-
Svar til Ane Halsboe-Larsen (S) og Jonas Dahl (SF)
For danskere der overvejer at rejse til udlandet og arbejde er skattereformens betydning meget stor.
Der er nemlig tale om at fjerne ligningslovens paragraf 33A.
Det betyder at det nu i praksis ikke længere vil være muligt at rejse ud og bo og arbejde lokalt i et fremmed land uden samtidig at skulle skille sig helt af med sin bolig i Danmark.
Hvis du har en bolig i Danmark, som ikke er lejet ud i mindst 3 år (hvilket på grund af reglerne i lejeloven betyder at den i praksis er uopsigelig fra din side på ubestemt tid), er du nemlig i Skats øjne fuldt skattepligtig i Danmark, ligegyldig om du nogensinde kommer forbi Danmark eller ej.
I fravær af paragraf 33A betyder det at Skat kræver at få udbetalt forskellen mellem, hvad du har betalt i skat i udlandet og hvad du ville skulle betale for den samme indtægt i Danmark.
Hvis man rejser til et land med en dobbeltbeskatningsaftale kan man måske slippe for dette, men med afskaffelsen af §33A står det ikke længere klart, hvordan den danske skat skal udregnes og det kan blive nødvendigt at udvikle forskellige udregningsprincipper for forskellige lande på grund af forskelle i den præcise ordlyd af de mange dobbeltbeskatningsaftaler.
Der er rundt i verden mange forskellige måder at sætte et skattesystem sammen på.
I Danmark har man valgt at have en ret høj skatteprocent på lønindkomst samt på profit fra handel.
Til gengæld er der ikke så mange skatter der skal betales af arbejdsgiverne pr. medarbejder, og da udgifter til sundhedssystemet financierers over skatten er der ikke nogen væsentlige udgifter for den enkelte eller for virksomhederne til dette.
I mange andre lande er systemet sat anderledes sammen. Her i USA, for eksempel forventes det at den enkelte i samarbejde med arbejdsgiveren betaler alle udgifter til sundhedssystemet.
Det samme gælder for børnepasning (som i Danmark er mere end 2/3 finansieret over skatterne), uddannelse (gratis eller ligefrem støttet af løn lignende SU i Danmark) og offentlig transport.
Som konsekvens af dette er skatteprocenten så lavere end i Danmark og man kan i et vist omfang trække udgifter til ovenstående selvfinansierede ting fra på selvangivelsen.
I Danmark betragtes en virksomhedsbetalt sundhedsforsikring som et frynsegode, som skal beskattes.
I USA bliver virksomhederne nu påduttet en bøde (i praksis en skat), hvis de IKKE tilbyder deres medarbejdere en delvis virksomhedsfinansieret sundhedsforsikring.
Mere tydelig bliver forskellen vel ikke.
Danmark er et af de lande i verden, hvor medianlønnen er højest.
(Medianen er den midterste værdi, sådan at forstå at hvis der er 4 millioner danske lønmodtagere, vil der være 2 millioner der tjener mere (eller det samme) som medianværdien og 2 millioner der tjener mere eller det samme som medianværdien.
Medianen kan i et meget asymmetrisk fordelt system som det amerikanske være væsentlig forskellig fra gennemsnittet.)
Så generelt får man ikke flere penge i løn af at arbejde i udlandet i forhold til, hvad man ville have fået for det samme job i Danmark.
Det er dermed hamrende dyrt at arbejde i udlandet som dansker, hvis man både skal betale dansk skat og betale for alle de ydelser man ikke får dækket over skatten lokalt.
Men så må man jo bare flytte helt ud ikke?
Men hvad nu, hvis man egentlig helst bare vil arbejde i et fremmed land i 1-2 år og så vende hjem til Danmark?
Hvad hvis man er en af dem der foretrækker at tage et lønnet job i et fremmed land frem for at komme til at gå arbejdsløs i Danmark?
Det kan du godt glemme. Ingen vil have råd til at hyre dig til den løn du bliver nødt til at kræve i forhold til en lige så kvalificeret lokal medarbejder, og du vil ikke have råd til at tage imod et job til en lokalt fastsat løn.
Selv, hvis du planlægger at flytte ud i længere tid end 3 år og/eller er klar til at langtidsudleje eller sælge din bolig i Danmark, kan der opstå problemer.
Hvis du bliver fyret kan du ofte ikke bare blive i udlandet, da dit visum kan være knyttet til din ansættelse. Hvilken arbejdsgiver kan garantere dig ansættelse de næste 3 år?
Konsekvensen af alt dette kan blive at stort set ingen danskere i fremtiden vil rejse til udlandet og tage job i en kortere periode. Konsekvensen er at Danmark kommer til at mangle hjemvendte specialister, og mennesker med en høj grad af international forståelse og erfaring. Ligeledes kan Ph.d. studerende, som tager til udlandet en periode (eventuelt med familie) for at tilegne sig nyttig viden, nu blive forhindret i at tage af sted. Harmonerer dette med det ’videnssamfund’, som de danske politikere ønsker?
"Vi lytter selvfølgelig til de høringssvar, vi får. Men vi synes, det er vigtigt, at man betaler skat, hvis man vil nyde fordelene ved de velfærdsordninger, det danske samfund yder. Som udgangspunkt må der være ensartede retningslinjer, uanset om man arbejder på en boreplatform, eller man er udsendt for en humanitær organisation"
http://www.kristeligt-dagblad....aelp
Det er noget vrøvl.
For at udnytte 33A skal man generelt befinde sig uden for Danmarks grænser i mere end et halvt år af gangen. Ferier og weekendbesøg er tilladt så længe det samlet holder sig inden for en bestemt grænse, men ikke mere end det.
Dermed har man altså ingen reel mulighed for at nyde fordelene af de danske velfærdsordninger. Man får ikke børnepenge, kan ikke få dansk barsel, får ikke tilskud til daginstitutioner, læge, hospital, skadestue eller uddannelse og kan efter et stykke tid ikke engang stemme ved danske valg.
Det er tilsyneladende gået helt hen over hovedet på de danske politikere at når man andre steder har en lav skat, er det fordi man så selv skal betale for det meste af det der i Danmark er helt eller delvist betalt af det offentlige. Jeg kan ikke tale for andre lande, men her i USA er dette IKKE billigt.
Så Jonas Dahl: Jeg vil gerne vide, hvilke velfærdsordninger, jeg som dansker bosat i USA får adgang til p.t., der berettiger det danske samfund til at indkræve skat af min amerikanske løn?
Et andet typisk overset punkt er, at mange udsendte har medfølgende familie, hvor ægtefælle ikke lige kan få et job med det samme, ikke kan få et job fordi de ikke MÅ arbejde dér (Kina) eller at den danske uddannelse slet ikke egner sig til brug i andre lande (fx jurist, lægesekretær). Dette betyder i praksis at én løn skal oppebære en hel familie, med husleje, skole, børnehave, sundhedsforsikringer mv. Der er simpelthen ikke råd til også at betale dansk skat.
Oven i købet betaler udlandsdanskere i denne kategori faktisk allerede en del til det danske samfund.
Vi betaler til en dansk a-kasse og vi betaler ejendomsskatter. Den danske a-kasse betaler til gengæld ikke en øre til mig, hvis jeg skulle blive arbejdsløs i udlandet. Kun i det øjeblik jeg vender hjem, kan jeg begynde at få penge fra a-kassen.
Mens jeg bor i Danmark betaler jeg gerne min danske skat til gengæld for de velfærdsydelser den er med til at betale for, og det har jeg gjort i mange år.
Men når jeg bor og arbejder uden for Danmark har jeg ikke adgang til nogen af disse velfærdsydelser, så hvorfor skal jeg betale for noget jeg ikke kan eller må bruge?
Medlem af Skatteudvalget for Socialdemokraterne Ane Halsboe-Larsen citeres i Berlingske for følgende:
"Det er kun ret og rimeligt, at man bidrager til det samfund, der har betalt for ens uddannelse og i mange tilfælde også den forskning, man udøver. De her mennesker er fuldt skattepligtige i Danmark. Derfor mener jeg, at de også bør betale skat i Danmark og ikke have klækkelige rabatter, som praksis hidtil har været"
http://m.b.dk/article.pml?guid...3323
Her er der tale om et stråmandsargument.
Der er sikkert en lille bitte gruppe danskere der rejser til udlandet umiddelbart efter deres eksamen og aldrig vender tilbage, men de bliver overhovedet ikke ramt af denne ændring, da de jo ikke har en interesse i at have en bolig at vende tilbage til i Danmark og dermed IKKE er fuldt skattepligtige i Danmark.
Dem der rammes er dem der tager ud i en kortere periode, med intention om at vende tilbage senere. Det er mennesker der vel i gennemsnit ender med at arbejde mere end 30 år i Danmark selv efter at deres år i udlandet er fraregnet.
Hvis tilbagebetalingstiden på en dansk uddannelse i gennemsnit er længere end det, har landet altså et meget alvorligere problem end folk der arbejder i udlandet.
Jeg troede faktisk at min uddannelse allerede var betalt én gang af mine forældre over deres skat, men hvis det er min egen tilbagebetaling det skal handle om, har jeg personligt arbejdet i Danmark og betalt dansk skat i mindst 15 år, og kommer sikkert til det igen når vi flytter hjem.
Så hvis jeg skal betale ekstra oven i det bliver det så 3-dobbelt betaling for den samme uddannelse.
Hvis jeg skal betale dansk skat oven i den amerikanske skat, er der ikke meget tilbage af min løn til den private sundhedsforsikring og børnepasning, der her er bydende nødvendig. Så bliver jeg nødt til at vende hjem (eventuelt til arbejdsløshed) eller sælge vores danske hus.
Hvad så nu?
Set i lyset af, hvordan Ane Halsboe-Larsen forstår de nuværende regler, vil jeg da foreslå et kompromis.
For min skyld kan man da godt afskaffe paragraf 33A, hvis man så samtidig ændrer definitionen af, hvornår man er fuldt skattepligtig i Danmark.
Bor og arbejder man ikke i Danmark, skal man ikke være fuldt skattepligtig i Danmark mens man er væk – heller ikke selvom man måtte eje et hus eller en lejlighed i Danmark – ligegyldig på hvilke vilkår og i hvor lang tid den danske bolig så er udlejet på.
Med dén reviderede definition kan vi måske undgå politiske misforståelser i fremtiden.
For danskere der overvejer at rejse til udlandet og arbejde er skattereformens betydning meget stor.
Der er nemlig tale om at fjerne ligningslovens paragraf 33A.
Det betyder at det nu i praksis ikke længere vil være muligt at rejse ud og bo og arbejde lokalt i et fremmed land uden samtidig at skulle skille sig helt af med sin bolig i Danmark.
Hvis du har en bolig i Danmark, som ikke er lejet ud i mindst 3 år (hvilket på grund af reglerne i lejeloven betyder at den i praksis er uopsigelig fra din side på ubestemt tid), er du nemlig i Skats øjne fuldt skattepligtig i Danmark, ligegyldig om du nogensinde kommer forbi Danmark eller ej.
I fravær af paragraf 33A betyder det at Skat kræver at få udbetalt forskellen mellem, hvad du har betalt i skat i udlandet og hvad du ville skulle betale for den samme indtægt i Danmark.
Hvis man rejser til et land med en dobbeltbeskatningsaftale kan man måske slippe for dette, men med afskaffelsen af §33A står det ikke længere klart, hvordan den danske skat skal udregnes og det kan blive nødvendigt at udvikle forskellige udregningsprincipper for forskellige lande på grund af forskelle i den præcise ordlyd af de mange dobbeltbeskatningsaftaler.
Er det rimeligt?
Der er rundt i verden mange forskellige måder at sætte et skattesystem sammen på.
I Danmark har man valgt at have en ret høj skatteprocent på lønindkomst samt på profit fra handel.
Til gengæld er der ikke så mange skatter der skal betales af arbejdsgiverne pr. medarbejder, og da udgifter til sundhedssystemet financierers over skatten er der ikke nogen væsentlige udgifter for den enkelte eller for virksomhederne til dette.
I mange andre lande er systemet sat anderledes sammen. Her i USA, for eksempel forventes det at den enkelte i samarbejde med arbejdsgiveren betaler alle udgifter til sundhedssystemet.
Det samme gælder for børnepasning (som i Danmark er mere end 2/3 finansieret over skatterne), uddannelse (gratis eller ligefrem støttet af løn lignende SU i Danmark) og offentlig transport.
Som konsekvens af dette er skatteprocenten så lavere end i Danmark og man kan i et vist omfang trække udgifter til ovenstående selvfinansierede ting fra på selvangivelsen.
I Danmark betragtes en virksomhedsbetalt sundhedsforsikring som et frynsegode, som skal beskattes.
I USA bliver virksomhederne nu påduttet en bøde (i praksis en skat), hvis de IKKE tilbyder deres medarbejdere en delvis virksomhedsfinansieret sundhedsforsikring.
Mere tydelig bliver forskellen vel ikke.
Folk i andre lande tjener generelt ikke flere penge i et givet job end man gør i Danmark.
Tværtimod.Danmark er et af de lande i verden, hvor medianlønnen er højest.
(Medianen er den midterste værdi, sådan at forstå at hvis der er 4 millioner danske lønmodtagere, vil der være 2 millioner der tjener mere (eller det samme) som medianværdien og 2 millioner der tjener mere eller det samme som medianværdien.
Medianen kan i et meget asymmetrisk fordelt system som det amerikanske være væsentlig forskellig fra gennemsnittet.)
Så generelt får man ikke flere penge i løn af at arbejde i udlandet i forhold til, hvad man ville have fået for det samme job i Danmark.
Det er dermed hamrende dyrt at arbejde i udlandet som dansker, hvis man både skal betale dansk skat og betale for alle de ydelser man ikke får dækket over skatten lokalt.
Men så må man jo bare flytte helt ud ikke?
Men hvad nu, hvis man egentlig helst bare vil arbejde i et fremmed land i 1-2 år og så vende hjem til Danmark?
Hvad hvis man er en af dem der foretrækker at tage et lønnet job i et fremmed land frem for at komme til at gå arbejdsløs i Danmark?
Det kan du godt glemme. Ingen vil have råd til at hyre dig til den løn du bliver nødt til at kræve i forhold til en lige så kvalificeret lokal medarbejder, og du vil ikke have råd til at tage imod et job til en lokalt fastsat løn.
Selv, hvis du planlægger at flytte ud i længere tid end 3 år og/eller er klar til at langtidsudleje eller sælge din bolig i Danmark, kan der opstå problemer.
Hvis du bliver fyret kan du ofte ikke bare blive i udlandet, da dit visum kan være knyttet til din ansættelse. Hvilken arbejdsgiver kan garantere dig ansættelse de næste 3 år?
Konsekvensen af alt dette kan blive at stort set ingen danskere i fremtiden vil rejse til udlandet og tage job i en kortere periode. Konsekvensen er at Danmark kommer til at mangle hjemvendte specialister, og mennesker med en høj grad af international forståelse og erfaring. Ligeledes kan Ph.d. studerende, som tager til udlandet en periode (eventuelt med familie) for at tilegne sig nyttig viden, nu blive forhindret i at tage af sted. Harmonerer dette med det ’videnssamfund’, som de danske politikere ønsker?
Misforstående politikere
SFs skattepolitiske ordfører Jonas Dahl er i kristeligt dagblad citeret for følgende:"Vi lytter selvfølgelig til de høringssvar, vi får. Men vi synes, det er vigtigt, at man betaler skat, hvis man vil nyde fordelene ved de velfærdsordninger, det danske samfund yder. Som udgangspunkt må der være ensartede retningslinjer, uanset om man arbejder på en boreplatform, eller man er udsendt for en humanitær organisation"
http://www.kristeligt-dagblad....aelp
Det er noget vrøvl.
For at udnytte 33A skal man generelt befinde sig uden for Danmarks grænser i mere end et halvt år af gangen. Ferier og weekendbesøg er tilladt så længe det samlet holder sig inden for en bestemt grænse, men ikke mere end det.
Dermed har man altså ingen reel mulighed for at nyde fordelene af de danske velfærdsordninger. Man får ikke børnepenge, kan ikke få dansk barsel, får ikke tilskud til daginstitutioner, læge, hospital, skadestue eller uddannelse og kan efter et stykke tid ikke engang stemme ved danske valg.
Det er tilsyneladende gået helt hen over hovedet på de danske politikere at når man andre steder har en lav skat, er det fordi man så selv skal betale for det meste af det der i Danmark er helt eller delvist betalt af det offentlige. Jeg kan ikke tale for andre lande, men her i USA er dette IKKE billigt.
Så Jonas Dahl: Jeg vil gerne vide, hvilke velfærdsordninger, jeg som dansker bosat i USA får adgang til p.t., der berettiger det danske samfund til at indkræve skat af min amerikanske løn?
Et andet typisk overset punkt er, at mange udsendte har medfølgende familie, hvor ægtefælle ikke lige kan få et job med det samme, ikke kan få et job fordi de ikke MÅ arbejde dér (Kina) eller at den danske uddannelse slet ikke egner sig til brug i andre lande (fx jurist, lægesekretær). Dette betyder i praksis at én løn skal oppebære en hel familie, med husleje, skole, børnehave, sundhedsforsikringer mv. Der er simpelthen ikke råd til også at betale dansk skat.
Oven i købet betaler udlandsdanskere i denne kategori faktisk allerede en del til det danske samfund.
Vi betaler til en dansk a-kasse og vi betaler ejendomsskatter. Den danske a-kasse betaler til gengæld ikke en øre til mig, hvis jeg skulle blive arbejdsløs i udlandet. Kun i det øjeblik jeg vender hjem, kan jeg begynde at få penge fra a-kassen.
Mens jeg bor i Danmark betaler jeg gerne min danske skat til gengæld for de velfærdsydelser den er med til at betale for, og det har jeg gjort i mange år.
Men når jeg bor og arbejder uden for Danmark har jeg ikke adgang til nogen af disse velfærdsydelser, så hvorfor skal jeg betale for noget jeg ikke kan eller må bruge?
Medlem af Skatteudvalget for Socialdemokraterne Ane Halsboe-Larsen citeres i Berlingske for følgende:
"Det er kun ret og rimeligt, at man bidrager til det samfund, der har betalt for ens uddannelse og i mange tilfælde også den forskning, man udøver. De her mennesker er fuldt skattepligtige i Danmark. Derfor mener jeg, at de også bør betale skat i Danmark og ikke have klækkelige rabatter, som praksis hidtil har været"
http://m.b.dk/article.pml?guid...3323
Her er der tale om et stråmandsargument.
Der er sikkert en lille bitte gruppe danskere der rejser til udlandet umiddelbart efter deres eksamen og aldrig vender tilbage, men de bliver overhovedet ikke ramt af denne ændring, da de jo ikke har en interesse i at have en bolig at vende tilbage til i Danmark og dermed IKKE er fuldt skattepligtige i Danmark.
Dem der rammes er dem der tager ud i en kortere periode, med intention om at vende tilbage senere. Det er mennesker der vel i gennemsnit ender med at arbejde mere end 30 år i Danmark selv efter at deres år i udlandet er fraregnet.
Hvis tilbagebetalingstiden på en dansk uddannelse i gennemsnit er længere end det, har landet altså et meget alvorligere problem end folk der arbejder i udlandet.
Jeg troede faktisk at min uddannelse allerede var betalt én gang af mine forældre over deres skat, men hvis det er min egen tilbagebetaling det skal handle om, har jeg personligt arbejdet i Danmark og betalt dansk skat i mindst 15 år, og kommer sikkert til det igen når vi flytter hjem.
Så hvis jeg skal betale ekstra oven i det bliver det så 3-dobbelt betaling for den samme uddannelse.
Hvis jeg skal betale dansk skat oven i den amerikanske skat, er der ikke meget tilbage af min løn til den private sundhedsforsikring og børnepasning, der her er bydende nødvendig. Så bliver jeg nødt til at vende hjem (eventuelt til arbejdsløshed) eller sælge vores danske hus.
Hvad så nu?
Set i lyset af, hvordan Ane Halsboe-Larsen forstår de nuværende regler, vil jeg da foreslå et kompromis.
For min skyld kan man da godt afskaffe paragraf 33A, hvis man så samtidig ændrer definitionen af, hvornår man er fuldt skattepligtig i Danmark.
Bor og arbejder man ikke i Danmark, skal man ikke være fuldt skattepligtig i Danmark mens man er væk – heller ikke selvom man måtte eje et hus eller en lejlighed i Danmark – ligegyldig på hvilke vilkår og i hvor lang tid den danske bolig så er udlejet på.
Med dén reviderede definition kan vi måske undgå politiske misforståelser i fremtiden.
Fantastisk detaljeret indlæg. Tilslutter mig fuldstændig dette fra Dubai, hvor vi muligvis må stoppe en plan om at flytte hertil midlertidigt, inden den næsten er begyndt. Men så er det jo godt at jeg kan vende tilbage til Danmark og trække lidt på dagpenge og lønsikring.
SvarSletDet er tåbeligt, ikke.. Det er mere antagelsen om at alle, der tager ud et par år,gør det for at flygte fra det høje danske skattetryk. Der er da sikkert et par enkelte. Men for de fleste af dem jeg har talt med, har det drejet sig om et godt job, muligheden for at arbejde i udlandet et tidsrum for at få erfaring (også international..), få et job i det hele taget fremfor at gå arbejdsløs hjemme, et ophold som del af PhD, eller tilsvarende. Vi vidste godt da vi tog til USA at skatten var lav, men brugerbetalingen tilsvarende højere. Utroligt at SF og S i en så globaliseret verden ikke er klar over dette... De vil hellere have folk hjemme, på dagpenge, end i udlandet, hvor man høster erfaring, og løn... Suk.. Har du undersøgt om der er en dobbeltbeskatningsaftale med Dubai?
SvarSlet