Vi rejser hjem. Vi har talt om det et stykke tid. Eftersom jeg ikke har kunnet få job her (til en acceptabel løn og acceptable vilkår, og noget der ikke var scam) var chancen jo oplagt, da Claus blev kontaktet af et rekrutteringsbureau, som søgte netop een med hans profil.. Vi har som sagt talt om det længe, men har af hensyn til Claus' job ikke kunnet sige noget, andet end til familie og tætte venner. Vi har selv valgt det. Hovedårsagen er, at jeg ikke har kunnet få job. Og jo, jeg ved godt der har været meget debat om i Danmark at det er bedst at børn har meget tid med forældre de første år. Men.. har de også det, når forældrene mistrives? Lad mig sige det igen: Det er absolut ingen dans på roser at gå hjemme med små børn! Det er en kamp hver dag, og jeg tager gerne hat, jakke, kappe af, og bukker i respekt for de kvinder der har valgt at gå hjemme med børn - i Danmark, i hele verden. Valgt. Jeg har meget dårlig samvittighed over at jeg ikke elsker at gå hjemme med børn. Jeg har jo selv sat dem i verden, og jeg elsker dem. Men..
Som een har sagt 'jamen, hvis man gerne vil arbejde, så er hver dag bare tortur - hver dag bringer een længere væk fra arbejdsmarkedet, og hvis det er dét man gerne vil, så er det langt fra en ferie at gå hjemme, så tænker man hele tiden på de muligheder, man går glip af..' En veninde sagde 'du burde jo nyde at gå hjemme med børn nu hvor du ved at det er begrænset, ikke? Men sådan fungerer det bare ikke. Man kan ikke tvinge sig selv til at nyde noget, man hader - selv om det måske er den eneste gang i ens liv, man oplever det. Sådan fungerer det bare ikke'. (sådan havde jeg det med specialet..hehe).
Vi rejser hjem fordi: Jeg hader at være hjemmegående.
Claus synes ikke jeg skal være hjemmegående.
Ingen af os er vilde med at man skal køre overalt
Jeg får seriøst stress af at køre bil hele tiden. No kidding. Det er ret slemt, for mig.
Jeg savner voksenkontakt. Jeg har Claus og mødregrupper. Men forestil Jer nogle kvinder og en gruppe af børn alle under 5. Hvor meget får man snakket? Pff..
Jeg savner at bruge min erfaring, uddannelse og at tjene penge..
Vi har ikke lyst til at børnene skal lære, at småkager er snacks, at brød er kage, og at man skal køre overalt.
Vi savner årstider.
Silke savner familie og veninder.
Vi savner familie og veninder/venner.
Vi savner at børnene kommer ud og lege (også i regn og vind) og er mere ude end 2 x ½ time dagligt i skole/bh.
Vi savner årstider (ikke lige den danske vinter. Den så jeg gerne forsvinde. Man bliver altså træt af evindelig sol og varme!)
Dansk mad? Nah, ikke specielt - vi bager jo selv rugbrød og laver selv leverpostej og marcipan..
Ærlighed - Californiere er meget høflige. Og det er overflade. Der er så meget overflade - man orker nærmest ikke at komme tæt på folk, for under deres bløde overflade er der en hård kerne. Så det at få tætte venner her? Ikke nemt. Bekendte? Nemt. Modsat Danmark. Til gengæld kunne jeg godt ønske mig at danskerne var høfligere (også børnene) og langt mere servicemindede!!
Vi kommer til at savne:
Silkes skole - vi er ret glade for skolesystemet (ok, ikke at de hele tiden ønsker penge og ressourcer, men ellers). Der er mange gode aktiviter, de får 'karakterer' allerede nu, og de bliver pacet en smule af læreren. Det husker jeg ikke fra min tid i folkeskolen. Snarere tværtimod..
Eric lærer at være høflig i sin børnehave. Det har jeg indtrykket af at man ikke gør i Danmark.
Næsten konstant godt vejr (selvmodsigende, I know, men kan man ikke godt synes om noget og alligevel være irriteret over det, og hade det?)
Ting er biligere - fx tøj, kunst-ting, oplevelser, you name it..
Frisk frugt og grønt året rundt næsten, billige mandler og nødder - det kommer vi sådan til at savne!
Costco (ligesom metro) har de bedste økologiske æg, øko mælk, billigt kalkunkød, lækre tomater... etc!
Høflighed. Generelt er Californiere høflige og hjælpsomme (ikke i trafikken. Ikke i telefonselskaber, og ikke hos flyselskaber). Igen, dette er forsiden af medaljen..
De venner, vi har fået her - både de amerikanske og de internationale.
Jo, vi er da også lidt triste over at skulle hjem..og havde da gerne været her 1 eller 2 år til, men som Claus siger var jeg nok blevet skør af at gå hjemme... Og da min bedste veninde her nu er rejst, tjah...
Det er da også en luksus at Claus løn kan forsørge os alle, her. Men ingen af os har lyst til den klassiske arbejdsdeling - 'hun går hjemme, han forsørger familien'.
Og jo - det har været en fantastisk oplevelse at få lov til at bo i USA i 2 år. Men vi har ikke lyst til at mit arbejdsliv bliver smadret for evigt pga,. dette ophold..så vi bliver den del af statistikken der siger, at en udrejse afkortes, fordi ægtefællen ikke trives. Havde jeg fået et job, var vi blevet her lidt længere. Men vi står også i den situation at får jeg job, skal vi til at betale for børnehave til Eric fuld tid (1100 dollars/mdr) Lucia fuld tid (1600 dollars/mdr), Silke fritidshjem 100-400 dollars/mdr alt efter hvor mange skoledage der er på en mdr. For fritidshjemmet har da lukket når skolen har det, og så skal man ud og finde 'camps' som snildt kan komme op på 50/dollars pr dag. Basalt set - vi kan ende med børnepasning for 3000 dollars om måneden. Det er ca 17000 kr/mdr. Hvis jeg får job her kan jeg ikke regne med en god løn. Ikke engang en acceptabel løn. Min europæiske erfaring og uddannelse er nul og nix i San Diego (I andre steder af USA ville den måske være super, men flytter Claus job, ryger min arbejdstilladelse - catch 22). Officielt har CA indført mindsteløn på 10 dollars i timen (men uofficielt er der stadig ingen mindsteløn..). Arbejdsugen er officielt på 40 timer. Dvs jeg kunne tjene 400 dollars om ugen. Det er ca 1200 dollars om måneden. Så vi kune miste ca 1800 dollars om måneden på børnepasning - og det ville blive svært at få hverdagen til at gå op. Vi skulle også lige anskaffe os en ekstra bil.. Og babysittere til møder og den slags..
Nu tager vi et par rolige år i Danmark. Så meget ro som der nu er når man har 3 små børn. Vi tager muligvis ud igen.. (Får jeg ikke job senest december 2014 er vi tvunget til at tage ud igen, for så har vi ikke råd til at blive boende i Danmark!)
Som een har sagt 'jamen, hvis man gerne vil arbejde, så er hver dag bare tortur - hver dag bringer een længere væk fra arbejdsmarkedet, og hvis det er dét man gerne vil, så er det langt fra en ferie at gå hjemme, så tænker man hele tiden på de muligheder, man går glip af..' En veninde sagde 'du burde jo nyde at gå hjemme med børn nu hvor du ved at det er begrænset, ikke? Men sådan fungerer det bare ikke. Man kan ikke tvinge sig selv til at nyde noget, man hader - selv om det måske er den eneste gang i ens liv, man oplever det. Sådan fungerer det bare ikke'. (sådan havde jeg det med specialet..hehe).
Vi rejser hjem fordi: Jeg hader at være hjemmegående.
Claus synes ikke jeg skal være hjemmegående.
Ingen af os er vilde med at man skal køre overalt
Jeg får seriøst stress af at køre bil hele tiden. No kidding. Det er ret slemt, for mig.
Jeg savner voksenkontakt. Jeg har Claus og mødregrupper. Men forestil Jer nogle kvinder og en gruppe af børn alle under 5. Hvor meget får man snakket? Pff..
Jeg savner at bruge min erfaring, uddannelse og at tjene penge..
Vi har ikke lyst til at børnene skal lære, at småkager er snacks, at brød er kage, og at man skal køre overalt.
Vi savner årstider.
Silke savner familie og veninder.
Vi savner familie og veninder/venner.
Vi savner at børnene kommer ud og lege (også i regn og vind) og er mere ude end 2 x ½ time dagligt i skole/bh.
Vi savner årstider (ikke lige den danske vinter. Den så jeg gerne forsvinde. Man bliver altså træt af evindelig sol og varme!)
Dansk mad? Nah, ikke specielt - vi bager jo selv rugbrød og laver selv leverpostej og marcipan..
Ærlighed - Californiere er meget høflige. Og det er overflade. Der er så meget overflade - man orker nærmest ikke at komme tæt på folk, for under deres bløde overflade er der en hård kerne. Så det at få tætte venner her? Ikke nemt. Bekendte? Nemt. Modsat Danmark. Til gengæld kunne jeg godt ønske mig at danskerne var høfligere (også børnene) og langt mere servicemindede!!
Vi kommer til at savne:
Silkes skole - vi er ret glade for skolesystemet (ok, ikke at de hele tiden ønsker penge og ressourcer, men ellers). Der er mange gode aktiviter, de får 'karakterer' allerede nu, og de bliver pacet en smule af læreren. Det husker jeg ikke fra min tid i folkeskolen. Snarere tværtimod..
Eric lærer at være høflig i sin børnehave. Det har jeg indtrykket af at man ikke gør i Danmark.
Næsten konstant godt vejr (selvmodsigende, I know, men kan man ikke godt synes om noget og alligevel være irriteret over det, og hade det?)
Ting er biligere - fx tøj, kunst-ting, oplevelser, you name it..
Frisk frugt og grønt året rundt næsten, billige mandler og nødder - det kommer vi sådan til at savne!
Costco (ligesom metro) har de bedste økologiske æg, øko mælk, billigt kalkunkød, lækre tomater... etc!
Høflighed. Generelt er Californiere høflige og hjælpsomme (ikke i trafikken. Ikke i telefonselskaber, og ikke hos flyselskaber). Igen, dette er forsiden af medaljen..
De venner, vi har fået her - både de amerikanske og de internationale.
Jo, vi er da også lidt triste over at skulle hjem..og havde da gerne været her 1 eller 2 år til, men som Claus siger var jeg nok blevet skør af at gå hjemme... Og da min bedste veninde her nu er rejst, tjah...
Det er da også en luksus at Claus løn kan forsørge os alle, her. Men ingen af os har lyst til den klassiske arbejdsdeling - 'hun går hjemme, han forsørger familien'.
Og jo - det har været en fantastisk oplevelse at få lov til at bo i USA i 2 år. Men vi har ikke lyst til at mit arbejdsliv bliver smadret for evigt pga,. dette ophold..så vi bliver den del af statistikken der siger, at en udrejse afkortes, fordi ægtefællen ikke trives. Havde jeg fået et job, var vi blevet her lidt længere. Men vi står også i den situation at får jeg job, skal vi til at betale for børnehave til Eric fuld tid (1100 dollars/mdr) Lucia fuld tid (1600 dollars/mdr), Silke fritidshjem 100-400 dollars/mdr alt efter hvor mange skoledage der er på en mdr. For fritidshjemmet har da lukket når skolen har det, og så skal man ud og finde 'camps' som snildt kan komme op på 50/dollars pr dag. Basalt set - vi kan ende med børnepasning for 3000 dollars om måneden. Det er ca 17000 kr/mdr. Hvis jeg får job her kan jeg ikke regne med en god løn. Ikke engang en acceptabel løn. Min europæiske erfaring og uddannelse er nul og nix i San Diego (I andre steder af USA ville den måske være super, men flytter Claus job, ryger min arbejdstilladelse - catch 22). Officielt har CA indført mindsteløn på 10 dollars i timen (men uofficielt er der stadig ingen mindsteløn..). Arbejdsugen er officielt på 40 timer. Dvs jeg kunne tjene 400 dollars om ugen. Det er ca 1200 dollars om måneden. Så vi kune miste ca 1800 dollars om måneden på børnepasning - og det ville blive svært at få hverdagen til at gå op. Vi skulle også lige anskaffe os en ekstra bil.. Og babysittere til møder og den slags..
Nu tager vi et par rolige år i Danmark. Så meget ro som der nu er når man har 3 små børn. Vi tager muligvis ud igen.. (Får jeg ikke job senest december 2014 er vi tvunget til at tage ud igen, for så har vi ikke råd til at blive boende i Danmark!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar