lørdag den 18. august 2012

Skattereform - del 2


Kort opsummeret mener diverse politikere, at når man nu har adgang til danske velfærdsydelser, skal man også betale dansk skat. Igen. Når vi bor i Danmark, tjener dansk løn, betaler vi gerne til Danmark, og til det solidariske system.. Men. Når vi bor i her i USA, så får vi altså ikke: Børnepenge. Tilskud til daginst (den er ca 75% i Danmark, dvs alle danskere der betaler skat betaler til alles børn i daginst) får vi jo ikke. Det er derfor det er så dyrt her. Sundhedsvæsnet betales heller ikke over skatten. Det er via private, meget dyre forsikringer. Uddannelse er heller ikke gratis. Jeg har skrevet mig op til to fag på det lokale uni og har givet 1000 dollars for TO FAG! (ca 6000 kr).

Jeg betaler gerne dansk skat, hvis JEG HAR ADGANG TIL DISSE VELFÆRDSYDELSER; MEN DET HAR VI ALTSÅ IKKE..
Vi betaler begge til dansk a-kasse, men selvom jeg pt er tvungen hjemmegående hustru (og dermed arbejdsløs), modtager jeg intet. Hvis Claus bliver arbejdsløs her, modtager han intet - før vi tager hjem. Det er så ok.
Hvis vi skal betale skat her, og så runde op til dansk skat, betale privat sundhedsforsikring, privat børnepasnig, osv, ender vi pludseligt med at betale en reel 'skat' på 75-90% af Claus løn. Er dét rimeligt? Det der glemmes i denne debat er, at selvom skatteprocenten er lavere i mange andre lande, betyder det jo bare at der er en del ydelser, som man selv skal betale privat. De betales netop ikke over skatten.
Vi vil gerne blive i USA nogle år. Om det bliver 2, 4, 6 eller længere ved vi ikke. Men i den tid skal vi selv betale for helbred- børn - osv - noget, der er meget, meget dyrere i USA end i Danmark. At have vores to børn i daginstitution på fuld tid koster f.eks. omkring 9000 kr/mdr, i modsætning til i Danmark, hvor vi gav ca 4300 for et vuggestuebarn og et børnehavebarn. Vi skal selv betale for hospital mv. Til gengæld har vi så en lavere skat. Derefter tager vi gladeligt hjem, betaler gladeligt vores høje skatteprocent, mens vi tænker på hvor dejligt det er at bo i et land, der faktisk giver mulighed for betalt barsel op til et år. I USA har man ret til 6 uger. Ikke nødvendigvis med løn...Hvor dejligt, at man ikke selv skal betale i dyre domme for sundhedsordninger, og betale store summer for uddannelse. Et land, hvor enhver ikke behøver være sin egen lykkes smed - men hvor der generelt er en solidarisk holdning om, at folk skal hjælpes, hvis de i en periode er syge, eller bliver arbejdsløse. Selvom vi har set en stor del af denne solidaritetsfølsels forsvinde med de sidste års VKO regime, og det ser desværre ud til, at socialdemokraterne og SF fortsætter i deres spor: De undersøger ikke deres facts (jeg vil gerne vide, hvilke velfærdsydelser vi pt modtager, der berettiger til at vi også skal betale skat til Danmark? Jeg har som sagt ikke set dem..). Vi ville komme hjem, en stor erfaring rigere, som kunne komme det danske samfund til gavn..
For at kunne det, skal vi enten udleje vores hus i over 3 år - absolut muligt, men giver nogle problemer i henhold til lejeloven. Eller sælge. Er det rimeligt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar