kan altid lære nyt;-)

Nytår:-)

Nytår var næppe blevet den vilde fest, selv havde vi været i Danmark.. med to børn under 4... Vi havde sikkert fejret med min familie, eller venner med små børn.. Nytår de sidste 2 år har heller ikke været så spændende, for to¨år siden, mig, nygravid med nr 2, min søster højgravid, og vores elskede morfar der var død den 30 december, hvor beskeden kom den 31 om morgenen... Året efter, os med en lille baby på knap 6 mdr, stadig ihukommende min morfar... Så det blev bare lidt lækkert mad. Vi havde fået at vide af vores relocation agent at nytårsaften er der dels en del amerikanere der kører druk-kørsel, eller skyder med pistoler, så det var nok smartest at blive hjemme. Der er heller ikke tradition for fyrværkeri (det reserverer de åbenbart i højere grad til 4. juli..)

Som kompensation for en mildest talt flad nytårsaften tog vi i stedet på champagne brunch cruise den 1. Børn under 4 var gratis, og i dette land koster det jo ikke en formue at lave et bruch-cruise, da der jo nærmest altid er en designated driver pr bilfuld...

Maden var buffet, og som sådan okay - god rå tun med sushien, nogle gode salater, og ellers lidt kedelig æg, pølse, men ungerne nød baconen..- kaffen var god og rigelig, der var nogle eksotiske cheesecakes til dessert, ungerne  fik cider... det var også en smuk tur, og Claus og Silke fik set sæler der svømmede ved siden af skibet.

Det føltes lidt mere fest-agtigt og nytårs-agtigt....

højt fra træets grønne top

stråler juledansen, rundt om i hus og hjem, nu begynder juledansen. Nissen han ku ikke holde sig for at han skulle tisse, når han kom til nisseland, kunne han ikke finde sin nissegrød, når han havde glemt sin tissemand. da han kom tilbage, hang den på en hue..

Denne skønne julesang, og mange varianter af denne, har Silke skrålet over mange indkøbsture nu... godt at amerikanere ikke forstår dansk....

Jeg har nu ellers gået og sagt 'Eric, you are a pain in the butt', når han hældte mad på det hvide gulvtæppe - men måtte holde op, da jeg blev bange for at det måske endte med at blive hans første sætning....Eller at Silke lærte det...

Følgende afsnit er skrevet af Silke: .kxkjshdf dshjakljuyrt4765nwqpoeoroo0ireireopepoerpeåreåreåpå+¨+å12+0034+´
211111111111111111
2
737

43´43+xd-.4+5x+´45xd´4x´d4´ds

nvjg,lut7ryrtn,,,,,bvcnnnnnnnx
mknvbcgfgr

Jul

...Juleaften gik såmænd meget godt... Vi havde set efter and i flere supermarkeder. And sælges åbenbart kun med orangesovs, da det tilsynladende er en kinesisk specialitet.... Brunede kartofler er vi ikke så meget til- bevares, det smager da meget godt de der een-2 gange om året, men vi ihukommer stadig dengang vi forsøgte at lave det i Guatemala, og brugte adskillige kilo smør og sukker, og endte med et middelmådigt resultat. Vi laved i stedet søde kartofler og alm kartofler i ovn..Rødkål kan man ikke få på glas her, så vi lavede det selv - men da vi fandt ud af at man spolerer et helt lille rødkål med 350 !!!! gr sukker (ok, det er altså klamt) lavede vi en sukkerfri version sødet med stevia, der er et sødemiddel lavet af en naturlig plante. Lige godkendt i Danmark ( det tog bare 30 år.. har været kendt længe) Dertil lavede vi en salat af clementiner og frisk spinat.
Ingen af os er til ris-a-la-mande, så vi købte tiramisu til dessert...Børnene har jo ingen fornemmelse for traditioner. Endnu!
Det var så vores alternative julemiddag, som var ganske glimrende. Vi måtte spise tidligt da ungerne var ved at dø af spænding! De fik en masse gaver. Vi fik ikke så mange, men sådan er det jo. Claus ønskede sig 'værktøj', da vi måtte efterlade en masse i Danmark, pga strømforskellen.
Silke, Eric og jeg har jo ikke forstand på værktøj (og er begrænset mobile selv, til jeg får kørekort, suksuksuk) så vi tegnede en lille gave til Claus med værktøj. Silke tegnede en flot maskine, med masse fjedre, og jeg tegnede en sav, en hammer, og på Silkes forlangende, en ananas..(??). Må se om jeg kan finde den og uploade.Silke fik sin fine lyserøde og hvide cykel, med dertil tilhørende hjelm (smarte forældre havde, på trods af planer om at give hende en cykel, sendt begge børns cykelhjelme med i containeren, der lige nu befinder sig på havet..) og en fin cykelkurv med blomst.

Vi fik også danset et par gange om juletræet, men gaver og papir trak meget.

Silkes cykel:

øh ja..lidt løst

... jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg lavede resten af den uge... Jeg mødte en tysk mor i selvsamme park een af de andre dage, og hun var den eneste hvis telefonnummer jeg ikke fik...
Der er en anden legeplads tættere på, hvor jeg også har haft ungerne flere gange, og der mødte jeg en amerikansk mor, der synes det var vildt at vi kom så langt væk fra... Fik lige telefonnummer og mail dér.. Det er bare svært, da vi ikke ved om vi vil blive her i området.  Når vi har fundet et fast sted at bo, kan jeg finde noget daginstitutionslignende til ungerne - men indtil det sker, er det svært at gøre noget. Man starter jo ikke sine børn i daginst. i Lyngby, lige inden man flytter til  Taastrup, vel... Der er ingen grund til at give sig selv mere transport end højst nødvendigt...
Den 22 var vi ude at kigge på huse, men meget af de vi så på var condos, dvs lejligheder, alle med tykke, hvide tæpper og ret overpriced. Der var så mange community features som biograf, pool, legeplads.. meen de var bare ikke os... Kunne bedst lide det en-familieshus vi så, men det var heller ikke liiige os...
... Sorry, indlæg helt uden pointe, andet end vi har været i en evig ventetilstand, hvor alt tager lang tid.. og ja, jeg er jo ikke jordens mest tålmodige menneske... suk...Men vejret har da været godt:-)

Har også været ude for en dybt belastende dørsælger - der troede at Danmark lå i Finland. Orkede ikke en geografisk diskussion, men fik da vippet ham ud af døren på en relativt pæn måde, synes jeg selv...

Tilfældigt møde i parken

Sådan kan det se ud når man gynger i SD i december..

Den første dag jeg havde alene med ungerne, smed jeg dem i cykelanhængeren (der var lavet om til løbevogn) og tog en joggetur. Vi fandt en spændende, snoet vej, der førte hen til en knap så spændende trappe, som stakkels mor slæbte anhænger incl børn op ad... Der var en lille legeplads, med træspåner som underlag, og noget lignede brusere (ved ikke hvad de var til, men Silke & Eric synes at de skulle give mig bad i ..ja, snavs og træspåner..). Yum. Jeg kunne se noget mere legeplads ca. 200 meter længere henne, bag nogle buske/træer. Dér fik jeg lokket ungerne hen, og det viste sig at være en stor skøn legeplads, med babygynger, skygge, bænke og borde, sand, rutsjebaner etc etc. Jeg bemærkede nogle andre mødre der også kom med børn, og hilste og snakkede sammen, selvom de ikke virkede til at kende hinanden helt.. så jeg tog mod til mig og spurgte om de var hjemmegående, og om de kendte nogle 'baby groups'.. i nærheden...Det viste sig så at det var moms' club, en stor gruppe for kvinder der er hjemme med børn (dette er jo mere normalt i USA..) i lokalområdet... De skulle have deres julefest den dag. Vi blev faktisk inviteret med, til mad.. Ungerne havde allerede spist deres tortillas med smør, så jeg kunne kun deltage med lidt peberfrugt og gulerødder, men der var masser - jeg var jo heller ikke oprindeligt inviteret. De var meget søde, fik snakket med en del (tror der var ca 15, incl børn) og fik en email jeg kunne kontakte (hvilket jeg straks gjorde da vi kom hjem). I betragtning af at jeg havde løbetøj på, ingen make-up, formentlig lugtede af sved, stadig led af en smule jetlag OG var smudset godt til at mine unger (havde vist træflis i hovedet) tog de meget pænt imod mig...

Det har så sidenhen vist sig at være symptomatisk. Når jeg har taget løbetøj på, haft smudset makeup eller ingen på, har jeg mødt nogen der gerne vil være sociale... når jeg har været lidt pænere, og tænkt ' nu kan jeg snakke med andre, uden at skulle tænke på at jeg har jogging tøj på - og altså, slidt, udtrådt løbetøj', er legepladserne tomme... Hmmm

Resten må følge en anden gang... Vil prøve at lave kortere indlæg, oftere, da det ellers bliver helt uoverskueligt at skrive, pt... har ikke så megen tid, da jeg jo lige nu er 100% desperate housewife...

Og så lige eet til..hov hov søster....