lørdag den 22. juni 2013

og lidt øv...

Denne uge blev jeg indlagt med plukkeveer der pludseligt blev regelmæssige (6 min mellemrum) og varede mere end 1 minut. Jeg var nødt til at stoppe med at løbe sidste uge da min balance under løb på små snørklede stier blev for dårlig og havde derfor taget en klasse i vores lokale YMCA (gym) som involverede hop. Jeg kunne sagtens hoppe. Ikke ubehageligt, ingen problemer. Ud over mavebøjninger kunne jeg fint gøre det hele.. Jeg gik også hjem fra gym da Claus havde bilen (kun 2½ km og jeg går jo meget her, går ofte hjem fra træning og det er jo også der Silke svømmer hvor vi går t/r) men så begyndte jeg at få plukkeveer - der blev regelmæssige - og bare blev ved i flere timer. Så vi måtte tage ind til et tjek der heldigvis viste at lillesøster har det fint og ikke var på vej ud. Jeg fik kørt en kurve i 45 min der viste veer (som heldigvis foretog sig) og lillesøsters hjerteslag som var helt fine (=masser af ilt). Min livmoderhals blev skannet og den var fint lang, så ingen baby på vej i uge 30 - pyha..
Nu har lægen forbudt mig at hoppe/danse og lignende i resten af graviditeten ellers risikerer jeg sengeleje (jeg stod bare og klynkede 'no bedrest, no bedrest' fordi helt ærligt, mig tvungen sengeliggende i 6 uger? Tror ikke jeg kan) 
Jeg må godt gå, svømme, styrketræne og den slags..) men nøj en forskrækkelse... Jeg mærkede aldrig plukkeveer med Silke eller Eric, så det er irriterende at have dem denne gang, og så så mange af dem. Jeg har haft lidt flere siden da og er forsigtig p.t. med kun at gå. Hvorfor jeg ikke lige kunne tåle hop ved jeg ikke, når jeg nu har løbet ad stejle bjergstier frem til uge 30... Med Silke og Eric cyklede jeg jo bare alle vegne, så livmoderen har jo heller ikke hoppet op og ned på samme måde.. .. argh 6-7 uger igen... (Silke og Eric er begge kommet 2-3 uger før, så jeg regner ikke med at nå til uge 38..) Mit gæt er første uge af august.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar