.. Jeg har jo en masse gamle rejsemails liggende, som jeg tænkte at jeg ville genoplive. Jeg starter med Sydafrika, i 2001, som er fra dengang jeg begyndte at skrive rigtige rejsemails (finder jeg gamle breve, fra dengang jeg boede i Spanien i 1996/7, kan det være jeg skriver dem ind også..) Navne mv. bliver fjernet....
Dette første indlæg er fra dengang jeg besøgte en veninde i Sydafrika, i 2001. Jeg kan huske, at mine bedsteforældre, som begge levede dengang, førsøgte at bestikke mig til ikke at tage af sted, da de var sikre på at jeg ville blive slået ihjel...Jeg véd, at jeg har skrevet et eller flere før dette, men kan ikke finde dem...Øv. I dette brev er jeg i Cape Town med yderligere en veninde (B), som også besøgte vores fælles veninde (N) i SA.
'Saa er der nyt fra denne vidunderlige by...Jeg er helt vild med Cape Town. Saa
absolut. Vores tur herned var haard - jeg finder det ikke specielt charmerende
at sidde i en bus i 21 timer - vi havde begge saa ondt i knaeene bagefter. Vi
fik dog set en exeptionel maengde daarlige amerikanske (pleonasme?) tv-film, en
skoen afrikansk solnedgang samt en hel masse tacky motervejshoteller, som
oplyste sletten med et deprimerende roedt skaer.
Her i Cape Town bor vi paa et vandrehjem, et lille hyggeligt sted, som
foroevrigt er et levn fra 60'erne. Det er malet lyseblaat udenpaa og er
lysegroent indvendig,med masser af psykedeliske blomster. Folk er rigtigt
soede, og vi har laert en hollansk fyr en masse danske kortspil - som han saa
bankede os godt og grundigt i! Derudover beboes vandrehjemmet af en flink
engelsk fyr (vi diskuterer musicals og sydafrikansk politk) samt en arrogant
franskmand og en soed engelsk pige som arbejder med gadeboern. Her i CP taler
de mere afrikaans end de goer i Durban - men B taler hollansk, som er
utrolig taet paa afrikaans, saa vi er ikke fortabte! Om ikke andet snakker alle
engelsk, dog ofte med en eller anden tyk accent.
Tirsdag var vi paa Table Mountain. Det ligger mere eller mindre midt i byen, og
man har udsigt til Kap det gode haab. Vi hoppede lidt rundt og legede
bjergeder - indtil det gik op for os at vi var paa vej ned ad bjerget, og det
havde vi ikke udstyr til. Vi tog svaevebanen op og ned. Men der er utrolig
flot - meget groent og masser af klipper. Vegetationen er meget lav...Der var
udsigt til Cape Town..Paa vej tilbage fandt vi ud af at vi altsaa skulle gaa
hele vejen til byen og der var laengere end vi troede!!
Faktisk er vi saa glade for byen, at vi har aendret vores biletter og bliver en
ekstra dag. N har faaet influenza, saa det haster ikke for hende med at faa
os tilbage til Durban.
Igaar var vi ude paa Robeen Island. Det var vildt pinligt!!! Vi missede
faergen tilbage og maattte tage tilbage med der arbejder der. Det var pinligt
fordi, den flinke mand i billetsalget havde booket os som guider, da vi saa fik
billeterne til halv pris. Han havde ondt at os eftersom vi var studerende og
ingen penge havde. Naa, men saa stod vi der paa oeen og havde misset baaden, men
hvor var da vores gruppe????? Det blev ikke bedre af, at hele miseren opstod,
fordi der paa kajen stod et skilt med at faergen gik tilbage 15.30. Da vi
naevnte det for de lokale, var de flade af grin og begyndte at snakke om at de
maaaske skulle faa fjernet det skilt - vi er langt fra de foerste, der har
praesteret det nummer...Der er ingen biograf paa oen, der kun har 200
indbyggere, saa vores teori er, at vildfarne turister er
eftermiddagsunderholdningen! Men faengslet er utroligt dystert, og der er ikke
meget at se paa oen, saa den extra times ventetid gav os al den lokalkolorit,
vi havde behov for paa een dag.
Idag er det kvinde og helligdag, saa igaar var alle i byen incl. os. Vi var
de underligste steder. Et andet sted moedte vi en bartender, der havde vaeret i
Hobro (af alle steder). Naa, vi fik da danset salsa i baren...
En fyr friede serioest til mig og koebte en hel buket roser, men jeg synes ikke
at jeg kunne vaere bekendt at sige ja...staklen ville jo ikke vide hvad han gik
ind til!! Sidder paa en trist internetcafe og skal videre, saa jeg vil slutte
nu!
...og det var så første del af torsdags-rejse-indlæggene.. det er faktisk det eneste rejseindlæg jeg har fra Sydafrika.. næste gang bliver det fra dengang jeg var på arbejdslejr i Rumænien, i 2002..
Dette første indlæg er fra dengang jeg besøgte en veninde i Sydafrika, i 2001. Jeg kan huske, at mine bedsteforældre, som begge levede dengang, førsøgte at bestikke mig til ikke at tage af sted, da de var sikre på at jeg ville blive slået ihjel...Jeg véd, at jeg har skrevet et eller flere før dette, men kan ikke finde dem...Øv. I dette brev er jeg i Cape Town med yderligere en veninde (B), som også besøgte vores fælles veninde (N) i SA.
'Saa er der nyt fra denne vidunderlige by...Jeg er helt vild med Cape Town. Saa
absolut. Vores tur herned var haard - jeg finder det ikke specielt charmerende
at sidde i en bus i 21 timer - vi havde begge saa ondt i knaeene bagefter. Vi
fik dog set en exeptionel maengde daarlige amerikanske (pleonasme?) tv-film, en
skoen afrikansk solnedgang samt en hel masse tacky motervejshoteller, som
oplyste sletten med et deprimerende roedt skaer.
Her i Cape Town bor vi paa et vandrehjem, et lille hyggeligt sted, som
foroevrigt er et levn fra 60'erne. Det er malet lyseblaat udenpaa og er
lysegroent indvendig,med masser af psykedeliske blomster. Folk er rigtigt
soede, og vi har laert en hollansk fyr en masse danske kortspil - som han saa
bankede os godt og grundigt i! Derudover beboes vandrehjemmet af en flink
engelsk fyr (vi diskuterer musicals og sydafrikansk politk) samt en arrogant
franskmand og en soed engelsk pige som arbejder med gadeboern. Her i CP taler
de mere afrikaans end de goer i Durban - men B taler hollansk, som er
utrolig taet paa afrikaans, saa vi er ikke fortabte! Om ikke andet snakker alle
engelsk, dog ofte med en eller anden tyk accent.
Tirsdag var vi paa Table Mountain. Det ligger mere eller mindre midt i byen, og
man har udsigt til Kap det gode haab. Vi hoppede lidt rundt og legede
bjergeder - indtil det gik op for os at vi var paa vej ned ad bjerget, og det
havde vi ikke udstyr til. Vi tog svaevebanen op og ned. Men der er utrolig
flot - meget groent og masser af klipper. Vegetationen er meget lav...Der var
udsigt til Cape Town..Paa vej tilbage fandt vi ud af at vi altsaa skulle gaa
hele vejen til byen og der var laengere end vi troede!!
Faktisk er vi saa glade for byen, at vi har aendret vores biletter og bliver en
ekstra dag. N har faaet influenza, saa det haster ikke for hende med at faa
os tilbage til Durban.
Igaar var vi ude paa Robeen Island. Det var vildt pinligt!!! Vi missede
faergen tilbage og maattte tage tilbage med der arbejder der. Det var pinligt
fordi, den flinke mand i billetsalget havde booket os som guider, da vi saa fik
billeterne til halv pris. Han havde ondt at os eftersom vi var studerende og
ingen penge havde. Naa, men saa stod vi der paa oeen og havde misset baaden, men
hvor var da vores gruppe????? Det blev ikke bedre af, at hele miseren opstod,
fordi der paa kajen stod et skilt med at faergen gik tilbage 15.30. Da vi
naevnte det for de lokale, var de flade af grin og begyndte at snakke om at de
maaaske skulle faa fjernet det skilt - vi er langt fra de foerste, der har
praesteret det nummer...Der er ingen biograf paa oen, der kun har 200
indbyggere, saa vores teori er, at vildfarne turister er
eftermiddagsunderholdningen! Men faengslet er utroligt dystert, og der er ikke
meget at se paa oen, saa den extra times ventetid gav os al den lokalkolorit,
vi havde behov for paa een dag.
Idag er det kvinde og helligdag, saa igaar var alle i byen incl. os. Vi var
de underligste steder. Et andet sted moedte vi en bartender, der havde vaeret i
Hobro (af alle steder). Naa, vi fik da danset salsa i baren...
En fyr friede serioest til mig og koebte en hel buket roser, men jeg synes ikke
at jeg kunne vaere bekendt at sige ja...staklen ville jo ikke vide hvad han gik
ind til!! Sidder paa en trist internetcafe og skal videre, saa jeg vil slutte
nu!
...og det var så første del af torsdags-rejse-indlæggene.. det er faktisk det eneste rejseindlæg jeg har fra Sydafrika.. næste gang bliver det fra dengang jeg var på arbejdslejr i Rumænien, i 2002..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar