Hej!
Jeg beklager at der er gaaet saa lang tid siden sidste mail, men C
(min kaereste)ankom til USA d.2 august, og siden da har min tid vaeret endnu
mere knap. Jeg er haabloest bagud med mine USA mails, men vil forsoege at
rette op paa det naar jeg kommer hjem (hvilket foroevrigt er d.21 august,
engang om aftenen) og hvorfra det skulle vaere muligt at faa fat paa mig igen.
I sidste mail berettede jeg om, hvordan vi kom hjem fra Boston, ikke? Paa vej
hjem stoppede vi for at spise ude i Manchester...Hos Appleby's, som er utroligt
typisk amerikansk med burgere, spareribs etc..Ikke nogen synderlig spaendende
oplevelse! Nej, problemet var, at da jeg kom hjem, kiggede vi paa kalenderen
(vi havde lavet en stor kalender af papir for at kunne holde styr paa hvad vi
skulle de forskellige dage) og jeg opdagede, at nogen havde byttet
min 'afternoon circle'(de opsamlinger, vi har kl 13, hvor der er nogen der
underholder et kvarters tid - alle os internationale frivillige skal holde een)
med Elkes...Saa lige pludselig skulle jeg 'paa' mandag, og havde saaledes ingen
forberedelsestid. Jeg besluttede mig for i hoej grad at improvisere(jeg kunne
have laest H.C.Andersen hoejt, men det syntes jeg var for kedeligt...) Elke
havde ikke vaeret med paa turen til Boston, da hun havde behov for noget tid
til sig selv (hvilket er svaert at faa her). Jeg blev rimeligt irriteret over
det - det er ikke sjovt at komme traet hjem kl 23 og faa at vide at man skal
underholde kl 13 naeste dag...
Men det gik fint, jeg 'improviserede' en historie, hvori jeg selv lod boernene
fortaelle en del af handlingen, navne paa personer, farver etc...Og laerte dem
at sige tak paa dansk!!
Mine fag denne uge var 'primitive survival skills' og 'animal tracking'.
Isaer det foerste fag var jeg utroligt glad for, det var en meget kompetent
laerer - vi laerte at bygge et 'shelter' af graes og grene, at flette reb af
graes, bark og aviser(dette vakte stor lykke, jeg saa nogle af ungerne flette
reb til den sidste dag...), hvordan man bruger et kompas, spiselige planter, og
Kurt (laereren) tog os ogsaa med ud i skoven og laerte os at lave smaa baal.
Holdet bestod kun af drenge, med een undtagelse - og hun var sej...Klarede det
lige saa godt som drengene.
'Animal tracking' var noget svaerere for mig - jeg skulle baade vade rundt i
vildnisset OG kigge efter spor - jeg synes det foerste var underholdende nok!
Vi fik set en masse spor af bjoernekloer/bid i traer, spor efter baevere, elg,
raadyr etc. Det to sidste dage vadede vi rundt omkring en dam, saa jeg blev
paent vaad. Det lykkedes mig ogsaa at skvatte ned i et hul med det ene
ben..efter dette saa jeg mig meget grundigt for. Der var kun drenge paa holdet
2 af dem var paent overvaegtige og det var svaert at faa dem til at holde
trit.Mange af dem var traette bagefter. Taenk Jer, boern der er helt smadrede
efter at have gaaet 2 mil (ca.3,2 km)...
Tirsdag tog lederen af sommerlejren(Kathy) den franske pige og jeg ud for at
bjergbestige. Jeg blev spaendt ind i en slags sele(jeg kender ikke de danske
ord for dette)og bundet til et reb, som var bundet fast til nogle liner som
igen var faestnet til 3 traeer oeverst. Rebet gik igennem en ting i mit
baelte, og Kathy havde fast i den anden ende af rebet og stod ned paa jorden
og dirigerede mig.Der er tale om en helt lodret klippevaeg, dog med enkelte
fremspring og nogle ru flader, saa man havde noget at gribe fat i. Da jeg var
naaet ca 10-15 m op, skulle jeg laere at falde og gaa ned igen. Det var godt
nok skraemmende. Man skal saette sig tilbage/lade sig falde tilbage og gaa ned
hvor man danner en vinkel paa 90 grader med klippevaeggen. Det lykkedes mig at
laere det. Tal om adrenalin kick! Paa et tidspunkt kom jeg til et fremspring,
hvor jeg var helt'nej, her kan jeg ikke komme op!' Men efter et par forsoeg
kom jeg over det! Jeg kom helt op, og gik ned igen (90 grader,med hjertet oppe
i halsen..)Det er svaert at stole paa, at rebet holder, og at personen der
holder dig holder ordentlig fast i rebet naar du gaar ned og lader det glide
tilpas langsomt...Men jeg elsker det. Jeg er absolut blevet bidt af
bjergbestigning. Jeg aerger mig usigeligt over, at vi ikke har bjerge i
Danmark.
Onsdag tog Piia(den finske kvinde)os med ud og ride. Jeg fik en meget rolig
hest (jeg har ikke redet foer og var noget nervoes) der hed Puff Daddy, og
opfoerte sig ok. Vi red 3 sammen med 2 af de damer der har rideskolen, og
Piia. Antonio (den italienske fyr)var skraekslagen og klamrede sig til
toejlerne. Pludselig satte hans hest i hurtigt trav, hvilket foerte til, at
min hest ogsaa foelte at den skulle foelge med, og efterfoelgende gjorde det
samme. Jeg panikkede naesten og taenkte 'hvad sker der nu? Falder jeg af?' Men
saa blev jeg enig med mig selv om, at det var en daarlig ide, og faldt ikke
af. De andre raabte til mig at jeg skulle hive i toejlerne, og saa stoppede
hesten. Det var en noget nervepirrende oplevelse, isaer fordi det ikke var mig
der havde kontrollen. Med bjergbestigning foelte jeg mig mere som herre over
situationen. I ridning tror jeg det er bedre naar man kender hesten og er mere
vant til det. Det er underligt at sidde paa et saa stort dyr og skulle styre
det, naar man ikke ved saerlig meget om ridning og heste (Der er sikkert nogle
af Jer, der rider, og sidder og smaagriner lige nu...)
Torsdag aften var vi inviteret til middag hos Livia og Wyley, to af boernene
fra lejren. Med til middagen var ogsaa Dallas og Sidney, hvoraf Dallas er
Livias veninde, og de to piger deltog ogsaa i sommerlejren. Det er sjovt (nok
snarere tragisk) at mange af familierne ikke ser ud til at have faedre. Der
var Dallas og Sidneys mor, Livia og Wyleys mor, og nogle faa andre gaester, vi
kendte, men ingen faedre. Det er et gennemgaaende traek.
De havde vaeret opfindsomme og serverede Thanksgiving-middag for os. Som de
ganske rigtigt konkluderede, ville vi jo ikke vaere der i november, og det var
derfor vores eneste chance for at proeve en Thanksgiving-middag. Der var
kalkun med fyld (som jeg ikke ved hvad var), der var kartoffelmos (baade af
almindelige og soede kartofler)der var en slags groentsagstaerte, der var
perleloeg i en slags floedesovs (roerte det ikke)og flere andre ting...Det var
virkelig interessant, og meget af det smagte godt og var ikke saa fedt som
amereikansk mad kan vaere. Til dessert var der muffins (adr), is, en
graeskartaerte og en noedde/sirupstaerte. Jeg kunne ikke rigtigt lide noget af
det...De haeldte ogsaa is ned i noget sodavand, der smagte som lakrids, og lod
os proeve det...Adr! Naeh ja, saa lod de os ogsaa smage 'fluff', som er
naesten flydende skumfiduser. Det er noget hvidt, soedt, og klistret stads,
som egentlig er okay. Typisk amerikansk er en 'fluffernutsandwich', som er en
sandwich med fluff og peanutbutter. Det hedder popoulaert en 'fluffernut'.
Elke og jeg blev enige om at det lyder som en smaaskoer person, en eller anden
skoer kugle eller noerdet professor. Saa resten af tiden paa lejren brugte vi
ordet 'fluffernut'eller 'fluffernutty' om smaaskoere personer, handlinger
eller ting...
Livia(12)og Wyley(5) har en trampolin. En stor en, med hegn udenom, saa man
ikke falder udenfor og slaar sig. Isaer fordi den staar naesten paa kanten af
en skraent...Den proevede vi, og det er helt utroligt sjovt - meget sjovere,
men ogsaa haardere, end man skulle tro. Vi hoppede op og ned, op og ned, slog
koldboetter osv. Antonio var en bangebuks paa trampolinen og var hele tiden
nervoes for at vi skulle ramle ind i ham, og turde ikke slaa saltomortaler. Vi
legede 'popcorn' (nogle personer ligger helt sammenkroebne, og saa skal de
andre 'poppe' dem, dvs faa dem til at aabne op..)og 'blind zombie' der er en
slags blind tagfat.
Da vi (det var kun boernene, Latitia, Piia og jeg, der holdt ud)var varme og
svedige og svimle af trampolinen, hoppede vi i deres badebassin. De har et
stort plasticbassin staaende i haven. Men vi havde ikke badetoej med, saa alle
hoppede i med toejet paa. Vi dykkede, loeb rundt i bassinet for at skabe
boelger osv. Det var ogsaa sjovt. Til sidst skulle vi dog hjem, boernene
skulle i seng. Vi laante toert toej. Det var ganske sjovt...Jeg kan godt lide
trampoliner....
Jeg vil slutte nu, ved ikke om jeg naar at skrive mere mens jeg er her.
Haaber alt er vel i dk. Igen tak til Jer der har skrevet.
Kaerlig hilsen Maja
Jeg beklager at der er gaaet saa lang tid siden sidste mail, men C
(min kaereste)ankom til USA d.2 august, og siden da har min tid vaeret endnu
mere knap. Jeg er haabloest bagud med mine USA mails, men vil forsoege at
rette op paa det naar jeg kommer hjem (hvilket foroevrigt er d.21 august,
engang om aftenen) og hvorfra det skulle vaere muligt at faa fat paa mig igen.
I sidste mail berettede jeg om, hvordan vi kom hjem fra Boston, ikke? Paa vej
hjem stoppede vi for at spise ude i Manchester...Hos Appleby's, som er utroligt
typisk amerikansk med burgere, spareribs etc..Ikke nogen synderlig spaendende
oplevelse! Nej, problemet var, at da jeg kom hjem, kiggede vi paa kalenderen
(vi havde lavet en stor kalender af papir for at kunne holde styr paa hvad vi
skulle de forskellige dage) og jeg opdagede, at nogen havde byttet
min 'afternoon circle'(de opsamlinger, vi har kl 13, hvor der er nogen der
underholder et kvarters tid - alle os internationale frivillige skal holde een)
med Elkes...Saa lige pludselig skulle jeg 'paa' mandag, og havde saaledes ingen
forberedelsestid. Jeg besluttede mig for i hoej grad at improvisere(jeg kunne
have laest H.C.Andersen hoejt, men det syntes jeg var for kedeligt...) Elke
havde ikke vaeret med paa turen til Boston, da hun havde behov for noget tid
til sig selv (hvilket er svaert at faa her). Jeg blev rimeligt irriteret over
det - det er ikke sjovt at komme traet hjem kl 23 og faa at vide at man skal
underholde kl 13 naeste dag...
Men det gik fint, jeg 'improviserede' en historie, hvori jeg selv lod boernene
fortaelle en del af handlingen, navne paa personer, farver etc...Og laerte dem
at sige tak paa dansk!!
Mine fag denne uge var 'primitive survival skills' og 'animal tracking'.
Isaer det foerste fag var jeg utroligt glad for, det var en meget kompetent
laerer - vi laerte at bygge et 'shelter' af graes og grene, at flette reb af
graes, bark og aviser(dette vakte stor lykke, jeg saa nogle af ungerne flette
reb til den sidste dag...), hvordan man bruger et kompas, spiselige planter, og
Kurt (laereren) tog os ogsaa med ud i skoven og laerte os at lave smaa baal.
Holdet bestod kun af drenge, med een undtagelse - og hun var sej...Klarede det
lige saa godt som drengene.
'Animal tracking' var noget svaerere for mig - jeg skulle baade vade rundt i
vildnisset OG kigge efter spor - jeg synes det foerste var underholdende nok!
Vi fik set en masse spor af bjoernekloer/bid i traer, spor efter baevere, elg,
raadyr etc. Det to sidste dage vadede vi rundt omkring en dam, saa jeg blev
paent vaad. Det lykkedes mig ogsaa at skvatte ned i et hul med det ene
ben..efter dette saa jeg mig meget grundigt for. Der var kun drenge paa holdet
2 af dem var paent overvaegtige og det var svaert at faa dem til at holde
trit.Mange af dem var traette bagefter. Taenk Jer, boern der er helt smadrede
efter at have gaaet 2 mil (ca.3,2 km)...
Tirsdag tog lederen af sommerlejren(Kathy) den franske pige og jeg ud for at
bjergbestige. Jeg blev spaendt ind i en slags sele(jeg kender ikke de danske
ord for dette)og bundet til et reb, som var bundet fast til nogle liner som
igen var faestnet til 3 traeer oeverst. Rebet gik igennem en ting i mit
baelte, og Kathy havde fast i den anden ende af rebet og stod ned paa jorden
og dirigerede mig.Der er tale om en helt lodret klippevaeg, dog med enkelte
fremspring og nogle ru flader, saa man havde noget at gribe fat i. Da jeg var
naaet ca 10-15 m op, skulle jeg laere at falde og gaa ned igen. Det var godt
nok skraemmende. Man skal saette sig tilbage/lade sig falde tilbage og gaa ned
hvor man danner en vinkel paa 90 grader med klippevaeggen. Det lykkedes mig at
laere det. Tal om adrenalin kick! Paa et tidspunkt kom jeg til et fremspring,
hvor jeg var helt'nej, her kan jeg ikke komme op!' Men efter et par forsoeg
kom jeg over det! Jeg kom helt op, og gik ned igen (90 grader,med hjertet oppe
i halsen..)Det er svaert at stole paa, at rebet holder, og at personen der
holder dig holder ordentlig fast i rebet naar du gaar ned og lader det glide
tilpas langsomt...Men jeg elsker det. Jeg er absolut blevet bidt af
bjergbestigning. Jeg aerger mig usigeligt over, at vi ikke har bjerge i
Danmark.
Onsdag tog Piia(den finske kvinde)os med ud og ride. Jeg fik en meget rolig
hest (jeg har ikke redet foer og var noget nervoes) der hed Puff Daddy, og
opfoerte sig ok. Vi red 3 sammen med 2 af de damer der har rideskolen, og
Piia. Antonio (den italienske fyr)var skraekslagen og klamrede sig til
toejlerne. Pludselig satte hans hest i hurtigt trav, hvilket foerte til, at
min hest ogsaa foelte at den skulle foelge med, og efterfoelgende gjorde det
samme. Jeg panikkede naesten og taenkte 'hvad sker der nu? Falder jeg af?' Men
saa blev jeg enig med mig selv om, at det var en daarlig ide, og faldt ikke
af. De andre raabte til mig at jeg skulle hive i toejlerne, og saa stoppede
hesten. Det var en noget nervepirrende oplevelse, isaer fordi det ikke var mig
der havde kontrollen. Med bjergbestigning foelte jeg mig mere som herre over
situationen. I ridning tror jeg det er bedre naar man kender hesten og er mere
vant til det. Det er underligt at sidde paa et saa stort dyr og skulle styre
det, naar man ikke ved saerlig meget om ridning og heste (Der er sikkert nogle
af Jer, der rider, og sidder og smaagriner lige nu...)
Torsdag aften var vi inviteret til middag hos Livia og Wyley, to af boernene
fra lejren. Med til middagen var ogsaa Dallas og Sidney, hvoraf Dallas er
Livias veninde, og de to piger deltog ogsaa i sommerlejren. Det er sjovt (nok
snarere tragisk) at mange af familierne ikke ser ud til at have faedre. Der
var Dallas og Sidneys mor, Livia og Wyleys mor, og nogle faa andre gaester, vi
kendte, men ingen faedre. Det er et gennemgaaende traek.
De havde vaeret opfindsomme og serverede Thanksgiving-middag for os. Som de
ganske rigtigt konkluderede, ville vi jo ikke vaere der i november, og det var
derfor vores eneste chance for at proeve en Thanksgiving-middag. Der var
kalkun med fyld (som jeg ikke ved hvad var), der var kartoffelmos (baade af
almindelige og soede kartofler)der var en slags groentsagstaerte, der var
perleloeg i en slags floedesovs (roerte det ikke)og flere andre ting...Det var
virkelig interessant, og meget af det smagte godt og var ikke saa fedt som
amereikansk mad kan vaere. Til dessert var der muffins (adr), is, en
graeskartaerte og en noedde/sirupstaerte. Jeg kunne ikke rigtigt lide noget af
det...De haeldte ogsaa is ned i noget sodavand, der smagte som lakrids, og lod
os proeve det...Adr! Naeh ja, saa lod de os ogsaa smage 'fluff', som er
naesten flydende skumfiduser. Det er noget hvidt, soedt, og klistret stads,
som egentlig er okay. Typisk amerikansk er en 'fluffernutsandwich', som er en
sandwich med fluff og peanutbutter. Det hedder popoulaert en 'fluffernut'.
Elke og jeg blev enige om at det lyder som en smaaskoer person, en eller anden
skoer kugle eller noerdet professor. Saa resten af tiden paa lejren brugte vi
ordet 'fluffernut'eller 'fluffernutty' om smaaskoere personer, handlinger
eller ting...
Livia(12)og Wyley(5) har en trampolin. En stor en, med hegn udenom, saa man
ikke falder udenfor og slaar sig. Isaer fordi den staar naesten paa kanten af
en skraent...Den proevede vi, og det er helt utroligt sjovt - meget sjovere,
men ogsaa haardere, end man skulle tro. Vi hoppede op og ned, op og ned, slog
koldboetter osv. Antonio var en bangebuks paa trampolinen og var hele tiden
nervoes for at vi skulle ramle ind i ham, og turde ikke slaa saltomortaler. Vi
legede 'popcorn' (nogle personer ligger helt sammenkroebne, og saa skal de
andre 'poppe' dem, dvs faa dem til at aabne op..)og 'blind zombie' der er en
slags blind tagfat.
Da vi (det var kun boernene, Latitia, Piia og jeg, der holdt ud)var varme og
svedige og svimle af trampolinen, hoppede vi i deres badebassin. De har et
stort plasticbassin staaende i haven. Men vi havde ikke badetoej med, saa alle
hoppede i med toejet paa. Vi dykkede, loeb rundt i bassinet for at skabe
boelger osv. Det var ogsaa sjovt. Til sidst skulle vi dog hjem, boernene
skulle i seng. Vi laante toert toej. Det var ganske sjovt...Jeg kan godt lide
trampoliner....
Jeg vil slutte nu, ved ikke om jeg naar at skrive mere mens jeg er her.
Haaber alt er vel i dk. Igen tak til Jer der har skrevet.
Kaerlig hilsen Maja
Ingen kommentarer:
Send en kommentar