lørdag den 21. januar 2012

Huskvaler del 1

Vi kan bo i denne skønne midlertidige bolig i Deerwood (bemærk tyk sarkasme) til og med 7 februar (Betalt af Nokia). Vi har derfor været nødt til at sætte nogen tid af til at finde et sted selv...

Heldigvis har vi en relocation agent. Han hentede os den 22 december, hvor vi bare skulle ud for at se på lidt forskelligt. Vi så på et meget fint 1-families hus i Rancho Bernardo (Nokia ligger i Rancho Bernardo) som dog var lidt dyrt (2350 dollars) og nogle lejligheder i lejlighedskomplekser - og det er bare ikke os... afdæmpede pastelfarver, med hvide langluvede gulvtæpper, også i spiseområdet (køkken & bad dog undtaget)... Ikke ideelt til 2 små børn. Der var heller ingen have med, men masser af 'community features' såsom pool, gym etc... Men det sidste er ikke en prioritet, derimod en have hvor vi kan lukke unger ud.. lukket have, that is... Så det vi fik ud at de besøg var at vi var interesseret i 1-families hus, med have, helst under 2300 dollars...

Næste huskigning var 3 januar - dér så vi på 4 en-families huse, alle med have. Vi forelskede os dog totalt i eet der lå i Westwood delen af Rancho Bernardo, lidt større have, balkon, ca 170m2, gæsteværelse 2100 dollars osv...Vi fik at vide at ingen havde søgt, da man selv skulle købe vaskemaskine og tørretumbler. Det afholder åbenbart mange amerikanere fra at leje - vi synes dog at huset var fedt nok til at det var det værd.

Så vi betalte 32 dollars pr person for credit-check, og søgte. Tirsdag ringede de for at sige at vi snart fik svar, men at ham der udlejer det liiige skulle vende det med sin kone... dér begyndte jeg at blive bekymret. Vil man udleje, vil man udleje... Og torsdag fik vi afslag, med den begrundelse at vi ikke har nogen amerikansk kreditværdighed... Vi tilbød så at betale nogle mdr forud (som man oftest gør i sådan en situation) for at bevise vores kreditværdighed, men hørte ikke fra firmaet igen. Vi var begge lidt i chok og tænkte at vi nok aldrig fandt noget. Altså, vi havde været i landet 5 uger - selvfølgeligt har vi ingen amerikansk kreditværdighed. Vi var halvvejs gennem januar og ville gerne finde noget senest pr 1 februar...At man ikke kan tjekke os i RKI er derimod en gåde. Eller at vores bank ikke kan stå inde for os, og garantere vores kreditværdighed (som er god) Men sådan noget kan åbenbart ikke foregå over landegrænser - man skulle ikke tro at vi levede i 2012, med internet, skype, osv osv...

Så vi formoder han har en fordom mod udlændinge, eller små børn. Men vi kan jo ikke gøre noget - så vi var sure, kede af det, og kom videre (efter en del rasen, må tilføjes...idiot..)
Vores relocation agent var også meget chokeret og sagde at det havde han godt nok ikke oplevet før... så vi skulle ikke være bekymrede, det er ikke normalt!

Det ser ud til at kreditcheck i USA først og fremmest afhænger af, hvor høj grænse man har på sine kreditkort - i kombination med at man betaler det hele til tiden. Hvis man betaler kontant bliver kreditværdigheden ikke forbedret, så alle man spørger siger at det handler om at få sig nogle kreditkort og komme i gang med at bruge dem.
Man kunne få den tanke at kreditvurderingsinstitutterne på en eller anden måde var i lommerne på kresitkortfirmaerne og det hele er et stort scam for at få alle til at bruge kreditkort, men det ville de da aldrig gøre vel...?

Så suk, vi skal have kreditkort....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar