onsdag den 11. april 2012

Besøg fra Danmark

Ja, den sidste uge af marts og den første uge af april havde vi børnenes morfar og mormor på besøg. Jeg havde fået strenge forbud mod at publicere besøg på bloggen og på facebook, da de er sikre på at det er en direkte invitation til indbrud. Det kræver jo lidt at nogen har deres adresse og målretter deres hus, men ellers er jeg i høj grad enig - jeg skriver heller ikke selv halv- offentligt, når jeg er på ferie..

Den første morgen de var her fejrede vi Silkes 4-års fødselsdag. Igen. Hun bliver skam fejret, det pigebarn... Det var ikke fordi det var de store, spændende ting, vi lavede med mine forældre. Vi var i Seaworld, vi var i safariparken, vi var på en masse legepladser osv. Eric var noget skeptisk over for dem til at starte med, men da han så hvor glad Silke var for dem, blev de taget til nåde. Så forelskede han sig totalt i min mor, og rendte efter hende konstant 'Moar, moar,  moar, moar...' og rakte armene op. Eller bankede på toiletdøren og råbte 'moar, moar, moar'.... Når han så kom op på hendes arm, kiggede han på os, vinkede, og sagde 'bye bye'. Så ved man godt hvem der er popoulær...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar