fredag den 3. august 2012

Efter vi kom hjem

har vi alle lidt af kulturchock i varierende grad. Jeg er træt af overfladiskheden, ikke at kunne sige ting direkte - og jeg er så syg og træt af at skulle ind i en bil, næsten hver gang jeg skal noget. Det er til at græde over (og kaste op over..)

Jetlagget har ikke hjulpet, det tog os flere uger at slippe af med det denne gang.

Jeg har også fået arbejdstilladelse. Men - i Danmark véd jeg godt, hvilke jobs jeg skal søge. Jeg védk hvordan et CV sættes op. Jeg ved hvordan jeg skal søge jobbene, og ca. hvad jeg skal have i løn. Stillingesbetegnelserne og løn her er ikke nødvendigvis det samme. Jeg har en kandidatgrad, så jeg ville da være ked af at skulle arbejde til 12 dollars i timen (mindsteløn? glem det.. Barsel? glem det. Barn syg? få en babysitter..). Det, jeg hører fra alle er, at det er meget svært i øjeblikket. Det kan godt være at det er sandt, men jeg har da absolut ikke behov for at høre det!!

Her er det meget normalt at man får en professionel til at skrive sit CV. Eftersom en stor del af min arbejdserfaring kan overføres til USA, og min uddannelse er international, giver det mening at få hjælp, og få det hele oversat til en amerikansk 'kontekst'. En anden ting der er meget vigtig her er hvilket universitet man lige har gået på, om det er et 'godt' universitet, så man tilhører 'overklassen', eller et dårligt universitet. Så jeg har fundet data der viser at CBS af Eduniversal bliver rangeret som verdens 3. bedste Business School, osv.

Derudover har jeg skrevet mig op til to kurser på det lokale universitet (UCSD) som er ret poupolært - auditing og International Trade Operations. Den første ligger i høj grad op af min erhvervserfaring (regnskab mv) og den anden ligger meget tæt op af min uddannelse (Cand.Merc.Int). Det er om aftenen, mandag og onsdag, to aftener om ugen fra oktober til december. Så må vi se hvordan det er.

Jeg har kontaktet en professionel, der kan hjælpe med CV mv. Så må vi se hvordan de næste par uger går... Puha, det er skræmmende. Om ikke andet, så er vi enige om, at finder jeg ikke et job inden december, ja, så napper vi nok barn nr. 3 og tager hjem efter de 2 år...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar