lørdag den 17. marts 2012

Triatleten Mor

To fra min mødregruppe er med i en gruppe der dyrker triathlon. Fordelen ved SD er jo at man kan dyrke den slags stort set hele året, og svømme i havet osv. Ulempen (set som dansker) er at landskabet er meget bakket - så i stedet for flade Danmark, er det op/ned, op/ned. Mht løb generer det mig ikke - men på cykel..? Cykel her er jo også sport, ikke transport..Så hvis jeg kommer trillende på min mormor-cykel med kurv, plads til kaffe og to børn skal jeg da nok få noget opmærksomhed...

Typisk amerikansk er det 'for a cause', altså, man skal rejse penge til godgørenhed, i dette tilfælde 100 dollars (ca 5-600 kr) to gange årligt. Det bliver spændende at prøve. De ville vist lave en auktion?

Jeg dukkede op til deres 'sociale startbegivenhed' på Rancho Bernardo Inn. Jeg havde den sædvanlige mor-uniform på (lang dag), alle andre var pænt klædt på. Suk.

Men de virker meget søde, dem jeg fik snakket med, og mange har jobs, så det er ikke kun hjemmegående husmødre...

(Til dem der er interesserede: Jeg har kun været med i et triathlon i Danmark, der er ikke så mange, og da jeg ville melde mig til et sidst var pladserne revet væk... Jeg har løbet en masse mindre løb, en bunke halvmarathons, og 3 marathons - og fik en slem skade ved det sidste, så det gør jeg nok ikke igen..Jeg kan godt lide at løbe og cykle, jeg er ikke vild med at svømme, men distancerne er fra ½ til 1½ km, så det er til at overskue)

I skal nok høre mere om dette...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar